Mødet med jobcenter og stramme tøjler!

“Du må ikke ryge. Du må ikke tage hunden med. Og du må ikke bære skudsikker vest, hvis du har et ærinde eller møde med en af de ansatte i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.”

Sådan står der på et offentligt opslag på et af jobcentrene på Nørrebro. Det står der godt nok ikke i Skanderborg Kommune, tror jeg da ikke. Tjekker lige næste gang.:)Billedresultat for arbejdssøgning Jeg sidder allerede ned.

Ved snart ikke, hvor jeg skal ende og begynde. Det giver så lidt mening, at det er svært at finde ord. Vil dog forsøge alligevel for det er nu lidt af en oplevelse. Ikke absolut af de bedste, men en oplevelse, som en del danskere er en brik i.
Jeg er trods alt lidt priviligeret, har  en uddannelse, har frivilligt valgt min situation, og lige nu har jeg et deltids vikarjob på en skole.

Mit nye vikarjob er, som det nu er at være lærer.. Relateret billede

Når jeg er på deltid, skal jeg stadig være tilmedt jobcentret. Skal stadig søge 2 job om ugen, (hvad hvis der ikke er nogen ?) Sorry, du skal søge alligevel-

Vi tager det lige en gang til. Melder mig ledig på arbejdsmarkedet 1.oktober. Bliver indkaldt til et 3 timers møde på Fagforening og A-kasse. Her bliver man så skrevet og fortalt, om de regler du SKAL overholde for at få dagpenge.  Dagpenge, som jeg for mit vedkommende, har betalt til i over 15 år.
Fair nok, selvfølgelig skal der være en retning, og en vilje til at komme videre.  Bureaukratiet fylder nu nok mere, end jeg mener er ok og nødvendigt.
Forleden var jeg på Silkeborg Idrætsklinik med mit knæ, endnu engang. Efter lægens dom, skulle jeg tale med en sygeplejerske om min forestående meniskenoperation i januar 2018.

Billedresultat for arbejdssøgningTjaaa, efterløn er for mig “not an option”. Plejehjem, for tidligt, så nyt knæ “it is”!

Vi endte sjovt nok i skolereformen, hun har skolebørn og er ikke begejstret for reformen.
Så en tur omkring jobcentret, hvor hun havde trådt sine sygeplejesko for nogle år siden. Så vi havde en del vi kunne snakke om, og det gjorde vi.

Hun var blevet fyret, nedskæringer på sygehusområdet (hørt før), og gik så hjemme på barsel.
Det gik således, for at gøre en lang historie kort, at hun kunne få sit job igen. Der ville lige gå en måned, så ansættelseskontrakt var klar, og hun ventede bare på, det blev den første arbejdsdag.
Trods det blev der stadig forlangt af hende, at hun skulle søge 2 job om ugen.
Kan vi kalde det manglende flexibilitet? Det kan vi vist godt.

Relateret billede

Hver dag skal jeg tjekke mine jobforslag. Det glemte jeg, eller det vil sige, forvirret, som jeg jo kan blive, var jeg på Jobindex, netflix, Jobnet,Stepstone, eller hvad pokker det nu hedder.

Så skal jeg da hilse og sige, at der med lynets hast kom en mail fra Skanderborg kommune.
“Vi kan se du ikke har tjekket dine jobforslag”, “hvis du stadig skal være berettiget til dagpenge ..bl.a. bl.a   ……”
Ja, undskyld mig, sidder der folk og overvåger mig- nej, selvfølgelig ikke, det er en robot og den sladre.

Billedresultat for arbejdssøgning

“Det siger jeg dem fru. Heilberg, verden er da helt af lave”
Nå, jeg laver en stak små mapper med CV, eksamensbevis, et par udtalelser og kører rundt, to om ugen, til skolerne i oplandet og lidt længere væk.  Tilbyder min erfaring og viden som lærer eller  lærervikar.
Samtidig søger jeg de job, der popper op på Jobnet- det er jo en ordre.

En del af de job, er faktisk ikke relevante for mig.  Trompet- og matematiklærer! Mave-og tarmkirurg! Kemi-og fysiklærer og matematik!

På nuværende tidspunkt har jeg sådan cirka 14 ansøgninger, (har ikke helt styr på det), som er sendt afsted, og som jeg ikke har fået svar på endnu af flere grunde f.eks., at ansøgingsfristen er i december.
Jeg kan “risikerer”, at jeg pludselig har flere job til rådighed – skal jeg så tage dem alle, eller må jeg vælge??

Så har jeg jo også lige været indkaldt til et møde  med en sagsbehandler! Hvorfor kan jeg ikke lige gennemskue. Mødet skal vare i 30 min., og det er meget præcist. Jeg fik skam ros, og at jeg jo var en aktiv ansøger og gjorde det rigtige. Mærkede faktisk en vis , hvad skal jeg kalde det, “beundring”, eller måske bare en lettelse over, at jeg faktisk gjorde mit “arbejde”.
“Jeg tror ikke, han har læst mine ansøgninger, så ville beundringen dale, er jeg sikker på”

Han blev så glad, da han fik skrevet, at alt går godt og jeg kunne jo vende front mod den anden del af landet, det var mod Hammel og søge der også. Men han ville da se frem til næste samtale, det havde jo været en interessant samtale.
Jeg ved ikke, hvad jeg har sagt, men noget godt har jeg åbenbart sagt.

Så da jeg måtte ringe og aflyse næste samtale, fordi jeg havde fået arbejde, blev han helt trist, men sagde selvfølgelig, at han var glad for, at jeg havde fået job. Dejligt med noget ros og bekræftigelse.
Sagsbehandler: “Desværre ,men  du skal komme til næste samtale, den kan vi ikke aflyse. Når du er på deltids ansættelse og fuldtidsunderstøttelse” – OMG-som mine børn og elever ville udtrykke sig.
Mig: “Jamen , jeg er på arbejde!”
Sagsbehandler: “Det må vi se på og finde en tid, der passer!”
Mig: “Vi kan da tage et fyraftensmøde”
Sagsbehandler: stilhed

Brug dog tid, penge og resourcer på de mennesker, der virkelig har brug for det. Det administrative koster en krig.

Jeg kan godt selv finde ud af det, så brug energien andre steder. Arbejde for at få indført borgerløn, kunne være et godt bud.  Det vil være billigere i længden

Hvert år postes der 16 milliarder kroner i det danske beskæftigelsessystem, og er dermed et af verdens dyreste. Samtidig ønsker virksomheder åbenbart, efter sigende, ikke at hente arbejdskraft fra jobcentrene. Måske kan jeg godt følge dem, al initiativ og motivation tages fra folk. Kommer man med en konstruktiv ide, er der 117 regler der skal følges, og så ryger det hele i vasken. Så igen flexibilitet ville være en dejlig ting.

.Relateret billede

Skriv et svar