Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde!!!!!!

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde. Jeg er nok tæt på begge dele. Nu har jeg skrevet på bloggen i et år. Startede med de første frustrationer ifølge af lærerlockout, lån for at overleve lockouten, humør for at overleve lockouten, kæmp for din ret med lockouten.

Intet hjalp, ingen havde sympati nok med lærerne, til at træde så meget  i karakter, at de kunne ændre en regeringsbeslutning. Selvfølgelig kunne ingen ændre på noget, der var aftalt på forhånd mellem KL og regeringen.
Ingen troede på lærerne, når de gav udtryk for, at det var aftalt spil og en sparerunde.
Sandheden kommer altid for en dag, siger et gammelt ordsprog,og det tror jeg på. Det er muligt, det tager sin tid, men det sker.

Så skete det. Helle Thorning slipper en “vind”, som godt nok forsøges manet i jorden igen, men den fik efterladt “lugten”.

citat: Halvandet år efter sin afsked fra dansk politik har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tilsyneladende uforvarende leveret den ”rygende pistol”, der nu bekræfter lærernes nagende mistanke om, at danmarkshistoriens største lockout af 69.000 lærere i 2013 reelt var nøje planlagt og styret fra de centrale regeringskontorer.Citat slut.

Alt hvad der frigives af pressen, er læst i gennem af politikerne før det slippes fri. Så skulle det være en fortalelse, og hun mente noget andet, havde hun nok opdaget det. Det må også være svært, at huske alt det man får sagt, især når man er dikteret.

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Derfor siger jeg, at jeg ikke ved, om det er tårer eller smil, nærmere smil gennem tårerne, skaden er jo sket, uanset om sandheden kommer frem eller ej. De lærere der nægter at gå på kompromis, har forladt folkeskolen, hvis de ikke er i den alder, at de kan få en reform-baby, eller er blevet syge i forsøget på at tilpasse sig en verden, der ikke er tilpasningsmulig.

“Lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk”, sagde Tove Hvid Persson i sin gennemgang af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, der er gennemført af Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen. Overordnet har forskerne fundet ud af, at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse
    Forstenede i ansigterne
    Også deltagerne i salen fik ordet. Christoffer, der er lærer i folkeskolen på 16. år og arbejdsmiljø-repræsentant på sin skole, forsøgte at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal sige til nyuddannede lærere, der kommer ud i folkeskolen med store forhåbninger:

“Desværre bliver de nok rigtig skuffede. Jeg oplever, at de kommer ud og er smilende og glade og vil en hel masse, men efter et halvt år er de helt forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne, der får tæv og  læringstæsk. Pragmatisk, sker der det, at der kommer mindre engagement, fordi man ikke vil skuffe sig selv. Folk lægger ikke kræfter i det – og ledelsen siger ’skru ned for ambitionerne, kan du ikke tage nogle flere kopier eller finde det på nettet?’ Krisen er, at idealet har trange kår, og det bliver overlevelse”, var den lidt nedslående analyse fra arbejdsmiljørepræsentanten. Kilde:http://www.folkeskolen.dk/594153/forskning-fire-grunde-til-laererflugt-fra-folkeskolen

Interessant som Pisa-testens resultater også dukker op lige nu, hvor hele reformen / arbejdstid er ved at vælte ned over ørerne på regeringen. I 2000 startede Pisa de første test og hvert tredje år har de været en del af skolelivet.
Finland har stort set ligget øverst fra starten- så tankevækkende, at skolelederne, konsulenter ect. rejser til Canada. Det ville være både tættere på og billigere at rejse til Finland.
Nåååå glemte, at Antorini blev sendt til Canada  for at hente inspiration. (se tidligere indlæg)
De danske skoleelever klarer sig bedre end gennemsnittet af OECD-landene. Ny undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog ikke, at de nye tal siger noget om effekten af folkeskolereformen. Hun mener heller ikke, at hun kan begynde at lave om på det hendes forgænger har lavet. Og privatskolerne kan også få mere i tilskud.

Danmarks midterplacering i PISA-test har siden begyndelsen af årtusindskiftet medvirket til voldsomme omlægninger i folkeskolen. Men der er så mange usikkerheder i testresultaterne, at de ikke bør ophøjes til rettesnor for folkeskolens udvikling.
Kilde:https://www.information.dk/debat/2016/12/pisa-resultaterne-diktere-fremtidens-folkeskole

Det er tydeligt, at der er en rød tråd gennem hele dette spil. Jeg har forsøgt, at gennemskue hele denne totalitære måde, vi er blevet behandlet på. I starten var det en fornemmelse, senere blev fornemmelsen bekræftet på egen krop, overgrebet blev mærkbart og afsatte mærker.

Nu begynder sandhedens ansigt, hvor “væmmeligt” det end er, at komme frem. Jeg er ramt, som mange andre kolleger landet over. Nogen af os er så overkørte, at det er svært at komme videre.
Bag mange “fysiske” skavanker ligger der så, den anden sandhed, som mange af os nægter at erkende, stress. Stress fremkaldt af manglende tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og en masse andre ting, som før reformen/arbejdstid, ikke havde samme virkning.

Grunden til det ikke påvirkede os på samme måde var- tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og glæde over friheden til at være kreativ og underviser.

 

 

Der var engang en lærer, en reform, en arbejdstid og en undervisningsminister.

Denne fortælling er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

En eventyr kom mig for øre forleden dag. Nej, ikke et eventyr, for det er en virkelig fortælling fra vores egen verden- lærernes verden.

Der var engang en lærer. Læreren var utrolig glad, var lige blevet færdig med sin læreruddannelse. Læreren søgte job både her og der. Der blev sendt ansøgninger ud både til nord, syd, øst og vest. Som det jo ofte går, kan det tage lidt tid og ventetiden føles lang. Endelig var der et job.
Læreren jublede og bekendtgjorde sin lykke.
Pyt med, at det var svært at finde en passende bolig og læreren måtte flytte fra det kendte, til noget helt nyt, men hvad gør det, når man har fundet lykken.

Reformen havde gjort sit indtog og havde sat de første kedelige spor. Lærerflugt, sygdom, trætte elever og stress. Forældrene havde stadig ikke opdaget, hvad det betød for deres børns fritid. De fik trætte børn hjem og lektier fulgte med.

Lektier, nej da. Jo, da- ellers kunne lærerne jo ikke nå det pensum, de skulle og eleverne ikke nå at få de skriftlige opgaver, som de havde behov for, for at nå målene. Jo, jo det er den ganske sandhed. Selv om der blev sladret meget rundt i byerne, var det stadig ikke helt gået op for forældrene, at de var blevet ført bag lyset af ”de som lovgiver, de havde svigtet dem, der underviser.”

Læreren fik altså drømmejobbet og var som sagt meget lykkelig. Læreren elskede jobbet, elskede eleverne og syntes livet var dejligt. Læreren så godt, at ude i verden var der kolleger, der gik ned og blev syge. Kolleger der skiftede job til noget helt andet, men for denne lærer var alt godt.

Indtil en dag, så faldt mørket over verden og et skema blev serveret for læreren. I første omgang gik læreren til biddet med håb og styrke. Håbet dalede, styrken blev mindre og læreren måtte ty til magiens verden.

Kære dronning, jeg har brug for mere tid til at forberede mig, hvis jeg skal leve op til pensum, læringsmål og alle de andre ting på skemaet. Her var ikke nogen kære moder / dronning. Hvis du ikke kan få tingene til at gå op i en højere magi, må du jo bruge din fritid. Og forøvrigt skal du ikke beklage dig.

Så revnede ballonen, og læreren faldt ned i et dybt hul, og havde virkelig svært ved at komme op igen. Heldigvis er der i denne verden også gode og fornuftige overhoveder, jeg kender, da et par stykker, som tackler tingene noget anderledes end behandlingen af denne stakkels lærer.

Lærere er et folkefærd for sig og kan ikke behandles, som en ansat på et kontor, ikke at det er dårlig, men lærerne arbejder med børn / unge mennesker og det kan ikke tid sættes fra 8.00 – 16.00.

Lærerne skal kunne tackle mange forskellige diagnoser, konflikter, social sager, misbrugs familier, med andre ord, er skolen en lille verden af samfundet omkring os. Lærerne er engagerede mennesker, de fleste er, ingen regel uden undtagelse.

Læreren er heldigvis på vej op og på ret køl igen, trods ufine metoder og manglende menneskelig forståelse, for at opnå egen vinding som dronning. Så eventyret ender måske godt i den sidste ende, for retfærdighed vinder altid i den sidste ende. Det kan godt være, at den sidste ende er om lang tid, men sådan er det med karma.

Denne historie er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister, og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

Citat: fra Politikken og Information udtalt af/ om Merete Riisager.
Du har blandt andet sagt om reformen: Jeg kan ikke finde noget godt at sige om folkeskolereformen. Hvordan har du med det i dag?

»Jamen det var korrekt udtalt på det tidspunkt. Men det er klart, når man træder ind som minister, så skal man udvise respekt for det faglige arbejde, som ens kolleger har lavet og så skal man arbejde videre med det. Man er jo ikke enevældig som minister«.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver. Citat slut.

Afslutningsvis – tal fra en skole i Jylland

Tallene taler klart for sig selv. Sygefravær pr. skoleår.
2013/2014: 127 gennemsnit 3,4 dage
2014/2015: 197 gennemsnit 5,1 dage
2015/2016: 273 gennemsnit 6,2 dage
2016/2017: 127 gennem 3,3 dage (skoleåret 4 mdr. fra august -november)

Lærernes sygefravær bider sig fast

Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

 

syge-laerere

Lærernes sygefravær bider sig fast
Den overskrift bed sig også fast i mig. Ifølge Danmarks Statistik melder flere folkeskolelærere sig syge efter nye arbejdstidsregler og skolereform.
Vi snupper lige et opdatering af forløbet 2012/13 til 2015/16.


Lockout af ca. 67.000 lærere over hele landet i 25 dage.
50.000 folkeskolelærere, resten ungdomsskolelærere, produktionsskolelærere, sprogskoler, AMU-og voksenuddannelsescetret.

KL er en organisationen, der har til formål at varetage kommunernes fælles interesser og bidrage til, at de politisk og administrativt løser sine opgaver bedst muligt. KL beskæftiger ca. 400 ansatte og har et årligt budget på ca. 400 mio. kr. (2012).
KL
ville have en overenskomst i gennem mellem KL og lærernes centralorganisation

Lockouten, blev født af et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Her kan der jo tilføjes, at der ikke var nogen forhandlinger. Den aftale, der skulle i gennem, var planlagt på forhånd. Sparerunde!!!

2012 rejser Antorini til Canada for at ”studerere” skolesystemet og hente inspiration.
2013 bliver vi alle ”sat” af.
2015/ 16 rejser skoleledere, viseledere, skolekonsulenter m.m til Canada.

Sparerunden var sat i gang. Arbejdsuge på 40 timer på skolen, Inklusion, uddannelsesparatheds vurdering bliver lagt ud til lærerne, en opgave, der før blev varetaget af Uddannelsesvejleder, nyt IT tiltag google drew, senere igen et nyt, Minuddannelse, tests og atter tests, bevægelse i undervisningen, som helst skal være faglig bevægelse, skole-hjemsamtaler, elevsamtaler, forberedelse til undervisningen ect. Ect. Ect.
Alt det vi med glæde gjorde før, de fleste af os.
Og gerne brugte fritid, fordi vi er ildsjæle, og fordi vi gerne vil gøre det godt. Den glæde blev taget fra os.

Lockouten sluttede efter 25 dage, fredag den 26. april 2013, da et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance, vedtog et lovindgreb, baseret på et udspil regeringen havde fremlagt dagen før.
Den 29.april var vi på arbejde igen, fattig på penge,
ære og manglende tillid til fremtiden.
Regeringen ville have en ny skole, det skulle ikke koste en herregård. Det hele for det halve, som en kollega engang sagde til mig, ganske vist i en helt anden kontekst.

Sygefraværet steg- lærerne søgte andre job.

Tallene taler sit tydelige sprog – og det holder ret godt i den virkelige verden. Fra pålidelig kilde ved jeg, at på en skole i min radius, var der før reformen 127 dages sygefravær.
To år efter var tallet steget til 197 dage. Fra skoleårets start i år og til november 2016, samme antal sygedage, som på hele året før. Før reformen havde jeg, på 10 år, 4 sygedage og et par dage, hvor det var børnene, der var syge. Efter reformen har jeg haft flere sygedage på et år, end på 10 år.

Kilde: http://www.folkeskolen.dk/564750/nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014

uddrag:
Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndata kontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

Lærerne var syge i 12,8 kalenderdage i 2013 og 14,8 kalenderdage i 2014 – en stigning på to sygedage. Lærernes fraværsprocent i 2014 var 4,0 procent og er steget med et halvt procentpoint fra 3,5 procent året før. Trods stigningen er lærernes sygefravær stadig lavere end eksempelvis pædagogernes, der med de nye tal har 17,7 fraværsdage om året og en samlet fraværsprocent på 4,8. Citat Slut

Der skimtes lidt håb forude, da flere kommuner har valgt at være mere fleksible med hensyn til fysisk tilstedeværelse på skolen. Flere kommuner har givet lærerne 5 timer om ugen, hvor de f.eks. kan tage elevernes stile med hjem og rette.
Det er dog langt fra optimalt for lærerne og elevernes trivsel. Det er ikke skolelederne, der er det største problem, det er os selv. Hvorfor lader vi os selv blive syge, stressede, kede af det, mister lysten til jobbet.

Det gør vi, fordi vi har et samfund, som presser på fra alle sider. Et konkurrence samfund, som rammer fremtidens unge gennem os, der underviser dem. Vi skal have løn ind hver måned og det fik regeringen gjort rigtig godt.
Vi er ramt og klemt som en lus mellem to negle.

Kilde: http://www.tv2lorry.dk/artikel/foerste-gang-siden-reform-laerernes-sygefravaer-falder
Hun anerkender dog, at kampen langt fra er slut, når det gælder lærernes sygefravær, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

 

 

 

“Canada here we come”– Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

Begrebet reform har været brugt mange gange gennem historien-Resultaterne har været brogede. Nogen gange gode reformer, andre gange bedre med lidt justering og andre helt ude i hampen.

Struense mistede ”overblikket” og hovedet.

Reform pædagogik, Dewye, Vogotsky, Rousseau, laissez-faire, Steiner og så drog de til Canada for at studere. Problemet med rejsen er bare, at der igen, igen, igen blev glemt vigtige faktorer i planlægningen. Disse var yderst vigtige for, at resultatet kunne blive godt. Disse faktorer er lærerne, eleverne og forældrene.

Glæden ved at være lærer er dalende. En af mine elever spurgte mig forleden, om jeg brænder for mit job. (vi talte om elevernes valgmuligheder)
Det fik mig til at tænke igen, og ja, det gør jeg, fordi jeg elsker at undervise og være sammen med ungerne. Nej, fordi reformen/ arbejdstidsaftale tager glæden fra jobbet og fra elevernes engagement. De er trætte og uoplagte. Fra 7.50 til 15.10 hver dag. Her er det vildt sjovt, at være læreren på gulvet mandag og fredag i 7.og 8. lektion. Det kræver sin,i mit tilfælde, kvinde.

traette-elever

At være underholdende nok til, at de ikke falder ned af stolene og de stadig ugen efter kan huske, hvad vi lavede.

Hvad kan Canada, vi ikke kan da???

Så skal jeg da love for, der blev valfartet. Hvor var lærerne så henne, de blev hjemme!!!!

(uddrag)
University College Lillebælts
UCL vil overføre succesfuld canadisk lederuddannelse til Danmark
Skoleledere skal blive endnu bedre til ledelse. Det er målet med et samarbejde, UCL har indgået med en canadisk organisation, der er ekspert i at efteruddanne skoleledere.
Danske skoleledere skal lære af de bedste, så de kan blive en afgørende faktor for at gøre den nye skolereform til en succes. Det er visionen bag et nyt tiltag fra University College Lillebælt (UCL).

Vi har kigget til Ontario-provinsen i Canada, som er internationalt berømt for at have lavet en succesrig omstrukturering af sin folkeskole, siger Steffen Svendsen, prorektor i UCL.
ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform.

UCL udbyder 6 moduler for skoleledere i 2015
Allerede i 2015 udbyder UCL og ISL flere kurser for danske skoleledere. Og forventningerne til kurserne, der bliver opdelt i 6 moduler, er store.

ISL består af forskeruddannede tidligere skoleledere. De har alle stor erfaring med at arbejde med mange af de nye ledelsesprincipper, som er nødvendige i den danske skolereform, siger Steffen Svendsen.

Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform. Og så har de ikke mindst evidens for, at modellerne skaber resultater, siger UCL’s prorektor.

Før var det Finland, så New Zealand og nu Canada. Hvad bliver det næste?
Antorini drog til Canada  for at hente modellen hjem.(2012)

http://www.folkeskolen.dk/516745/antorini-vi-tager-inspiration-fra-canada-med-i-folkeskolereformen

Hun kunne godt lære noget om fortolkning og analyse. Hvad hun bragte med hjem, er ikke , hvad Canadierne har opfundet. Kan man kalde det scannet læsning, med fix punkter på besparelse???

http://www.dr.dk/nyheder/indland/725-politikere-har-besoegt-canada-faa-skoleinspiration

725 politikere har besøgt Canada  for at få skoleinspiration
Det har samlet kostet cirka 11,5 millioner kroner over fire år, at sende politikere og embedsfolk til Ontario i Canada, skriver altinget.dk.(2015/16)

Det er svært at blive klog på, hvorfor politikere, skolekonsulenter, skole/ viseledere, børnehaveledere ect. skal på pilgrimsrejse til Mekka, undskyld Canada, og lærerne skal blive på gulvet og bøje nakken.

Det er underlig, for ca, 6 år siden kom et hold Koreanere til vores skole. De fulgte min undervisning, filmede og snakkede med elever, lærere og forældre. Grunden var, at de havde stor sympati for den danske model, såvel pædagogisk som fagligt. De mente, det var værd at tage med tilbage til Korea

korea-1

Dokumentation – Mit klasseværelse – Korea lærer

Hvornår siger vi undskyld til lærerne?????????

citat:Theresa Schilhab Universitetslektor, Århus

Det er sket for mig i tre uafhængige samtaler med udenlandske kolleger inden for den seneste måned. Læseforskere, filosoffer, kognitionsforskere, pædagogiske forskere eller skoleforskere; alle har de delt den samme forforståelse af dansk mentalitet – og det danske skolesystem.

Samtalerne var fyldt med sætninger som: ’I danskere er så gode til at tænke selvstændigt og kritisk uden at lade jer styre af emotioner’, ’Alligevel er I gode til at lytte og samarbejde’ og ’Jeres samfundsdebat virker sund’. Der blev også sagt ting som: ’Det er et eksempel til efterfølgelse, at I på nærmest alle samfundsniveauer arbejder ud fra, at alle har lige ret’ og ’I danskere er altid meget smilende, som om I ikke behøver være særligt bekymrede’.

Når samtalen så er faldet på folkeskolereformen, stirrer de samme forskere vantro. ’Hvorfor laver I helt om på et system, som vi andre sukker efter? Det nye lyder jo som det system alle andre har, og som overhovedet ikke virker!!!’.

De ryster fortvivlet på hovedet af historien om flere prøver, alenlange skoledage, topstyringen af lærerstanden, deprimerede elever og lærere, nedtoningen af det pædagogiske forhold i læringen, mere dokumentation osv., osv. Og i luften hænger den uudtalte angst for, at samtalens første del i stigende grad er historieskrivning. “citat slut”

Ordene kunne være mine egne, men nu kommer de altså fra en Universitetslektor ved Århus Universitet og det er da en god ting, at “kloge” mennesker ser det samme, som mange af os har set for længe siden og reagere på.

For 5 år siden fulgte et kamerahold og journalister fra Korea min 9.klasse. De var begejstrede for det danske skolesystem og var ret imponeret over, at jeg vidste så meget om hver enkelt af mine eleveres liv i  og udenfor skolen. De filmede skole/hjemsamtaler, fulgte mig ud på besøg, når eleverne var i praktik, fulgte undervisningen, og de var så forundrede over det nære forhold elever og lærer havde. I Korea er det envejs undervisning og udenadslære. Som Universitetslektor Theresa Schilhab så rammende udtrykker sig, “Hvorfor lave om på et system, som andre sukker efter” Det system, som koreanerne sukkede efter og lavede tv  om, og sendte i Korea.

Jeg lige har set en film om børnesoldater og tænker nu, at det måtte jeg jo egentlig ikke. Mine 7.klasser arbejder med et projekt om børns rettigheder, børnekonventionen, gadebørn, børnearbejde og børnesoldater.Det er jo ikke optimalt, vel.

Måske har min blog være med til at gøre en forskel. Tilsyneladende er der ved at være oprør på havet, lidt bølger har også ret. Min blog blev født i november sidste år og nu er vi i oktober. På det år har 4070 besøgt  min blog. Hvis bare halvdelen har læst den, så er det godt. Hvis alle har læst den, er det fantastisk og under alle omstændigheder, har det sat lidt skub i tankerne.

Jeg er ikke Universitetslektor. Jeg er læreren på gulvet, hver dag, hele ugen, hele året 🙂 Jeg føler , ser og mærker. 🙂

 

Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker

quote-a-warrior-lives-by-acting-not-by-thinking-about-acting-nor-by-thinking-about-what-he-carlos-castaneda-57-15-54

En lærer lever af at handle, ikke at tænke på handling, eller tænke på hvad han ville tænke, når han er færdig med at handle.

Ikke helt korrekt oversat, ved jeg godt, men det faldt mig ind, at det faldt i god jord. Så ja, jeg stjal lidt her, men i en god sags tjeneste.

En forældre sendte en mail for et par dage siden.

“Vores datter er træt og frustreret over ikke have tid til skolearbejdet. Hun er træt, når hun kommer hjem og må ind i mellem bruge frikvarteret til at læse lektier. Vi som forældre er frustrerede, vi mener, der blev sagt, at med reformen og den lange skoledag, skulle der ikke være lektier hjemme. Vi er ikke sikre på længere, at vi synes skolereformen er en god ide.” (forkortet og red.)

Jeg er bange for, at rigtig mange glemte at høre efter i timen, da reform og arbejdstid blev lagt på bordet. Reform for sig og arbejdstid for sig, nej det hænger uhjælpeligt sammen, om vi vil det eller ej. Eleverne og forældrene ser ikke sammenhængen, som lærerne gør. Jeg har som beskikket censor rettet flere hundrede stile fra elever over hele landet, og skal rette 3,7 stile på en time (takseret fra UVM).  En klasse med 26 elever / stile tager så, rundt regnet 7,5 timer.

Arbejdsuge på 40 timer, her af 25 undervisningslektioner af hver 45 min +5 min til at skifte lektion. Så er der møder, skolefester, samtaler, det løse og selvfølgelig forberedelse. Mit eget skema er 25 lektioner og det er med 12 hold.

Nu er jeg ikke matematiklærer, så jeg afholder mig fra det store regnestykke, men hvis jeg skal forberede mig optimalt og leve op til inklusion, bevægelse, elevplaner/årsplaner, netværksmøder m.m.  og gøre undervisningen spændende, så holder det bare ikke. Mine elevers blikke i 7. og 8. lektion er utydelige og matte med behov for tændstikker til at holde dem fokuseret på undervisningen. Skal det være med til at fremme elevernes viden og dannelse??? Ja, jeg spørger bare!!!

Citatet fra Carlos Castaneda passer derfor fint på os. Vi skal selvfølgelig lave læringsmål og krav til eleverne, men det gør vi helt naturligt, når vi som autentiske lærere/ mennesker, vil eleverne det bedste, den bedste dannelse på alle planer.

Nu skal alting formuleres skriftligt, dokumenteres, så vi kan bevise, at vi gør noget. Så bliver eleverne testet i den viden, men at tænke selv, lære de godt nok ikke længere. Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker, og selv være med til at bestemme over deres liv.

 

 

Hvor er lærernes fagforening i dette reform/ arbejdstids kaos??? Er det nu vi skal se os om efter en ny fagforening??

Mere end hver femte med en læreruddannelse har valgt skolen fra. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Hvornår er det ret og hvornår er det rimeligt???

Endnu en dag med elever, der er trætte og kolleger, der sammenbidt passer deres job.En ung kollega bryder grædende sammen. ”Jeg magter ikke mere, er for presset”. Er det rimeligt? Min kollega har ret! Vi er presset og eleverne ligeså.

”Kom nu, I skal have gode karakter, så I kan bidrage til samfundet med arbejde , børn og penge, mest penge.” Jeg ender med at blive en kedelig sur og gammel lærer, hvis det her bliver ved. Den autentiske lærer, som jeg vist fik nævnt et par gange i forrige indlæg, er ved at forsvinde. Min unge søde kollega er tilbage, fordi hun mener, hun skal, og fordi hun også er pligtopfyldende og vil klare det.

Det at gå ind til bossen og sige, at man er presset, kørt ned, har svært ved at klare jobbet, er en falliterklæring. Det er det ikke, men det føler vi, for følger der så en fyreseddel med næste gang der er en for meget på arbejdspladsen. En forflyttelse er jo også en mulighed, der er jo set før. En anden kollega, har i den allerbedste mening, sat en PYT-knap op på døren. ”Tryk på knappen – og kom videre med dit liv”. Først tænkte jeg ok, nok ikke lige det, der skal til. Så blev jeg vred, for kom til at tænke på de af os, der rent faktisk har trykket så mange gange på en sådan knap og faldt ned i et stort hul. Kom til at tænke på min unge kollega, der forleden gik grædende ud af døren og bestemt ikke behøver en sådan knap-bemærkning. Knappen kom ned igen, så pyt 🙂

http://www.tv2lorry.dk/artikel/reform-fiasko-lokale-aftaler-saetter-laererne-fri

Reform-fiasko: Lokale aftaler sætter lærerne fri

Lærerkonflikt, lockout og lukkede skoler. For knap tre år siden var der stor uenighed mellem kommunerne og Danmarks Lærerforening om indførslen af nye arbejdstidsregler. De nye regler fra 2013 betyder blandt andet, at lærerne som udgangspunkt skal bruge deres forberedelsestid på skolen, fordi de skal opholde sig der hele arbejdsdagen.

Men nu viser det sig, at størstedelen af kommunerne har indgået forskellige lokale aftaler for at omgå de arbejdstidsregler, der blev vedtaget i kølvandet på lærerkonflikten. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening,

I TV 2 Lorrys sendeområde har 24 ud af 34 kommuner indgået aftaler om lærernes arbejdstid. Aftalerne er forskellige og dækker over såkaldte lokalaftaler, fælles forståelser og tilsvarende aftaler. Citat fra ovenstående link 2016

http://www.folkeskolen.dk/556552/reform-og-lov-om-arbejdstid-skraemmer-laererne-vaek-fra-folkeskolen

1.236 flere lærere har forladt folkeskolen mellem oktober 2013 og oktober 2014 end i samme periode året før. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Lærerne er altså forsvundet i den periode, hvor folkeskolereformen blev planlagt og implementeret, og hvor lærernes nye arbejdstidsregler er trådt i kraft.  For Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, handler det om at lærerne mangler muligheden for at gøre arbejdet på en tilfredsstillende måde.citat fra ovestående link 2014

http://www.folkeskolen.dk/592169/stopper-som-laerer-synet-paa-barnet-har-aendret-sig

Stopper som lærer: Synet på barnet har ændret sig

Af: Cathrine Bangild

For to år siden forudså Anne Rosenskjold, at hendes liv som lærer ville blive ændret markant med de nye regler om fuld tilstedeværelse. Nu har hun valgt at lægge lærergerningen bag sig.

http://www.folkeskolen.dk/593389/far-savner-laererne-i-den-nye-folkeskole

Far savner lærerne i den nye folkeskole

Af: Pernille Aisinger

“Gi’ mig læreren tilbage”, lyder appellen fra en far til børn i 6. og 9. klasse i Ribe.

“De gode lærere har jo altid holdt øje med eleverne og fulgt deres udvikling. Og jeg fik da som forælder langt mere ud, at en fagpersonto gange om året fortolkede mit barns udvikling og lagde op til en dialog, hvor man nåede ind til sagens kerne. End nu hvor jeg bare får et tal eller en procentvis udvikling i et it-system. Det siger mig jo intet om mit barns faglige udvikling eller trivsel”.

Stærke forældre kan måske godt gå ind og følge med – hvis de har tid, mener Jacob Lund Jørgensen, men mere resursesvage forældre får det næppe gjort.

“Og ingen af os er jo fagpersoner, som virkelig kan få noget ud af det – det er kun lærerne, som kan det”.

http://www.folkeskolen.dk/593326/dlf-anlaegger-sag-om-undervisningsforloeb

DLF anlægger sag om undervisningsforløb

Af: Hanne Birgitte Jørgensen

Danmarks Lærerforening lægger sag an mod KL for at få afklaret, om lærerne har pligt til at lægge deres undervisningsforløb ud på læringsplatformene. Frederiksberg Lærerforening var imod sagsanlægget.

Hvor er Danmarks Lærerforening i alt dette??

Hvor er Anders Bondo??

Er et sagsanlæg om undervisningsforløb alt, hvad de kan komme op med.

Jeg kan finde den ene artikel efter den anden, som fortæller om fiaskoen med arbejdstid og skolereform. De to ting hænger sammen, om man vil det eller ej.

Den autentiske lærer

🙂 Velkommen tilbage til bloggen, fra ferie og forhåbentlig med nye ressourcer i bagagen. Reform og arbejdstid er stadig på programmet og ligner sig selv, hvis I spørger mig. Enkelte undre sig over, at jeg stadig bruger krudt på reform og arbejdstid, selvfølgelig gør jeg det, det er stadig et overgreb på  børn/unge, som ikke længere har tid til fritid og job. Tiltag, som ellers ville være en del af deres dannelse. Disse tiltag ændre sig ikke med tiden. Det er stadig et overgreb på lærerne, og det vi står for. Da jeg gik på seminariet læste jeg Per Fibæks “Den autentiske lærer” og mit indre boblede af fryd. Det var jo derfor, jeg valgte at blive lærer. Fibæk satte ord på, og jeg var ordene, indtil reform og arbejdstidsaftaler. Nu tilpasser vi os, eller prøver, vi har stort set ikke noget valg., regningerne skal jo betales, men stadig er der kolleger, der finder nye græsgange, og det er ikke indenfor folkeskolen, de vælger job.

Den autentiske lærer. Hvad betyder det? Per Fibæk har studeret 30 lærere, som andre har udpeget som gode. Den autentiske lærer, kalder han dem. Det er lærere, der gennem personligt engagement og ægthed kan præstere en undervisning af høj kvalitet. Han analyserer og diskuterer de kompetencer eller kvaliteter, han har fundet frem til hos autentiske lærere. Man må ville noget værdifuldt med sin undervisning og have gode grunde til det. Den autentiske lærers intention retter sig ikke kun mod undervisningens indhold, men også mod at inspirere eleverne til at lære. Hun sender et budskab til eleverne om, at det er værdifuldt at lære, og hun gør det med krop og sjæl så at sige. Hun viser respekt for eleven, og hun samarbejder med kolleger. Det er dette der ikke er plads til mere og det gør ondt på krop og sjæl.

Tjaaa, en skal høre meget, før ørerne falder af ? Spændende hvad næste træk bliver. Disse ord var slutningen på forrige indlæg og hvad blev så næste træk?? Ny karakterskala er et forslag fra SF, rigtig god ide. Vi sidder ofte og mangler en mellem karakter f.eks. kan 4 være for lidt og 7 for meget eller 7 for lidt og 10 for meget 🙂 og 12 for lidt.

I de 12 år jeg har været lærer, har jeg hvert år haft elever oppe i kristendom, en enkelt gang historie. Der har været elever, som præsterede en usædvanlig selvstændig mundtlig afgangsprøve, hvor både censor og jeg mente, eleven burde have mere end 12. Det kan så ikke lade sig gøre. Syv-trins-skalaen er siden skoleåret 2006/2007 blevet brugt til at måle og angive elevers præstationer i folkeskolen, en curriculumtankegang (løbebane).I pædagogik mængden af tilsigtede læreresultater og erfaringer, sådan som de er foreskrevet i fagkredse, læseplaner, FFM osv.Nu er den verdensberømte danske folkeskole, hvor eleverne udfoldede sig på egne præmisser i et tillidsfuldt miljø, ved at blive forvandlet til en OECD-skole, hvor eleverne skal lære så meget af et pensum, som de magter og orker.Citat fra Folkeskolen

(et af OECDś samarbejdspunkter) = “PISA-rapport vedr. komparative undersøgelser af medlemslandenes resultater på undervisningsområdet (2000)”

13-skalaen har sit udspring i reformpædagogikken. Undervisningens indhold skulle være underlagt barnets udvikling, der var både udgangspunkt, centrum og slutmål for personlighedsdannelsen.

Vi er målfokuseret nu, ikke procesorienteret. Vi er kvantitets orienterede, ikke kvalitets orienterede. Èn censor til afgangsprøvernes skriftlige opgaver viser tydelig retningen.

Jeg har været beskikket censor i 6 år og rettet Dansk skriftlig fremstilling for mange forskellige skoler i Danmark. Det har været lærerigt og interessant. Som censor er jeg den karaktergivende og har som sådan vetoretten. Det positive og givende har været den snak, der har været med den lærer, der kender og har undervist klassen. Karakteren gives i samarbejde, det er det eneste rigtige. Jeg har været på en del censor kurser, og her skal vi vurderere opgaver. Tro mig, der kan være en himmel til forskel  på karaktergivning. Den samme stil kan svinge fra 4 til 10 og omvendt.

Så velkommen tilbage til skoleverdenen, som jeg/vi trods alt elsker, fordi de fleste af os er “Den autentiske lærer” 🙂 🙂

 

 

 

“De der kan underviser, de der ikke kan lovgiver.”

 

Inklusion virker ikke efter hensigten, alle skal udvikle sig!! Ellen Trane vil ændre formålsparagraf!!Test der ikke kan bestå prøven!! Nationale test under pres!! Mere karakterræs i folkeskolen!! Lange skoledage gør ikke eleverne dygtigere!! Lærerne flygter fra jobbet, stigning på 150% siden reformen!!Nye nedskæringer til skolen!!Og jeg kunne fortsætte hele natten med at opremse overskrifter i medierne. Forleden morgen hørte jeg for første gang, at der blev sagt, at skolereformen, ikke havde været en succes. Det blev nævnt i sammenhæng med den reform, der nu skal trækkes ned over hovedet på gymnasierne.

Det er dog en underlig verden, få mennesker sætter regler for en hel verden, skoleverden. De der kan underviser, de der ikke kan lovgiver.” Disse ord sidder på en af mine kollegers bil, 9 små ord, men hvor siger de meget. Hvor blev Coridon af i alt dette her?

Jamen dog, den 22. december 2015 offentliggjorde Bjarne Corydon, at han forlod dansk politik til fordel for en toppost i konsulentfirmaet Mckinsey.

Citat: ”Som Finansminister stod han bag en række reformer. Corydons aftryk var af sådan en karakter at Berlingske Business Magasin  Magtanalyse fra 2014 angav ham som Danmark mest magtfulde person, – endda foran sin statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Vurderingen var da at han og de radikales leder Margrethe Vestager “sammen med deres embedsmænd [udgjorde] et sjældent effektivt og velfungerende team”: citat slut. Nå, men så fik han da ordnet finanserne her først, smutter så videre og overlader skraldet til den næste finansminister.

Portaler, undervisningsportaler, det vakler med det kreative. Belejligt med alle de portaler, der blusser op på nettet. Tilpasset FFM og lige til at hoppe ud i. Vi skal ikke tænke selv og det skal eleverne næsten heller ikke. Kreativitet er blevet et fremmedord.

Så kommer denne her, et skud i tågen.

Det kan virke, som de er ved at løbe tør for tiltag. Nu har jeg undervist i faget i 12 år og kun oplevet to gange, at elever skulle fritages fra Kristendomskundskab og de var ikke muslimer, men Jehovas Vidner. Mine muslimske elever har deltaget aktivt og interesseret. Noget helt andet er, at faget burde døbes om til “Religioner, filosofi og livskundskab”, det vil give meget mere mening og nedenstående overflødig.

http://www.altinget.dk/artikel/minister-overvejer-obligatorisk-kristendom

Minister overvejer at indføre obligatorisk kristendom. Efter pres fra Dansk Folkeparti og Konservative åbner undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu for at ændre reglerne, så eleverne ikke længere kan blive fritaget for kristendomsundervisningen i folkeskolen.

Tjaaa, en skal høre meget, før ørerne falder af 🙂 Spændende hvad næste træk bliver.

 

 

Del 11 “Som ringe i vandet “

Så opdrag dog jeres børn, forældre

Hvis lærerne brugte mindre tid på opdragelse, kunne de bruge mere tid på at undervisning.

Kære forældre. Vi beder jeres børn om at komme velforberedte til undervisning. De bør kunne forvente det samme af os«, hedder det med hvide bogstaver på et stort grønt banner, som forældre, der kører med toget til og fra arbejde i Gentofte, mødes af.Og noget tyder på, at der også blandt nogle forældre til elever i folkeskolen er brug for at få læst op på det simple budskab om ret og pligt. For ikke så længe siden skrev vi på denne plads, at ingen inklusion er bedre end fejlslagen inklusion. Det er sandt. Men den megen uro i klasselokalerne, som også altid nævnes som en forhindring for at øge faglighed og indlæring, er ikke kun et spørgsmål om, at få elever med særlige behov ødelægger det for de mange.

Ovenstående artikel er fra en leder i Politiken. I første omgang tænkte jeg, YES, lige en højre til forældrene.

Dagen efter da jeg kørte hjem fra arbejde, vendte artiklen tilbage i mit hoved. Politiken er en radikal avis, og er dermed også en fortaler for reformen. Kunne det tænkes, at nu skal forældrene have skylden for at reformen ikke virker efter ”hensigten”. Ikke for at virke paranoid, men det virker da underligt, Der vælter ind med artikler om reformens manglende resultater, tværtimod handler indlæggene om en reform, der ødelægger skolen, børnene og lærerne.

Mit sidste indlæg handlede blandt andet om, at de unge lærere nu også hæver stemmen. De kan ikke følge med, stress og søvnløshed følger i kølvandet.

Enig et langt stykke hen af vejen med hensyn til børnenes opdragelse. Har selv nogle heftige unge mennesker i en 7.klasse, men de lange skoledage gør det nu ikke nemmere. Hvad er det, vi gør ved børnene? Tager vi ikke deres naturlige barndom fra dem alt for tidligt, fordi de skal rustes til en fremtid, som ”robotter”. Charli Chaplin og filmen Moderne tider siger en del, også nu.Eller Fagre nye verden af Huxley. Huxley var forud for sin tid og så tendenser i samfundet udvikling. Chaplin ligeledes. Mon ikke det er på tide, at vi vægter børnenes trivsel, frem for at presset livet og glæden ud af dem.

Korte dage, intens undervisning, billigere skole – ikke kvantitet, men kvalitet og samme pensum vil være nået, er jeg sikker på

Ingen stressede lærere, gladere børn og forældrene kunne være mere sammen med deres børn og det kunne måske hjælpe på opdragelsen.

Link til Politikens leder.

http://politiken.dk/debat/ledere/premium/ECE2253038/saa-opdrag-dog-jeres-boern-foraeldre/