Hvad gør vi nu, lille du?

Vi snupper lige et tilbageblik. Fra 2013 og frem til 2017,  med øjnene rettet mod 2018. En ny overenskomst skal forhandles for lærerne. Det store forhandlingsområde bliver nok arbejdstidsaftalen, som blev trukket ned over øjnene på lærerne, sammen med en del andre ting.
I det store hele handlede det om besparelser, og stadig handler det om besparelser. Spændende at følge de kommende forhandlinger OK18.

“Konflikten” har nu kørt i 4 år, og skolernes fundament smuldre, forældrene flytter deres børn til private- og friskoler. Eleverne er trætte af de lange dage og mange vikarer.
Lærerne flygter fra folkeskolen til andre beskæftigelser, en del er blevet stressede og syge. Heldigvis er der stadig lærere i folkeskolen, men nivauet er svært at opretholde.

Lockouten af lærerne var  planlagt af SRSF-regeringen længe før lærernes overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening gik i gang. Resultatet var bestemt på forhånd i form af en folkeskolereform med store forringelser for lærere og elever. Lærernes modstand skulle knækkes. Det var i al hemmelighed besluttet.

Set med historiske øjne var/er lockouten i april 2013 den hidtil største arbejdskamp i det 21. århundredes Danmark. Den varede 25 dage. 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet og 557.000 elever ramt.
Allerede i 2013 var de fleste af os overbevist om, at der var begået et overgreb mod lærerne, og at det hele var planlagt på forhånd.
Dengang var det konspirationsteorier.
Nu er det virkeligheden, der banker på.

Lærerne og folkeskolelever og -forældre stod således over for to hold arbejdsgivere med en skjult og forhåndsaftalt dagsorden. Der har været mistanke om aftalt spil hele vejen igennem. Men Thorning-regeringen og dens ministre har konsekvent løjet  og benægtet det

Så kom indgrebet 2013

Klokken 10 trådte statsminister Helle Thorning-Schmidt, børne- og undervisningsminister Christine Antorini og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen frem bag tre talerstole i Statsministeriets spejlsal med korte jakker og beslutsomme miner. Ifølge medierne havde regeringen siddet om natten og forberedt indgrebet, men det kunne man ikke se på de tre.

Statsministeren indledte:
“Konflikten på lærerområdet har nu varet i næsten fire uger. Situationen er, at der i lang tid ikke har været nogen reel forhandling mellem parterne: Og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig fremadrettet. Samtidig har vores børn og vores unge ikke fået undervisning i næsten fire uger”, lød de velforberedte ord.

Herefter blev selve lovforslaget præsenteret. I korte træk gik indgrebet ud på, at lærerne fra august 2014 ikke længere ville have ret til at forhandle arbejdstidsregler med kommunen. Aldersreduktionen skulle udfases, og lærerne ville få i alt omkring 3.000 kroner årligt i lønforhøjelse

Bornholm, juni 2013:
Finansminister Bjarne Corydon og KL-formand Erik Nielsen præsenterede en økonomiaftale, som blandt andet forudsatte, at hver lærer underviser to timer mere om ugen og jo mere undervisning, jo mindre forberedelsestid, har vi senere konstateret. Hvor blev lønstigningen af? Hovsa, der kom vist også flere elever i klasserne!

Bjarne Corydon blev som finansminister kendt for konflikten med lærerstanden i foråret 2013 og salget af 19% af de statslige aktier i energiselskabet DONG til den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs i starten af 2014
Den 22. december 2015 offentliggjorde Bjarne Corydon, at han forlod dansk politik til fordel for en toppost i konsulentfirmaet McKinsey

23. okt. 2014 – en lærer fortæller – 4 ugers skema
(jeg har valgt de to første uger han har dokumenteret-resten ligner. Jeg kender det selv og kan bekræfte, at det er sandt)

Mandag 1/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 0 minutter.
Tirsdag 2/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 45 minutter.
Onsdag 3/9: Forberedt til 2 lektioner. Forberedelsestid: 15 minutter.
Torsdag 4/9: Nogenlunde forberedt til 2 lektioner. Forberedelsestid: 30 minutter.
Fredag 5/9: Nogenlunde forberedt til 2 lektioner. Forberedelsestid: 0 minutter.

Mandag 8/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 60 minutter.
Tirsdag 9/9: Fuldstændig forberedt. Forberedelsestid: 30 minutter.
Onsdag 10/9: Mangelfuldt forberedt. Forberedelsestid: 15 minutter.
Torsdag 11/9: Nogenlunde forberedt til 1 lektion. Uforberedt til resten. Forberedelsestid: 0 minutter.
Fredag 12/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 0 minutter.

Den forberedelsestid, der er anført ud for hver enkelt dag, er den tid, jeg har til at forberede undervisningen den efter­følgende dag. I tilfælde af god tid en dag – det er der sjældent – kan forberedelsestiden også »trække spor« til andendagen, hvis der er tale om et forløb over for eksempel to timer.

Oversigt over min forberedelsestid i september. Listen repræsenterer ikke kun én lærer på én skole, men rigtig mange lærere på rigtig mange skoler. Det er den folkeskole, regeringen og KL har skabt med reformen. Hvad er deres forsvar?

Omprioritering: 9.juni 2015
Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune
Kommunerne skal spare en procent om året i et nyt omprioriteringsbidrag. Det er resultatet af den nyligt indgåede aftale med regeringen om kommunernes økonomi. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at det kan betyde i alt 2.000 færre lærere over de næste fire år. Se hvor mange det drejer sig om i din kommune.

Ellen Trane skal forklare sig om stigende undervisningstimetal
15. apr. 2016
Folkeskolen.dk om stigningen i lærernes undervisningstimer har fået SF’s Jacob Mark til at bede undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om en forklaring i Folketingets spørgetime på onsdag.
Hvad er det, hun skal forklare? At vi /lærerne er blevet snydt i hoved og r..?

10. jan. 2017
OK18: “Vi kommer til at snakke om arbejdstid”
Lærernes arbejdstid skal endnu engang på bordet ved Overenskomst 2018. Men hvordan skal emnet rejses? Det spørgsmål og andre drøfter DLF’s kredsformænd i disse uger på møder over hele landet.

“Vi står med udfordringer i folkeskolen. Skolerne oplever rekrutteringsproblemer. Vi står med forældre, der flytter deres børn væk og over på friskoler. Vi har problemer med arbejdsmiljø en del steder. Stor personalegennemstrømning fylder meget. Vi har brug for at skabe attraktive arbejdspladser. Det skal OK18 altså bidrage til at finde nogle løsninger på”.
Udvalgsformanden mener, at forhandlingerne giver mulighed for at gøre det bedre, end det sker i dag.

“Vi kan ikke klare hele folkeskolens og kommunernes økonomi i overenskomsten, men vi kan godt i højere grad skabe sikkerhed for, at lærernes muligheder for at lykkes med opgaven bliver bedre”, siger han, og understreger, hvorfor det er vigtigt, at DLF allerede nu – mere end et år før forhandlingerne for alvor brager løs – begynder at samle de gode ideer ind.

http://www.dlf.org/nyheder/2017/september/bondo-fortaeller-om-ny-bog-om-lockouten

https://www.folkeskolen.dk/616177/laerer-konflikten-i-2013—og-dens-efterspil

 

 

Skriv et svar