“Canada here we come”– Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

Begrebet reform har været brugt mange gange gennem historien-Resultaterne har været brogede. Nogen gange gode reformer, andre gange bedre med lidt justering og andre helt ude i hampen.

Struense mistede ”overblikket” og hovedet.

Reform pædagogik, Dewye, Vogotsky, Rousseau, laissez-faire, Steiner og så drog de til Canada for at studere. Problemet med rejsen er bare, at der igen, igen, igen blev glemt vigtige faktorer i planlægningen. Disse var yderst vigtige for, at resultatet kunne blive godt. Disse faktorer er lærerne, eleverne og forældrene.

Glæden ved at være lærer er dalende. En af mine elever spurgte mig forleden, om jeg brænder for mit job. (vi talte om elevernes valgmuligheder)
Det fik mig til at tænke igen, og ja, det gør jeg, fordi jeg elsker at undervise og være sammen med ungerne. Nej, fordi reformen/ arbejdstidsaftale tager glæden fra jobbet og fra elevernes engagement. De er trætte og uoplagte. Fra 7.50 til 15.10 hver dag. Her er det vildt sjovt, at være læreren på gulvet mandag og fredag i 7.og 8. lektion. Det kræver sin,i mit tilfælde, kvinde.

traette-elever

At være underholdende nok til, at de ikke falder ned af stolene og de stadig ugen efter kan huske, hvad vi lavede.

Hvad kan Canada, vi ikke kan da???

Så skal jeg da love for, der blev valfartet. Hvor var lærerne så henne, de blev hjemme!!!!

(uddrag)
University College Lillebælts
UCL vil overføre succesfuld canadisk lederuddannelse til Danmark
Skoleledere skal blive endnu bedre til ledelse. Det er målet med et samarbejde, UCL har indgået med en canadisk organisation, der er ekspert i at efteruddanne skoleledere.
Danske skoleledere skal lære af de bedste, så de kan blive en afgørende faktor for at gøre den nye skolereform til en succes. Det er visionen bag et nyt tiltag fra University College Lillebælt (UCL).

Vi har kigget til Ontario-provinsen i Canada, som er internationalt berømt for at have lavet en succesrig omstrukturering af sin folkeskole, siger Steffen Svendsen, prorektor i UCL.
ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform.

UCL udbyder 6 moduler for skoleledere i 2015
Allerede i 2015 udbyder UCL og ISL flere kurser for danske skoleledere. Og forventningerne til kurserne, der bliver opdelt i 6 moduler, er store.

ISL består af forskeruddannede tidligere skoleledere. De har alle stor erfaring med at arbejde med mange af de nye ledelsesprincipper, som er nødvendige i den danske skolereform, siger Steffen Svendsen.

Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform. Og så har de ikke mindst evidens for, at modellerne skaber resultater, siger UCL’s prorektor.

Før var det Finland, så New Zealand og nu Canada. Hvad bliver det næste?
Antorini drog til Canada  for at hente modellen hjem.(2012)

http://www.folkeskolen.dk/516745/antorini-vi-tager-inspiration-fra-canada-med-i-folkeskolereformen

Hun kunne godt lære noget om fortolkning og analyse. Hvad hun bragte med hjem, er ikke , hvad Canadierne har opfundet. Kan man kalde det scannet læsning, med fix punkter på besparelse???

http://www.dr.dk/nyheder/indland/725-politikere-har-besoegt-canada-faa-skoleinspiration

725 politikere har besøgt Canada  for at få skoleinspiration
Det har samlet kostet cirka 11,5 millioner kroner over fire år, at sende politikere og embedsfolk til Ontario i Canada, skriver altinget.dk.(2015/16)

Det er svært at blive klog på, hvorfor politikere, skolekonsulenter, skole/ viseledere, børnehaveledere ect. skal på pilgrimsrejse til Mekka, undskyld Canada, og lærerne skal blive på gulvet og bøje nakken.

Det er underlig, for ca, 6 år siden kom et hold Koreanere til vores skole. De fulgte min undervisning, filmede og snakkede med elever, lærere og forældre. Grunden var, at de havde stor sympati for den danske model, såvel pædagogisk som fagligt. De mente, det var værd at tage med tilbage til Korea

korea-1

Dokumentation – Mit klasseværelse – Korea lærer

Hvornår siger vi undskyld til lærerne?????????

citat:Theresa Schilhab Universitetslektor, Århus

Det er sket for mig i tre uafhængige samtaler med udenlandske kolleger inden for den seneste måned. Læseforskere, filosoffer, kognitionsforskere, pædagogiske forskere eller skoleforskere; alle har de delt den samme forforståelse af dansk mentalitet – og det danske skolesystem.

Samtalerne var fyldt med sætninger som: ’I danskere er så gode til at tænke selvstændigt og kritisk uden at lade jer styre af emotioner’, ’Alligevel er I gode til at lytte og samarbejde’ og ’Jeres samfundsdebat virker sund’. Der blev også sagt ting som: ’Det er et eksempel til efterfølgelse, at I på nærmest alle samfundsniveauer arbejder ud fra, at alle har lige ret’ og ’I danskere er altid meget smilende, som om I ikke behøver være særligt bekymrede’.

Når samtalen så er faldet på folkeskolereformen, stirrer de samme forskere vantro. ’Hvorfor laver I helt om på et system, som vi andre sukker efter? Det nye lyder jo som det system alle andre har, og som overhovedet ikke virker!!!’.

De ryster fortvivlet på hovedet af historien om flere prøver, alenlange skoledage, topstyringen af lærerstanden, deprimerede elever og lærere, nedtoningen af det pædagogiske forhold i læringen, mere dokumentation osv., osv. Og i luften hænger den uudtalte angst for, at samtalens første del i stigende grad er historieskrivning. “citat slut”

Ordene kunne være mine egne, men nu kommer de altså fra en Universitetslektor ved Århus Universitet og det er da en god ting, at “kloge” mennesker ser det samme, som mange af os har set for længe siden og reagere på.

For 5 år siden fulgte et kamerahold og journalister fra Korea min 9.klasse. De var begejstrede for det danske skolesystem og var ret imponeret over, at jeg vidste så meget om hver enkelt af mine eleveres liv i  og udenfor skolen. De filmede skole/hjemsamtaler, fulgte mig ud på besøg, når eleverne var i praktik, fulgte undervisningen, og de var så forundrede over det nære forhold elever og lærer havde. I Korea er det envejs undervisning og udenadslære. Som Universitetslektor Theresa Schilhab så rammende udtrykker sig, “Hvorfor lave om på et system, som andre sukker efter” Det system, som koreanerne sukkede efter og lavede tv  om, og sendte i Korea.

Jeg lige har set en film om børnesoldater og tænker nu, at det måtte jeg jo egentlig ikke. Mine 7.klasser arbejder med et projekt om børns rettigheder, børnekonventionen, gadebørn, børnearbejde og børnesoldater.Det er jo ikke optimalt, vel.

Måske har min blog være med til at gøre en forskel. Tilsyneladende er der ved at være oprør på havet, lidt bølger har også ret. Min blog blev født i november sidste år og nu er vi i oktober. På det år har 4070 besøgt  min blog. Hvis bare halvdelen har læst den, så er det godt. Hvis alle har læst den, er det fantastisk og under alle omstændigheder, har det sat lidt skub i tankerne.

Jeg er ikke Universitetslektor. Jeg er læreren på gulvet, hver dag, hele ugen, hele året 🙂 Jeg føler , ser og mærker. 🙂

 

Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker

quote-a-warrior-lives-by-acting-not-by-thinking-about-acting-nor-by-thinking-about-what-he-carlos-castaneda-57-15-54

En lærer lever af at handle, ikke at tænke på handling, eller tænke på hvad han ville tænke, når han er færdig med at handle.

Ikke helt korrekt oversat, ved jeg godt, men det faldt mig ind, at det faldt i god jord. Så ja, jeg stjal lidt her, men i en god sags tjeneste.

En forældre sendte en mail for et par dage siden.

“Vores datter er træt og frustreret over ikke have tid til skolearbejdet. Hun er træt, når hun kommer hjem og må ind i mellem bruge frikvarteret til at læse lektier. Vi som forældre er frustrerede, vi mener, der blev sagt, at med reformen og den lange skoledag, skulle der ikke være lektier hjemme. Vi er ikke sikre på længere, at vi synes skolereformen er en god ide.” (forkortet og red.)

Jeg er bange for, at rigtig mange glemte at høre efter i timen, da reform og arbejdstid blev lagt på bordet. Reform for sig og arbejdstid for sig, nej det hænger uhjælpeligt sammen, om vi vil det eller ej. Eleverne og forældrene ser ikke sammenhængen, som lærerne gør. Jeg har som beskikket censor rettet flere hundrede stile fra elever over hele landet, og skal rette 3,7 stile på en time (takseret fra UVM).  En klasse med 26 elever / stile tager så, rundt regnet 7,5 timer.

Arbejdsuge på 40 timer, her af 25 undervisningslektioner af hver 45 min +5 min til at skifte lektion. Så er der møder, skolefester, samtaler, det løse og selvfølgelig forberedelse. Mit eget skema er 25 lektioner og det er med 12 hold.

Nu er jeg ikke matematiklærer, så jeg afholder mig fra det store regnestykke, men hvis jeg skal forberede mig optimalt og leve op til inklusion, bevægelse, elevplaner/årsplaner, netværksmøder m.m.  og gøre undervisningen spændende, så holder det bare ikke. Mine elevers blikke i 7. og 8. lektion er utydelige og matte med behov for tændstikker til at holde dem fokuseret på undervisningen. Skal det være med til at fremme elevernes viden og dannelse??? Ja, jeg spørger bare!!!

Citatet fra Carlos Castaneda passer derfor fint på os. Vi skal selvfølgelig lave læringsmål og krav til eleverne, men det gør vi helt naturligt, når vi som autentiske lærere/ mennesker, vil eleverne det bedste, den bedste dannelse på alle planer.

Nu skal alting formuleres skriftligt, dokumenteres, så vi kan bevise, at vi gør noget. Så bliver eleverne testet i den viden, men at tænke selv, lære de godt nok ikke længere. Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker, og selv være med til at bestemme over deres liv.

 

 

Hvor er lærernes fagforening i dette reform/ arbejdstids kaos??? Er det nu vi skal se os om efter en ny fagforening??

Mere end hver femte med en læreruddannelse har valgt skolen fra. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Hvornår er det ret og hvornår er det rimeligt???

Endnu en dag med elever, der er trætte og kolleger, der sammenbidt passer deres job.En ung kollega bryder grædende sammen. ”Jeg magter ikke mere, er for presset”. Er det rimeligt? Min kollega har ret! Vi er presset og eleverne ligeså.

”Kom nu, I skal have gode karakter, så I kan bidrage til samfundet med arbejde , børn og penge, mest penge.” Jeg ender med at blive en kedelig sur og gammel lærer, hvis det her bliver ved. Den autentiske lærer, som jeg vist fik nævnt et par gange i forrige indlæg, er ved at forsvinde. Min unge søde kollega er tilbage, fordi hun mener, hun skal, og fordi hun også er pligtopfyldende og vil klare det.

Det at gå ind til bossen og sige, at man er presset, kørt ned, har svært ved at klare jobbet, er en falliterklæring. Det er det ikke, men det føler vi, for følger der så en fyreseddel med næste gang der er en for meget på arbejdspladsen. En forflyttelse er jo også en mulighed, der er jo set før. En anden kollega, har i den allerbedste mening, sat en PYT-knap op på døren. ”Tryk på knappen – og kom videre med dit liv”. Først tænkte jeg ok, nok ikke lige det, der skal til. Så blev jeg vred, for kom til at tænke på de af os, der rent faktisk har trykket så mange gange på en sådan knap og faldt ned i et stort hul. Kom til at tænke på min unge kollega, der forleden gik grædende ud af døren og bestemt ikke behøver en sådan knap-bemærkning. Knappen kom ned igen, så pyt 🙂

http://www.tv2lorry.dk/artikel/reform-fiasko-lokale-aftaler-saetter-laererne-fri

Reform-fiasko: Lokale aftaler sætter lærerne fri

Lærerkonflikt, lockout og lukkede skoler. For knap tre år siden var der stor uenighed mellem kommunerne og Danmarks Lærerforening om indførslen af nye arbejdstidsregler. De nye regler fra 2013 betyder blandt andet, at lærerne som udgangspunkt skal bruge deres forberedelsestid på skolen, fordi de skal opholde sig der hele arbejdsdagen.

Men nu viser det sig, at størstedelen af kommunerne har indgået forskellige lokale aftaler for at omgå de arbejdstidsregler, der blev vedtaget i kølvandet på lærerkonflikten. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening,

I TV 2 Lorrys sendeområde har 24 ud af 34 kommuner indgået aftaler om lærernes arbejdstid. Aftalerne er forskellige og dækker over såkaldte lokalaftaler, fælles forståelser og tilsvarende aftaler. Citat fra ovenstående link 2016

http://www.folkeskolen.dk/556552/reform-og-lov-om-arbejdstid-skraemmer-laererne-vaek-fra-folkeskolen

1.236 flere lærere har forladt folkeskolen mellem oktober 2013 og oktober 2014 end i samme periode året før. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Lærerne er altså forsvundet i den periode, hvor folkeskolereformen blev planlagt og implementeret, og hvor lærernes nye arbejdstidsregler er trådt i kraft.  For Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, handler det om at lærerne mangler muligheden for at gøre arbejdet på en tilfredsstillende måde.citat fra ovestående link 2014

http://www.folkeskolen.dk/592169/stopper-som-laerer-synet-paa-barnet-har-aendret-sig

Stopper som lærer: Synet på barnet har ændret sig

Af: Cathrine Bangild

For to år siden forudså Anne Rosenskjold, at hendes liv som lærer ville blive ændret markant med de nye regler om fuld tilstedeværelse. Nu har hun valgt at lægge lærergerningen bag sig.

http://www.folkeskolen.dk/593389/far-savner-laererne-i-den-nye-folkeskole

Far savner lærerne i den nye folkeskole

Af: Pernille Aisinger

“Gi’ mig læreren tilbage”, lyder appellen fra en far til børn i 6. og 9. klasse i Ribe.

“De gode lærere har jo altid holdt øje med eleverne og fulgt deres udvikling. Og jeg fik da som forælder langt mere ud, at en fagpersonto gange om året fortolkede mit barns udvikling og lagde op til en dialog, hvor man nåede ind til sagens kerne. End nu hvor jeg bare får et tal eller en procentvis udvikling i et it-system. Det siger mig jo intet om mit barns faglige udvikling eller trivsel”.

Stærke forældre kan måske godt gå ind og følge med – hvis de har tid, mener Jacob Lund Jørgensen, men mere resursesvage forældre får det næppe gjort.

“Og ingen af os er jo fagpersoner, som virkelig kan få noget ud af det – det er kun lærerne, som kan det”.

http://www.folkeskolen.dk/593326/dlf-anlaegger-sag-om-undervisningsforloeb

DLF anlægger sag om undervisningsforløb

Af: Hanne Birgitte Jørgensen

Danmarks Lærerforening lægger sag an mod KL for at få afklaret, om lærerne har pligt til at lægge deres undervisningsforløb ud på læringsplatformene. Frederiksberg Lærerforening var imod sagsanlægget.

Hvor er Danmarks Lærerforening i alt dette??

Hvor er Anders Bondo??

Er et sagsanlæg om undervisningsforløb alt, hvad de kan komme op med.

Jeg kan finde den ene artikel efter den anden, som fortæller om fiaskoen med arbejdstid og skolereform. De to ting hænger sammen, om man vil det eller ej.

Den autentiske lærer

🙂 Velkommen tilbage til bloggen, fra ferie og forhåbentlig med nye ressourcer i bagagen. Reform og arbejdstid er stadig på programmet og ligner sig selv, hvis I spørger mig. Enkelte undre sig over, at jeg stadig bruger krudt på reform og arbejdstid, selvfølgelig gør jeg det, det er stadig et overgreb på  børn/unge, som ikke længere har tid til fritid og job. Tiltag, som ellers ville være en del af deres dannelse. Disse tiltag ændre sig ikke med tiden. Det er stadig et overgreb på lærerne, og det vi står for. Da jeg gik på seminariet læste jeg Per Fibæks “Den autentiske lærer” og mit indre boblede af fryd. Det var jo derfor, jeg valgte at blive lærer. Fibæk satte ord på, og jeg var ordene, indtil reform og arbejdstidsaftaler. Nu tilpasser vi os, eller prøver, vi har stort set ikke noget valg., regningerne skal jo betales, men stadig er der kolleger, der finder nye græsgange, og det er ikke indenfor folkeskolen, de vælger job.

Den autentiske lærer. Hvad betyder det? Per Fibæk har studeret 30 lærere, som andre har udpeget som gode. Den autentiske lærer, kalder han dem. Det er lærere, der gennem personligt engagement og ægthed kan præstere en undervisning af høj kvalitet. Han analyserer og diskuterer de kompetencer eller kvaliteter, han har fundet frem til hos autentiske lærere. Man må ville noget værdifuldt med sin undervisning og have gode grunde til det. Den autentiske lærers intention retter sig ikke kun mod undervisningens indhold, men også mod at inspirere eleverne til at lære. Hun sender et budskab til eleverne om, at det er værdifuldt at lære, og hun gør det med krop og sjæl så at sige. Hun viser respekt for eleven, og hun samarbejder med kolleger. Det er dette der ikke er plads til mere og det gør ondt på krop og sjæl.

Tjaaa, en skal høre meget, før ørerne falder af ? Spændende hvad næste træk bliver. Disse ord var slutningen på forrige indlæg og hvad blev så næste træk?? Ny karakterskala er et forslag fra SF, rigtig god ide. Vi sidder ofte og mangler en mellem karakter f.eks. kan 4 være for lidt og 7 for meget eller 7 for lidt og 10 for meget 🙂 og 12 for lidt.

I de 12 år jeg har været lærer, har jeg hvert år haft elever oppe i kristendom, en enkelt gang historie. Der har været elever, som præsterede en usædvanlig selvstændig mundtlig afgangsprøve, hvor både censor og jeg mente, eleven burde have mere end 12. Det kan så ikke lade sig gøre. Syv-trins-skalaen er siden skoleåret 2006/2007 blevet brugt til at måle og angive elevers præstationer i folkeskolen, en curriculumtankegang (løbebane).I pædagogik mængden af tilsigtede læreresultater og erfaringer, sådan som de er foreskrevet i fagkredse, læseplaner, FFM osv.Nu er den verdensberømte danske folkeskole, hvor eleverne udfoldede sig på egne præmisser i et tillidsfuldt miljø, ved at blive forvandlet til en OECD-skole, hvor eleverne skal lære så meget af et pensum, som de magter og orker.Citat fra Folkeskolen

(et af OECDś samarbejdspunkter) = “PISA-rapport vedr. komparative undersøgelser af medlemslandenes resultater på undervisningsområdet (2000)”

13-skalaen har sit udspring i reformpædagogikken. Undervisningens indhold skulle være underlagt barnets udvikling, der var både udgangspunkt, centrum og slutmål for personlighedsdannelsen.

Vi er målfokuseret nu, ikke procesorienteret. Vi er kvantitets orienterede, ikke kvalitets orienterede. Èn censor til afgangsprøvernes skriftlige opgaver viser tydelig retningen.

Jeg har været beskikket censor i 6 år og rettet Dansk skriftlig fremstilling for mange forskellige skoler i Danmark. Det har været lærerigt og interessant. Som censor er jeg den karaktergivende og har som sådan vetoretten. Det positive og givende har været den snak, der har været med den lærer, der kender og har undervist klassen. Karakteren gives i samarbejde, det er det eneste rigtige. Jeg har været på en del censor kurser, og her skal vi vurderere opgaver. Tro mig, der kan være en himmel til forskel  på karaktergivning. Den samme stil kan svinge fra 4 til 10 og omvendt.

Så velkommen tilbage til skoleverdenen, som jeg/vi trods alt elsker, fordi de fleste af os er “Den autentiske lærer” 🙂 🙂

 

 

 

“De der kan underviser, de der ikke kan lovgiver.”

 

Inklusion virker ikke efter hensigten, alle skal udvikle sig!! Ellen Trane vil ændre formålsparagraf!!Test der ikke kan bestå prøven!! Nationale test under pres!! Mere karakterræs i folkeskolen!! Lange skoledage gør ikke eleverne dygtigere!! Lærerne flygter fra jobbet, stigning på 150% siden reformen!!Nye nedskæringer til skolen!!Og jeg kunne fortsætte hele natten med at opremse overskrifter i medierne. Forleden morgen hørte jeg for første gang, at der blev sagt, at skolereformen, ikke havde været en succes. Det blev nævnt i sammenhæng med den reform, der nu skal trækkes ned over hovedet på gymnasierne.

Det er dog en underlig verden, få mennesker sætter regler for en hel verden, skoleverden. De der kan underviser, de der ikke kan lovgiver.” Disse ord sidder på en af mine kollegers bil, 9 små ord, men hvor siger de meget. Hvor blev Coridon af i alt dette her?

Jamen dog, den 22. december 2015 offentliggjorde Bjarne Corydon, at han forlod dansk politik til fordel for en toppost i konsulentfirmaet Mckinsey.

Citat: ”Som Finansminister stod han bag en række reformer. Corydons aftryk var af sådan en karakter at Berlingske Business Magasin  Magtanalyse fra 2014 angav ham som Danmark mest magtfulde person, – endda foran sin statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Vurderingen var da at han og de radikales leder Margrethe Vestager “sammen med deres embedsmænd [udgjorde] et sjældent effektivt og velfungerende team”: citat slut. Nå, men så fik han da ordnet finanserne her først, smutter så videre og overlader skraldet til den næste finansminister.

Portaler, undervisningsportaler, det vakler med det kreative. Belejligt med alle de portaler, der blusser op på nettet. Tilpasset FFM og lige til at hoppe ud i. Vi skal ikke tænke selv og det skal eleverne næsten heller ikke. Kreativitet er blevet et fremmedord.

Så kommer denne her, et skud i tågen.

Det kan virke, som de er ved at løbe tør for tiltag. Nu har jeg undervist i faget i 12 år og kun oplevet to gange, at elever skulle fritages fra Kristendomskundskab og de var ikke muslimer, men Jehovas Vidner. Mine muslimske elever har deltaget aktivt og interesseret. Noget helt andet er, at faget burde døbes om til “Religioner, filosofi og livskundskab”, det vil give meget mere mening og nedenstående overflødig.

http://www.altinget.dk/artikel/minister-overvejer-obligatorisk-kristendom

Minister overvejer at indføre obligatorisk kristendom. Efter pres fra Dansk Folkeparti og Konservative åbner undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu for at ændre reglerne, så eleverne ikke længere kan blive fritaget for kristendomsundervisningen i folkeskolen.

Tjaaa, en skal høre meget, før ørerne falder af 🙂 Spændende hvad næste træk bliver.

 

 

Del 11 “Som ringe i vandet “

Så opdrag dog jeres børn, forældre

Hvis lærerne brugte mindre tid på opdragelse, kunne de bruge mere tid på at undervisning.

Kære forældre. Vi beder jeres børn om at komme velforberedte til undervisning. De bør kunne forvente det samme af os«, hedder det med hvide bogstaver på et stort grønt banner, som forældre, der kører med toget til og fra arbejde i Gentofte, mødes af.Og noget tyder på, at der også blandt nogle forældre til elever i folkeskolen er brug for at få læst op på det simple budskab om ret og pligt. For ikke så længe siden skrev vi på denne plads, at ingen inklusion er bedre end fejlslagen inklusion. Det er sandt. Men den megen uro i klasselokalerne, som også altid nævnes som en forhindring for at øge faglighed og indlæring, er ikke kun et spørgsmål om, at få elever med særlige behov ødelægger det for de mange.

Ovenstående artikel er fra en leder i Politiken. I første omgang tænkte jeg, YES, lige en højre til forældrene.

Dagen efter da jeg kørte hjem fra arbejde, vendte artiklen tilbage i mit hoved. Politiken er en radikal avis, og er dermed også en fortaler for reformen. Kunne det tænkes, at nu skal forældrene have skylden for at reformen ikke virker efter ”hensigten”. Ikke for at virke paranoid, men det virker da underligt, Der vælter ind med artikler om reformens manglende resultater, tværtimod handler indlæggene om en reform, der ødelægger skolen, børnene og lærerne.

Mit sidste indlæg handlede blandt andet om, at de unge lærere nu også hæver stemmen. De kan ikke følge med, stress og søvnløshed følger i kølvandet.

Enig et langt stykke hen af vejen med hensyn til børnenes opdragelse. Har selv nogle heftige unge mennesker i en 7.klasse, men de lange skoledage gør det nu ikke nemmere. Hvad er det, vi gør ved børnene? Tager vi ikke deres naturlige barndom fra dem alt for tidligt, fordi de skal rustes til en fremtid, som ”robotter”. Charli Chaplin og filmen Moderne tider siger en del, også nu.Eller Fagre nye verden af Huxley. Huxley var forud for sin tid og så tendenser i samfundet udvikling. Chaplin ligeledes. Mon ikke det er på tide, at vi vægter børnenes trivsel, frem for at presset livet og glæden ud af dem.

Korte dage, intens undervisning, billigere skole – ikke kvantitet, men kvalitet og samme pensum vil være nået, er jeg sikker på

Ingen stressede lærere, gladere børn og forældrene kunne være mere sammen med deres børn og det kunne måske hjælpe på opdragelsen.

Link til Politikens leder.

http://politiken.dk/debat/ledere/premium/ECE2253038/saa-opdrag-dog-jeres-boern-foraeldre/

Del 10 og forøvrigt så strejkede vi jo. Det kunne vi jo bare have ladet være med :(

14/3-2016

Dejlige elever og kolleger

Tilbage på jobbet og dejligt var det at møde kolleger, der med oprigtig glæde hilste mig velkommen tilbage. Ej at forglemme eleverne, der med high5, knus og kram lovpriste min tilbagekomst, som en anden stjerne. Det er jo netop en af de mange ting, der gør lærerjobbet fantastisk, trods genstridige elever, belærende forældre og mange timers forberedelse. Sådan var det jo før reformen / arbejdstid osv. , sådan er det stadig, men nu har vi bare ingen tid til det, vi brænder for.

En rigtig god veninde sagde i dag, at når jeg skrev på FB, sagde hendes mand altid ” Så nu tuder hun igen” 🙂 Sagen er den, at han og mange andre ikke fatter en fløjtende prut, trods det han bor sammen med en lærer. Han mener, det handler om, at få de svage lærere ud, og se, så vil hele eventyret ende godt. Regeringen vil få kongeriget og alle prinserne og  prinsesserne i deres hule hånd.

Sjovt nok er min veninde en af dem, der valgte nyt job og hun er bestemt ikke svag eller inkompetent, tværtimod. Hun valgte reform og arbejdstid fra, trods det, at hun stadig brænder for sit gamle job og eleverne. ( Han blev lagt på is i lang tid 🙂 Nu er han ikke den eneste af den mening. Vi lærere har jo laaaang ferie og mange af dem. Ingen problemer med eleverne, alle incl. deres forældre er jo så medgørlige, og forøvrigt så strejkede vi jo. Det kunne vi jo bare have ladet være med 🙁 🙁 Skulle nogen være i tvivl er jeg ironisk nu…..

Som jeg sidst skrev på FB er der, som min veninde, de der vælger nyt job, de der bliver gravide og så dem, der bliver syge.Reformbabyer, det kom ret spontant dette nye ord. Tjaaa, reform og arbejdstid ud og baby ind.Jeg er sikker på at fødselstallet stiger, og at det statistisk kan findes hos lærerne 😉 vi får se. Som jeg bemærkede i forrige indlæg, gik jeg på rundtur i statistikkerne, og 2013 var der meget fødselstallet meget lavt og fra 2014 /15 stiger det igen. Påstand jaaa, måske :).

Jan Hoby , som ligeledes er blogger, har i hans sidste indlæg også set på folkeskolen og udtalt herom. citat: I dag truer nedskæringerne på folkeskoleområdet den moderne udvikling, hvor børnene skal inddrages, arbejde selvstændigt og udfordres, og hvor de selv er med til at skabe et godt læringsmiljø. Samtidig flygter de mest ressourcestærke forældre til privat skolerne. Det truer den helt grundlæggende sammenhængs kraft i samfundet. Færre lærere til flere elever.
Siden 2009, hvor de store nedskæringer i kommunerne begyndte, er der sket et dramatisk fald i antallet af lærere i folkeskolen. Der var i slutningen af 2015 knapt 7000 færre lærere end i 2009. Det er et fald på omkring 12 procent. Faldet kan ikke forklares med elevtallet; det er nemlig kun faldet fire procent i samme periode.

Endvidere er der blevet færre penge til hver elev, men det sagde lærerne jo allerede i starten. Færre penge, flere elever -en besparelse er, hvad denne reform handler om.

En opgørelse af OECD-landenes udgifter til grundskolen i 2011 viste imidlertid, at Danmark blot er nummer 10 på ranglisten over udgifter til grundskolen.  Der var langt op til posten som den dyreste folkeskole i verden. Og siden 2011 er der sket yderligere fald i bevillingerne. Tal fra DLF dokumenterer, at udgiften per undervisningstime per elev er faldet fra 77 kroner i 2009/10 til til 57 kroner i 2014/15. Det er et drastisk fald på 26 procent. Dette skyldes ikke mindst folkeskolereformen, som har givet eleverne flere timer på bekostning af lærernes forberedelsestid.

Så lidt mere at tænke over, mens vi betaler det lån tilbage, vi var tvunget til at tage efter logout´en, fordi vi ingen løn fik. Personligt måtte jeg, som enlig forsørger låne kr.23.000,-. Dem betaler jeg stadig af på §§§§§§

 

 

Del 9 Artikler fra Folkeskolen.dk

Og jeg understreger endnu engang. <3 Jeg elsker mit job p.g.a. eleverne og kollegerne 🙂 <3 Derfor er vi her endnu. 🙂

;)Jeg har været sygemeldt i 7 uger, psykisk stress rammer også fysisk. Hornhindeinfektion (som viste sig at være en skimmelsvamp) på det ene øje, har intet kunne se og temmelig smertefuld oplevelse. Tvunget til at sætte mig ned og tænke tingene i gennem. Vi skal passe på os selv kære kolleger. 🙂

“Lærerne lider af søvnbesvær, manglende korttidshukommelse – de helt klassiske symptomer på overbelastning. De er mest af alt meget trætte, de er triste, har tendens til depression og græder meget. Det er unge som ældre. De oplever at være pressede på tid. De har ikke den fornødne tid til at præstere en anstændig vare. Bare at nå det helt nødvendige er der ikke tid til”.

https://www.folkeskolen.dk/552805/ung-laerers-opraab-blev-facebook-hit-vi-er-for-faa-til-at-loefte-opgaven

Hvor længe skal dette fortsætte. Sygdom, stress og jobskifte er det billede, der tegner sig tydeligere og tydeligere i folkeskolen, og så er der dem, der vælger at blive gravide og det er jo dejligt 🙂  her ses også en stigning!! Lidt en påstand, men alligevel var 2013 et år med nedgang af fødsler, og efter reformen stiger fødselstallet.

I undersøgelsen har lærerne også fået spørgsmålet: »Generelt vurderet, er du da tilfreds med måden, lov 409 og skolereformen påvirker dit arbejde på?« Det svarer 85 procent nej til. Kun syv procent svarer ja.

https://www.folkeskolen.dk/552952/rasmus-alenkaer-laererne-er-pressede-og-stressede

 

DEL 8 ”Øje-bliks” opdatering “Hvorfor føler jeg mig overvåget”

Oprettet af Gina Elisabeth Bach tir, marts 01, 2016 21:30:56 30/1-2016

Føler jeg er træt konstant. Tager en krig at komme ud af sengen. Det kunne selvfølgelig hænge sammen med, jeg sover dårligt. Har stadig hornhindebetændelse, er det nu blevet til, og det trækker godt nok ud. Piller morgen, middag og aften, dråber og salve i en lang strøm dagen i gennem og er meget lyssky, lyssky er det vist. Har faktisk ikke lyst til at vise mig offentligt, skræmmer bare livet af folk, de tror bare Zombierne kommer, he he (et lidt anstrengt he he) Så lyssky kan godt bruges.

Hvad har jeg så lært eller kan lære af det her??

At det ikke kommer an på, hvordan man ser ud, ha ha, nej ikke sjovt. Tålmodighed er en dyd, det vidste jeg godt i forvejen, selv om det ikke er min stærkeste side, og dog det afhænger situationen.

Næææ, det må være noget med at lytte til sig selv, sætte hælene og sige fra. Havde jeg nu ladet være at sætte de kontaktlinser i igen for at holde skole/hjemsamtaler, så sad jeg sikkert ikke her nu med kun et brugbart øje og ligner en zombie. Vi er jo så pligtopfyldende!!!

Læste med et øje i Folkeskolen, at Ozlem Cekic SF, siger undskyld for lockout og reform, at det var en kæmpe fejl, at blande reformtænkning med lærernes arbejdstid. At politikerne skulle have lyttet mere til lærerne på gulvet.

Tja, bedre sent end aldrig, men det gør nu ikke skaden mindre. Der er stadig mange ting, der burde frem i lyset, som f.eks. elevernes vurdering af skoledagens længde. Hvorfor er den stadig mørkelagt??

Så måske en undskyldning til eleverne også vil være på sin plads, og at politikerne også lytter til eleverne, det er trods alt fornuftige unge mennesker og deres læring det handler om.

Lørdag 20/ 2- 2016

Har ikke skrevet længe, kun tænkt, tænkt meget. Ville dette “øje- blik” være sket, hvis alt var som før?

Er stadig sygemeldt på grund af øjet, det er en pine, som ikke kan beskrives. Har været indlagt, fordi lægerne ikke kunne finde “fejlen”. Endelig besluttede de sig for at tage flere podninger og fandt så ud af, at det er en svampeinfektion i hornhinden, udløst en rift fra kontaktlinserne, som jeg beholdt på, til de her før nævnte skole/ hjemsamtaler.

Nå, det er ikke en sygdoms beskrivelse, jeg har tænkt mig at skrive om, selv om det hænger sammen. Nu har jeg været syg så længe, at alle mulige og umulige tiltag bliver sat i gang. Ja, undskyld, jeg er kommet til skade!!! Som det ikke er slemt nok.

Jeg forstår da godt, at der skal tjekkes op på os, vi kunne jo snyde!!!! Hvordan var det nu lige, på 11 år, 6-7 sygedage incl. børns sygdom!!

Lidt som reformen og arbejdstid, enkelte skoler, ledere og lærere levede ikke op til det, de skulle før reformen og vupti, så skulle vi alle straffes. Nu skal jeg udfylde alen lange oplysnings skemaer, som jeg rent faktisk ikke kan “se”, bliver ringet op af kommunen, skal til ” vi tjekker lige op på dig” samtale med ledelsen og en fra kommunen.

Hvorfor føler jeg mig overvåget?

Lægeattest, sygehusattest. Må vi tjekke op på din sygejournal? Hvis du siger nej, gør vi det alligevel, for det har vi ret til. Så lad dog være med at spørge og bare gør det, min samvittighed er ren, selv om jeg kan blive helt usikker på, om jeg nu også er syg nok. Måske kan jeg kravle på arbejde, nej, undskyld, men men men……pligtopfyldende.

01/3-2016

Nu er jeg indkaldt til samtale på jobcentret, har været til samtale på skolen. Det var fint nok. Ledelsen tacklede det pænt. Der var så en kommunal medarbejder med for at overvære samtalen og sikre sig, at jeg nu også er syg nok, eller syg i det hele taget. Nå, men det var der vist ikke nogen, der var i tvivl om. Selv om mit øje er en del bedre så hverken ligner eller virker det optimalt. Alligevel er jeg nu indkaldt til samtale på jobcentret. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor??

Hvad vil de snakke med mig om? Jeg har været så uheldig, og jeg vil sku da hellere på arbejde, end i gennem dette helvede. Har ikke brug for at udfylde flere A4 ark, møde til samtaler, samtidig med at møde til kontrol på sygehuset en til to gange om ugen. Hvordan skal jeg komme frem og tilbage? Hvem skal betale?

Jeg har et arbejde. Jeg kommer tilbage. Jeg vil gerne tilbage. Jeg kan godt finde ud af, at komme tilbage, når jeg er klar og kan fungere optimalt og passe mit arbejde, så jeg ikke overanstrenger øjet og skal starte forfra igen. I øvrigt må jeg ikke – kan ikke køre bil med et øje.

Ved med mig selv, for jeg har drøftet det en del med mig selv og andre, at denne her reform/ arbejdstid tager livet af den gode lærer. Sidste år forlod 1600 lærere jobbet og fandt andre veje, og det stopper ikke her. Syge fraværet stiger og mange vikarer kommer i spil. Så ansættes der nye unge lærere, gerne lige færdig uddannet, som kan formes (undskyld unge lærere), men det er sandt, det er jo det, der sker.

Vi som er + 45 er snart en saga blot og folkeskolens traditionelle vej er lukket. Ingen Grundtvig/ Kold eller dannelsestanke, kold og kynisk robotproduktion. Lad os håbe på, at regeringen er ved at indse, at det var kæmpe fejl, de der fik lavet, så både børn/ unge, lærerne og skoletraditionen overlever.

Nok for nu, et “øje-bliks” stilhed fra en sygdoms ramt lærer:)