. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst.

 

 

 

Billedresultat for lærerne lockout

 

 

En klog mand stillede nedenstående spørgsmål. Det vil jeg prøve at besvare med min egen historie.

citat: Et spørgsmål, der trænger sig på, men som jeg ikke kan besvare selv:

Hvorfor går folkeskolelærere ikke sammen om at oprette friskoler med bedre forhold for eleverne og frihed fra den politiske indblanding og statslige styring?

I mange kommuner mangler der fx. også lilleskoler, som modvægt til de store centrale enheder.

Det ville da være et oplagt oprør mod de senere års politiske overgreb på pædagogikken?

En anden havde ligeledes kommenteret. “De (lærerne) er også fanget i hamsterhjulet og kan ikke finde ud….

 

Min egen historie begynder for længe siden.
Ude på landet lå en trelænget gård. Gården var til salg og jeg ville på landet med mine børn. De skulle ikke vokse op i byen, men i frie og sunde omgivelser. Gården blev min, lidt senere, først var vi to, så blev jeg skilt, og det er en anden og længere historie og uvedkommende for min senere pointe. Pointen lige nu er, at få at kunne købe låner man penge i banken og kreditforeninger.

Min gård, hvor jeg kom til at bo alene i 14 år med mine børn, var opvarmet med brænde og koks, en stor og en lille hest, der skulle passes, senere en hund og et par katte. Vedligeholdelse, brænde, der skulle saves og kløves, hus males ect. Udgifter og en indtægt!
Tog så også lige uddannelsen som lærer, lånte penge i huset, SU-lån og SU. Tænkte jeg ville gøre en forskel på skolefronten. Har 5 børn der har oplevet vores skolesystem, og det har ikke altid været en god oplevelse. Så må man jo handle.  Lærer blev jeg jo i 2005.
I det store hele var der en rytme, en puls og en natur og liv.

Børnene skulle køres til skolen, når de ikke cyklede, eller til sports og senere fritidsjob, som det nu er, når man bor på landet. De hadede ind i mellem den lange vej, især i teen-age alderen, men spørger du dem i dag, er jeg sikke på, de ikke ville bytte.

Årstiderne betød meget for, hvordan tingene fungerede. Vinteren krævede en ret systematisk tilstedeværelse, hvis vi ikke skulle komme hjem til et meget koldt hus. Der skulle køres brænde og koks ind til fyret og ovnene i stuerne. Sommeren gav lidt mere frihed, så skulle ovnene ikke passes, kun dyrene og børnene. En livsstil, en rytme, et liv.

Hvorfor valgte jeg så at bo således?
Som sagt ville jeg gerne, at mine børn voksede op i naturen og med respekt for de ressourcer, vi omgives af.
Vandet er ikke uendeligt, penge er kun for at kunne eksisterer, jorden er til at dyrke, og forurening er rigtig dårligt for naturen. Vi har haft ænder, gæs, høns og får. Endda en ko med kalv, fik vi byttet os til. Oplevelser var der masser af.

Kronhjorte, rådyr, ræve, harer og grævlinger. En ørn fik vi i pleje for en tid, den var blevet påkørt. Årstidernes der forandrede sig, kronhjortens brøl i brunsttiden. At liste sig ud på marken om natten, med adrenalin i kroppen i håb om, at se ham stå i månens skær og kalde på hunnerne. Ride ud i skoven efter arbejde og få stresset af.
Mit valg, mit og børnenes liv, en rytme, en livsstil, vores verden.

Alt dette passede fint ind i mit liv som lærer. Brugte gerne en del af min søndage, ferie på at forberede min undervisning. Glædede mig til at komme på arbejde efter weekender og ferier. Kunne sidde og se en udsendelse og få gode ideer til min undervisning, skrive noter ned og efterfølgende skrive side op og side ned. Jeg var så klar til at fylde mine elever med viden og oplevelser, og jeg elskede det. Det gjorde eleverne også.

Min gård købte jeg billigt, det bar den også klart præg af, men frisk og frejdig, fuld af energi og et mål i sigte, kom der skik på tingene. Det kom i det tempo, der nu var penge til, så vi levede primitivt. Når vinduerne skulle skiftes var det ikke nye vinduer, men brugte og vi satte dem selv i. Alt der blev lavet gjorde vi selv. Brændet blev hentet i skoven, kørt hjem, savet, kløvet og stavlet.
Selv om vi levede ”primitivt”, levede vi godt. Jorden kan dyrkes, der er bær i skoven og hø og halm kan man arbejde sig til.  Der er mange måder at leve på, og jeg havde valgt at leve i naturen.

Så kom reformen. Hele korthuset væltede.

Hele min livsstil mistede sit fundament. Kunne ikke nå hjem og fylde på ovnene, dyrene måtte vente med mad, børnene måtte vente på at komme hjem (der kører ikke busser ud til gården).

Pointen med min historie:

Fældet er klappet og banken vil have deres, daginstitutioner koster penge, bilen koster, husleje skal betales, børnene skal have tøj, og der skal mad på bordet ect. ect.

Derfor bliver lærerne på jobbet, selvom vi bliver stresset, syge og slidt på sjæl og legeme. Og fordi vi tænker, at det må da blive bedre.

Det vidste de godt på Christiansborg, da de kom med deres reform, arbejdstid, inklusion og log out.

Det er et totalt overgreb på menneskets frihed og demokratiet. Overgreb på børnenes liv og den måde vi hver især har valgt at leve på. Nu har jeg forsøgt de sidste tre år, at leve med reform og arbejdstid.
Det kan jeg ikke. Det gør ondt i krop og sjæl, at se eleverne trætte og opgivende.
At de bliver stressede og forvirrede. At man tager deres frihed fra dem og gør dem til et produkt.
De sidste lektioner på dagen kræver, at læreren er entertainer, hvis eleverne bare skal kunne huske lidt.
Kolleger stresser forbi hinanden på vej til næste klasse og undervisning. De, der har små børn skal skynde sig hjem og hente dem. De, der ikke har børn får flere timer. Os der har mange timer, og har større børn og børnebørn, skal skynde os, så vi kan nå livet.
Hvad vi alle har tilfældes er, at nogen har sat vores liv og sjæl over styr. Jeg solgte min gård og tænkte, at så måtte det jo gå bedre. Hvor blev mit liv af?
Mit arbejde og mit liv var før i harmoni, og jeg var en knaldgod lærer og vellidt, nej elsket af mine elever. Efter reformen blev jeg mere og mere stresset. Havde ikke samme tålmodighed over for de ”anderledes” elever, havde ikke tid nok.
Min undervisning blev dårligere, jeg blev hurtigere træt og lidt sur, når der var uro, som der kan blive, når man ikke er godt forberedt. Jeg har haft mange hold hvert år, det vil sige 12-16 hold om året, da jeg var en af de få, der havde religioner. Før reformen var det ikke noget problem, det blev det selvsagt efter.

For at sætte lidt perspektiv på.

https://www.folkeskolen.dk/579334/mange-laerere-udsat-for-vold-paa-jobbet

Arbejdstilsynet har fra august til nytår 2015 haft en særlig indsats, hvor de tilsynsførende har besøgt grundskoler rundt i hele landet. Planen var at besøge omkring 150 skoler i den periode. Nogle er blevet udskudt til januar, og her i starten af januar 2016 er der givet 42 påbud på det psykiske arbejdsmiljø på i alt 132 skoler – her i blandt nogle privatskoler. Dertil kommer en række vejledninger til skolerne fra Arbejdstilsynet.

 

Det betyder, at Arbejdstilsynet har oplevet, at skolens hverdag ikke byder på et rimeligt arbejdsmiljø for de ansatte. At de risikerer at blive udsat for vold og trusler, eller at de udsættes for så høje følelsesmæssige krav i deres arbejde, at det ikke er rimeligt. I mange af rapporterne skriver de tilsynsførende, at de ansatte er i risiko for at udvikle angst, depressioner, hjerte/karsygdomme og nogle steder også PTSD – Post Traumatisk Stress Syndrom.

 

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.


Billedresultat for lærerne lockout
2013 – 67.000 lærere – Demokrati -hvor???