Så kom vi da så langt- og det er tilbage igen

En god bekendt af mig har stillet mig nogle spørgsmål om vores rejse gennem reformen og lov 409. Hun har lavet sin eksamensopgave om netop dette – hun skrev følgende til mig for et stykke tid siden.

Hej Gina. Jeg er gået i gang med en kommunum – en kommunal uddannelse på akademiniveau. Jeg arbejder på en eksamensopgave, som skal handle om noget fra min egen arbejdsplads. Jeg har valgt at skrive om lockouten i 2013 og den efterfølgende Lov 409 – og hvad den måske/måske ikke har betydet for lærernes trivsel og motivation. Jeg arbejder på et spørgeskema, som skal sendes ud til lærerne på skolen, og i næste uge har jeg aftalt et interview med xxxxxxxx  Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig, hvis du har tid og lyst til at svare på et par spørgsmål omkring emnet. Hvis du har, vil jeg gerne maile dem til dig og have dine svar på mail, hvis det er OK med dig.

Jeg sagde selvfølgelig ja, brænder jo for retfærdigheden.
Nu er opgaven færdig, afleveret og forsvaret, det gav et 10-tal, sådan.
Jeg mener, den er vigtig at få ud i æteren, så andre har mulighed for at læse den, da den er yderst kompetent og gennemarbejdet. Linda mente også det var  en god ide.
Opgaven viser et godt billede af hvad Lov 409 / reform og lockout har betydet for folkeskolen og lærerne.
Tak Linda fordi jeg har fået lov at lægge den ud på min blog.
Fig. i opgaven er ikke kommet med, men opgaven i sig taler sit tydelige sprog.

Eksamensopgave

Indledning

Jeg arbejder som skolesekretær på en folkeskole i Mariagerfjord Kommune. Skolen er en overbygningsskole for elever i 7. til 9. klasse, og det har den været siden en større skolestrukturændring i kommunen i år 2012. Fra dette skoleår 2017-2018 er kommunens 10. klassecenter lagt ind under overbygningsskolen. Vi fungerer i det daglige på 2 matrikler og er udadtil 2 enheder, men indadtil er vi 1 enhed med fælles ledelse. Skolen hedder nu Søndre Skole og MF10 .
Jeg har været skolesekretær siden 1/10-2007, hvor jeg begyndte på den daværende Nordre Skole. Denne skole blev nedlagt i forbindelse med den nævnte skolestrukturændring, og jeg fik job på kommunens nye overbygningsskole, hvor jeg har været siden 1/8 2012.
Da jeg var på Nordre Skole, var jeg den eneste sekretær på skolen. På Søndre Skole var jeg også den eneste sekretær, dog blev der ansat en kontorelev. Jeg har altid set de forskellige personalegrupper: lærere, teknisk service, rengøring og pædagoger som mine ligestillede kolleger, for selv om vi udfører helt forskellige opgaver på skolen, er vi dog fælles om én ting – nemlig kerneopgaven, som på vores skole handler om, at alle elever lærer mest muligt og udvikler sig både fagligt og personligt.
I mit første skoleår på den nye overbygningsskole skulle der forhandles overenskomster for lærerne. Forhandlingerne gik i hårdknude og endte i en 25 dages lockout af alle overenskomstansatte lærere i den danske folkeskole. En lockout, der blev afsluttet via et regeringsindgreb og Lov 409, der siden har defineret lærernes arbejdstidsregler.
Jeg fulgte naturligvis hele forløbet under lockouten, som påvirkede alle lærerne meget. Og jeg har fulgt med i tiden efter regeringsindgrebet og Lov 409, der ændrer forholdsvis meget på den måde, lærernes arbejdstid bliver opgjort på. Herudover medfører Lov 409 også et krav om tilstedeværelse på arbejdspladsen i den fulde arbejdstid. Man talte dengang om, at lærerne nu skulle ”normaliseres”.
Det er mit indtryk, at lockouten, regeringsindgrebet og Lov 409 har fyldt og stadig fylder rigtig meget i mine lærerkollegers liv. Før lov 409 var de i princippet altid på arbejde, forældrene kunne ringe om aftenen, og elevernes opgaver kunne rettes i weekenden. Sådan er det ikke mere. Lærerne har fri, når de går hjem. Men de virker mere pressede end før Lov 409, og de har brændende ønsket sig en ny arbejdstidsaftale. Lærerne løfter en stor del af kerneopgaven på skolen, og jeg har derfor valgt dem og Lov 409 som emne for min projektopgave.

Problemformulering

Jeg vil undersøge, hvordan lockouten i 2013 og det efterfølgende lovindgreb med Lov 409 har påvirket lærernes arbejdsmiljø og motivation.
⦁ I hvilken grad har det påvirket lærernes trivsel og motivation, at deres arbejdstid blev bestemt via et regeringsindgreb og en lov?
⦁ Hvordan føler lærerne sammenhængen er mellem: deres faglighed, krav til undervisning og muligheden for at leve op til disse krav?
⦁ Hvor er lærerne i dag i forhold til de ændringer, Lov 409 medfører for deres måde at arbejde på?

Metodeafsnit

For at få besvaret mine spørgsmål i problemformuleringen har jeg valgt at gøre brug af metodetriangulering. Jeg har lavet en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema til mine lærerkolleger på skolen (respondenterne). Samtidig har jeg brugt den kvalitative undersøgelsesform til enkeltinterviews.
Spørgeskema
Min population i spørgeskemaundersøgelsen er mine lærerkolleger. Jeg har valgt at sende ud til dem alle, og det er 39 stk. – altså en totalundersøgelse af min population. Spørgeskemaet består af 21 spørgsmål, hvoraf de første 4 spørgsmål er baggrundsvariabler. Spørgsmålene er grupperet i 2 hovedgrupper, og spørgeskemaet er anonymt (bilag 1).
Spørgsmålene er en blanding af primært lukkede og halvåbne spørgsmål, der alle skal besvares for at komme videre i skemaet. 2 af spørgsmålene er åbne – det ene skal besvares, det andet er frivilligt. Jeg har helt bevidst valgt ikke at have for mange åbne spørgsmål, da det er mere tidskrævende for respondenterne at besvare, og jeg ved, at lærerne har travlt. Jeg håber på den måde at undgå, at for mange ”står af” spørgeskemaet undervejs.
Jeg har brugt SurveyXact til spørgeskemaet, da min kommune har købt adgang til programmet.
Bortfaldsanalyse
Spørgeskemaet er udsendt til 39 respondenter. Rigtig mange svarede den første dag. Efter 5 dage var svarprocenten på 69. Jeg sendte en reminder ud og gav dem 3 dage mere at svare i. Herefter lukkede jeg spørgeskemaet.
Ved luk var svarprocenten kommet op på 92%, hvilket giver et ekstern bortfald på 8%. Kun en enkelt stoppede undervejs, så det interne bortfald er 2,5%. Der blev stoppet ved det åbne spørgsmål, der skulle besvares.
Jeg har lavet min baggrundsvariabel på alder, så de 4 alderskategorier er nogenlunde ligeligt fordelt på antal personer. Da jeg rykkede for svar, kunne jeg se, at det primært var den unge kategori, der ikke havde svaret. Det kan skyldes manglende overskud, at de ikke synes, det er så vigtigt, glemsomhed – heldigvis hjalp det med en rykker, så svarprocenten nu er fint fordelt i de 4 aldersgrupper.
Jeg er meget tilfreds med min svarprocent.
Interviews
Da jeg havde fået ideen til dette emne, lavede jeg et impulsivt researchinterview med en af mine kolleger, der tilfældigt kom ind på mit kontor. Jeg havde ikke planlagt spørgsmål. Jeg fortalte om min ide og spurgte, hvad hun mente om det, og hendes svar bekræftede mig i, at det skulle være mit emne.
Herudover har jeg valgt at lave interviews med yderligere 2 informanter: Formanden for Mariagerfjord Lærerkreds (informant A) og en tidligere lærerkollega (informant B). Det første er afholdt på informantens kontor som et semistruktureret enkeltinterview. Jeg havde forinden interviewet lavet en interviewguide, som blev mailet til informanten (bilag 2). Det andet foregik via mail som et struktureret interview (bilag 3). Denne fremgangsmåde valgte jeg, da informanten bor et stykke væk, og via mit kendskab til informanten vurderede jeg, at det var en god metode til dette interview. Begge interviews er tidsmæssigt gennemført sideløbende med spøgeskemaundersøgelsen.
Validitet
Jeg vurderer, at min indsamlede empiri er tilstrækkelig og gyldig. Via min metodetriangulering har jeg sikret, at jeg har fået tilstrækkeligt med data til at besvare min problemformulering og kunne konkludere herpå. Fordelingen blandt respondenterne er jævn og repræsentativ, og svarprocenten er høj.
Reliabilitet
Da mit spørgeskema er anonymt, mener jeg, at min indsamlede empiri herfra er pålidelig. Ingen behøver frygte, at ledelsen efterfølgende konfronterer dem med deres svar. Jeg er overrasket over omfanget af uddybende kommentarer i de åbne spørgsmål. Det virker som ærlig og seriøs refleksion fra respondenterne, og jeg mener bestemt, det er brugbart i min analyse.
Jeg har optaget mit interview med lærerkredsformanden og efterfølgende gennemlyttet det flere gange. Jeg har transskriberet de citater, som jeg finder vigtige og anvendelige for besvarelsen af problemformuleringen og anvendt dem i min analyse. Jeg er opmærksom på, at lærerkredsformanden er sat i verden blandt andet for at varetage lærernes ve og vel. Men hun kan bibringe opgaven viden, som bygger på kontakt med en langt større gruppe af lærere end blot mine respondenter, og derfor mener jeg, at interviewet er relevant og pålideligt.

Metodekritik
For at blive ”klædt ordentligt på” og kunne stille, præcise, relevante og rigtige spørgsmål både i spørgeskema og interviews mødtes jeg med vores tillidsmand på skolen. Jeg blev opdateret på facts blandt andet i forhold til, hvordan der blev forhandlet akkorder på lærernes opgaver før Lov 409, og hvordan deres opgaveoversigter var udarbejdet før kontra nu. Dette var nyttigt i forhold til formulering af mine spørgsmål.
Inden spørgeskemaet blev udsendt, fik jeg en sekretærkollega på en anden skole i kommunen til at lave pilottest på det. Både for at sikre mig, at det var rigtigt oprettet, men også for at få feedback på spørgsmålene og svarmulighederne. Jeg ændrede svarmulighederne i en del af de halvåbne spørgsmål fra 5 til 4, så det ikke var muligt at vælge ”den gyldne middelvej”. Og jeg omformulerede et par spørgsmål for at undgå, at de blev for ledende.
Jeg mener, at mit interview med formanden for Mariagerfjord Lærerkreds er yderst relevant i forhold til opgavens indhold trods det, at hun er lærernes talsmand.
Jeg havde en klar fornemmelse af, at min tidligere kollega informant B var negativt stemt overfor Lov 409 og dens virkninger, og det fik jeg til fulde bekræftet. Havde jeg kunnet finde en tidligere lærer på skolen, der var positivt stemt, ville det være relevant at lave et interview med vedkommende – men det var ikke en mulighed. I stedet har jeg i spørgeskemaet forsøgt at få mine kolleger sporet ind på, at der også kan være noget godt gemt i Lov 409 og givet mulighed for at reflektere over det i de åbne spørgsmål.
Teori
Maslows behovsteori og Herzbergs motivationsteori
Den mest kendte behovsteoretiker er Abraham Maslow. Maslow er ophavsmand til behovspyramiden, som er en hierarkisk ordnet model over menneskets behov. Behovspyramiden skal forstås sådan, at de mest dominerende behov findes nederst i pyramiden, og mennesket bevæger sig nedefra og opad i pyramiden. Når et behov er opfyldt, bevæger vi os op på næste niveau. Maslows pyramide er udarbejdet i 1940’erne, og bliver af nogle i dag betragtet som en lidt gammeldags måde at anskue tingene på. Maslow selv erkender, at hans behovsteori ikke er en endegyldig sandhed – han mener dog, at den rammer noget, der er fælles for rigtig mange mennesker. (Fjordbak, 2016, s.125-128)
Herzberg er en amerikansk arbejdspsykolog, der især er kendt for sin to-faktorteori fra 1959. Herzberg mener, at der findes to forskellige typer motivationsfaktorer: vedligeholdelsesfaktorer og de egentlige motivationsfaktorer. Herzberg siger, at hvis vedligeholdelsesfaktorerne ikke er opfyldt, vil det medføre utilfredshed hos medarbejderne. Men egentlig tilfredshed opnår vi kun ved hjælp af motivationsfaktorerne. (Op.sit. s.128-129; Revsbech, 2016, s.301-302)
Jeg mener, teorierne er relevante for min opgave, da jeg blandt andet skal undersøge trivsel og motivation.
De 2 teorier og deres indhold ses i figuren:

Fig. 3.6 Sammenhænge mellem Maslows behovspyramide og Herzbergs motivationsteori. (itrojka, 2018)

De seks guldkorn og krav-kontrol-modellen
Forskning viser, at der særligt er seks dimensioner, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø – kaldet de seks guldkorn:
⦁ Mening i arbejdet
⦁ Indflydelse
⦁ Belønning
⦁ Forudsigelighed
⦁ Social støtte
⦁ Krav
De seks guldkorn har alle betydning for arbejdet og arbejdsmiljøet. Det siges om de første fem guldkorn, at dem kan vi ikke få for meget af – anderledes forholder det sig med nummer seks: krav. En forudsætning for at trives i arbejdet er, at du oplever balance mellem de krav, der stilles og de ressourcer, du har til rådighed. (Fjordbak, 2016, s.244-246)
Den amerikanske arbejdsmiljøforsker Robert Karasek udviklede i 1979 Krav-kontrol-modellen. Modellen handler først og fremmest om guldkornene krav og indflydelse og deres indbyrdes sammenhæng. Modellen ser således ud:
(Figur 8.1 Krav-kontrol-modellen, Op.cit., s.246)

Krav-kontrol-modellen består af 2 dimensioner: krav er de belastninger og udfordringer, du står overfor i arbejdet. Kontrol er den grad af indflydelse, du har på arbejdet og den grad af kompetencer, du besidder. Forholdet mellem de 2 ting afgør, om du trives eller bliver stresset. Modellen viser, at du ikke nødvendigvis bliver stresset af høje krav. Hvis du samtidig oplever en høj grad af kontrol, kan det føre til aktivitet og arbejdsglæde. Modsat kan høje krav og en lav grad af kontrol føre til belastning og stress.
Krav-kontrol-modellens styrke er, at den fastholder fokus på arbejdsbetingelserne og lægger op til, at man forholder sig kritisk til de vilkår, man har for at udføre sit arbejde. Modellen er dog også blevet kritiseret – blandt andet for at mangle en subjektiv dimension. (Op.sit. s.246-248).
Jeg mener, krav-kontrol-modellen og de 6 guldkorn er relevante i min analyse både i forhold til arbejdsmiljø og sammenhængen mellem krav og muligheden for at leve op til dem.

Herold Leavitt og diamantmodellen
Leavitt er en amerikansk organisationsforsker og professor og ophavsmand til Leavitts udvidede diamantmodel fra 1978. Leavitt mener, at organisationen er en levende organisme, som skal ses i samspil med omverdenen. Ændringer i omverdenen vil – alt andet lige – medføre ændringer i organisationen.
Det centrale i diamantmodellen er, at ”alt afhænger af alt”. Hvis du ændrer på en af de variable i modellen, skal du være opmærksom på, hvilken betydning, det vil have for de øvrige variabler. (Revsbech, 2016 s.148-149¸ net2change B, 2018)
Leavitts diamantmodel ses her:

Lov 409 er en lovændring fra omverdenen, der påvirker skolen som organisation, og derfor synes jeg, Leavitts model er relevant at anvende i besvarelsen af problemformuleringen.
Dataindsamling/empiri og analyse
I hvilken grad har det påvirket lærernes trivsel og motivation, at deres arbejdstid blev bestemt via et regeringsindgreb og en lov?

Forud for lockouten af skolelærerne i 2013 var et forløb med overenskomstforhandlinger, helt som normalt. Og så alligevel ikke – for folkeskolen skulle reformeres, og det skulle den blandt andet via en længere skoledag og mere undervisning.
Jeg har gjort brug af en univariat analyse. Når jeg i nogle af mine spørgsmål har valgt at fokusere på det faktum, at lærernes arbejdstid er bestemt ved et regeringsindgreb og en lov, skyldes det blandt andet, der er meget fokus på, at ”det hele var aftalt spil”. Lærerne skulle betale for folkeskolereformen, siges der.
”Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft”, siger Kristian Thulesen Dahl til denne bog. (Mathiasen, 2017, s.162)

Når vi snakker om aftalt spil, så har det forholdsvis stor betydning for lærernes motivation, som det ses af dette svar:
Det har været fremme i medierne, at lockouten og regeringsindgrebet i 2013 tilsyneladende var aftalt spil. Har det betydning for din motivation?
Har du følt, at lærernes forberedelsestid skulle være med til at betale for en folkeskolereform?

Lærerne føler i meget høj grad, at de har været med til at betale for folkeskolereformen med deres forberedelsestid.
Kigger vi på, hvilken betydning det har for trivsel og motivation, så får vi følgende billede:
Din arbejdstid er bestemt ved lov og ikke ved overenskomst. Har det betydning for din motivation i jobbet:

Har det betydning for din trivsel i jobbet?

Næsten halvdelen svarer, at det i høj eller middel grad har betydning for deres motivation i jobbet, og endnu værre er det med betydning for trivslen i jobbet – her svarer 69% at det i høj eller middel grad har for betydning for deres trivsel i jobbet.
Kobler vi dette med nogle af de svar, lærerne har givet på, hvordan de oplever regeringsindgrebet og Lov 409 i forhold til deres profession, tegner der sig et billede af en gruppe, der føler sig meget hårdt ramt på både vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer, som vi kender fra Herzbergs teori:
⦁ Vi har alt for travlt. Der mangler tillid og anerkendelse af vores profession
⦁ Mistet integritet, mistænkeliggørelse, mistillid, degradering til lønslave, latterliggørelse og mistet anseelse
⦁ Lærerne blev talt ned i pressen; lærerne er dovne, lærerne har ferie hele tiden. Metodefrihed og frihed til at forberede, når der er overskud og idemylder i hovedet findes ikke mere
⦁ Mindre forberedelse, mindre indflydelse, mindre meningsfuldhed, større afstandtagen til arbejdet, mindre stolthed og glæde ved min egen undervisning
⦁ Mistet tillid mellem lærere og ledelse
⦁ Det omgivende samfund mente åbenbart, at vi lærere var dovne, og at vi ikke fortjener at have arbejdsvilkår som alle andre. Det er utroligt sårende, da jeg mener, vi virkelig gør et stort og vigtigt arbejde. (spørgeskemaundersøgelse, bilag 1)
Det er altså både de faktorer, der skaber egentlig tilfredshed i arbejdet såsom anerkendelse, status og selve arbejdet, og de faktorer, der skal være i orden for at undgå utilfredshed såsom forholdet til leder, og sundhed/trivsel, der er påvirket. Dog med en overvægt på motivationsfaktorerne. (Fjordbak, 2016 s. 128). Sammenholder vi med Maslows behovspyramide er lærerne ramt på ”egobehovet”. Maslow siger, at når de første 3 behov er dækket, vil vi som menneske respekteres og anerkendes. Hvis vi mødes med anerkendelse og respekt, vil vi føle os stærke og værdifulde og bliver i stand til at håndtere tilværelsen. Hvis vi ikke føler os respekterede og anerkendte, vil vores selvfølelse være mangelfuld. (Op.cit, s.126-127). Jeg synes, det fremgår meget tydeligt, at både trivsel, motivation og selvfølelsen er påvirket i høj grad, og udpluk af et citat fra spørgeskemaet indrammer det meget godt:
”Mht motivationen er den jo en svær størrelse, fordi man arbejder med mennesker. Jeg er altid motiveret, når jeg sidder med opgaven. Det er mere den grundlæggende følelse af mistillid fra min arbejdsgiver, der gør det svært at bevare optimismen…og så kan man sige nok så mange gange, at man påskønner os og ved, hvor dygtige og professionelle vi er. For mig er det efterhånden – og desværre – bare varm luft. Så i bund og grund handler det for mig om tid, tillid, respekt og hjertevarme”.

Betragter jeg Lov 409 i forhold til Leavitts udvidede diamantmodel, har vi at gøre med en ændring fra omverdenen, der har haft stor indflydelse på de 4 andre variabler i modellen:
Teknologi: Efter Lov 409 foregår al forberedelse og efterbehandling på skolen. Det betød, at der skulle indrettes lærerarbejdspladser på skolen til alle lærerne, og de skulle vænne sig til at arbejde koncentreret i et stort rum med mange kolleger omkring sig. Disciplin og aftaler omkring ro og orden i rummet skulle opøves. Herudover er der kommet mange flere lovpligtige test af eleverne, som de skal gennemføre og forholde sig til, der er kommet nye fælles mål for fagene og nye systemer, der skal sammenholde det hele, og som lærerne skal bruge tid på at sætte sig ind i og anvende i det daglige.
Struktur: Beskrives som de rammer organisationen arbejder ud fra. Det kan være organisationsplaner, stillingsbeskrivelser og arbejdsinstruktioner. I dette tilfælde er det lærernes opgaveoversigter, der er blevet påvirket. Nu bliver lærernes arbejdstid opgjort én gang om året, og de kan ikke ud fra deres årsplan se hvor lang tid, der er afsat til de forskellige opgaver.
Opgave: Største forandring i opgaver er, at lærerne har fået flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse og efterbehandling.
Aktører: Er medarbejderne i organisationen – i min analyse lærerne, som ændringen fra omverdenen er møntet på og som rammer dem hårdt.
Som nævnt i teoriafsnittet siger Leavitt, at ”alt afhænger af alt”, og pilene i modellen skal illustrere, at ved en ændring i en af variablerne, skal vi huske at tage hensyn til, hvad den medfører af ændringer i de øvrige variabler. Efter min mening er der ikke tvivl om, at hensigten med Lov 409 var at få skabt ændringer i lærernes måde at arbejde på. Jeg kan dog godt være i tvivl om, om lovgivningsmagten bag indgrebet og lov 409 havde forudset den store betydning, det har haft for lærernes arbejdsmiljø, trivsel og motivation. Som informant A siger på et tidspunkt i interviewet:
”Det tror jeg, det er New Public Management i sin grundform – det er value for money – hvor meget kan jeg presse folk – det er bare ikke særligt motiverende, og det er ikke særlig godt for den måde, en skole fungerer bedst på.”
Og det er jeg faktisk ret enig med hende i.
En af respondenterne siger det sådan her: ”Regeringen havde en politisk agenda, som de bare ville have igennem, og de var fuldstændig ligeglade med den skade, det forvoldte. Nogen har lavet en lov, uden at forstå hvilke konsekvenser det har.”

Hvordan føler lærerne sammenhængen er mellem: deres faglighed, krav til undervisning og muligheden for at leve op til disse krav?

En forudsætning for at trives i arbejdet er, at du oplever balance mellem de krav, der stilles og de ressourcer, du har til rådighed. Ressourcer skal forstås bredt og kan være f.eks. tid, metoder og kompetencer, og det vil være individ- og situationsbestemt. (Fjordbak, 2016, s.245)
Krav indgår som et af de seks guldkorn, der har betydning for et godt arbejdsmiljø. I den kvantitative undersøgelse, har jeg spurgt, om lærerne føler, de har den fornødne tid til at udføre deres opgaver optimalt:

20% svarer slet ikke og 43% svarer i lav grad – det er altså 63% af lærerne, der oplever stor ubalance mellem krav og ressourcer i forhold til fornøden tid til at udføre sine opgaver optimalt.

Samtidig har jeg spurgt, om lærerne føler, de har tid nok til forberedelse/efterbehandling kontra tid til undervisning:
Igen svarer 20% slet ikke og 51% svarer i lav grad. Her er det 71% af lærerne, der føler sig kraftigt presset på tid til forberedelse/efterbe-handling i forhold til den tid, der anvendes til undervisning.

Det vil være nærliggende herefter at kigge på, hvordan det står til med lærernes stressniveau. Jeg har spurgt: Har du følt dig stresset på arbejde indenfor det seneste år:

20% svarer, at de meget ofte har følt sig stresset, 57% svarer, at der har de jævnligt – altså igen en forholdsvis høj procent af medarbejdere, der ofte føler stress på deres arbejde.

Hvis jeg sammenholder svarene med den krav-kontrol-model, som Karasek udviklede i 1979, og som er vist i teoriafsnittet, giver det god mening. Karasek siger, at du som medarbejder godt kan tåle høje krav, hvis du samtidig oplever en høj grad af kontrol. Ja det kan ligefrem føre til arbejdsglæde og aktivitet at have det sådan. Men respondenterne oplever ikke en høj grad af kontrol. Og ifølge modellen forholder det sig modsat med høje krav og en lav grad af kontrol. En naturlig følge af denne kombination vil være belastning og stress – præcis som det tyder på i respondenternes svar.
Jeg spurgte min informant B om følgende:
Hvordan oplevede du muligheden for at leve op til de krav, som du selv og omverdenen stillede til dig som lærer? Flere undervisningstimer og mindre forberedelse – hvad gjorde det ved dig og ved dit job?
Uddrag af hendes svar:
”…altså igen mangel på kvalitetsforberedelse. Indrømmer at det første år snød jeg og brugte tid hjemme. Det holdt jeg op med, fordi hvis jeg gør det, arbejder jeg gratis, og det var ikke kollegialt. Resultatet blev til sidst, at jeg blev stresset og syg. Tabte flere kilo og svævede 2 meter over jorden. Mistede lysten til at undervise og valgte til sidst at sige frivilligt op”

Krav-kontrol-modellen er senere blevet udbygget med tilføjelse af en tredje dimension, nemlig social støtte. Høj grad af social støtte reducerer risikoen for stress, mens mangel på støtte forøger stressrisikoen. (Fjordbak, 2016, s.247)
Social støtte indgår også selvstændigt som nummer 5 af de 6 guldkorn. Social støtte handler om, at man får den hjælp og støtte fra kolleger og nærmeste leder, som man har brug for – når man har brug for den. (Ibid, s.245). Dette har jeg ikke spurgt ind til i den kvantitative undersøgelse men drøftede det i stedet med informant A. Hun siger følgende:
”Der bliver indført meget ny teknologi og så er det sådan, at nogle af de ting, det er ikke noget, man lærer på seminariet, så når der kommer unge lærere ud, så får de bare at vide, jamen du må prøve at hænge på og du må få den, du sidder ved siden af i forberedelsesrummet til at hjælpe dig lidt. Dér er der for mig at se et dilemmafyldt farvand i forhold til, at ledelserne ikke har blik for, at den kultur er der ikke mere. I ”gamle dage” da havde vi tid til, når der kom en ny kollega, at sætte os ned og sige, nu skal du se her. Den kultur, den er jo næsten ikke til stede. Det der 1 til 1 mentorstøtte, vi havde i gamle dage, det oplever jeg, det eksisterer ikke derude”.
Hun oplever altså en negativ udvikling i overskuddet til og muligheden for at yde kollegahjælp. Jeg tror, det er rigtigt. Ikke fordi lærerne generelt er blevet et mere asocialt folkefærd, men fordi deres overskud til at hjælpe en kollega aftager proportionalt med at deres følelse af forøget arbejdspres stiger. En af respondenterne udtrykker det således: ”lærerne løber så stærkt, at de er pressede også på overskud”.
Det har været nævnt, at flere og flere lærere vælger at gå på deltid for at få tingene til at hænge sammen. Informant A siger følgende:
”Det er næsten en naturlov, når nogen har været på barsel, at de så ringer her og spørger: hvor mange uger skal jeg gemme, for at jeg kan have drypvis barsel et helt år. Det er det, vi kalder arbejdsrelateret fravær. Der er nogle ordninger, som blev brugt tidligere, men ikke blev brugt i det omfang, som ses nu.”
Jeg spurgte mine respondenter:
Arbejder du fuldtid eller deltid?

Er lov 409 en medvirkende årsag til at du arbejder deltid?

71% af respondenterne på deltid angiver, at Lov 409 er en medvirkende årsag til deres deltidsarbejde (som kan være både ”drypvis barsel” men også almindeligt nedsat timetal.) Det bekræfter, at snakken om nedsat tid for at få tingene til at hænge sammen holder.
Et øget sygefravær er også blevet nævnt som følge af Lov 409. Jeg spurgte informant A om lærerkredsens oplevelse af det:
Vi så en voldsom stigning i sygefraværet efter 2013, og så er det langsomt begyndt at falde igen. Men det er det af flere årsager, tænker vi, uden vi har noget belæg for det, for så skal man have noget statistik at hænge det op på. Men når vi snakker med vores TR’er, så er det vores fornemmelse, at der er en voldsom stigning i folk, der er gået på nedsat tid – og det er det, vi kalder for arbejdsrelateret fravær.
Omkring sygefravær skiller min arbejdsplads sig positivt ud. I vores nyeste kvalitetsrapport fremgår det, at vores sygefravær 2016/2017 lå på 2,8%. Til sammenligning var tallet tilsvarende 4,3% for hele kommunen (Bilag 4). Det kan selvfølgelig dække over, at nogle kommer på arbejde, når de burde blive hjemme, men det er der ikke plads til at gå dybere ind i her – jeg kan blot konstatere, at tallet er forholdsvis lavt.

Ud af alle de forskellige svar kan jeg udlede, at lærerne meget ofte føler sig pressede i hverdagen. Sammenhængen mellem krav og deres følelse af muligheden for at leve op til dem er ikke særlig god. Hvad der også springer mig i øjnene i forhold til et godt arbejdsmiljø, er svaret på, om lærerne oplever at have dårlig samvittighed overfor eleverne på grund af manglende tid:

Hos 51% fylder det en del i bevidstheden og 46% tænker over det ind imellem. Det synes jeg maner til eftertanke.

Hvor er lærerne i dag i forhold til de ændringer, Lov 409 medfører for deres måde at arbejde på?
Som nævnt tidligere under Leavitts model var nogle af ændringerne i lov 409 krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden samt ændring af opgørelse af arbejdstid til en årsnorm.
Jeg har spurgt respondenterne: Giver din opgaveoversigt dig et klart billede af, hvad der forventes af dig det kommende skoleår?
Lidt mere end 75% af respondenterne, svarer nej. Det er en stor gruppe, der ikke har et klart billede af, hvad der ligger af forventning til udførelsen af de opgaver, der fremgår af opgaveoversigten.

Jeg spurgte informant B, om opgaveoversigten var et brugbart redskab til at skabe overblik og klarhed over, hvad der forventes det kommende skoleår? Hun svarede: ”I min opgaveoversigt var det ikke synligt, hvad de forskellige timer var afsat til, det måtte vi ikke se… Meget stressende”.
Tidligere var opgaveoversigten udspecificeret med afsat timetal til de enkelte opgaver og en beskrivelse af, hvad der lå i opgaven. Savner du det i den nuværende opgaveoversigt? spurgte jeg respondenterne.

Det taler sit tydelige sprog. Kigger vi op i teorien og de 6 guldkorn, er forudsigelighed nummer 4. Forudsigelighed defineres som, at man får de relevante informationer på de rigtige tidspunkter, så ængstelse og uvished undgås (Fjordbak, 2016, s.245).
Jeg talte med informant A om dette, og hun siger blandt andet:
Så er der nogen, der er begyndt at lave beskrivelser – men problemet er jo, at når du ikke ved, hvor meget tid, du har til opgaven, så er det ugennemskueligt, fordi hvis man bare tager de gamle akkordaftaler, og du havde 30 timer til opgaven, så står der lige pludselig de samme ting, men du har kun 10 timer nu. Og det der så er mest grotesk for mig i forhold til snakken om gennemsigtighed og det, der er mest ubehageligt, det er jo, at de fleste ledelser, der sidder og laver denne her planlægning, de har i virkeligheden alle de tal inde bag ved, fordi ellers kan de ikke finde ud af, om det går op. Så de sidder og arbejde med de her tal – de vil bare ikke synliggøre tallene for dem, der skal arbejde efter dem – og det virker jo fuldstændig (pause) ..ja og hvorfor må folk så ikke vide, om jeg får 5 eller 10 timer til opgaven – det forstår jeg ikke.”

Der er også nogle bemærkninger i de åbne spørgsmål:
⦁ Det er uigennemskueligt hvor mange timer, der er til de forskellige opgaver. Deraf utryghed.
⦁ Arbejdsopgaverne er ALDRIG jævnt fordelt over året, og der vil derfor være tidspunkter, hvor man naturligt er nødsaget til at arbejde mere. Men årsnormen fjerner jo nærmest muligheden for at blive kompenseret for den gene, det kan være.
⦁ Jeg oplever, at der kommer lidt mere ind hvert år på vores opgaveoversigter. Det første år kunne man ikke rigtig mærke det, men nu på 4. år er det meget mærkbart, at vi skal løse utroligt mange flere opgaver inden for samme tidsramme.
Ud af svarene kan jeg udlede, at lærerne ønsker noget mere tydelighed i deres opgaveoversigt. Alle på nær en enkelt savner en udspecificering med afsat timetal, og ord som ”utryghed”, ”meget stressende” og ”manglende indblik i arbejdstiden” bruges til at beskrive den nuværende opgaveoversigt.
Så er der ændringen med tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden. For at finde ud af, hvor lærerne er i dag i forhold til den ændring, har jeg spurgt om følgende:

Lov 409 betyder, at du har fri, når du går hjem. Hele din arbejdstid afvikles på skolen. Hvad mener du om det? (Vælg det udsagn, der passer bedst)

43% savner fleksibilitet eller vil hellere selv bestemme, 40% synes, det er en lettelse at have fri, når man har fri. Så her er respondenterne lidt mere delte end i de tidligere svar. Det er også en af de ting, der er knyttet en del kommentarer til i de åbne spørgsmål. Jeg har valgt nogle af dem ud her, der både er positive og negative:
⦁ Det har givet bedre mulighed for at adskille arbejde og privatliv
⦁ Det er rart at arbejdstiden er bundet på skolen. Sådan har jeg altid arbejdet, og det er dejligt nu at have kollegaer ved hånden.
⦁ Der er helt klart nogle fordele ved at have fri, når man har fri. Men fik jeg muligheden ville jeg nok alligevel arbejde mere hjemme – i hvert fald i perioder. Det ville være rart med mere frihed til at planlægge selv.
⦁ Det er dejligt at have fri, når man går hjem – men vi arbejder med mennesker, og når de unge mennesker har ondt i livet, kan man ikke altid holde fri fra det, selv om man er hjemme.
⦁ Jeg ville sætte pris på større fleksibilitet, men jeg ville lægge den største del af min arbejdstid på skolen.
⦁ Jeg ville ikke genoprette mit hjemmekontor, og jeg ville ikke begynde at arbejde lige så meget som før Lov 409.
⦁ Jeg vil ALTID tilvælge muligheden for selv at bestemme

Der er flere bemærkninger omkring emnet, men sammenfatter jeg essensen, er der et stort ønske om større fleksibilitet og muligheden for selv at kunne vælge til og fra i forhold til at arbejde hjemme.
Det er guldkorn nummer 2 Indflydelse, som er i spil her. Indflydelse handler om muligheden for selv at bestemme i dagligdagen og om at kunne påvirke sin arbejdssituation, fx arbejdstid og pauser (Fjordbak, 2016, s.245). Og det er der sket en stor indskrænkning i med Lov 409.
Konklusion
Det har været meget spændende og tankevækkende at forsøge at løfte sløret og kigge ind bag lærernes arbejdsmiljø, motivation og trivsel.
Jeg ser en gruppe af mennesker, der føler sig meget hårdt ramt på sin profession. Ord som mistillid, overgreb, manglende anerkendelse, mistet faglig stolthed og latterliggørelse bliver nævnt mange gange, når lærerne skal beskrive, hvordan de har oplevet regeringsindgrebet og Lov 409. Det har haft en negativ påvirkning for både motivation og trivsel. 77% har meget ofte eller jævnligt følt sig stresset indenfor det seneste år, og jeg ser en stor ubalance i forholdet mellem de stillede krav, og lærernes følelse af muligheden for at leve op til dem – en negativ udvikling for arbejdsmiljøet.
Jeg ser også et generelt billede af, at lærerne savner en større frihed og mulighed for selv at vælge, hvor og hvornår de forbereder sig. Og så savner de stort set alle sammen tid til forberedelse og efterbehandling. De synes, de har været med til at betale for folkeskolereformen via en del flere undervisningstimer og mindre tid til at lave spændende og ordentlig undervisning. Og det går også ud over eleverne, der får dårligere undervisning. Ord som fabriksmentalitet og fabriksarbejde bliver nævnt, og det er ikke særligt positivt, når vi arbejder med mennesker.
Lockouten, regeringsindgrebet og Lov 409 har altså haft en meget stor betydning og fylder stadig meget i lærernes bevidsthed. De tænker jævnligt over det, og de giver udtryk for, at de ikke synes, de kan levere et ordentligt stykke arbejde længere. De er præget af dårlig samvittighed overfor eleverne, og hele 51% svarer, at det fylder en del i deres bevidsthed – 46% tænker over det ind imellem. Det er meget, og det kan ikke være særlig sundt. Som en af respondenterne skriver: ”Jeg skal hele tiden gå på kompromis med mig selv i forhold til, hvad der ville være godt/lærerigt for eleverne, og hvad der er tid til at forberede”.
Jeg vil gerne afrunde min konklusion med noget, informant A sagde. Jeg synes, det er ”spot on”:
”Det der med at det er en lov og ikke et forhandlingsresultat – det er jo det, som altid er i forhold til aftaler, at hvis noget er en aftale, så er vi forpligtet begge to. Hvis jeg dikterer dig noget – så er det kun mig, der er forpligtet. Så gør du det, du bliver dikteret. Arbejdsgiverne har haft mulighed for – ved regeringens hjælp – at diktere os denne her måde at arbejde på. Og det gør jo, at folk de klapper hælene sammen og arbejder på den måde. Men noget af arbejdsglæden og noget af det at ta’ ansvar for, at det er sådan her, det er – det oplever jeg, at der er mange, der frasiger sig. ”Jamen det er jo deres ansvar – det er dem, der har valgt det”.
Det er ikke altid indholdet af en aftale – det er mere signalet med en aftale.”

Perspektivering
Når jeg skriver, at det både har været spændende og tankevækkende at arbejde med dette emne, er det blandt andet, fordi det er kommet lidt bag på mig, hvor påvirket mine kolleger stadig er af lockouten og Lov 409. Jeg var godt klar over, at det fylder meget – men nok ikke SÅ meget på så mange parametre.
Indholdet i alle de personlige bemærkninger, som er knyttet til spørgeskemaet får mig til at tænke over, om de, der har lavet Lov 409 og stod bag det hele – hvis man skal tro bogen ”Søren og Mette i benlås” – mon havde forventet og forudset SÅ stor en påvirkning af lærernes arbejdsmiljø.
Det kunne være interessant at undersøge, om vi så også har fået en bedre folkeskole ud af det. Lærer eleverne virkelig mere? Er de blevet dygtigere? Det er meget relevant at finde ud af. Var det prisen værd? fristes man til at spørge.
Man kunne også tage en ledelsesvinkel på det. Hvordan har det været at være skoleleder under Lov 409? Skolelederne er jo også blevet underlagt reglerne og skal lede skolen og personalet ud fra de ændrede vilkår.
Og hvad får det mon af betydning, at lærerne endnu en gang blev meget skuffede i de nyligt overståede overenskomstforhandlinger. De gik efter en arbejdstidsaftale til erstatning for Lov 409. Det fik de ikke. De skal leve med loven 3 år mere, mens en undersøgelseskommission skal afdække, hvordan arbejdstidsregler kan understøtte god undervisning. Det var der meget stor skuffelse over, og resultatet af afstemningen afventes med spænding.
Der er nok at tage fat på.