Giver det mening, at det ikke burde give mening. Når ord og billeder gang på gang taler deres tydelige sprog. Eleverne forlader folkeskolen og lærerne ligeledes.

Billedresultat for mening

Det giver mening, at i dag har vi været ude at købe en brugt motersav. Der ligger 24 rm bøg og fyr, der skal saves, kløves og stables. Hårdt arbejde, det giver mening, at der skal være brænde til vinteren, så vi kan holde varmen.
Det giver mening at tænke på, at vi bør spare på vandet, og at vi ikke vasker bilen, skyller ud i toilettet, tager bad og vander haven med rent drikkevand.
Det gav mening, da jeg boede i Tyrkiet et par år, og her måtte vandre ned til drikkevandshanen og fylde min dunk.
Det gav mening, at til bad, toilet, bil og opvask, brugte man ikke drikkevand.
Det giver mening, at vi bruger tid på at tænke i gennem, hvordan vi bevare vores jord og ikke forurener den.
Det giver mening, at vores børn får en tryg og sikker fremtid.

Det giver mening, at alarmklokerne burde ringe, for er det den fremtid, vi er i gang med at skabe for vores børn og børnebørn?

Der er tendenser i vores samfund, der gør, at børn og unge udsættes for pres.
Hvad betyder det?
Psykiske problemer, belastning af krop og sjæl, eller at er de kommet i klemme???
Nøøøøhh, og alligevel er det nok lidt af det hele. Pres som kommer fra forældrene, som igen føler presset fra samfundet.

Tal viser skræmmende tiltag.

Unge under 18 er i behandling for angst, ensomhed, nervøsitet-koncentrationsbesvær, præstationsangst og meget andet.
2014 = 1.540
2015 = 1.749
2016 = 1.822
Stigning på 18,3 % fra 2014 – til 2016

Tjaaa, det ligner jo en tanke. Hvorfor? – fordi der i 2013 blev vedtaget, at eleverne skulle gå længere i skole. Der skulle være målstyring, og lærerne skulle styres af fast arbejdstid. Kassetænkning, målbare resultater, test og
Bente Boserup fra Børns Vilkår og Børnetelefonen, kalder det et alvorligt samfundsproblem.

Billedresultat for lange skoledage giver stress

Nedenstående er udtalelser fra to unge gymnasiepiger. Det, de siger, har jeg også oplevet elever i folkeskolen ytre, eller oplevet i deres adfærd. Artiklen er fra 2015 og i dag er problemerne bare vokset og skolerne er på vej til undergang.

“Man skal bare være på hele tiden. På i gymnasiet, på på Facebook og på i hverdagen. Og når man gerne vil have gode karakterer for at komme ind på sin drømmeuddannelse, er der bare et konstant pres,” fortæller Lea Maria Bernberg, der går i 2.G på Esbjerg Gymnasium.
“Vi ved selvfølgelig godt, der er meget at lave i 2.G, men nogle gange har vi fem afleveringer på en uge, og man bruger altså rigtig meget af sin tid og mange af sine weekender på dem, for vi skal jo gerne have gode karakterer for at komme ind på vores drømmestudie. På den måde er det jo også samfundet, som er med til at lægge et pres på os, for man vil jo også gerne have, at vi tager en videregående uddannelse bagefter,” fortæller Ditte Christensen, der gerne vil være arkæolog, mens Lea går efter en tilværelse som psykolog efter gymnasietiden.

citat fra: http://esbjerg.lokalavisen.dk/pressede-elever-lider-af-baade-stress-og-praestationsangst-/20141105/artikler/711049162/2015

Siden 1980érne er behovet for støtte til specielle elever steget markant.
Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, som går der, vurderer professor Niels Egelund. Især drenge mistrivis.
Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen.

Lidt imponerende, at det kommer fra Niels Egelund, men han har jo af og til ret.

Relateret billede

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-21-hver-fjerde-elev-mistrives-i-folkeskolen.


Relateret billede
Det giver mening, at det ikke burde give mening. Hvad er det, vi udsætter vores børn for? Så sættes der ind med “forsøg på kortere skoledage” fra den nye undervisningsminister. Indrøm nu bare , at skolereformen er noget hø, inden skolen falder sammen og knuser eleverne. Lærerne må vågne op og slå bremserne i. Forældrene må vågne op og slå bremserne i.
Det giver bare ingen mening overhovedet!!

“Man skal ville noget med det, man laver.”

Kære lærere: Luk så munden op!

Nedenstående ord er sagt / skrevet af  Niels Christian Sauer .

1. Vi kan se i øjnene, at vi ikke kommer nogen vegne med at klynke over forældrene. Som om vi kan opdrage på dem? De forældre her vil da rent ud sagt sk*** på skolen!
2. Skolen skal kunne klare sine disciplin problemer selv – og det kan den, hvis den tør. Det kræver ikke engang lovændringer.
3. Men det kan den ikke, når skolefolket selv glider ind i servicerollen. Når forældrene – hjulpet på vej af konfliktsky, servile skoleledere – får lov til at optræde som besværlige kunder i butikken, og lærerne pålægges at stå med hatten i hånden bag disken med en goddag-hvad-skulle-det-være-attitude.

Jeg må takke manden for at tage bladet fra munden.

Har vist nævnt det et par gange eller 117, at skolereformen, efter min mening og erfaring, ikke fremmer hverken skole, elever eller lærernes trivsel eller udvikling. Har vist også nævnt, at jeg ikke fatter, at vi finder os i dette overgreb.

Man skal ville noget med det, man laver.

I et tidligere oplæg nævner jeg den autentiske lærer. Den lærer, der er der for eleverne, og som brænder for det han / hun gør. Det er den lærer reformen er ved at tage livet af- unge som gamle lærere.

Eleverne er urolige, det skrives der en del om lige  i tiden. Det er de også !! Eller er de??
I folkeskolens sidste udgave, var der et indlæg om urolige elever fra 1950`erne til i dag. Når vi ser tilbage, kommer jeg til at tænke på Sokrates. For godt 2500 år siden, jamrede Sokrates over ungdommens uvaner. Når man tænker på det, står det klart, at der ikke er så meget nyt under solen, og elever er nu engang elever.
Det handler mere om, hvordan vi tackler dem. Ser vi igen på “uro” gennem tiden, er den ikke blevet hverken værre eller bedre, den tilpasser sig tiden og rammerne.
Rammerne er de samme. Et klasseværelse, borde og stole. Lidt fancy interiør er der da blevet plads til. Et smartboard, plads til ophæng af emner (hvis man er heldig). Måske lidt mere gennemsigtighed, glasdøre og flere vinduer, men generelt det samme.

En klassekvotient på 27 -28 elever. Prøv at indrette et klasseværelse så alle får rum og opmærksomhed, hvor du som lærer kan se, og følge med i hvad hver enkelt elev laver, eller bare halvdelen af dem.  Ikke muligt, kan jeg fortælle.
I et rum hvor der er mange mennesker, vil der altid være nogen, der gerne vil sige noget. Ikke altid om det der sker i lokalet, men fra elevernes fælles verden.
Vi “voksne” må indrømme, at vi kan, kede os frygteligt til et lærermøde, et foredrag, hvor vi tænker, “Jamen, det er jo ikke noget nyt”, og det er så her nogen af os har svært ved at holde fokus, og får lyst til at gøre noget, som nogen andre vil kalde “barnligt”, eller “det kan man da ikke”, vi skal jo være så seriøse voksne.
Når vi kan have svært ved det, hvordan kan vi så tro, at elever der har dysleksi, en diagnose ADHD eller noget andet, elever der ikke er boglige, men mere til mekanik, eller bare elever i almindelighed, kan holde fokus fra 7.50 – 15.10. Vi der skal underviser kan heller ikke holde fokus, eller kvaliteten i højsæde, vi har for lidt tid.
Undskyld, ja det glemte jeg. De skal jo bevæge sig. Hvorfor?? Så de kan holde skoledagen ud 🙂

Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!

Sæt skolen i bevægelse, ikke eleverne !!

Så træder undervisningsportalerne til. Portaler der ikke animerer til selvstændig tænkning, men “her er en opskrift ” følg den.
Prøv i stedet med en skoledag på 5 timers kvalitets undervisning. Fokus på projektarbejdsformen og kreativitet. Karakterer kan vi også undvære, det giver nederlag og mindreværdsfølelse. Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!
Uddannelse handler ikke om karakterer, opskrifter, eksamen, uddannelsesplaner ect. Det handler om motivation, lysten til at lære, at være nysgerrig og kunne se et mål med det. Så gør dog noget- Siger DLF- Folkeskoleloven skal ændres!!
Lærerne, skolerne skal have større frihed og mere luft under vingerne.

Det kommer ikke til at ske lige rundt om hjørnet, alt var planlagt fra starten.

“Slå ring om folkeskolereformen”

“Slå ring om folkeskolereformen” var afslutningen på mit forrige indlæg, og som dette indlæg kommer til at handle om. Hvem er disse aktører, hvad vil de, hvorfor vil de, når vi,  lærerne ikke vil det!!
Aktørerne vil beskytte skolereformen mod undervisningsministeren, altså hende  den nye af slagsen.
Merete Riisager’s forslag om en kortere skoledag, på forsøgs basis, på 50 skoler, bliver manet kraftigt til jorden af disse aktører. Hvem er så disse mennesker, som skal “slå ring om folkeskolereformen”, og hvad menes der med det?
Nedenstående 7 aktører er samlet omkring reformen. Hvor er DLF???
Er de ikke blevet spurgt, om de vil deltage, eller har de sagt nej? 
Når vi ser på KL`s rolle, er det ikke så mærkeligt, at DLF ikke er en del af de 7. 

-Kommunernes Landsforening
KL har allieret sig med bl.a. BUPL (Pædagogernes fagforening) og FOA (Pædagogmedhjælpernes fagforening). Gruppen vil slå ring om skolereformen og sørge for, at der ikke kommer ændringer.
Kommunernes Landsforening er bekymret, fordi den nye undervisningsminister ikke er den mest glødende tilhænger af skolereformen og derfor igangsætter forskellige forsøg, med henblik på at ændre reformen. Bl.a. er ministeren helt klar i spyttet, når hun udtaler sig om, hvem der kan undervise i folkeskolen. Det kan kun lærere.

-Børne- og kultur chefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen er en faglig og kollegial forening for kommunale chefer inden for kultur- og fritid, dagtilbud, grundskole, uddannelse samt børne- og familieområdet.

“Foreningen er med til at sætte dagsordenen og indgår i et bredt samarbejde med ministerier, styrelser, KL og interesseorganisationer. Vi er repræsenteret i en række rådgivende udvalg i KL-regi og i forhold til ministerierne ligesom foreningens medlemmer ofte personligt udpeges til forskellige hverv på børne- og kulturområdet.”

Så deres rolle er selvskrevet, uden deres tilstedeværelse, sker der intet.

-Skole og forældre
DM i skoleudvikling
Skole og Forældre afholder i partnerskab med Danske Skoleelever DM i skoleudvikling. Ideen er at præmiere skoler, som har arbejdet nytænkende med et eller flere elementer i den nye folkeskolereform eller på anden måde med udvikling af folkeskolen. DM i skoleudvikling indsamler og deler de gode eksempler og skaber derved synlighed omkring skolernes best practice. Vinderforløbene kåres d. 18. november i Nyborg med en samlet præmiesum på 100.000 kr.
Er det de ambitiøse og dygtige elevers forældre, vi har siddende her? Hvem repræsenterer de elever, der har svære faglige vanskeligheder? Hvem repræsenterer de elever, der hver dag kæmper for at komme i gennem skoledagen?
Hvem repræsenterer de elever, der kommer fra sociale svære kår?

Verdens bedste skole , har meget svært ved at få ordet over mine læber. Hvad med en skole for alle. En skole der ser det enkelte individ, og at der er plads til det enkelte barn, både i de små, mellem og store klasser.

-FOA
-BUPL
. Begge ovenstående fagforeninger ser en stor mulighed for, at deres medlemmer kan få arbejde i skolen, og derfor kan BUPL
og FOA se fordele ved, at der ikke sker ændringer i reformen, og er derfor en af de 7 aktører.



Danske skoleelever
90% af pædagogerne mener dagen er for lang og børnene er mere trætte og har mindre energi efter en lang skoledag. Det  er jo det samme, vi oplever som lærer i overbygningen, hvor jeg selv underviser. Efter 6. lektion er indgangen til læring stort set blokeret hos 80% af eleverne.

Der er lige en hård kerne, som kan stå distancen, men de kollapser,  når de kommer hjem. Jeg har en del elever gennem et skoleår, 12-14 hold så jeg bygger ikke mine iagttagelser på en eller to klasser, men +300 elever.

Maj 2016 lød disse ord fra eleverne, hvordan lyder de i dag.- stort set det samme.
”Det vi synes er galt med reformen er, at vi går så langt tid i skole. Man bliver stresset og skoletræt”, fortalte en talsmand fra elevinitiativet En Stor Mellemfinger Til Den Nye Skolereform, som havde arrangeret demonstrationen, i en tale uden for Christiansborg.

Skolereformen er en forklædt nedskæring, der ødelægger folkeskolen. Og politikerne tror at vi er sådan nogle computere, som man kan stikke et UBS-stik ind i og overføre viden til. Men vi vil have en ordentlig skole, hvor man gider komme og hvor man har indflydelse”, sagde han, mens Liberal Alliances Anders Samuelsen, kulturminister Bertel Haarder og flere andre politikere så til oppe fra deres vinduer.

Så jeg undre mig, hvilken rolle skal de spille? Er de taget med som en af de 7 aktører, fordi det skal se pænt ud.

 



-Skolelederforeningen
Det er mere bekymrende, at Skolelederforeningen også er en del af denne gruppe aktører. Skolelederforeningen har også en holdningen – “Reformen skal bare have tid, så skal den nok komme til at fungere”.

Det er uhyggeligt, at skolelederforeningen ikke har mere indsigt i virkeligheden. Noget tyder klart på, at Skolelederforeningen og DLF arbejder i 2 forskellige retninger. Hvor mange fantastiske ildsjæle skal forlade skolereformen og finde nye græsgange, før virkeligheden trænger sig på?

Jeg er alvorligt bange for, at det ikke kommer til at ske. Der er dømt reform, sparerunde og glem den pædagogiske og menneskelige del. Heldigvis så vi i januar, Kolind’s skoleleder, sige stop. De søger stadig en ny skoleleder!!!!

 

 

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Spørgsmålet trænger sig på hos mange tusinde lærere og skoleledere. Skoleleder Morten Fjord mødte sin smertegrænse i december sidste år og sagde sit job op. Han oplever, som mange af os, at der er mere fokus på pengene end på eleverne. Morten Fjord oplevede en skolechef, som bad ham glemme pædagogikkens mål og sætte fokus på pengene.

Nedenstående er hentet fra artiklen:
Artiklen om Morten kan findes i Folkeskolen nr. 2 januar 2017.

På Kolind Centralskole betød den nye model, at de fik et underskud, som i december blev gjort op til 400.000 kroner. For samtidig med at hver elev udløser cirka 60.000 kroner, koster det 200.000 kroner, hvis en elev skal i specialtilbud væk fra skolen.
»Det grimme er, at man går væk fra at se på børnene og give dem det bedste skoletilbud ud fra nogle pædagogiske, didaktiske og psykologiske hensyn.
Den her model gjorde, at vi hele tiden skulle overveje, hvad vi kunne få af lærer- og pædagogkræfter for de penge, vi skulle betale for at sende barnet af sted. Kunne vi måske lige klemme balderne sammen? I en skole med en stærk økonomi er det ikke et problem, men mange skoler har en økonomi, der lige balancerer eller måske er i minus«, siger Morten Fjord og fortsætter.
»Derfor tænkte jeg: Åh nej, skal vi nu også til at have det her. Det er simpelthen for ringe, for det er uetisk, når det er økonomien, der skal afgøre, hvilket skoletilbud barnet skal have. Og det bliver det«, siger Morten Fjord.

Her er tale om et menneske, en skoleleder, som vælger at sige fra. Det kunne man ønske skete over hele landet.
I Folkeskolen.dk og Jobindex er der et ocean af stillings opslag, hvor der søges skoleledere. Ud af 34 annoncer søgers der 8 skoleledere og 3 viceskoleledere. Der er tilsyneladende flere, der har mødt smertegrænsen.
Er der da ingen ende på galskaben?

En tanke der på det sidste ofte har strejfet mig er, at der er aktører i denne reform, der selv har været , eller stadig er lærere, som følger de høje herrer og ikke sætter hælene i. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor stopper I ikke op og vælger fra.

Nu rejser vi til Canada, bruger over 11.mill på det, og bliver stort set ikke klogere, lader måske som om, undskyld.
Så bruges der 17 mill, helt præcist 17.272.117 kroner. Det er den samlede sum, som Undervisnings- og Finansministeriet brugte på indkøb af konsulentydelser til implementering af folkeskolereformen og af lærernes nye arbejdstidsregler, som blev indført med Lov 409.

Nu vender man sig mod Finland, for de har jo topplacering. De har sjovt nok også korte skoledage og rigtige dygtige lærere. Her i Danmark viser det sig jo, at hver 10 underviser, ikke er uddannet lærer. Hvorfor Canada?? Finland ville måske nok virke bedre og billigere 🙂 😉
Nåå, jo, det var der blev Antorini sendt hen i 2012, lige før reformen. Hun skulle hente inspiration!!!!

Ifølge Folkeskolelovens § 28 må 1.-10. klasses elever kun modtage undervisning fra lærere, der har taget en læreruddannelse. Men loven tillader også, at elever må modtage undervisning fra personer »med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag«.

Ud af de 6.688 folkeskolelærere, der mangler en læreruddannelse, har 3.523 en anden højere uddannelse end studentereksamen. De indgår ikke i opgørelsen over »læreruddannede«.

Folkeskolereformen kan have forværret situationen.
Men Niels Egelund er ikke i tvivl om, at andelen af lærere uden læreruddannelse siden 2013 er blevet større, efter at folkeskolereformen er blevet vedtaget.

»Den største lærerflugt var i løbet af skoleåret 2014/15, da skolereformen kom. Det er mit indtryk, at det først var, da skolereformen kom, at folk begyndte at se sig efter andre muligheder. Så jeg er ikke i tvivl om, at det nok er blevet værre – at det står dårligere til, og at der er flere folkeskolelærere uden læreruddannelse, end der var i november 2013,« siger Niels Egelund.

Jeg vil lade dette meget sigende  billedet stå og så kan vi jo tænke over, hvad det er der sker i vores folkeskole.

Billedresultat for skoleelever billeder efter reformen

Næste indlæg kommer til at handle om de 7 aktører, der skal “Slå ring om folkeskolereformen”. Undervisningsministeren “slåes” ud.

Hvidvaskningen af skolereformen……

“Knas i  skolens maskinrum” lyder overskriften i Information af Lektor, cand.pæd., og master i prof.vejl. Iben B. Valentin Jensen.
Kastede mig ivrigt over artiklen og hold da op!!! Måske bedre formuleret og underbygget end mine ord.
Titlen “lektor”, er jo en anden end min “folkeskolelærer”.

Kvinden her har virkelig læst sin lektie og følt pulsen gennemstrømme systemet. Knas i systemet vil jeg kalde det, bare for ikke kopiere hende helt. Tidligere indlæg på min blog omhandler samme sag, da jeg kraftigt har opponeret mod diverse læringsportaler og den retning undervisningen har taget.

Ord som videnskabeliggørelse, akademisering og ekspertbistand. Fyring af lærerne / pædagogerne forårsaget af skattestop. Pengene til “effektivisering” skal jo komme et sted fra. Når en konsulent træder ind på banen, ryger lærerne / pædagogerne ud, der er ikke brug for dem.

Hvidvaskningen af skolereformen, synlig læring, målstyret undervisning, er effektivisering, så lærer/pædagoger yderligere kan få reduceret forberedelsestiden, have flere elever i klassen. Så er der råd til flere forskere, som kan vende og dreje hele scenariet, og til sidst behøver vi slet ikke være her. Undervisningsportaler klarer det hele med programmere-de læringstrategier, der kan selvevaluerer via nationale tests.

På skolerne spares via reducering af lærere/pædagoger , højere klassekvotient og flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Så er det jo ikke så underligt, at stress er en del af hverdagen i skolerne, men stadig et tabu.

Skolelederne sendes på det ene effektiviserings kursus efter det andet – team building, hvordan får vi lærerne til at løbe hurtigere!!!!

Kommunerne spare ligeledes ved at få enkelte kolleger til at udarbejde kompendier. De kompendier sendes ud til fagkollegerne, som så bare skal følge opskriften, igen “effektivisering”, pædagogerne er understøttende (det er jo kun i de små klasser), ikke udskolingen, den må lærerne selv klare.

Læringsportaler som Clio, Dafolo m.fl. bliver hyldet i høje toner- nyt er bedst – fortid og erfaring er dødvægt. Problemet med disse læringsportaler er bare, at andre har lavet dem, du har ikke selv haft fingerne i stoffet. Faglighed, myndighed, pædagogik og metodefrihed forsvinder til fordel for læringsportaler, platforme, og hvad de nu ellers kaldes.

Fakta er, at lærerne bliver syge, stressede, vælger andre job (ikke skole) , siger op, eller får børn (reformbørn). Så er de jo også ude af verden- nye kan komme til, som kan formes efter ønske fra magthaverne. Magthaverne kan styre udviklingen, som det behager dem- og det behager dem i allerhøjeste grad.

Alt imens eleverne, vores børn drukner i fremmedgjorthed.

kilde til understøttelse af blogindlæg.
Seneste artikler af
Lektor, candpæd., master i prof.vejl.
Iben Benedikte Valentin Jensen

 

 

 

Med stækkede vinger, kan jeg ikke flyve………..

Kære kolleger og ledelse- jeg står af her. Tak for den rejse, vi har haft sammen, det har været spændende 12 år. I er fantastiske mennesker, fantastiske undervisere og kolleger.  Det er mit frie valg, og af hele mit hjerte ønsker jeg, at fremtiden tegner sig mere lys for skolerne, lærerne og ikke mindst eleverne.

Vi er her endnu –  min blog blev født for snart 2  år siden, født ud af frustration og skuffelse. Politikerne tog over, holdt og holder os i deres hule hånd. De ved, vi er afhængige af job og økonomi.

Håber jeg har nået at flytte bare lidt på tingene med min blog, som over 8500 har besøgt. Hvis bare halvdelen har læst den, kan det flytte lidt på tingene.  På nettet kan jeg se, at flere og flere artikler om reform og arbejdstid dukker op, at børnene ikke trives, at karakter dræber kreativiteten, at fritid og unges job, som er en dannelse til fremtiden, ikke kan få plads i hverdagen, at forældre har dårlig samvittighed, fordi job og samfund tager deres tid, og kompenserer ved at lade børnene bestemme dagsordenen, og det mærkes i skolen.

Dedikeret til jobbet som lærer, en ildsjæl, en opgave -nu en afslutning. Jeg må erkende, at jeg ikke længere kan give krop og sjæl til mit job. Med stækkede vinger, kan jeg ikke flyve.  Det gør ondt, at se de unge mennesker blive hvirvlet ind i et spind af samfundets tiltag, og være er en del af det. Til sommer fører jeg mine sidste 9. klasser op til afgangsprøve.

Da jeg blev lærer var det med det ønske, at give de unge mennesker mod på livet, at vise dem en vej, at de hver især er et unikt væsen. Det at blive set, hørt, og forstået i skolen er så forbistret vigtigt, og det er der så lidt plads til nu, tests, karakter, eksamen, uddannelse fylder mere. Der var plads før reform, arbejdstidsaftale og stræben efter at komme frem på verdensranglisten. Kreativiteten er døende og med den, den gode undervisning, den autentiske lærer og ildsjælene.

Vi blev snydt, eleverne bliver snydt og vi er med til det. Beklager, det vil jeg ikke mere – måske vender jeg tilbage til undervisningen- hvem ved hvad fremtiden byder. Lige nu skal jeg have benene på jorden og hovedet op.

Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde!!!!!!

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde. Jeg er nok tæt på begge dele. Nu har jeg skrevet på bloggen i et år. Startede med de første frustrationer ifølge af lærerlockout, lån for at overleve lockouten, humør for at overleve lockouten, kæmp for din ret med lockouten.

Intet hjalp, ingen havde sympati nok med lærerne, til at træde så meget  i karakter, at de kunne ændre en regeringsbeslutning. Selvfølgelig kunne ingen ændre på noget, der var aftalt på forhånd mellem KL og regeringen.
Ingen troede på lærerne, når de gav udtryk for, at det var aftalt spil og en sparerunde.
Sandheden kommer altid for en dag, siger et gammelt ordsprog,og det tror jeg på. Det er muligt, det tager sin tid, men det sker.

Så skete det. Helle Thorning slipper en “vind”, som godt nok forsøges manet i jorden igen, men den fik efterladt “lugten”.

citat: Halvandet år efter sin afsked fra dansk politik har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tilsyneladende uforvarende leveret den ”rygende pistol”, der nu bekræfter lærernes nagende mistanke om, at danmarkshistoriens største lockout af 69.000 lærere i 2013 reelt var nøje planlagt og styret fra de centrale regeringskontorer.Citat slut.

Alt hvad der frigives af pressen, er læst i gennem af politikerne før det slippes fri. Så skulle det være en fortalelse, og hun mente noget andet, havde hun nok opdaget det. Det må også være svært, at huske alt det man får sagt, især når man er dikteret.

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Derfor siger jeg, at jeg ikke ved, om det er tårer eller smil, nærmere smil gennem tårerne, skaden er jo sket, uanset om sandheden kommer frem eller ej. De lærere der nægter at gå på kompromis, har forladt folkeskolen, hvis de ikke er i den alder, at de kan få en reform-baby, eller er blevet syge i forsøget på at tilpasse sig en verden, der ikke er tilpasningsmulig.

“Lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk”, sagde Tove Hvid Persson i sin gennemgang af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, der er gennemført af Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen. Overordnet har forskerne fundet ud af, at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse
    Forstenede i ansigterne
    Også deltagerne i salen fik ordet. Christoffer, der er lærer i folkeskolen på 16. år og arbejdsmiljø-repræsentant på sin skole, forsøgte at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal sige til nyuddannede lærere, der kommer ud i folkeskolen med store forhåbninger:

“Desværre bliver de nok rigtig skuffede. Jeg oplever, at de kommer ud og er smilende og glade og vil en hel masse, men efter et halvt år er de helt forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne, der får tæv og  læringstæsk. Pragmatisk, sker der det, at der kommer mindre engagement, fordi man ikke vil skuffe sig selv. Folk lægger ikke kræfter i det – og ledelsen siger ’skru ned for ambitionerne, kan du ikke tage nogle flere kopier eller finde det på nettet?’ Krisen er, at idealet har trange kår, og det bliver overlevelse”, var den lidt nedslående analyse fra arbejdsmiljørepræsentanten. Kilde:http://www.folkeskolen.dk/594153/forskning-fire-grunde-til-laererflugt-fra-folkeskolen

Interessant som Pisa-testens resultater også dukker op lige nu, hvor hele reformen / arbejdstid er ved at vælte ned over ørerne på regeringen. I 2000 startede Pisa de første test og hvert tredje år har de været en del af skolelivet.
Finland har stort set ligget øverst fra starten- så tankevækkende, at skolelederne, konsulenter ect. rejser til Canada. Det ville være både tættere på og billigere at rejse til Finland.
Nåååå glemte, at Antorini blev sendt til Canada  for at hente inspiration. (se tidligere indlæg)
De danske skoleelever klarer sig bedre end gennemsnittet af OECD-landene. Ny undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog ikke, at de nye tal siger noget om effekten af folkeskolereformen. Hun mener heller ikke, at hun kan begynde at lave om på det hendes forgænger har lavet. Og privatskolerne kan også få mere i tilskud.

Danmarks midterplacering i PISA-test har siden begyndelsen af årtusindskiftet medvirket til voldsomme omlægninger i folkeskolen. Men der er så mange usikkerheder i testresultaterne, at de ikke bør ophøjes til rettesnor for folkeskolens udvikling.
Kilde:https://www.information.dk/debat/2016/12/pisa-resultaterne-diktere-fremtidens-folkeskole

Det er tydeligt, at der er en rød tråd gennem hele dette spil. Jeg har forsøgt, at gennemskue hele denne totalitære måde, vi er blevet behandlet på. I starten var det en fornemmelse, senere blev fornemmelsen bekræftet på egen krop, overgrebet blev mærkbart og afsatte mærker.

Nu begynder sandhedens ansigt, hvor “væmmeligt” det end er, at komme frem. Jeg er ramt, som mange andre kolleger landet over. Nogen af os er så overkørte, at det er svært at komme videre.
Bag mange “fysiske” skavanker ligger der så, den anden sandhed, som mange af os nægter at erkende, stress. Stress fremkaldt af manglende tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og en masse andre ting, som før reformen/arbejdstid, ikke havde samme virkning.

Grunden til det ikke påvirkede os på samme måde var- tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og glæde over friheden til at være kreativ og underviser.

 

 

Der var engang en lærer, en reform, en arbejdstid og en undervisningsminister.

Denne fortælling er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

En eventyr kom mig for øre forleden dag. Nej, ikke et eventyr, for det er en virkelig fortælling fra vores egen verden- lærernes verden.

Der var engang en lærer. Læreren var utrolig glad, var lige blevet færdig med sin læreruddannelse. Læreren søgte job både her og der. Der blev sendt ansøgninger ud både til nord, syd, øst og vest. Som det jo ofte går, kan det tage lidt tid og ventetiden føles lang. Endelig var der et job.
Læreren jublede og bekendtgjorde sin lykke.
Pyt med, at det var svært at finde en passende bolig og læreren måtte flytte fra det kendte, til noget helt nyt, men hvad gør det, når man har fundet lykken.

Reformen havde gjort sit indtog og havde sat de første kedelige spor. Lærerflugt, sygdom, trætte elever og stress. Forældrene havde stadig ikke opdaget, hvad det betød for deres børns fritid. De fik trætte børn hjem og lektier fulgte med.

Lektier, nej da. Jo, da- ellers kunne lærerne jo ikke nå det pensum, de skulle og eleverne ikke nå at få de skriftlige opgaver, som de havde behov for, for at nå målene. Jo, jo det er den ganske sandhed. Selv om der blev sladret meget rundt i byerne, var det stadig ikke helt gået op for forældrene, at de var blevet ført bag lyset af ”de som lovgiver, de havde svigtet dem, der underviser.”

Læreren fik altså drømmejobbet og var som sagt meget lykkelig. Læreren elskede jobbet, elskede eleverne og syntes livet var dejligt. Læreren så godt, at ude i verden var der kolleger, der gik ned og blev syge. Kolleger der skiftede job til noget helt andet, men for denne lærer var alt godt.

Indtil en dag, så faldt mørket over verden og et skema blev serveret for læreren. I første omgang gik læreren til biddet med håb og styrke. Håbet dalede, styrken blev mindre og læreren måtte ty til magiens verden.

Kære dronning, jeg har brug for mere tid til at forberede mig, hvis jeg skal leve op til pensum, læringsmål og alle de andre ting på skemaet. Her var ikke nogen kære moder / dronning. Hvis du ikke kan få tingene til at gå op i en højere magi, må du jo bruge din fritid. Og forøvrigt skal du ikke beklage dig.

Så revnede ballonen, og læreren faldt ned i et dybt hul, og havde virkelig svært ved at komme op igen. Heldigvis er der i denne verden også gode og fornuftige overhoveder, jeg kender, da et par stykker, som tackler tingene noget anderledes end behandlingen af denne stakkels lærer.

Lærere er et folkefærd for sig og kan ikke behandles, som en ansat på et kontor, ikke at det er dårlig, men lærerne arbejder med børn / unge mennesker og det kan ikke tid sættes fra 8.00 – 16.00.

Lærerne skal kunne tackle mange forskellige diagnoser, konflikter, social sager, misbrugs familier, med andre ord, er skolen en lille verden af samfundet omkring os. Lærerne er engagerede mennesker, de fleste er, ingen regel uden undtagelse.

Læreren er heldigvis på vej op og på ret køl igen, trods ufine metoder og manglende menneskelig forståelse, for at opnå egen vinding som dronning. Så eventyret ender måske godt i den sidste ende, for retfærdighed vinder altid i den sidste ende. Det kan godt være, at den sidste ende er om lang tid, men sådan er det med karma.

Denne historie er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister, og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

Citat: fra Politikken og Information udtalt af/ om Merete Riisager.
Du har blandt andet sagt om reformen: Jeg kan ikke finde noget godt at sige om folkeskolereformen. Hvordan har du med det i dag?

»Jamen det var korrekt udtalt på det tidspunkt. Men det er klart, når man træder ind som minister, så skal man udvise respekt for det faglige arbejde, som ens kolleger har lavet og så skal man arbejde videre med det. Man er jo ikke enevældig som minister«.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver. Citat slut.

Afslutningsvis – tal fra en skole i Jylland

Tallene taler klart for sig selv. Sygefravær pr. skoleår.
2013/2014: 127 gennemsnit 3,4 dage
2014/2015: 197 gennemsnit 5,1 dage
2015/2016: 273 gennemsnit 6,2 dage
2016/2017: 127 gennem 3,3 dage (skoleåret 4 mdr. fra august -november)

Lærernes sygefravær bider sig fast

Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

 

syge-laerere

Lærernes sygefravær bider sig fast
Den overskrift bed sig også fast i mig. Ifølge Danmarks Statistik melder flere folkeskolelærere sig syge efter nye arbejdstidsregler og skolereform.
Vi snupper lige et opdatering af forløbet 2012/13 til 2015/16.


Lockout af ca. 67.000 lærere over hele landet i 25 dage.
50.000 folkeskolelærere, resten ungdomsskolelærere, produktionsskolelærere, sprogskoler, AMU-og voksenuddannelsescetret.

KL er en organisationen, der har til formål at varetage kommunernes fælles interesser og bidrage til, at de politisk og administrativt løser sine opgaver bedst muligt. KL beskæftiger ca. 400 ansatte og har et årligt budget på ca. 400 mio. kr. (2012).
KL
ville have en overenskomst i gennem mellem KL og lærernes centralorganisation

Lockouten, blev født af et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Her kan der jo tilføjes, at der ikke var nogen forhandlinger. Den aftale, der skulle i gennem, var planlagt på forhånd. Sparerunde!!!

2012 rejser Antorini til Canada for at ”studerere” skolesystemet og hente inspiration.
2013 bliver vi alle ”sat” af.
2015/ 16 rejser skoleledere, viseledere, skolekonsulenter m.m til Canada.

Sparerunden var sat i gang. Arbejdsuge på 40 timer på skolen, Inklusion, uddannelsesparatheds vurdering bliver lagt ud til lærerne, en opgave, der før blev varetaget af Uddannelsesvejleder, nyt IT tiltag google drew, senere igen et nyt, Minuddannelse, tests og atter tests, bevægelse i undervisningen, som helst skal være faglig bevægelse, skole-hjemsamtaler, elevsamtaler, forberedelse til undervisningen ect. Ect. Ect.
Alt det vi med glæde gjorde før, de fleste af os.
Og gerne brugte fritid, fordi vi er ildsjæle, og fordi vi gerne vil gøre det godt. Den glæde blev taget fra os.

Lockouten sluttede efter 25 dage, fredag den 26. april 2013, da et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance, vedtog et lovindgreb, baseret på et udspil regeringen havde fremlagt dagen før.
Den 29.april var vi på arbejde igen, fattig på penge,
ære og manglende tillid til fremtiden.
Regeringen ville have en ny skole, det skulle ikke koste en herregård. Det hele for det halve, som en kollega engang sagde til mig, ganske vist i en helt anden kontekst.

Sygefraværet steg- lærerne søgte andre job.

Tallene taler sit tydelige sprog – og det holder ret godt i den virkelige verden. Fra pålidelig kilde ved jeg, at på en skole i min radius, var der før reformen 127 dages sygefravær.
To år efter var tallet steget til 197 dage. Fra skoleårets start i år og til november 2016, samme antal sygedage, som på hele året før. Før reformen havde jeg, på 10 år, 4 sygedage og et par dage, hvor det var børnene, der var syge. Efter reformen har jeg haft flere sygedage på et år, end på 10 år.

Kilde: http://www.folkeskolen.dk/564750/nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014

uddrag:
Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndata kontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

Lærerne var syge i 12,8 kalenderdage i 2013 og 14,8 kalenderdage i 2014 – en stigning på to sygedage. Lærernes fraværsprocent i 2014 var 4,0 procent og er steget med et halvt procentpoint fra 3,5 procent året før. Trods stigningen er lærernes sygefravær stadig lavere end eksempelvis pædagogernes, der med de nye tal har 17,7 fraværsdage om året og en samlet fraværsprocent på 4,8. Citat Slut

Der skimtes lidt håb forude, da flere kommuner har valgt at være mere fleksible med hensyn til fysisk tilstedeværelse på skolen. Flere kommuner har givet lærerne 5 timer om ugen, hvor de f.eks. kan tage elevernes stile med hjem og rette.
Det er dog langt fra optimalt for lærerne og elevernes trivsel. Det er ikke skolelederne, der er det største problem, det er os selv. Hvorfor lader vi os selv blive syge, stressede, kede af det, mister lysten til jobbet.

Det gør vi, fordi vi har et samfund, som presser på fra alle sider. Et konkurrence samfund, som rammer fremtidens unge gennem os, der underviser dem. Vi skal have løn ind hver måned og det fik regeringen gjort rigtig godt.
Vi er ramt og klemt som en lus mellem to negle.

Kilde: http://www.tv2lorry.dk/artikel/foerste-gang-siden-reform-laerernes-sygefravaer-falder
Hun anerkender dog, at kampen langt fra er slut, når det gælder lærernes sygefravær, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

 

 

 

“Canada here we come”– Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

Begrebet reform har været brugt mange gange gennem historien-Resultaterne har været brogede. Nogen gange gode reformer, andre gange bedre med lidt justering og andre helt ude i hampen.

Struense mistede ”overblikket” og hovedet.

Reform pædagogik, Dewye, Vogotsky, Rousseau, laissez-faire, Steiner og så drog de til Canada for at studere. Problemet med rejsen er bare, at der igen, igen, igen blev glemt vigtige faktorer i planlægningen. Disse var yderst vigtige for, at resultatet kunne blive godt. Disse faktorer er lærerne, eleverne og forældrene.

Glæden ved at være lærer er dalende. En af mine elever spurgte mig forleden, om jeg brænder for mit job. (vi talte om elevernes valgmuligheder)
Det fik mig til at tænke igen, og ja, det gør jeg, fordi jeg elsker at undervise og være sammen med ungerne. Nej, fordi reformen/ arbejdstidsaftale tager glæden fra jobbet og fra elevernes engagement. De er trætte og uoplagte. Fra 7.50 til 15.10 hver dag. Her er det vildt sjovt, at være læreren på gulvet mandag og fredag i 7.og 8. lektion. Det kræver sin,i mit tilfælde, kvinde.

traette-elever

At være underholdende nok til, at de ikke falder ned af stolene og de stadig ugen efter kan huske, hvad vi lavede.

Hvad kan Canada, vi ikke kan da???

Så skal jeg da love for, der blev valfartet. Hvor var lærerne så henne, de blev hjemme!!!!

(uddrag)
University College Lillebælts
UCL vil overføre succesfuld canadisk lederuddannelse til Danmark
Skoleledere skal blive endnu bedre til ledelse. Det er målet med et samarbejde, UCL har indgået med en canadisk organisation, der er ekspert i at efteruddanne skoleledere.
Danske skoleledere skal lære af de bedste, så de kan blive en afgørende faktor for at gøre den nye skolereform til en succes. Det er visionen bag et nyt tiltag fra University College Lillebælt (UCL).

Vi har kigget til Ontario-provinsen i Canada, som er internationalt berømt for at have lavet en succesrig omstrukturering af sin folkeskole, siger Steffen Svendsen, prorektor i UCL.
ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform.

UCL udbyder 6 moduler for skoleledere i 2015
Allerede i 2015 udbyder UCL og ISL flere kurser for danske skoleledere. Og forventningerne til kurserne, der bliver opdelt i 6 moduler, er store.

ISL består af forskeruddannede tidligere skoleledere. De har alle stor erfaring med at arbejde med mange af de nye ledelsesprincipper, som er nødvendige i den danske skolereform, siger Steffen Svendsen.

Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform. Og så har de ikke mindst evidens for, at modellerne skaber resultater, siger UCL’s prorektor.

Før var det Finland, så New Zealand og nu Canada. Hvad bliver det næste?
Antorini drog til Canada  for at hente modellen hjem.(2012)

http://www.folkeskolen.dk/516745/antorini-vi-tager-inspiration-fra-canada-med-i-folkeskolereformen

Hun kunne godt lære noget om fortolkning og analyse. Hvad hun bragte med hjem, er ikke , hvad Canadierne har opfundet. Kan man kalde det scannet læsning, med fix punkter på besparelse???

http://www.dr.dk/nyheder/indland/725-politikere-har-besoegt-canada-faa-skoleinspiration

725 politikere har besøgt Canada  for at få skoleinspiration
Det har samlet kostet cirka 11,5 millioner kroner over fire år, at sende politikere og embedsfolk til Ontario i Canada, skriver altinget.dk.(2015/16)

Det er svært at blive klog på, hvorfor politikere, skolekonsulenter, skole/ viseledere, børnehaveledere ect. skal på pilgrimsrejse til Mekka, undskyld Canada, og lærerne skal blive på gulvet og bøje nakken.

Det er underlig, for ca, 6 år siden kom et hold Koreanere til vores skole. De fulgte min undervisning, filmede og snakkede med elever, lærere og forældre. Grunden var, at de havde stor sympati for den danske model, såvel pædagogisk som fagligt. De mente, det var værd at tage med tilbage til Korea

korea-1

Dokumentation – Mit klasseværelse – Korea lærer