“Fagre nye “kontrol” verden” !

Havde netop tænkt på, hvornår næste tiltag i skoleverdenen ville komme, som lærere, forældre og elever skal forholde sig til.
Det kom så nu!    “AULA”
Havde hørt rygter, sidste skoleår, og lykkelig glemt dem igen. 🙂

Der bliver ingen gradvis overgang fra SkoleIntra til Aula, slår Kombit fast. Skiftet sker i sommeren 2019. Aula er navnet på den samarbejdsplatform, der altså nu udbydes blandt fire konsortier som en del af Brugerportalinitiativet.Aulas vigtigste funktioner

  • At lette kommunikation mellem skole/dagtilbud og hjem og indbyrdes mellem brugere gennem forbedrede dialogmuligheder.
  • At samle og målrette informationer til alle brugerne. De målrettede informationer udstilles blandt andet fra kommunale administrative systemer, læringsplatforme samt nationale data, f.eks. nationale test.
  • At understøtte skolenære behov via visning af relevante informationer, f.eks. plan for dagen, nyheder og aktivitetsplan.”

Jamen , jeg spørger da bare. Kan det overraske nogen, at KL og  KOMBIT A/S står bag, nej vel?
Og ikke overraskende er deres slogan:
“KOMBIT er kommunernes it-fællesskab – vi skaber konkurrence i det kommunale it-marked.”

Når vi skriver 2019, skal det nye system rulles ud over det ganske land.
Skulle det have interesse er der flere informationer på  link nederst på siden.

Advarsler lyder fra “eksperter”, at det vil tage op til 6 år, før det hele er kørt på plads. Det vil koste, at udvikle systemet, 350 millioner kr. Erfaringer fortæller jo, at det nok bliver “lidt”  dyrere, og endvidere skal der bruges tid og penge på, at sætte brugerne ind i systemet.

?? Bliver der afsat tid til det?? Måske hjemmeopgaver, interessetid??

5.5
Brugerne skal bringe sig i stand til at anvende Aula til kommunikation og samarbejde. For medarbejdernes vedkommende sker det gennem uddannelse og efterfølgende træning på egen hånd, som vil være understøttet af kommunikations- og undervisningsmateriale.
For Brugere som Elever, Værger og eksterne aktører så skal de selv blive i stand til at anvende Aula ud fra, dels dens intuitive og brugervenlige brugergrænseflade og dels ved brug af kommunikations- og undervisningsmateriale.
Som Brugere af Aula er det ifm. kravspecifikationen identificeret følgende:
• Pædagogisk personale
• Dagtilbudsbarn
• Elev
• Værge (inkluderer forældre)
• Officielt tilknyttet person (til barnet)
• Relateret person (til barnet)

Aula skal i august 2019 være ude til alle kommunale tilbud omfattet af folkeskoleloven, samt fritidshjem.

Aula vil fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO’er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud i 93 kommuner. Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019.

Implementeringen af Aula indebærer en væsentlig anderledes implementering end KOMBITs hidtidige projekter. Der er tale om ”storskala” Implementering på ca. 1.300 Skoler, i ca. 400 specialskoler og ca. 2.500 Dagtilbud med en stor og forskelligartet brugerskare.
Skoler og Dagtilbud har endvidere forskellige organisationsform og it-modenhed i forhold til processer med kommunikation og samarbejde på institutionerne.

Aula skal afløse SkoleIntra på skoleområdet. På Dagtilbudsområdet skal den dels tilbyde en ny digital kommunikationsløsning og dels erstatte forskellige løsninger, der anvendes i kommunerne. Den er en fælleskommunal løsning til samarbejde og kommunikation. Det er en forretningskritisk løsning for mange opgaver og processer i Skolen og på sigt også i Dagtilbud.

Derfor vil skiftet fra SkoleIntra til Aula ske henover en skolesommerferie med åbning af Aula for Værger og Elever ifm. skolestart og samtidig lukning af SkoleIntra. Denne form for udskiftning betegnes ”cut over” og skal sikre, at processer, kommunikation og data ikke falder mellem to it-løsninger. Dette stiller særligt store krav til forberedelserne og timingen i Implementeringen.

 

Relateret billede

<3 Held og Lykke -2019 <3
Hvornår forsvinder de næste lærere, hvem bliver de næste, der har fået nok?
Pas på Jer selv, hinanden og eleverne <3 og sæt menneskeligheden i fokus.

Link:
http://www.kombit.dk/Aula

  • http://www.kombit.dk/sites/default/files/projekter/Bilag%2012.1.B%20-%20Implementeringsplan.pdf
  • http://nyheder.tv2.dk/business/2017-01-24-skal-erstatte-skoleintra-nyt-kaempe-it-system-paa-vej
  • http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-12-12-2-millioner-danskere-skal-snart-bruge-nyt-it-system-men-der-er-et-problem?

:) Ja, jeg er her endnu ;)

I Danmark havde vi fra 2003 til 2013 ikke færre end tre store skolereformer. De har ofte haft tvivlsomt belæg i forskningen, som ved den seneste reform, hvor elevernes skoledag blev markant længere, helt uden at skolerne blev tilført ekstra ressourcer til at sikre kvaliteten i den lange skoledag. Resultatet blev trætte elever og dårligere forberedt undervisning.
Finland vægter kvalitet i undervisningen frem for kvantitet.

Finland kan lære Danmark en del om at drive skole. Links til de forskellige artikler, jeg har citeret fra, findes nederst på siden.

2007allerede her var der øje rettet mod Finland og deres folkeskole

Den måske mest iøjnefaldende forskel sammenlignet med Danmark er, at lærerne har høj prestige i Finland. Uddannelsen har fuld universitetsstatus, og den er så eftertragtet blandt de unge, at kun omkring ti procent af ansøgerne bliver optaget. Den høje status viser sig også i forældrenes holdning: De blander sig ikke i lærernes arbejde, men holder sig så at sige på respektfuld afstand. Hvis en elev bliver fulgt til skole af en forælder, bliver eleven afleveret ved indgangen. Og lærere bliver ikke ringet op om aftenen af forældre.

Lærerne har adgang til flere former for medhjælp i klassen. De såkaldte undervisningsassistenter er fuldtidsansatte, men lavere uddannet, og de hjælper lærerne med både praktisk og pædagogisk arbejde. Pensionister arbejder frivilligt som hjælpelærere på kontrakt.

2010 – Hovsa, de tog sørme til Canada – ikke Finland

Skolelukninger og -sammenlægninger er ofte en dårlig idé. Skal der spares på skoleudgifterne, er der en anden langt mere hensigtsmæssig vej at gå, skriver dagens kronikør og peger blandt andet på, at der er meget at hente ved at se på den finske folkeskole — og lade være med at skele til USA?s skolevæsen’

2013-  Lærerne lockoutet og tilliden bristede

Mens lockouten fortsætter, og lærerne og KL stadig skændes om arbejdstidsreglerne i folkeskolen, kunne parterne med fordel kigge mod Finland.
Danmarks Lærerforening forsøgte for tre uger siden spontant at sparke den finske model ind i forhandlingerne, men den druknede hurtigt.
I landet højt mod nord er succesopskriften ellers fuldstændig klar. Lærernes arbejdstid er ganske enkelt indrettet med et fast ugentligt antal lektioner i klasselokalet.
Aftalen er, at alle fuldtidsansatte finske lærere underviser 24 lektioner af 45 minutter om ugen.

– Ingen kontrollerer lærernes forberedelsestid. Det er i virkeligheden et meget frit system, hvor lærerne er herre over dem selv, siger Carl-Erik Rusk, kender af de nordiske skolemodeller og chefredaktør for Läraren, det finske fagblad for svensktalende lærere.

2017 – reformen har bidt sig fast og lærer og elever svigtes stadig

I Finland ser de værdien i centrale bestemmelser, der sikrer, at alle lærere har gode rammer, der sætter dem i stand til at løfte deres vigtige opgave. Ingen finsk lærer underviser mere end 24 lektioner om ugen.
Det betyder, at lærerne har sikkerhed for at kunne løse opgaverne i tilknytning til undervisningen, hvilket er forudsætningen for, at de finske elever modtager undervisning af høj kvalitet.
Kun få og korte møder og ingen aftenarrangement.

https://www.b.dk/kommentarer/lad-endelig-folkeskolen-laere-af-finland

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/folkeskolen-kan-l%C3%A6re-af-finland

https://www.dr.dk/nyheder/indland/portraet-af-finlands-folkeskole-verdens-maaske-bedste

https://www.folkeskolen.dk/46261/folkeskole-paa-finsk

 

” Undervisningen” – der blev væk!!!

 

Relateret billede

22.172 besøgende har der været på min blog siden november 2016.
Nogen må jo læse, hvad jeg skriver, og have en mening om skolereform, arbejdstid, inklusion, klassekvotient og undervisning.
Sommerferien synger på sidste strofe, og lærerne skulle gerne have ladet op til en ny runde reform.
Kan huske fra de sidste par år, at sommerferien  ikke var lang nok, nåede aldrig at “falde” helt ned.
De første 14 dage går med at komme ned i gear, så går der 14 dage, hvor man næsten lander, og så skal der tænkes undervisning igen. Det der var “nerven” i arbejdet, planlægning og forberedelse.
Nye klasser, nye navne, nye kolleger og samme reform og arbejdstid, “nerven” – er væk, “undervisningen”, der forsvandt.

Nej, jeg bliver hjemme og skriver på min blog, og laver en blog mere om “livet og tro”, eller hvad den nu kommer til at hedde. Laver mine naturlige møbler, hugger brænde, plukker solbær, ribs og stikkelsbær, hver morgen til morgenmaden og til fryseren. Forbereder vinterens komme. Er vendt tilbage til livet. Godt nok er der færre penge, men hvad betyder det? Nu kan jeg trække vejret, se mig selv i øjnene, når jeg kigger i spejlet.
Jeg vil savne, at fortælle dem om religioner, historie og snakke om romaner, noveller, film og meget mere.
Savne at snakke med dem om, hvad livet byder på, samtaler om, hvad der sker ude i samfundet, og andre nærværende ting i deres og mit liv.
Savne at snakke med mine kolleger, hvis de altså har tid. Det er også blevet en luksus. De fleste dage løber vi forbi hinanden på vej til næste lektion.

Lærerne er ikke bange for sved på panden, ej heller bange for en stor arbejdsbyrde. Det er arbejdstiden, flere elever, mere undervisning, og det gælder  for erfarne lærere, og for de yngre og nye lærere.
Alle har kæmpet for at få tingene til at gå op i en større enhed, men med de betingelser, der er i folkeskolen efter reformen, er det ikke muligt. De lærere der “vælger fra” , vælger faktisk ikke fra , de føler sig nødsaget til at vælge nyt, fordi det ikke er kvalitet, der leveres, siger en større undersøgelse. (link nederst)
Det kan jeg kun sige JA, til.
Jeg elsker at undervise, men kan ikke leverer det, som jeg mener er kvalitet. Der er gennem de senere år kommet en styring og måling af eleverne, som jeg ikke kan leve med. Det er et overgreb på samfundet og demokratiet.

Stress er den største årsag til, at lærerne forlader folkeskolen. Siden 2013 er antallet af lægeerklæringer til Lærernes A-kasse steget støt til 378 ledige lærere sidste år. I løbet af skoleåret 2015/2016 forlod 5180 lærere den danske folkeskole. Det svarer til mere end hver 10. folkeskolelærer. Og det er særligt de erfarne lærere over 35 år, der vælger at se sig om efter et andet arbejde, som ikke er folkeskolen.

Det har ikke så meget at gøre med ledelsen på skolerne, mener flere lærere, der har sagt op.
Topstyring er ikke absolut noget dårligt, tværtimod. Der er mange ting, der gerne må være styrret af ledelsen. Problemet ligger mere i, at den topstyring staten bringer ind i folkeskolen, og som skolelederne skal rette ind efter, ikke går hånd i hånd med børn / unge, undervisning og pædagogik.

Nu starter forhandlinger om fremtiden og en overenskomst skal på plads. Har lige lyttet / læst  til lærernes stemmer og optimismen er ikke rungende, tvætimod.
Der er så stor forskel rundt om i landets kommuner på, hvordan reform og arbejdstid forvaltes.

citat:
https://www.folkeskolen.dk/brugere/524355/mikkel-ammitzboll

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018.
Mange år er gået siden lockouten 2013 og siden aftalen om de 15 punkter ved forhandlingerne OK15. Måske netop derfor, kan jeg blive lidt nervøs for denne kommende forhandling.
Dette er specielt spændende, når man hører Anders Bondo sige, at DLF altid har taget ansvar. I beg to differ, for jeg synes ikke det er at tage ansvar, at lade dele af sin medlemsstab sejle. 
Og hvad mener jeg nu med det ! Der det er tydeligt, at der ikke er lige gode forhold på alle skoler i landet, og her tænker jeg specielt på balancen mellem undervisning og forberedelse. På min nuværende skole, arbejder vi i gennemsnit ca. 25.5 timer,  mens man i nabokommunen i gennemsnit arbejder ca. 28 timer.
Her i kommunen kan jeg flexe, eller omlægge min tid i 3 timer om ugen, mens man på min kollegas arbejdsplads kan omlægge arbejdstid efter behov. Vi bruger her Puls til registrering af al arbejdstid og  andre steder registrere man ikke. På min skole har man stadig skolefest og man har stadig muligheden for at deltage i forældrearrangementer, mens man i nabokommunen på min søns skole ikke kan finde tid til hverken skolefest eller tid til forældrearrangementer.

Kære elever, jeg ønsker jer et godt kommende skoleår. Når det hele bliver for “træls”, så tænk på mig, jeg er her stadig, og har ikke glemt Jer.
Husk på, at I er medbestemmende i Jeres eget liv og har ret til et liv.
Tag ansvar for Jer selv, vær etisk og moralsk bevidste, sæt spørgsmålstegn, når der er ting, I ikke forstår, eller ikke kan lide. Vær ærlige overfor jer selv og andre.
I kender “At behandle andre, som man gerne selv vil behandles”. Det gælder på alle sprog og i alle religioner.
Lær af historien. Selv om det er længe siden har 2.verdenskrig stadig en pointe. Den kolde krig, er den nu slut, eller er den blevet lidt for varm??

Følg med på bloggen – der kommer fremover mere om religioner og andet spændende.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-23-laererne-forlader-fortsat-folkeskolen-saadan-ser-det-ud-i-din-region

 

. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst.

 

 

 

Billedresultat for lærerne lockout

 

 

En klog mand stillede nedenstående spørgsmål. Det vil jeg prøve at besvare med min egen historie.

citat: Et spørgsmål, der trænger sig på, men som jeg ikke kan besvare selv:

Hvorfor går folkeskolelærere ikke sammen om at oprette friskoler med bedre forhold for eleverne og frihed fra den politiske indblanding og statslige styring?

I mange kommuner mangler der fx. også lilleskoler, som modvægt til de store centrale enheder.

Det ville da være et oplagt oprør mod de senere års politiske overgreb på pædagogikken?

En anden havde ligeledes kommenteret. “De (lærerne) er også fanget i hamsterhjulet og kan ikke finde ud….

 

Min egen historie begynder for længe siden.
Ude på landet lå en trelænget gård. Gården var til salg og jeg ville på landet med mine børn. De skulle ikke vokse op i byen, men i frie og sunde omgivelser. Gården blev min, lidt senere, først var vi to, så blev jeg skilt, og det er en anden og længere historie og uvedkommende for min senere pointe. Pointen lige nu er, at få at kunne købe låner man penge i banken og kreditforeninger.

Min gård, hvor jeg kom til at bo alene i 14 år med mine børn, var opvarmet med brænde og koks, en stor og en lille hest, der skulle passes, senere en hund og et par katte. Vedligeholdelse, brænde, der skulle saves og kløves, hus males ect. Udgifter og en indtægt!
Tog så også lige uddannelsen som lærer, lånte penge i huset, SU-lån og SU. Tænkte jeg ville gøre en forskel på skolefronten. Har 5 børn der har oplevet vores skolesystem, og det har ikke altid været en god oplevelse. Så må man jo handle.  Lærer blev jeg jo i 2005.
I det store hele var der en rytme, en puls og en natur og liv.

Børnene skulle køres til skolen, når de ikke cyklede, eller til sports og senere fritidsjob, som det nu er, når man bor på landet. De hadede ind i mellem den lange vej, især i teen-age alderen, men spørger du dem i dag, er jeg sikke på, de ikke ville bytte.

Årstiderne betød meget for, hvordan tingene fungerede. Vinteren krævede en ret systematisk tilstedeværelse, hvis vi ikke skulle komme hjem til et meget koldt hus. Der skulle køres brænde og koks ind til fyret og ovnene i stuerne. Sommeren gav lidt mere frihed, så skulle ovnene ikke passes, kun dyrene og børnene. En livsstil, en rytme, et liv.

Hvorfor valgte jeg så at bo således?
Som sagt ville jeg gerne, at mine børn voksede op i naturen og med respekt for de ressourcer, vi omgives af.
Vandet er ikke uendeligt, penge er kun for at kunne eksisterer, jorden er til at dyrke, og forurening er rigtig dårligt for naturen. Vi har haft ænder, gæs, høns og får. Endda en ko med kalv, fik vi byttet os til. Oplevelser var der masser af.

Kronhjorte, rådyr, ræve, harer og grævlinger. En ørn fik vi i pleje for en tid, den var blevet påkørt. Årstidernes der forandrede sig, kronhjortens brøl i brunsttiden. At liste sig ud på marken om natten, med adrenalin i kroppen i håb om, at se ham stå i månens skær og kalde på hunnerne. Ride ud i skoven efter arbejde og få stresset af.
Mit valg, mit og børnenes liv, en rytme, en livsstil, vores verden.

Alt dette passede fint ind i mit liv som lærer. Brugte gerne en del af min søndage, ferie på at forberede min undervisning. Glædede mig til at komme på arbejde efter weekender og ferier. Kunne sidde og se en udsendelse og få gode ideer til min undervisning, skrive noter ned og efterfølgende skrive side op og side ned. Jeg var så klar til at fylde mine elever med viden og oplevelser, og jeg elskede det. Det gjorde eleverne også.

Min gård købte jeg billigt, det bar den også klart præg af, men frisk og frejdig, fuld af energi og et mål i sigte, kom der skik på tingene. Det kom i det tempo, der nu var penge til, så vi levede primitivt. Når vinduerne skulle skiftes var det ikke nye vinduer, men brugte og vi satte dem selv i. Alt der blev lavet gjorde vi selv. Brændet blev hentet i skoven, kørt hjem, savet, kløvet og stavlet.
Selv om vi levede ”primitivt”, levede vi godt. Jorden kan dyrkes, der er bær i skoven og hø og halm kan man arbejde sig til.  Der er mange måder at leve på, og jeg havde valgt at leve i naturen.

Så kom reformen. Hele korthuset væltede.

Hele min livsstil mistede sit fundament. Kunne ikke nå hjem og fylde på ovnene, dyrene måtte vente med mad, børnene måtte vente på at komme hjem (der kører ikke busser ud til gården).

Pointen med min historie:

Fældet er klappet og banken vil have deres, daginstitutioner koster penge, bilen koster, husleje skal betales, børnene skal have tøj, og der skal mad på bordet ect. ect.

Derfor bliver lærerne på jobbet, selvom vi bliver stresset, syge og slidt på sjæl og legeme. Og fordi vi tænker, at det må da blive bedre.

Det vidste de godt på Christiansborg, da de kom med deres reform, arbejdstid, inklusion og log out.

Det er et totalt overgreb på menneskets frihed og demokratiet. Overgreb på børnenes liv og den måde vi hver især har valgt at leve på. Nu har jeg forsøgt de sidste tre år, at leve med reform og arbejdstid.
Det kan jeg ikke. Det gør ondt i krop og sjæl, at se eleverne trætte og opgivende.
At de bliver stressede og forvirrede. At man tager deres frihed fra dem og gør dem til et produkt.
De sidste lektioner på dagen kræver, at læreren er entertainer, hvis eleverne bare skal kunne huske lidt.
Kolleger stresser forbi hinanden på vej til næste klasse og undervisning. De, der har små børn skal skynde sig hjem og hente dem. De, der ikke har børn får flere timer. Os der har mange timer, og har større børn og børnebørn, skal skynde os, så vi kan nå livet.
Hvad vi alle har tilfældes er, at nogen har sat vores liv og sjæl over styr. Jeg solgte min gård og tænkte, at så måtte det jo gå bedre. Hvor blev mit liv af?
Mit arbejde og mit liv var før i harmoni, og jeg var en knaldgod lærer og vellidt, nej elsket af mine elever. Efter reformen blev jeg mere og mere stresset. Havde ikke samme tålmodighed over for de ”anderledes” elever, havde ikke tid nok.
Min undervisning blev dårligere, jeg blev hurtigere træt og lidt sur, når der var uro, som der kan blive, når man ikke er godt forberedt. Jeg har haft mange hold hvert år, det vil sige 12-16 hold om året, da jeg var en af de få, der havde religioner. Før reformen var det ikke noget problem, det blev det selvsagt efter.

For at sætte lidt perspektiv på.

https://www.folkeskolen.dk/579334/mange-laerere-udsat-for-vold-paa-jobbet

Arbejdstilsynet har fra august til nytår 2015 haft en særlig indsats, hvor de tilsynsførende har besøgt grundskoler rundt i hele landet. Planen var at besøge omkring 150 skoler i den periode. Nogle er blevet udskudt til januar, og her i starten af januar 2016 er der givet 42 påbud på det psykiske arbejdsmiljø på i alt 132 skoler – her i blandt nogle privatskoler. Dertil kommer en række vejledninger til skolerne fra Arbejdstilsynet.

 

Det betyder, at Arbejdstilsynet har oplevet, at skolens hverdag ikke byder på et rimeligt arbejdsmiljø for de ansatte. At de risikerer at blive udsat for vold og trusler, eller at de udsættes for så høje følelsesmæssige krav i deres arbejde, at det ikke er rimeligt. I mange af rapporterne skriver de tilsynsførende, at de ansatte er i risiko for at udvikle angst, depressioner, hjerte/karsygdomme og nogle steder også PTSD – Post Traumatisk Stress Syndrom.

 

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.


Billedresultat for lærerne lockout
2013 – 67.000 lærere – Demokrati -hvor???

 

Giver det mening, at det ikke burde give mening. Når ord og billeder gang på gang taler deres tydelige sprog. Eleverne forlader folkeskolen og lærerne ligeledes.

Billedresultat for mening

Det giver mening, at i dag har vi været ude at købe en brugt motersav. Der ligger 24 rm bøg og fyr, der skal saves, kløves og stables. Hårdt arbejde, det giver mening, at der skal være brænde til vinteren, så vi kan holde varmen.
Det giver mening at tænke på, at vi bør spare på vandet, og at vi ikke vasker bilen, skyller ud i toilettet, tager bad og vander haven med rent drikkevand.
Det gav mening, da jeg boede i Tyrkiet et par år, og her måtte vandre ned til drikkevandshanen og fylde min dunk.
Det gav mening, at til bad, toilet, bil og opvask, brugte man ikke drikkevand.
Det giver mening, at vi bruger tid på at tænke i gennem, hvordan vi bevare vores jord og ikke forurener den.
Det giver mening, at vores børn får en tryg og sikker fremtid.

Det giver mening, at alarmklokerne burde ringe, for er det den fremtid, vi er i gang med at skabe for vores børn og børnebørn?

Der er tendenser i vores samfund, der gør, at børn og unge udsættes for pres.
Hvad betyder det?
Psykiske problemer, belastning af krop og sjæl, eller at er de kommet i klemme???
Nøøøøhh, og alligevel er det nok lidt af det hele. Pres som kommer fra forældrene, som igen føler presset fra samfundet.

Tal viser skræmmende tiltag.

Unge under 18 er i behandling for angst, ensomhed, nervøsitet-koncentrationsbesvær, præstationsangst og meget andet.
2014 = 1.540
2015 = 1.749
2016 = 1.822
Stigning på 18,3 % fra 2014 – til 2016

Tjaaa, det ligner jo en tanke. Hvorfor? – fordi der i 2013 blev vedtaget, at eleverne skulle gå længere i skole. Der skulle være målstyring, og lærerne skulle styres af fast arbejdstid. Kassetænkning, målbare resultater, test og
Bente Boserup fra Børns Vilkår og Børnetelefonen, kalder det et alvorligt samfundsproblem.

Billedresultat for lange skoledage giver stress

Nedenstående er udtalelser fra to unge gymnasiepiger. Det, de siger, har jeg også oplevet elever i folkeskolen ytre, eller oplevet i deres adfærd. Artiklen er fra 2015 og i dag er problemerne bare vokset og skolerne er på vej til undergang.

“Man skal bare være på hele tiden. På i gymnasiet, på på Facebook og på i hverdagen. Og når man gerne vil have gode karakterer for at komme ind på sin drømmeuddannelse, er der bare et konstant pres,” fortæller Lea Maria Bernberg, der går i 2.G på Esbjerg Gymnasium.
“Vi ved selvfølgelig godt, der er meget at lave i 2.G, men nogle gange har vi fem afleveringer på en uge, og man bruger altså rigtig meget af sin tid og mange af sine weekender på dem, for vi skal jo gerne have gode karakterer for at komme ind på vores drømmestudie. På den måde er det jo også samfundet, som er med til at lægge et pres på os, for man vil jo også gerne have, at vi tager en videregående uddannelse bagefter,” fortæller Ditte Christensen, der gerne vil være arkæolog, mens Lea går efter en tilværelse som psykolog efter gymnasietiden.

citat fra: http://esbjerg.lokalavisen.dk/pressede-elever-lider-af-baade-stress-og-praestationsangst-/20141105/artikler/711049162/2015

Siden 1980érne er behovet for støtte til specielle elever steget markant.
Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, som går der, vurderer professor Niels Egelund. Især drenge mistrivis.
Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen.

Lidt imponerende, at det kommer fra Niels Egelund, men han har jo af og til ret.

Relateret billede

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-21-hver-fjerde-elev-mistrives-i-folkeskolen.


Relateret billede
Det giver mening, at det ikke burde give mening. Hvad er det, vi udsætter vores børn for? Så sættes der ind med “forsøg på kortere skoledage” fra den nye undervisningsminister. Indrøm nu bare , at skolereformen er noget hø, inden skolen falder sammen og knuser eleverne. Lærerne må vågne op og slå bremserne i. Forældrene må vågne op og slå bremserne i.
Det giver bare ingen mening overhovedet!!

“Man skal ville noget med det, man laver.”

Kære lærere: Luk så munden op!

Nedenstående ord er sagt / skrevet af  Niels Christian Sauer .

1. Vi kan se i øjnene, at vi ikke kommer nogen vegne med at klynke over forældrene. Som om vi kan opdrage på dem? De forældre her vil da rent ud sagt sk*** på skolen!
2. Skolen skal kunne klare sine disciplin problemer selv – og det kan den, hvis den tør. Det kræver ikke engang lovændringer.
3. Men det kan den ikke, når skolefolket selv glider ind i servicerollen. Når forældrene – hjulpet på vej af konfliktsky, servile skoleledere – får lov til at optræde som besværlige kunder i butikken, og lærerne pålægges at stå med hatten i hånden bag disken med en goddag-hvad-skulle-det-være-attitude.

Jeg må takke manden for at tage bladet fra munden.

Har vist nævnt det et par gange eller 117, at skolereformen, efter min mening og erfaring, ikke fremmer hverken skole, elever eller lærernes trivsel eller udvikling. Har vist også nævnt, at jeg ikke fatter, at vi finder os i dette overgreb.

Man skal ville noget med det, man laver.

I et tidligere oplæg nævner jeg den autentiske lærer. Den lærer, der er der for eleverne, og som brænder for det han / hun gør. Det er den lærer reformen er ved at tage livet af- unge som gamle lærere.

Eleverne er urolige, det skrives der en del om lige  i tiden. Det er de også !! Eller er de??
I folkeskolens sidste udgave, var der et indlæg om urolige elever fra 1950`erne til i dag. Når vi ser tilbage, kommer jeg til at tænke på Sokrates. For godt 2500 år siden, jamrede Sokrates over ungdommens uvaner. Når man tænker på det, står det klart, at der ikke er så meget nyt under solen, og elever er nu engang elever.
Det handler mere om, hvordan vi tackler dem. Ser vi igen på “uro” gennem tiden, er den ikke blevet hverken værre eller bedre, den tilpasser sig tiden og rammerne.
Rammerne er de samme. Et klasseværelse, borde og stole. Lidt fancy interiør er der da blevet plads til. Et smartboard, plads til ophæng af emner (hvis man er heldig). Måske lidt mere gennemsigtighed, glasdøre og flere vinduer, men generelt det samme.

En klassekvotient på 27 -28 elever. Prøv at indrette et klasseværelse så alle får rum og opmærksomhed, hvor du som lærer kan se, og følge med i hvad hver enkelt elev laver, eller bare halvdelen af dem.  Ikke muligt, kan jeg fortælle.
I et rum hvor der er mange mennesker, vil der altid være nogen, der gerne vil sige noget. Ikke altid om det der sker i lokalet, men fra elevernes fælles verden.
Vi “voksne” må indrømme, at vi kan, kede os frygteligt til et lærermøde, et foredrag, hvor vi tænker, “Jamen, det er jo ikke noget nyt”, og det er så her nogen af os har svært ved at holde fokus, og får lyst til at gøre noget, som nogen andre vil kalde “barnligt”, eller “det kan man da ikke”, vi skal jo være så seriøse voksne.
Når vi kan have svært ved det, hvordan kan vi så tro, at elever der har dysleksi, en diagnose ADHD eller noget andet, elever der ikke er boglige, men mere til mekanik, eller bare elever i almindelighed, kan holde fokus fra 7.50 – 15.10. Vi der skal underviser kan heller ikke holde fokus, eller kvaliteten i højsæde, vi har for lidt tid.
Undskyld, ja det glemte jeg. De skal jo bevæge sig. Hvorfor?? Så de kan holde skoledagen ud 🙂

Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!

Sæt skolen i bevægelse, ikke eleverne !!

Så træder undervisningsportalerne til. Portaler der ikke animerer til selvstændig tænkning, men “her er en opskrift ” følg den.
Prøv i stedet med en skoledag på 5 timers kvalitets undervisning. Fokus på projektarbejdsformen og kreativitet. Karakterer kan vi også undvære, det giver nederlag og mindreværdsfølelse. Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!
Uddannelse handler ikke om karakterer, opskrifter, eksamen, uddannelsesplaner ect. Det handler om motivation, lysten til at lære, at være nysgerrig og kunne se et mål med det. Så gør dog noget- Siger DLF- Folkeskoleloven skal ændres!!
Lærerne, skolerne skal have større frihed og mere luft under vingerne.

Det kommer ikke til at ske lige rundt om hjørnet, alt var planlagt fra starten.

“Slå ring om folkeskolereformen”

“Slå ring om folkeskolereformen” var afslutningen på mit forrige indlæg, og som dette indlæg kommer til at handle om. Hvem er disse aktører, hvad vil de, hvorfor vil de, når vi,  lærerne ikke vil det!!
Aktørerne vil beskytte skolereformen mod undervisningsministeren, altså hende  den nye af slagsen.
Merete Riisager’s forslag om en kortere skoledag, på forsøgs basis, på 50 skoler, bliver manet kraftigt til jorden af disse aktører. Hvem er så disse mennesker, som skal “slå ring om folkeskolereformen”, og hvad menes der med det?
Nedenstående 7 aktører er samlet omkring reformen. Hvor er DLF???
Er de ikke blevet spurgt, om de vil deltage, eller har de sagt nej? 
Når vi ser på KL`s rolle, er det ikke så mærkeligt, at DLF ikke er en del af de 7. 

-Kommunernes Landsforening
KL har allieret sig med bl.a. BUPL (Pædagogernes fagforening) og FOA (Pædagogmedhjælpernes fagforening). Gruppen vil slå ring om skolereformen og sørge for, at der ikke kommer ændringer.
Kommunernes Landsforening er bekymret, fordi den nye undervisningsminister ikke er den mest glødende tilhænger af skolereformen og derfor igangsætter forskellige forsøg, med henblik på at ændre reformen. Bl.a. er ministeren helt klar i spyttet, når hun udtaler sig om, hvem der kan undervise i folkeskolen. Det kan kun lærere.

-Børne- og kultur chefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen er en faglig og kollegial forening for kommunale chefer inden for kultur- og fritid, dagtilbud, grundskole, uddannelse samt børne- og familieområdet.

“Foreningen er med til at sætte dagsordenen og indgår i et bredt samarbejde med ministerier, styrelser, KL og interesseorganisationer. Vi er repræsenteret i en række rådgivende udvalg i KL-regi og i forhold til ministerierne ligesom foreningens medlemmer ofte personligt udpeges til forskellige hverv på børne- og kulturområdet.”

Så deres rolle er selvskrevet, uden deres tilstedeværelse, sker der intet.

-Skole og forældre
DM i skoleudvikling
Skole og Forældre afholder i partnerskab med Danske Skoleelever DM i skoleudvikling. Ideen er at præmiere skoler, som har arbejdet nytænkende med et eller flere elementer i den nye folkeskolereform eller på anden måde med udvikling af folkeskolen. DM i skoleudvikling indsamler og deler de gode eksempler og skaber derved synlighed omkring skolernes best practice. Vinderforløbene kåres d. 18. november i Nyborg med en samlet præmiesum på 100.000 kr.
Er det de ambitiøse og dygtige elevers forældre, vi har siddende her? Hvem repræsenterer de elever, der har svære faglige vanskeligheder? Hvem repræsenterer de elever, der hver dag kæmper for at komme i gennem skoledagen?
Hvem repræsenterer de elever, der kommer fra sociale svære kår?

Verdens bedste skole , har meget svært ved at få ordet over mine læber. Hvad med en skole for alle. En skole der ser det enkelte individ, og at der er plads til det enkelte barn, både i de små, mellem og store klasser.

-FOA
-BUPL
. Begge ovenstående fagforeninger ser en stor mulighed for, at deres medlemmer kan få arbejde i skolen, og derfor kan BUPL
og FOA se fordele ved, at der ikke sker ændringer i reformen, og er derfor en af de 7 aktører.



Danske skoleelever
90% af pædagogerne mener dagen er for lang og børnene er mere trætte og har mindre energi efter en lang skoledag. Det  er jo det samme, vi oplever som lærer i overbygningen, hvor jeg selv underviser. Efter 6. lektion er indgangen til læring stort set blokeret hos 80% af eleverne.

Der er lige en hård kerne, som kan stå distancen, men de kollapser,  når de kommer hjem. Jeg har en del elever gennem et skoleår, 12-14 hold så jeg bygger ikke mine iagttagelser på en eller to klasser, men +300 elever.

Maj 2016 lød disse ord fra eleverne, hvordan lyder de i dag.- stort set det samme.
”Det vi synes er galt med reformen er, at vi går så langt tid i skole. Man bliver stresset og skoletræt”, fortalte en talsmand fra elevinitiativet En Stor Mellemfinger Til Den Nye Skolereform, som havde arrangeret demonstrationen, i en tale uden for Christiansborg.

Skolereformen er en forklædt nedskæring, der ødelægger folkeskolen. Og politikerne tror at vi er sådan nogle computere, som man kan stikke et UBS-stik ind i og overføre viden til. Men vi vil have en ordentlig skole, hvor man gider komme og hvor man har indflydelse”, sagde han, mens Liberal Alliances Anders Samuelsen, kulturminister Bertel Haarder og flere andre politikere så til oppe fra deres vinduer.

Så jeg undre mig, hvilken rolle skal de spille? Er de taget med som en af de 7 aktører, fordi det skal se pænt ud.

 



-Skolelederforeningen
Det er mere bekymrende, at Skolelederforeningen også er en del af denne gruppe aktører. Skolelederforeningen har også en holdningen – “Reformen skal bare have tid, så skal den nok komme til at fungere”.

Det er uhyggeligt, at skolelederforeningen ikke har mere indsigt i virkeligheden. Noget tyder klart på, at Skolelederforeningen og DLF arbejder i 2 forskellige retninger. Hvor mange fantastiske ildsjæle skal forlade skolereformen og finde nye græsgange, før virkeligheden trænger sig på?

Jeg er alvorligt bange for, at det ikke kommer til at ske. Der er dømt reform, sparerunde og glem den pædagogiske og menneskelige del. Heldigvis så vi i januar, Kolind’s skoleleder, sige stop. De søger stadig en ny skoleleder!!!!

 

 

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Spørgsmålet trænger sig på hos mange tusinde lærere og skoleledere. Skoleleder Morten Fjord mødte sin smertegrænse i december sidste år og sagde sit job op. Han oplever, som mange af os, at der er mere fokus på pengene end på eleverne. Morten Fjord oplevede en skolechef, som bad ham glemme pædagogikkens mål og sætte fokus på pengene.

Nedenstående er hentet fra artiklen:
Artiklen om Morten kan findes i Folkeskolen nr. 2 januar 2017.

På Kolind Centralskole betød den nye model, at de fik et underskud, som i december blev gjort op til 400.000 kroner. For samtidig med at hver elev udløser cirka 60.000 kroner, koster det 200.000 kroner, hvis en elev skal i specialtilbud væk fra skolen.
»Det grimme er, at man går væk fra at se på børnene og give dem det bedste skoletilbud ud fra nogle pædagogiske, didaktiske og psykologiske hensyn.
Den her model gjorde, at vi hele tiden skulle overveje, hvad vi kunne få af lærer- og pædagogkræfter for de penge, vi skulle betale for at sende barnet af sted. Kunne vi måske lige klemme balderne sammen? I en skole med en stærk økonomi er det ikke et problem, men mange skoler har en økonomi, der lige balancerer eller måske er i minus«, siger Morten Fjord og fortsætter.
»Derfor tænkte jeg: Åh nej, skal vi nu også til at have det her. Det er simpelthen for ringe, for det er uetisk, når det er økonomien, der skal afgøre, hvilket skoletilbud barnet skal have. Og det bliver det«, siger Morten Fjord.

Her er tale om et menneske, en skoleleder, som vælger at sige fra. Det kunne man ønske skete over hele landet.
I Folkeskolen.dk og Jobindex er der et ocean af stillings opslag, hvor der søges skoleledere. Ud af 34 annoncer søgers der 8 skoleledere og 3 viceskoleledere. Der er tilsyneladende flere, der har mødt smertegrænsen.
Er der da ingen ende på galskaben?

En tanke der på det sidste ofte har strejfet mig er, at der er aktører i denne reform, der selv har været , eller stadig er lærere, som følger de høje herrer og ikke sætter hælene i. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor stopper I ikke op og vælger fra.

Nu rejser vi til Canada, bruger over 11.mill på det, og bliver stort set ikke klogere, lader måske som om, undskyld.
Så bruges der 17 mill, helt præcist 17.272.117 kroner. Det er den samlede sum, som Undervisnings- og Finansministeriet brugte på indkøb af konsulentydelser til implementering af folkeskolereformen og af lærernes nye arbejdstidsregler, som blev indført med Lov 409.

Nu vender man sig mod Finland, for de har jo topplacering. De har sjovt nok også korte skoledage og rigtige dygtige lærere. Her i Danmark viser det sig jo, at hver 10 underviser, ikke er uddannet lærer. Hvorfor Canada?? Finland ville måske nok virke bedre og billigere 🙂 😉
Nåå, jo, det var der blev Antorini sendt hen i 2012, lige før reformen. Hun skulle hente inspiration!!!!

Ifølge Folkeskolelovens § 28 må 1.-10. klasses elever kun modtage undervisning fra lærere, der har taget en læreruddannelse. Men loven tillader også, at elever må modtage undervisning fra personer »med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag«.

Ud af de 6.688 folkeskolelærere, der mangler en læreruddannelse, har 3.523 en anden højere uddannelse end studentereksamen. De indgår ikke i opgørelsen over »læreruddannede«.

Folkeskolereformen kan have forværret situationen.
Men Niels Egelund er ikke i tvivl om, at andelen af lærere uden læreruddannelse siden 2013 er blevet større, efter at folkeskolereformen er blevet vedtaget.

»Den største lærerflugt var i løbet af skoleåret 2014/15, da skolereformen kom. Det er mit indtryk, at det først var, da skolereformen kom, at folk begyndte at se sig efter andre muligheder. Så jeg er ikke i tvivl om, at det nok er blevet værre – at det står dårligere til, og at der er flere folkeskolelærere uden læreruddannelse, end der var i november 2013,« siger Niels Egelund.

Jeg vil lade dette meget sigende  billedet stå og så kan vi jo tænke over, hvad det er der sker i vores folkeskole.

Billedresultat for skoleelever billeder efter reformen

Næste indlæg kommer til at handle om de 7 aktører, der skal “Slå ring om folkeskolereformen”. Undervisningsministeren “slåes” ud.

Hvidvaskningen af skolereformen……

“Knas i  skolens maskinrum” lyder overskriften i Information af Lektor, cand.pæd., og master i prof.vejl. Iben B. Valentin Jensen.
Kastede mig ivrigt over artiklen og hold da op!!! Måske bedre formuleret og underbygget end mine ord.
Titlen “lektor”, er jo en anden end min “folkeskolelærer”.

Kvinden her har virkelig læst sin lektie og følt pulsen gennemstrømme systemet. Knas i systemet vil jeg kalde det, bare for ikke kopiere hende helt. Tidligere indlæg på min blog omhandler samme sag, da jeg kraftigt har opponeret mod diverse læringsportaler og den retning undervisningen har taget.

Ord som videnskabeliggørelse, akademisering og ekspertbistand. Fyring af lærerne / pædagogerne forårsaget af skattestop. Pengene til “effektivisering” skal jo komme et sted fra. Når en konsulent træder ind på banen, ryger lærerne / pædagogerne ud, der er ikke brug for dem.

Hvidvaskningen af skolereformen, synlig læring, målstyret undervisning, er effektivisering, så lærer/pædagoger yderligere kan få reduceret forberedelsestiden, have flere elever i klassen. Så er der råd til flere forskere, som kan vende og dreje hele scenariet, og til sidst behøver vi slet ikke være her. Undervisningsportaler klarer det hele med programmere-de læringstrategier, der kan selvevaluerer via nationale tests.

På skolerne spares via reducering af lærere/pædagoger , højere klassekvotient og flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Så er det jo ikke så underligt, at stress er en del af hverdagen i skolerne, men stadig et tabu.

Skolelederne sendes på det ene effektiviserings kursus efter det andet – team building, hvordan får vi lærerne til at løbe hurtigere!!!!

Kommunerne spare ligeledes ved at få enkelte kolleger til at udarbejde kompendier. De kompendier sendes ud til fagkollegerne, som så bare skal følge opskriften, igen “effektivisering”, pædagogerne er understøttende (det er jo kun i de små klasser), ikke udskolingen, den må lærerne selv klare.

Læringsportaler som Clio, Dafolo m.fl. bliver hyldet i høje toner- nyt er bedst – fortid og erfaring er dødvægt. Problemet med disse læringsportaler er bare, at andre har lavet dem, du har ikke selv haft fingerne i stoffet. Faglighed, myndighed, pædagogik og metodefrihed forsvinder til fordel for læringsportaler, platforme, og hvad de nu ellers kaldes.

Fakta er, at lærerne bliver syge, stressede, vælger andre job (ikke skole) , siger op, eller får børn (reformbørn). Så er de jo også ude af verden- nye kan komme til, som kan formes efter ønske fra magthaverne. Magthaverne kan styre udviklingen, som det behager dem- og det behager dem i allerhøjeste grad.

Alt imens eleverne, vores børn drukner i fremmedgjorthed.

kilde til understøttelse af blogindlæg.
Seneste artikler af
Lektor, candpæd., master i prof.vejl.
Iben Benedikte Valentin Jensen

 

 

 

Med stækkede vinger, kan jeg ikke flyve………..

Kære kolleger og ledelse- jeg står af her. Tak for den rejse, vi har haft sammen, det har været spændende 12 år. I er fantastiske mennesker, fantastiske undervisere og kolleger.  Det er mit frie valg, og af hele mit hjerte ønsker jeg, at fremtiden tegner sig mere lys for skolerne, lærerne og ikke mindst eleverne.

Vi er her endnu –  min blog blev født for snart 2  år siden, født ud af frustration og skuffelse. Politikerne tog over, holdt og holder os i deres hule hånd. De ved, vi er afhængige af job og økonomi.

Håber jeg har nået at flytte bare lidt på tingene med min blog, som over 8500 har besøgt. Hvis bare halvdelen har læst den, kan det flytte lidt på tingene.  På nettet kan jeg se, at flere og flere artikler om reform og arbejdstid dukker op, at børnene ikke trives, at karakter dræber kreativiteten, at fritid og unges job, som er en dannelse til fremtiden, ikke kan få plads i hverdagen, at forældre har dårlig samvittighed, fordi job og samfund tager deres tid, og kompenserer ved at lade børnene bestemme dagsordenen, og det mærkes i skolen.

Dedikeret til jobbet som lærer, en ildsjæl, en opgave -nu en afslutning. Jeg må erkende, at jeg ikke længere kan give krop og sjæl til mit job. Med stækkede vinger, kan jeg ikke flyve.  Det gør ondt, at se de unge mennesker blive hvirvlet ind i et spind af samfundets tiltag, og være er en del af det. Til sommer fører jeg mine sidste 9. klasser op til afgangsprøve.

Da jeg blev lærer var det med det ønske, at give de unge mennesker mod på livet, at vise dem en vej, at de hver især er et unikt væsen. Det at blive set, hørt, og forstået i skolen er så forbistret vigtigt, og det er der så lidt plads til nu, tests, karakter, eksamen, uddannelse fylder mere. Der var plads før reform, arbejdstidsaftale og stræben efter at komme frem på verdensranglisten. Kreativiteten er døende og med den, den gode undervisning, den autentiske lærer og ildsjælene.

Vi blev snydt, eleverne bliver snydt og vi er med til det. Beklager, det vil jeg ikke mere – måske vender jeg tilbage til undervisningen- hvem ved hvad fremtiden byder. Lige nu skal jeg have benene på jorden og hovedet op.