Cause they are living on a jet plane, and we are left behind.

Nå, jeg er ikke gået helt i stå, troede det lige et par uger. Nu kan jeg se, at Finland er i horisonten.
Folketingets Undervisningsudvalg har været på en inspirerende udvalgstur til Finland for at få mere viden om den finske folkeskole og ikke mindst den finske universitetsbaserede læreruddannelse.

Billedresultat for jet plane

Hvad har Canada nu gjort.  Prisen var da høj nok.
Hvad Finlands turen kommer til, eller har koster, forlyder historien ikke noget om.

Horsens kommune måtte lægge 2,5 mill. på bordet til Canada-turen.

Rudersdal Kommune 30.000 kr. deltager. Her var det Skoleledere samt fire embedsmænd. Desuden to repræsentanter fra faglige organisationer (BUPL og DLF). (Hvor mange skoleledere de sendte afsted, står uskreven)

Esbjergs  seneste tur var i marts 2017, hvor en en delegation på 33 personer var afsted. Turen, der inkluderede en heldagstur til en af Canadas største seværdigheder, Niagaravandfaldene, endte med at koste over 630.000 kroner. I 2015 var der ligeledes sendt en delegation afsted. Det kostede 240.000 kroner.

I Mariagerfjord Kommune faldt det flere byrådsmedlemmer for brystet, at kommunen i oktober har sendt en 52 mand stor delegation til Ontario til en samlet udgift på 1,3 millioner kroner, samtidig med at kommunen har måttet skære ned. Her var der ingen lærere med.

Det samlede budget sådan rundt regnet Ifølge rundspørgen har studieturene i alt kostet cirka 11,5 millioner kroner, her er der tale om 29 kommuner og 700 politikere og embedsmænd + det løse.

En modebølge kaldes det blandt andet, og som  Professor Per Fibæk Laursen udtaler: ” Nogle gange kan man godt undre sig over, hvad der kommer ud af sådan nogle besøg.”

Ja , jeg undre mig også rigtig meget, og som jeg i et tidligere indlæg skrev, ville det være både billigere og bedre at kaste blikket på Finland.
Ikke fordi vi skal kopiere hverken det ene land eller det andet, vi skal finde vores egen folkeskoleform. Og imens  privat skolerne vinder frem, for nu har mange forældre fået nok.
Desværre er løbet nok kørt. Folkeskolen, som var en af verdens bedste, døde i forsøget på, at blive noget den rent faktisk var.

Der har så lige her i september været et hold afsted igen, men denne gang til Finland. (Mon de har læst min blog ?)

06.09.2017
Folketingets Undervisningsudvalg har været på en inspirerende udvalgstur til Finland for at få mere viden om den finske folkeskole og ikke mindst den finske universitetsbaserede læreruddannelse.
Udvalget havde følgeskab af undervisningsminister Merete Riisager (LA), og det blev til tre dage med masser af diskussioner med finnerne om lærerfaget, PISA-undersøgelser, skoledagens længde, nationale test, disciplin, faglighed – og ikke mindst politikernes rolle i forhold til styring af skolen.

Har lidt svært ved at blive ved med at tage det alvorligt. I 90`erne var det New Zealand, så Finland, så Canada og nu Finland igen.

Samtidig er lærerne blevet taget så grundigt ved næsen, af den danske regering ved at trække en reform / arbejdstid ned over os. En handling som mange af os, stort set de fleste havde en fornemmelse af, var aftalt spil. Hvilket jeg flere gange har argumenteret for  på min blog, og nu hvor det faktisk er blevet lagt frem i lyset, er det stadig meget diset og utydelig.

“Når mediernes krav til dokumentation lægger virkeligheden i benlås; Når på-den-ene-side-på-den-anden-side journalistik legitimerer åbenlyst absurde synspunkter; Når magthavere kan diktere hvad debatten skal handle om, blot ved at holde kæft… så er det os — offentligheden — der taber.” citat fra Peter Kofods Folkeskolen i benlås. 

Det er dog utroligt. Det vælter ned fra himlen med krystalklare beviser på, at lærernes blev “mobbet” i skolegården af de tunge drenge.
Men nej, det skal bevises, bevises.
Sort på hvidt- men sker det? Jeg venter spændt på det videre forløb. Ville lyve, hvis jeg  sagde, at jeg troede på, at det bliver lagt frem på bordet til fælles læsning.

Nu forhandles der snart om løn og arbejdstid igen – OK 18.
Min krystalkugle gløder og den sorte gryde er sat over ilden. Spændende fremtid venter både lærerne, eleverne og forældrene.

Sommetider har jeg det, som jeg ikke er fra denne planet.

Har været til samtale hos en sagsbehandler på jobcentret. Er lidt flov over mig selv. Jeg blev en anelse ophidset over at skulle møde op. Frustreret, da jeg er i arbejde. Vred, fordi jeg spiller min tid.

Træt og syg, fordi man sygemelder sig ikke bare. Det er mere kompliceret at sygemelde sig, end det er bare at møde op.
Sagsbehandleren ville vide, hvorfor jeg var syg? Jeg så forbløffet på hende, tog en dyb indånding, og udbrød så med slet skjult harme, at det nok var fordi, jeg skulle rende fra Herodes til Pilatus og tilbage igen. I stedet for at jeg kunne tage hjem og slappe af efter jobbet og være sammen med min kæreste.  Eller besøge min syge mor.

Sandheden er nok mere, at ny skole, nye elever, nye bakterier og så er det influenza tid.

Som før fortalt har jeg et deltids job på en skole i nærheden og mindst frem til jul. Ingen kender dagen før natten er gået. Ikke at planlægning er dårligt, slet ikke, men med plads til forandring. Det er en del af det at være lærer også, og det er her filmen er knækket med reformen og arbejdstid.

Måtte sige nej til 2 vikartimer for at komme til samtalen, en samtale jeg i sidste uge måtte ændre, fordi jeg havde fået arbejde, og samtalen var i arbejdstiden.

Stadig er der ingen, der har forstået, at når jeg som lærer har f.eks. 20 lektioner, er der 6,7 lektioner til forberedelse, sådan rundt regnet. Så med transport frem og tilbage + lektioner og forberedelse er det over 30 timer om ugen.
I samme åndedrag skal du stadig søge 2 job om ugen, uanset. Her blev damen også lidt tavs. Fortalte hende at jeg havde søgt job som musik – og matematiklærer i indskolingen/ mellemtrinnet.
Jeg kan intet af det, jeg er udskolinglærer,og har hverken matematik eller musik som linjefag, men jeg skal jo søge.

Har også søgt job som chef for koordinering af Pcv-rørlægning, er jo også udannet teknisk ass., fortalte jeg hende. Hun så skeptisk på mig, og jeg havde faktisk svært ved at holde masken i de rette folder. Aner ikke om der findes en sådan stilling.

Jamen, du kan da få en tid en torsdag, der har vi længe åbent. Her er der tider til 16.30 og 17.00. Så langt var vi kommet, suk, og hun så helt alvorlig ud.
Det er så her, jeg er lige ved at springe ud af vinduet, hvis der havde været et, og vi ikke var på 3. etage. Det er nok med vilje, at det er vinduesfrit område.

Er her da ingen som helst forståelse for, hvad jeg siger.
NEJ, vi har regler og de gælder for alle. Reglerne skal overholdes.

Min logiske sans siger, at det jo spildt tid at skulle til en samtale. Hvad skal vi tale om? Næ nej, vi skal tale om ingenting. Jo, de skal da lige huske mig på, at hvis jeg ikke har arbejde på 20 timer, eller derover på uge, så står jeg til aktivering i januar 2018. Jeg har været ledig fra 1.oktober til 13.november.

Jeg tror, jeg blev mere og mere rød i ansigtet og tryk avler modtryk, så stemningen blev mildest talt lidt anstrengt. Normalt kan jeg faktisk godt beherske mig, men når meningsløsheden og uretfærdigheden himmelråbende skriger mig i ansigtet, bliver jeg nødt til at reagerer.
Sommetider har jeg det, som jeg ikke er fra denne planet.

Billedresultat for fremmed planet

Gina, nu er det sådan, at reglerne er ens for alle. Ja, præcis det, der er problemet. Jeg behøver ikke en løftet pegefinger for,at du kan beholde dit job og jeg vil ikke spærres inde.

Har faktisk klaret mig selv det meste af mit liv. Arbejdet, fået 5 børn, taget uddannelse, arbejdet, taget uddannelse, passet børnene, taget en uddannelse mere, oplevet livet på meget tæt hold, ungerne er efterhånden fløjet ud i verden, og nu er jeg tæt på pensionsalderen. Hvem tror du vil ansætte mig i et fast job? Her svarede hun ikke, men hendes øjne sagde ”du har ret”. Hvad vil du have, jeg skal gøre?

Kan vi ikke bare afslutte denne samtale og lade mig komme videre i mit liv. Send mig en tid til det næste ”vigtige” møde, så vi kan spilde hinandens tid.

Jamen, sådan er regler nu engang om jeg kan lide det, eller ej, var svaret.Så vær med til at ændre dem, var mit svar. Hjælp dem der har behov og spar pengene. Jeg har selv betalt til min understøttelse gennem flere år.

Der er afsat 30 min. til samtalen.

Den stakkels sagsbehandler tog det nu meget pænt, og det endte da også med, at vi gav hinanden hånden og sagde GOD jul med et skævt smil på læben.