“Fagre nye “kontrol” verden” !

Havde netop tænkt på, hvornår næste tiltag i skoleverdenen ville komme, som lærere, forældre og elever skal forholde sig til.
Det kom så nu!    “AULA”
Havde hørt rygter, sidste skoleår, og lykkelig glemt dem igen. 🙂

Der bliver ingen gradvis overgang fra SkoleIntra til Aula, slår Kombit fast. Skiftet sker i sommeren 2019. Aula er navnet på den samarbejdsplatform, der altså nu udbydes blandt fire konsortier som en del af Brugerportalinitiativet.Aulas vigtigste funktioner

  • At lette kommunikation mellem skole/dagtilbud og hjem og indbyrdes mellem brugere gennem forbedrede dialogmuligheder.
  • At samle og målrette informationer til alle brugerne. De målrettede informationer udstilles blandt andet fra kommunale administrative systemer, læringsplatforme samt nationale data, f.eks. nationale test.
  • At understøtte skolenære behov via visning af relevante informationer, f.eks. plan for dagen, nyheder og aktivitetsplan.”

Jamen , jeg spørger da bare. Kan det overraske nogen, at KL og  KOMBIT A/S står bag, nej vel?
Og ikke overraskende er deres slogan:
“KOMBIT er kommunernes it-fællesskab – vi skaber konkurrence i det kommunale it-marked.”

Når vi skriver 2019, skal det nye system rulles ud over det ganske land.
Skulle det have interesse er der flere informationer på  link nederst på siden.

Advarsler lyder fra “eksperter”, at det vil tage op til 6 år, før det hele er kørt på plads. Det vil koste, at udvikle systemet, 350 millioner kr. Erfaringer fortæller jo, at det nok bliver “lidt”  dyrere, og endvidere skal der bruges tid og penge på, at sætte brugerne ind i systemet.

?? Bliver der afsat tid til det?? Måske hjemmeopgaver, interessetid??

5.5
Brugerne skal bringe sig i stand til at anvende Aula til kommunikation og samarbejde. For medarbejdernes vedkommende sker det gennem uddannelse og efterfølgende træning på egen hånd, som vil være understøttet af kommunikations- og undervisningsmateriale.
For Brugere som Elever, Værger og eksterne aktører så skal de selv blive i stand til at anvende Aula ud fra, dels dens intuitive og brugervenlige brugergrænseflade og dels ved brug af kommunikations- og undervisningsmateriale.
Som Brugere af Aula er det ifm. kravspecifikationen identificeret følgende:
• Pædagogisk personale
• Dagtilbudsbarn
• Elev
• Værge (inkluderer forældre)
• Officielt tilknyttet person (til barnet)
• Relateret person (til barnet)

Aula skal i august 2019 være ude til alle kommunale tilbud omfattet af folkeskoleloven, samt fritidshjem.

Aula vil fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO’er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud i 93 kommuner. Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019.

Implementeringen af Aula indebærer en væsentlig anderledes implementering end KOMBITs hidtidige projekter. Der er tale om ”storskala” Implementering på ca. 1.300 Skoler, i ca. 400 specialskoler og ca. 2.500 Dagtilbud med en stor og forskelligartet brugerskare.
Skoler og Dagtilbud har endvidere forskellige organisationsform og it-modenhed i forhold til processer med kommunikation og samarbejde på institutionerne.

Aula skal afløse SkoleIntra på skoleområdet. På Dagtilbudsområdet skal den dels tilbyde en ny digital kommunikationsløsning og dels erstatte forskellige løsninger, der anvendes i kommunerne. Den er en fælleskommunal løsning til samarbejde og kommunikation. Det er en forretningskritisk løsning for mange opgaver og processer i Skolen og på sigt også i Dagtilbud.

Derfor vil skiftet fra SkoleIntra til Aula ske henover en skolesommerferie med åbning af Aula for Værger og Elever ifm. skolestart og samtidig lukning af SkoleIntra. Denne form for udskiftning betegnes ”cut over” og skal sikre, at processer, kommunikation og data ikke falder mellem to it-løsninger. Dette stiller særligt store krav til forberedelserne og timingen i Implementeringen.

 

Relateret billede

<3 Held og Lykke -2019 <3
Hvornår forsvinder de næste lærere, hvem bliver de næste, der har fået nok?
Pas på Jer selv, hinanden og eleverne <3 og sæt menneskeligheden i fokus.

Link:
http://www.kombit.dk/Aula

  • http://www.kombit.dk/sites/default/files/projekter/Bilag%2012.1.B%20-%20Implementeringsplan.pdf
  • http://nyheder.tv2.dk/business/2017-01-24-skal-erstatte-skoleintra-nyt-kaempe-it-system-paa-vej
  • http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-12-12-2-millioner-danskere-skal-snart-bruge-nyt-it-system-men-der-er-et-problem?

:) Ja, jeg er her endnu ;)

I Danmark havde vi fra 2003 til 2013 ikke færre end tre store skolereformer. De har ofte haft tvivlsomt belæg i forskningen, som ved den seneste reform, hvor elevernes skoledag blev markant længere, helt uden at skolerne blev tilført ekstra ressourcer til at sikre kvaliteten i den lange skoledag. Resultatet blev trætte elever og dårligere forberedt undervisning.
Finland vægter kvalitet i undervisningen frem for kvantitet.

Finland kan lære Danmark en del om at drive skole. Links til de forskellige artikler, jeg har citeret fra, findes nederst på siden.

2007allerede her var der øje rettet mod Finland og deres folkeskole

Den måske mest iøjnefaldende forskel sammenlignet med Danmark er, at lærerne har høj prestige i Finland. Uddannelsen har fuld universitetsstatus, og den er så eftertragtet blandt de unge, at kun omkring ti procent af ansøgerne bliver optaget. Den høje status viser sig også i forældrenes holdning: De blander sig ikke i lærernes arbejde, men holder sig så at sige på respektfuld afstand. Hvis en elev bliver fulgt til skole af en forælder, bliver eleven afleveret ved indgangen. Og lærere bliver ikke ringet op om aftenen af forældre.

Lærerne har adgang til flere former for medhjælp i klassen. De såkaldte undervisningsassistenter er fuldtidsansatte, men lavere uddannet, og de hjælper lærerne med både praktisk og pædagogisk arbejde. Pensionister arbejder frivilligt som hjælpelærere på kontrakt.

2010 – Hovsa, de tog sørme til Canada – ikke Finland

Skolelukninger og -sammenlægninger er ofte en dårlig idé. Skal der spares på skoleudgifterne, er der en anden langt mere hensigtsmæssig vej at gå, skriver dagens kronikør og peger blandt andet på, at der er meget at hente ved at se på den finske folkeskole — og lade være med at skele til USA?s skolevæsen’

2013-  Lærerne lockoutet og tilliden bristede

Mens lockouten fortsætter, og lærerne og KL stadig skændes om arbejdstidsreglerne i folkeskolen, kunne parterne med fordel kigge mod Finland.
Danmarks Lærerforening forsøgte for tre uger siden spontant at sparke den finske model ind i forhandlingerne, men den druknede hurtigt.
I landet højt mod nord er succesopskriften ellers fuldstændig klar. Lærernes arbejdstid er ganske enkelt indrettet med et fast ugentligt antal lektioner i klasselokalet.
Aftalen er, at alle fuldtidsansatte finske lærere underviser 24 lektioner af 45 minutter om ugen.

– Ingen kontrollerer lærernes forberedelsestid. Det er i virkeligheden et meget frit system, hvor lærerne er herre over dem selv, siger Carl-Erik Rusk, kender af de nordiske skolemodeller og chefredaktør for Läraren, det finske fagblad for svensktalende lærere.

2017 – reformen har bidt sig fast og lærer og elever svigtes stadig

I Finland ser de værdien i centrale bestemmelser, der sikrer, at alle lærere har gode rammer, der sætter dem i stand til at løfte deres vigtige opgave. Ingen finsk lærer underviser mere end 24 lektioner om ugen.
Det betyder, at lærerne har sikkerhed for at kunne løse opgaverne i tilknytning til undervisningen, hvilket er forudsætningen for, at de finske elever modtager undervisning af høj kvalitet.
Kun få og korte møder og ingen aftenarrangement.

https://www.b.dk/kommentarer/lad-endelig-folkeskolen-laere-af-finland

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/folkeskolen-kan-l%C3%A6re-af-finland

https://www.dr.dk/nyheder/indland/portraet-af-finlands-folkeskole-verdens-maaske-bedste

https://www.folkeskolen.dk/46261/folkeskole-paa-finsk