Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Spørgsmålet trænger sig på hos mange tusinde lærere og skoleledere. Skoleleder Morten Fjord mødte sin smertegrænse i december sidste år og sagde sit job op. Han oplever, som mange af os, at der er mere fokus på pengene end på eleverne. Morten Fjord oplevede en skolechef, som bad ham glemme pædagogikkens mål og sætte fokus på pengene.

Nedenstående er hentet fra artiklen:
Artiklen om Morten kan findes i Folkeskolen nr. 2 januar 2017.

På Kolind Centralskole betød den nye model, at de fik et underskud, som i december blev gjort op til 400.000 kroner. For samtidig med at hver elev udløser cirka 60.000 kroner, koster det 200.000 kroner, hvis en elev skal i specialtilbud væk fra skolen.
»Det grimme er, at man går væk fra at se på børnene og give dem det bedste skoletilbud ud fra nogle pædagogiske, didaktiske og psykologiske hensyn.
Den her model gjorde, at vi hele tiden skulle overveje, hvad vi kunne få af lærer- og pædagogkræfter for de penge, vi skulle betale for at sende barnet af sted. Kunne vi måske lige klemme balderne sammen? I en skole med en stærk økonomi er det ikke et problem, men mange skoler har en økonomi, der lige balancerer eller måske er i minus«, siger Morten Fjord og fortsætter.
»Derfor tænkte jeg: Åh nej, skal vi nu også til at have det her. Det er simpelthen for ringe, for det er uetisk, når det er økonomien, der skal afgøre, hvilket skoletilbud barnet skal have. Og det bliver det«, siger Morten Fjord.

Her er tale om et menneske, en skoleleder, som vælger at sige fra. Det kunne man ønske skete over hele landet.
I Folkeskolen.dk og Jobindex er der et ocean af stillings opslag, hvor der søges skoleledere. Ud af 34 annoncer søgers der 8 skoleledere og 3 viceskoleledere. Der er tilsyneladende flere, der har mødt smertegrænsen.
Er der da ingen ende på galskaben?

En tanke der på det sidste ofte har strejfet mig er, at der er aktører i denne reform, der selv har været , eller stadig er lærere, som følger de høje herrer og ikke sætter hælene i. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor stopper I ikke op og vælger fra.

Nu rejser vi til Canada, bruger over 11.mill på det, og bliver stort set ikke klogere, lader måske som om, undskyld.
Så bruges der 17 mill, helt præcist 17.272.117 kroner. Det er den samlede sum, som Undervisnings- og Finansministeriet brugte på indkøb af konsulentydelser til implementering af folkeskolereformen og af lærernes nye arbejdstidsregler, som blev indført med Lov 409.

Nu vender man sig mod Finland, for de har jo topplacering. De har sjovt nok også korte skoledage og rigtige dygtige lærere. Her i Danmark viser det sig jo, at hver 10 underviser, ikke er uddannet lærer. Hvorfor Canada?? Finland ville måske nok virke bedre og billigere 🙂 😉
Nåå, jo, det var der blev Antorini sendt hen i 2012, lige før reformen. Hun skulle hente inspiration!!!!

Ifølge Folkeskolelovens § 28 må 1.-10. klasses elever kun modtage undervisning fra lærere, der har taget en læreruddannelse. Men loven tillader også, at elever må modtage undervisning fra personer »med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag«.

Ud af de 6.688 folkeskolelærere, der mangler en læreruddannelse, har 3.523 en anden højere uddannelse end studentereksamen. De indgår ikke i opgørelsen over »læreruddannede«.

Folkeskolereformen kan have forværret situationen.
Men Niels Egelund er ikke i tvivl om, at andelen af lærere uden læreruddannelse siden 2013 er blevet større, efter at folkeskolereformen er blevet vedtaget.

»Den største lærerflugt var i løbet af skoleåret 2014/15, da skolereformen kom. Det er mit indtryk, at det først var, da skolereformen kom, at folk begyndte at se sig efter andre muligheder. Så jeg er ikke i tvivl om, at det nok er blevet værre – at det står dårligere til, og at der er flere folkeskolelærere uden læreruddannelse, end der var i november 2013,« siger Niels Egelund.

Jeg vil lade dette meget sigende  billedet stå og så kan vi jo tænke over, hvad det er der sker i vores folkeskole.

Billedresultat for skoleelever billeder efter reformen

Næste indlæg kommer til at handle om de 7 aktører, der skal “Slå ring om folkeskolereformen”. Undervisningsministeren “slåes” ud.

Hvidvaskningen af skolereformen……

“Knas i  skolens maskinrum” lyder overskriften i Information af Lektor, cand.pæd., og master i prof.vejl. Iben B. Valentin Jensen.
Kastede mig ivrigt over artiklen og hold da op!!! Måske bedre formuleret og underbygget end mine ord.
Titlen “lektor”, er jo en anden end min “folkeskolelærer”.

Kvinden her har virkelig læst sin lektie og følt pulsen gennemstrømme systemet. Knas i systemet vil jeg kalde det, bare for ikke kopiere hende helt. Tidligere indlæg på min blog omhandler samme sag, da jeg kraftigt har opponeret mod diverse læringsportaler og den retning undervisningen har taget.

Ord som videnskabeliggørelse, akademisering og ekspertbistand. Fyring af lærerne / pædagogerne forårsaget af skattestop. Pengene til “effektivisering” skal jo komme et sted fra. Når en konsulent træder ind på banen, ryger lærerne / pædagogerne ud, der er ikke brug for dem.

Hvidvaskningen af skolereformen, synlig læring, målstyret undervisning, er effektivisering, så lærer/pædagoger yderligere kan få reduceret forberedelsestiden, have flere elever i klassen. Så er der råd til flere forskere, som kan vende og dreje hele scenariet, og til sidst behøver vi slet ikke være her. Undervisningsportaler klarer det hele med programmere-de læringstrategier, der kan selvevaluerer via nationale tests.

På skolerne spares via reducering af lærere/pædagoger , højere klassekvotient og flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Så er det jo ikke så underligt, at stress er en del af hverdagen i skolerne, men stadig et tabu.

Skolelederne sendes på det ene effektiviserings kursus efter det andet – team building, hvordan får vi lærerne til at løbe hurtigere!!!!

Kommunerne spare ligeledes ved at få enkelte kolleger til at udarbejde kompendier. De kompendier sendes ud til fagkollegerne, som så bare skal følge opskriften, igen “effektivisering”, pædagogerne er understøttende (det er jo kun i de små klasser), ikke udskolingen, den må lærerne selv klare.

Læringsportaler som Clio, Dafolo m.fl. bliver hyldet i høje toner- nyt er bedst – fortid og erfaring er dødvægt. Problemet med disse læringsportaler er bare, at andre har lavet dem, du har ikke selv haft fingerne i stoffet. Faglighed, myndighed, pædagogik og metodefrihed forsvinder til fordel for læringsportaler, platforme, og hvad de nu ellers kaldes.

Fakta er, at lærerne bliver syge, stressede, vælger andre job (ikke skole) , siger op, eller får børn (reformbørn). Så er de jo også ude af verden- nye kan komme til, som kan formes efter ønske fra magthaverne. Magthaverne kan styre udviklingen, som det behager dem- og det behager dem i allerhøjeste grad.

Alt imens eleverne, vores børn drukner i fremmedgjorthed.

kilde til understøttelse af blogindlæg.
Seneste artikler af
Lektor, candpæd., master i prof.vejl.
Iben Benedikte Valentin Jensen

 

 

 

Med stækkede vinger, kan jeg ikke flyve………..

Kære kolleger og ledelse- jeg står af her. Tak for den rejse, vi har haft sammen, det har været spændende 12 år. I er fantastiske mennesker, fantastiske undervisere og kolleger.  Det er mit frie valg, og af hele mit hjerte ønsker jeg, at fremtiden tegner sig mere lys for skolerne, lærerne og ikke mindst eleverne.

Vi er her endnu –  min blog blev født for snart 2  år siden, født ud af frustration og skuffelse. Politikerne tog over, holdt og holder os i deres hule hånd. De ved, vi er afhængige af job og økonomi.

Håber jeg har nået at flytte bare lidt på tingene med min blog, som over 8500 har besøgt. Hvis bare halvdelen har læst den, kan det flytte lidt på tingene.  På nettet kan jeg se, at flere og flere artikler om reform og arbejdstid dukker op, at børnene ikke trives, at karakter dræber kreativiteten, at fritid og unges job, som er en dannelse til fremtiden, ikke kan få plads i hverdagen, at forældre har dårlig samvittighed, fordi job og samfund tager deres tid, og kompenserer ved at lade børnene bestemme dagsordenen, og det mærkes i skolen.

Dedikeret til jobbet som lærer, en ildsjæl, en opgave -nu en afslutning. Jeg må erkende, at jeg ikke længere kan give krop og sjæl til mit job. Med stækkede vinger, kan jeg ikke flyve.  Det gør ondt, at se de unge mennesker blive hvirvlet ind i et spind af samfundets tiltag, og være er en del af det. Til sommer fører jeg mine sidste 9. klasser op til afgangsprøve.

Da jeg blev lærer var det med det ønske, at give de unge mennesker mod på livet, at vise dem en vej, at de hver især er et unikt væsen. Det at blive set, hørt, og forstået i skolen er så forbistret vigtigt, og det er der så lidt plads til nu, tests, karakter, eksamen, uddannelse fylder mere. Der var plads før reform, arbejdstidsaftale og stræben efter at komme frem på verdensranglisten. Kreativiteten er døende og med den, den gode undervisning, den autentiske lærer og ildsjælene.

Vi blev snydt, eleverne bliver snydt og vi er med til det. Beklager, det vil jeg ikke mere – måske vender jeg tilbage til undervisningen- hvem ved hvad fremtiden byder. Lige nu skal jeg have benene på jorden og hovedet op.

Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde!!!!!!

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde. Jeg er nok tæt på begge dele. Nu har jeg skrevet på bloggen i et år. Startede med de første frustrationer ifølge af lærerlockout, lån for at overleve lockouten, humør for at overleve lockouten, kæmp for din ret med lockouten.

Intet hjalp, ingen havde sympati nok med lærerne, til at træde så meget  i karakter, at de kunne ændre en regeringsbeslutning. Selvfølgelig kunne ingen ændre på noget, der var aftalt på forhånd mellem KL og regeringen.
Ingen troede på lærerne, når de gav udtryk for, at det var aftalt spil og en sparerunde.
Sandheden kommer altid for en dag, siger et gammelt ordsprog,og det tror jeg på. Det er muligt, det tager sin tid, men det sker.

Så skete det. Helle Thorning slipper en “vind”, som godt nok forsøges manet i jorden igen, men den fik efterladt “lugten”.

citat: Halvandet år efter sin afsked fra dansk politik har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tilsyneladende uforvarende leveret den ”rygende pistol”, der nu bekræfter lærernes nagende mistanke om, at danmarkshistoriens største lockout af 69.000 lærere i 2013 reelt var nøje planlagt og styret fra de centrale regeringskontorer.Citat slut.

Alt hvad der frigives af pressen, er læst i gennem af politikerne før det slippes fri. Så skulle det være en fortalelse, og hun mente noget andet, havde hun nok opdaget det. Det må også være svært, at huske alt det man får sagt, især når man er dikteret.

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Derfor siger jeg, at jeg ikke ved, om det er tårer eller smil, nærmere smil gennem tårerne, skaden er jo sket, uanset om sandheden kommer frem eller ej. De lærere der nægter at gå på kompromis, har forladt folkeskolen, hvis de ikke er i den alder, at de kan få en reform-baby, eller er blevet syge i forsøget på at tilpasse sig en verden, der ikke er tilpasningsmulig.

“Lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk”, sagde Tove Hvid Persson i sin gennemgang af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, der er gennemført af Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen. Overordnet har forskerne fundet ud af, at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse
    Forstenede i ansigterne
    Også deltagerne i salen fik ordet. Christoffer, der er lærer i folkeskolen på 16. år og arbejdsmiljø-repræsentant på sin skole, forsøgte at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal sige til nyuddannede lærere, der kommer ud i folkeskolen med store forhåbninger:

“Desværre bliver de nok rigtig skuffede. Jeg oplever, at de kommer ud og er smilende og glade og vil en hel masse, men efter et halvt år er de helt forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne, der får tæv og  læringstæsk. Pragmatisk, sker der det, at der kommer mindre engagement, fordi man ikke vil skuffe sig selv. Folk lægger ikke kræfter i det – og ledelsen siger ’skru ned for ambitionerne, kan du ikke tage nogle flere kopier eller finde det på nettet?’ Krisen er, at idealet har trange kår, og det bliver overlevelse”, var den lidt nedslående analyse fra arbejdsmiljørepræsentanten. Kilde:http://www.folkeskolen.dk/594153/forskning-fire-grunde-til-laererflugt-fra-folkeskolen

Interessant som Pisa-testens resultater også dukker op lige nu, hvor hele reformen / arbejdstid er ved at vælte ned over ørerne på regeringen. I 2000 startede Pisa de første test og hvert tredje år har de været en del af skolelivet.
Finland har stort set ligget øverst fra starten- så tankevækkende, at skolelederne, konsulenter ect. rejser til Canada. Det ville være både tættere på og billigere at rejse til Finland.
Nåååå glemte, at Antorini blev sendt til Canada  for at hente inspiration. (se tidligere indlæg)
De danske skoleelever klarer sig bedre end gennemsnittet af OECD-landene. Ny undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog ikke, at de nye tal siger noget om effekten af folkeskolereformen. Hun mener heller ikke, at hun kan begynde at lave om på det hendes forgænger har lavet. Og privatskolerne kan også få mere i tilskud.

Danmarks midterplacering i PISA-test har siden begyndelsen af årtusindskiftet medvirket til voldsomme omlægninger i folkeskolen. Men der er så mange usikkerheder i testresultaterne, at de ikke bør ophøjes til rettesnor for folkeskolens udvikling.
Kilde:https://www.information.dk/debat/2016/12/pisa-resultaterne-diktere-fremtidens-folkeskole

Det er tydeligt, at der er en rød tråd gennem hele dette spil. Jeg har forsøgt, at gennemskue hele denne totalitære måde, vi er blevet behandlet på. I starten var det en fornemmelse, senere blev fornemmelsen bekræftet på egen krop, overgrebet blev mærkbart og afsatte mærker.

Nu begynder sandhedens ansigt, hvor “væmmeligt” det end er, at komme frem. Jeg er ramt, som mange andre kolleger landet over. Nogen af os er så overkørte, at det er svært at komme videre.
Bag mange “fysiske” skavanker ligger der så, den anden sandhed, som mange af os nægter at erkende, stress. Stress fremkaldt af manglende tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og en masse andre ting, som før reformen/arbejdstid, ikke havde samme virkning.

Grunden til det ikke påvirkede os på samme måde var- tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og glæde over friheden til at være kreativ og underviser.

 

 

Der var engang en lærer, en reform, en arbejdstid og en undervisningsminister.

Denne fortælling er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

En eventyr kom mig for øre forleden dag. Nej, ikke et eventyr, for det er en virkelig fortælling fra vores egen verden- lærernes verden.

Der var engang en lærer. Læreren var utrolig glad, var lige blevet færdig med sin læreruddannelse. Læreren søgte job både her og der. Der blev sendt ansøgninger ud både til nord, syd, øst og vest. Som det jo ofte går, kan det tage lidt tid og ventetiden føles lang. Endelig var der et job.
Læreren jublede og bekendtgjorde sin lykke.
Pyt med, at det var svært at finde en passende bolig og læreren måtte flytte fra det kendte, til noget helt nyt, men hvad gør det, når man har fundet lykken.

Reformen havde gjort sit indtog og havde sat de første kedelige spor. Lærerflugt, sygdom, trætte elever og stress. Forældrene havde stadig ikke opdaget, hvad det betød for deres børns fritid. De fik trætte børn hjem og lektier fulgte med.

Lektier, nej da. Jo, da- ellers kunne lærerne jo ikke nå det pensum, de skulle og eleverne ikke nå at få de skriftlige opgaver, som de havde behov for, for at nå målene. Jo, jo det er den ganske sandhed. Selv om der blev sladret meget rundt i byerne, var det stadig ikke helt gået op for forældrene, at de var blevet ført bag lyset af ”de som lovgiver, de havde svigtet dem, der underviser.”

Læreren fik altså drømmejobbet og var som sagt meget lykkelig. Læreren elskede jobbet, elskede eleverne og syntes livet var dejligt. Læreren så godt, at ude i verden var der kolleger, der gik ned og blev syge. Kolleger der skiftede job til noget helt andet, men for denne lærer var alt godt.

Indtil en dag, så faldt mørket over verden og et skema blev serveret for læreren. I første omgang gik læreren til biddet med håb og styrke. Håbet dalede, styrken blev mindre og læreren måtte ty til magiens verden.

Kære dronning, jeg har brug for mere tid til at forberede mig, hvis jeg skal leve op til pensum, læringsmål og alle de andre ting på skemaet. Her var ikke nogen kære moder / dronning. Hvis du ikke kan få tingene til at gå op i en højere magi, må du jo bruge din fritid. Og forøvrigt skal du ikke beklage dig.

Så revnede ballonen, og læreren faldt ned i et dybt hul, og havde virkelig svært ved at komme op igen. Heldigvis er der i denne verden også gode og fornuftige overhoveder, jeg kender, da et par stykker, som tackler tingene noget anderledes end behandlingen af denne stakkels lærer.

Lærere er et folkefærd for sig og kan ikke behandles, som en ansat på et kontor, ikke at det er dårlig, men lærerne arbejder med børn / unge mennesker og det kan ikke tid sættes fra 8.00 – 16.00.

Lærerne skal kunne tackle mange forskellige diagnoser, konflikter, social sager, misbrugs familier, med andre ord, er skolen en lille verden af samfundet omkring os. Lærerne er engagerede mennesker, de fleste er, ingen regel uden undtagelse.

Læreren er heldigvis på vej op og på ret køl igen, trods ufine metoder og manglende menneskelig forståelse, for at opnå egen vinding som dronning. Så eventyret ender måske godt i den sidste ende, for retfærdighed vinder altid i den sidste ende. Det kan godt være, at den sidste ende er om lang tid, men sådan er det med karma.

Denne historie er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister, og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

Citat: fra Politikken og Information udtalt af/ om Merete Riisager.
Du har blandt andet sagt om reformen: Jeg kan ikke finde noget godt at sige om folkeskolereformen. Hvordan har du med det i dag?

»Jamen det var korrekt udtalt på det tidspunkt. Men det er klart, når man træder ind som minister, så skal man udvise respekt for det faglige arbejde, som ens kolleger har lavet og så skal man arbejde videre med det. Man er jo ikke enevældig som minister«.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver. Citat slut.

Afslutningsvis – tal fra en skole i Jylland

Tallene taler klart for sig selv. Sygefravær pr. skoleår.
2013/2014: 127 gennemsnit 3,4 dage
2014/2015: 197 gennemsnit 5,1 dage
2015/2016: 273 gennemsnit 6,2 dage
2016/2017: 127 gennem 3,3 dage (skoleåret 4 mdr. fra august -november)

Lærernes sygefravær bider sig fast

Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

 

syge-laerere

Lærernes sygefravær bider sig fast
Den overskrift bed sig også fast i mig. Ifølge Danmarks Statistik melder flere folkeskolelærere sig syge efter nye arbejdstidsregler og skolereform.
Vi snupper lige et opdatering af forløbet 2012/13 til 2015/16.


Lockout af ca. 67.000 lærere over hele landet i 25 dage.
50.000 folkeskolelærere, resten ungdomsskolelærere, produktionsskolelærere, sprogskoler, AMU-og voksenuddannelsescetret.

KL er en organisationen, der har til formål at varetage kommunernes fælles interesser og bidrage til, at de politisk og administrativt løser sine opgaver bedst muligt. KL beskæftiger ca. 400 ansatte og har et årligt budget på ca. 400 mio. kr. (2012).
KL
ville have en overenskomst i gennem mellem KL og lærernes centralorganisation

Lockouten, blev født af et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Her kan der jo tilføjes, at der ikke var nogen forhandlinger. Den aftale, der skulle i gennem, var planlagt på forhånd. Sparerunde!!!

2012 rejser Antorini til Canada for at ”studerere” skolesystemet og hente inspiration.
2013 bliver vi alle ”sat” af.
2015/ 16 rejser skoleledere, viseledere, skolekonsulenter m.m til Canada.

Sparerunden var sat i gang. Arbejdsuge på 40 timer på skolen, Inklusion, uddannelsesparatheds vurdering bliver lagt ud til lærerne, en opgave, der før blev varetaget af Uddannelsesvejleder, nyt IT tiltag google drew, senere igen et nyt, Minuddannelse, tests og atter tests, bevægelse i undervisningen, som helst skal være faglig bevægelse, skole-hjemsamtaler, elevsamtaler, forberedelse til undervisningen ect. Ect. Ect.
Alt det vi med glæde gjorde før, de fleste af os.
Og gerne brugte fritid, fordi vi er ildsjæle, og fordi vi gerne vil gøre det godt. Den glæde blev taget fra os.

Lockouten sluttede efter 25 dage, fredag den 26. april 2013, da et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance, vedtog et lovindgreb, baseret på et udspil regeringen havde fremlagt dagen før.
Den 29.april var vi på arbejde igen, fattig på penge,
ære og manglende tillid til fremtiden.
Regeringen ville have en ny skole, det skulle ikke koste en herregård. Det hele for det halve, som en kollega engang sagde til mig, ganske vist i en helt anden kontekst.

Sygefraværet steg- lærerne søgte andre job.

Tallene taler sit tydelige sprog – og det holder ret godt i den virkelige verden. Fra pålidelig kilde ved jeg, at på en skole i min radius, var der før reformen 127 dages sygefravær.
To år efter var tallet steget til 197 dage. Fra skoleårets start i år og til november 2016, samme antal sygedage, som på hele året før. Før reformen havde jeg, på 10 år, 4 sygedage og et par dage, hvor det var børnene, der var syge. Efter reformen har jeg haft flere sygedage på et år, end på 10 år.

Kilde: http://www.folkeskolen.dk/564750/nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014

uddrag:
Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndata kontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

Lærerne var syge i 12,8 kalenderdage i 2013 og 14,8 kalenderdage i 2014 – en stigning på to sygedage. Lærernes fraværsprocent i 2014 var 4,0 procent og er steget med et halvt procentpoint fra 3,5 procent året før. Trods stigningen er lærernes sygefravær stadig lavere end eksempelvis pædagogernes, der med de nye tal har 17,7 fraværsdage om året og en samlet fraværsprocent på 4,8. Citat Slut

Der skimtes lidt håb forude, da flere kommuner har valgt at være mere fleksible med hensyn til fysisk tilstedeværelse på skolen. Flere kommuner har givet lærerne 5 timer om ugen, hvor de f.eks. kan tage elevernes stile med hjem og rette.
Det er dog langt fra optimalt for lærerne og elevernes trivsel. Det er ikke skolelederne, der er det største problem, det er os selv. Hvorfor lader vi os selv blive syge, stressede, kede af det, mister lysten til jobbet.

Det gør vi, fordi vi har et samfund, som presser på fra alle sider. Et konkurrence samfund, som rammer fremtidens unge gennem os, der underviser dem. Vi skal have løn ind hver måned og det fik regeringen gjort rigtig godt.
Vi er ramt og klemt som en lus mellem to negle.

Kilde: http://www.tv2lorry.dk/artikel/foerste-gang-siden-reform-laerernes-sygefravaer-falder
Hun anerkender dog, at kampen langt fra er slut, når det gælder lærernes sygefravær, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

 

 

 

“Canada here we come”– Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

Begrebet reform har været brugt mange gange gennem historien-Resultaterne har været brogede. Nogen gange gode reformer, andre gange bedre med lidt justering og andre helt ude i hampen.

Struense mistede ”overblikket” og hovedet.

Reform pædagogik, Dewye, Vogotsky, Rousseau, laissez-faire, Steiner og så drog de til Canada for at studere. Problemet med rejsen er bare, at der igen, igen, igen blev glemt vigtige faktorer i planlægningen. Disse var yderst vigtige for, at resultatet kunne blive godt. Disse faktorer er lærerne, eleverne og forældrene.

Glæden ved at være lærer er dalende. En af mine elever spurgte mig forleden, om jeg brænder for mit job. (vi talte om elevernes valgmuligheder)
Det fik mig til at tænke igen, og ja, det gør jeg, fordi jeg elsker at undervise og være sammen med ungerne. Nej, fordi reformen/ arbejdstidsaftale tager glæden fra jobbet og fra elevernes engagement. De er trætte og uoplagte. Fra 7.50 til 15.10 hver dag. Her er det vildt sjovt, at være læreren på gulvet mandag og fredag i 7.og 8. lektion. Det kræver sin,i mit tilfælde, kvinde.

traette-elever

At være underholdende nok til, at de ikke falder ned af stolene og de stadig ugen efter kan huske, hvad vi lavede.

Hvad kan Canada, vi ikke kan da???

Så skal jeg da love for, der blev valfartet. Hvor var lærerne så henne, de blev hjemme!!!!

(uddrag)
University College Lillebælts
UCL vil overføre succesfuld canadisk lederuddannelse til Danmark
Skoleledere skal blive endnu bedre til ledelse. Det er målet med et samarbejde, UCL har indgået med en canadisk organisation, der er ekspert i at efteruddanne skoleledere.
Danske skoleledere skal lære af de bedste, så de kan blive en afgørende faktor for at gøre den nye skolereform til en succes. Det er visionen bag et nyt tiltag fra University College Lillebælt (UCL).

Vi har kigget til Ontario-provinsen i Canada, som er internationalt berømt for at have lavet en succesrig omstrukturering af sin folkeskole, siger Steffen Svendsen, prorektor i UCL.
ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform.

UCL udbyder 6 moduler for skoleledere i 2015
Allerede i 2015 udbyder UCL og ISL flere kurser for danske skoleledere. Og forventningerne til kurserne, der bliver opdelt i 6 moduler, er store.

ISL består af forskeruddannede tidligere skoleledere. De har alle stor erfaring med at arbejde med mange af de nye ledelsesprincipper, som er nødvendige i den danske skolereform, siger Steffen Svendsen.

Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform. Og så har de ikke mindst evidens for, at modellerne skaber resultater, siger UCL’s prorektor.

Før var det Finland, så New Zealand og nu Canada. Hvad bliver det næste?
Antorini drog til Canada  for at hente modellen hjem.(2012)

http://www.folkeskolen.dk/516745/antorini-vi-tager-inspiration-fra-canada-med-i-folkeskolereformen

Hun kunne godt lære noget om fortolkning og analyse. Hvad hun bragte med hjem, er ikke , hvad Canadierne har opfundet. Kan man kalde det scannet læsning, med fix punkter på besparelse???

http://www.dr.dk/nyheder/indland/725-politikere-har-besoegt-canada-faa-skoleinspiration

725 politikere har besøgt Canada  for at få skoleinspiration
Det har samlet kostet cirka 11,5 millioner kroner over fire år, at sende politikere og embedsfolk til Ontario i Canada, skriver altinget.dk.(2015/16)

Det er svært at blive klog på, hvorfor politikere, skolekonsulenter, skole/ viseledere, børnehaveledere ect. skal på pilgrimsrejse til Mekka, undskyld Canada, og lærerne skal blive på gulvet og bøje nakken.

Det er underlig, for ca, 6 år siden kom et hold Koreanere til vores skole. De fulgte min undervisning, filmede og snakkede med elever, lærere og forældre. Grunden var, at de havde stor sympati for den danske model, såvel pædagogisk som fagligt. De mente, det var værd at tage med tilbage til Korea

korea-1

Dokumentation – Mit klasseværelse – Korea lærer

Hvornår siger vi undskyld til lærerne?????????

citat:Theresa Schilhab Universitetslektor, Århus

Det er sket for mig i tre uafhængige samtaler med udenlandske kolleger inden for den seneste måned. Læseforskere, filosoffer, kognitionsforskere, pædagogiske forskere eller skoleforskere; alle har de delt den samme forforståelse af dansk mentalitet – og det danske skolesystem.

Samtalerne var fyldt med sætninger som: ’I danskere er så gode til at tænke selvstændigt og kritisk uden at lade jer styre af emotioner’, ’Alligevel er I gode til at lytte og samarbejde’ og ’Jeres samfundsdebat virker sund’. Der blev også sagt ting som: ’Det er et eksempel til efterfølgelse, at I på nærmest alle samfundsniveauer arbejder ud fra, at alle har lige ret’ og ’I danskere er altid meget smilende, som om I ikke behøver være særligt bekymrede’.

Når samtalen så er faldet på folkeskolereformen, stirrer de samme forskere vantro. ’Hvorfor laver I helt om på et system, som vi andre sukker efter? Det nye lyder jo som det system alle andre har, og som overhovedet ikke virker!!!’.

De ryster fortvivlet på hovedet af historien om flere prøver, alenlange skoledage, topstyringen af lærerstanden, deprimerede elever og lærere, nedtoningen af det pædagogiske forhold i læringen, mere dokumentation osv., osv. Og i luften hænger den uudtalte angst for, at samtalens første del i stigende grad er historieskrivning. “citat slut”

Ordene kunne være mine egne, men nu kommer de altså fra en Universitetslektor ved Århus Universitet og det er da en god ting, at “kloge” mennesker ser det samme, som mange af os har set for længe siden og reagere på.

For 5 år siden fulgte et kamerahold og journalister fra Korea min 9.klasse. De var begejstrede for det danske skolesystem og var ret imponeret over, at jeg vidste så meget om hver enkelt af mine eleveres liv i  og udenfor skolen. De filmede skole/hjemsamtaler, fulgte mig ud på besøg, når eleverne var i praktik, fulgte undervisningen, og de var så forundrede over det nære forhold elever og lærer havde. I Korea er det envejs undervisning og udenadslære. Som Universitetslektor Theresa Schilhab så rammende udtrykker sig, “Hvorfor lave om på et system, som andre sukker efter” Det system, som koreanerne sukkede efter og lavede tv  om, og sendte i Korea.

Jeg lige har set en film om børnesoldater og tænker nu, at det måtte jeg jo egentlig ikke. Mine 7.klasser arbejder med et projekt om børns rettigheder, børnekonventionen, gadebørn, børnearbejde og børnesoldater.Det er jo ikke optimalt, vel.

Måske har min blog være med til at gøre en forskel. Tilsyneladende er der ved at være oprør på havet, lidt bølger har også ret. Min blog blev født i november sidste år og nu er vi i oktober. På det år har 4070 besøgt  min blog. Hvis bare halvdelen har læst den, så er det godt. Hvis alle har læst den, er det fantastisk og under alle omstændigheder, har det sat lidt skub i tankerne.

Jeg er ikke Universitetslektor. Jeg er læreren på gulvet, hver dag, hele ugen, hele året 🙂 Jeg føler , ser og mærker. 🙂

 

Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker

quote-a-warrior-lives-by-acting-not-by-thinking-about-acting-nor-by-thinking-about-what-he-carlos-castaneda-57-15-54

En lærer lever af at handle, ikke at tænke på handling, eller tænke på hvad han ville tænke, når han er færdig med at handle.

Ikke helt korrekt oversat, ved jeg godt, men det faldt mig ind, at det faldt i god jord. Så ja, jeg stjal lidt her, men i en god sags tjeneste.

En forældre sendte en mail for et par dage siden.

“Vores datter er træt og frustreret over ikke have tid til skolearbejdet. Hun er træt, når hun kommer hjem og må ind i mellem bruge frikvarteret til at læse lektier. Vi som forældre er frustrerede, vi mener, der blev sagt, at med reformen og den lange skoledag, skulle der ikke være lektier hjemme. Vi er ikke sikre på længere, at vi synes skolereformen er en god ide.” (forkortet og red.)

Jeg er bange for, at rigtig mange glemte at høre efter i timen, da reform og arbejdstid blev lagt på bordet. Reform for sig og arbejdstid for sig, nej det hænger uhjælpeligt sammen, om vi vil det eller ej. Eleverne og forældrene ser ikke sammenhængen, som lærerne gør. Jeg har som beskikket censor rettet flere hundrede stile fra elever over hele landet, og skal rette 3,7 stile på en time (takseret fra UVM).  En klasse med 26 elever / stile tager så, rundt regnet 7,5 timer.

Arbejdsuge på 40 timer, her af 25 undervisningslektioner af hver 45 min +5 min til at skifte lektion. Så er der møder, skolefester, samtaler, det løse og selvfølgelig forberedelse. Mit eget skema er 25 lektioner og det er med 12 hold.

Nu er jeg ikke matematiklærer, så jeg afholder mig fra det store regnestykke, men hvis jeg skal forberede mig optimalt og leve op til inklusion, bevægelse, elevplaner/årsplaner, netværksmøder m.m.  og gøre undervisningen spændende, så holder det bare ikke. Mine elevers blikke i 7. og 8. lektion er utydelige og matte med behov for tændstikker til at holde dem fokuseret på undervisningen. Skal det være med til at fremme elevernes viden og dannelse??? Ja, jeg spørger bare!!!

Citatet fra Carlos Castaneda passer derfor fint på os. Vi skal selvfølgelig lave læringsmål og krav til eleverne, men det gør vi helt naturligt, når vi som autentiske lærere/ mennesker, vil eleverne det bedste, den bedste dannelse på alle planer.

Nu skal alting formuleres skriftligt, dokumenteres, så vi kan bevise, at vi gør noget. Så bliver eleverne testet i den viden, men at tænke selv, lære de godt nok ikke længere. Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker, og selv være med til at bestemme over deres liv.

 

 

Hvor er lærernes fagforening i dette reform/ arbejdstids kaos??? Er det nu vi skal se os om efter en ny fagforening??

Mere end hver femte med en læreruddannelse har valgt skolen fra. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Hvornår er det ret og hvornår er det rimeligt???

Endnu en dag med elever, der er trætte og kolleger, der sammenbidt passer deres job.En ung kollega bryder grædende sammen. ”Jeg magter ikke mere, er for presset”. Er det rimeligt? Min kollega har ret! Vi er presset og eleverne ligeså.

”Kom nu, I skal have gode karakter, så I kan bidrage til samfundet med arbejde , børn og penge, mest penge.” Jeg ender med at blive en kedelig sur og gammel lærer, hvis det her bliver ved. Den autentiske lærer, som jeg vist fik nævnt et par gange i forrige indlæg, er ved at forsvinde. Min unge søde kollega er tilbage, fordi hun mener, hun skal, og fordi hun også er pligtopfyldende og vil klare det.

Det at gå ind til bossen og sige, at man er presset, kørt ned, har svært ved at klare jobbet, er en falliterklæring. Det er det ikke, men det føler vi, for følger der så en fyreseddel med næste gang der er en for meget på arbejdspladsen. En forflyttelse er jo også en mulighed, der er jo set før. En anden kollega, har i den allerbedste mening, sat en PYT-knap op på døren. ”Tryk på knappen – og kom videre med dit liv”. Først tænkte jeg ok, nok ikke lige det, der skal til. Så blev jeg vred, for kom til at tænke på de af os, der rent faktisk har trykket så mange gange på en sådan knap og faldt ned i et stort hul. Kom til at tænke på min unge kollega, der forleden gik grædende ud af døren og bestemt ikke behøver en sådan knap-bemærkning. Knappen kom ned igen, så pyt 🙂

http://www.tv2lorry.dk/artikel/reform-fiasko-lokale-aftaler-saetter-laererne-fri

Reform-fiasko: Lokale aftaler sætter lærerne fri

Lærerkonflikt, lockout og lukkede skoler. For knap tre år siden var der stor uenighed mellem kommunerne og Danmarks Lærerforening om indførslen af nye arbejdstidsregler. De nye regler fra 2013 betyder blandt andet, at lærerne som udgangspunkt skal bruge deres forberedelsestid på skolen, fordi de skal opholde sig der hele arbejdsdagen.

Men nu viser det sig, at størstedelen af kommunerne har indgået forskellige lokale aftaler for at omgå de arbejdstidsregler, der blev vedtaget i kølvandet på lærerkonflikten. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening,

I TV 2 Lorrys sendeområde har 24 ud af 34 kommuner indgået aftaler om lærernes arbejdstid. Aftalerne er forskellige og dækker over såkaldte lokalaftaler, fælles forståelser og tilsvarende aftaler. Citat fra ovenstående link 2016

http://www.folkeskolen.dk/556552/reform-og-lov-om-arbejdstid-skraemmer-laererne-vaek-fra-folkeskolen

1.236 flere lærere har forladt folkeskolen mellem oktober 2013 og oktober 2014 end i samme periode året før. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Lærerne er altså forsvundet i den periode, hvor folkeskolereformen blev planlagt og implementeret, og hvor lærernes nye arbejdstidsregler er trådt i kraft.  For Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, handler det om at lærerne mangler muligheden for at gøre arbejdet på en tilfredsstillende måde.citat fra ovestående link 2014

http://www.folkeskolen.dk/592169/stopper-som-laerer-synet-paa-barnet-har-aendret-sig

Stopper som lærer: Synet på barnet har ændret sig

Af: Cathrine Bangild

For to år siden forudså Anne Rosenskjold, at hendes liv som lærer ville blive ændret markant med de nye regler om fuld tilstedeværelse. Nu har hun valgt at lægge lærergerningen bag sig.

http://www.folkeskolen.dk/593389/far-savner-laererne-i-den-nye-folkeskole

Far savner lærerne i den nye folkeskole

Af: Pernille Aisinger

“Gi’ mig læreren tilbage”, lyder appellen fra en far til børn i 6. og 9. klasse i Ribe.

“De gode lærere har jo altid holdt øje med eleverne og fulgt deres udvikling. Og jeg fik da som forælder langt mere ud, at en fagpersonto gange om året fortolkede mit barns udvikling og lagde op til en dialog, hvor man nåede ind til sagens kerne. End nu hvor jeg bare får et tal eller en procentvis udvikling i et it-system. Det siger mig jo intet om mit barns faglige udvikling eller trivsel”.

Stærke forældre kan måske godt gå ind og følge med – hvis de har tid, mener Jacob Lund Jørgensen, men mere resursesvage forældre får det næppe gjort.

“Og ingen af os er jo fagpersoner, som virkelig kan få noget ud af det – det er kun lærerne, som kan det”.

http://www.folkeskolen.dk/593326/dlf-anlaegger-sag-om-undervisningsforloeb

DLF anlægger sag om undervisningsforløb

Af: Hanne Birgitte Jørgensen

Danmarks Lærerforening lægger sag an mod KL for at få afklaret, om lærerne har pligt til at lægge deres undervisningsforløb ud på læringsplatformene. Frederiksberg Lærerforening var imod sagsanlægget.

Hvor er Danmarks Lærerforening i alt dette??

Hvor er Anders Bondo??

Er et sagsanlæg om undervisningsforløb alt, hvad de kan komme op med.

Jeg kan finde den ene artikel efter den anden, som fortæller om fiaskoen med arbejdstid og skolereform. De to ting hænger sammen, om man vil det eller ej.