” Undervisningen” – der blev væk!!!

 

Relateret billede

22.172 besøgende har der været på min blog siden november 2016.
Nogen må jo læse, hvad jeg skriver, og have en mening om skolereform, arbejdstid, inklusion, klassekvotient og undervisning.
Sommerferien synger på sidste strofe, og lærerne skulle gerne have ladet op til en ny runde reform.
Kan huske fra de sidste par år, at sommerferien  ikke var lang nok, nåede aldrig at “falde” helt ned.
De første 14 dage går med at komme ned i gear, så går der 14 dage, hvor man næsten lander, og så skal der tænkes undervisning igen. Det der var “nerven” i arbejdet, planlægning og forberedelse.
Nye klasser, nye navne, nye kolleger og samme reform og arbejdstid, “nerven” – er væk, “undervisningen”, der forsvandt.

Nej, jeg bliver hjemme og skriver på min blog, og laver en blog mere om “livet og tro”, eller hvad den nu kommer til at hedde. Laver mine naturlige møbler, hugger brænde, plukker solbær, ribs og stikkelsbær, hver morgen til morgenmaden og til fryseren. Forbereder vinterens komme. Er vendt tilbage til livet. Godt nok er der færre penge, men hvad betyder det? Nu kan jeg trække vejret, se mig selv i øjnene, når jeg kigger i spejlet.
Jeg vil savne, at fortælle dem om religioner, historie og snakke om romaner, noveller, film og meget mere.
Savne at snakke med dem om, hvad livet byder på, samtaler om, hvad der sker ude i samfundet, og andre nærværende ting i deres og mit liv.
Savne at snakke med mine kolleger, hvis de altså har tid. Det er også blevet en luksus. De fleste dage løber vi forbi hinanden på vej til næste lektion.

Lærerne er ikke bange for sved på panden, ej heller bange for en stor arbejdsbyrde. Det er arbejdstiden, flere elever, mere undervisning, og det gælder  for erfarne lærere, og for de yngre og nye lærere.
Alle har kæmpet for at få tingene til at gå op i en større enhed, men med de betingelser, der er i folkeskolen efter reformen, er det ikke muligt. De lærere der “vælger fra” , vælger faktisk ikke fra , de føler sig nødsaget til at vælge nyt, fordi det ikke er kvalitet, der leveres, siger en større undersøgelse. (link nederst)
Det kan jeg kun sige JA, til.
Jeg elsker at undervise, men kan ikke leverer det, som jeg mener er kvalitet. Der er gennem de senere år kommet en styring og måling af eleverne, som jeg ikke kan leve med. Det er et overgreb på samfundet og demokratiet.

Stress er den største årsag til, at lærerne forlader folkeskolen. Siden 2013 er antallet af lægeerklæringer til Lærernes A-kasse steget støt til 378 ledige lærere sidste år. I løbet af skoleåret 2015/2016 forlod 5180 lærere den danske folkeskole. Det svarer til mere end hver 10. folkeskolelærer. Og det er særligt de erfarne lærere over 35 år, der vælger at se sig om efter et andet arbejde, som ikke er folkeskolen.

Det har ikke så meget at gøre med ledelsen på skolerne, mener flere lærere, der har sagt op.
Topstyring er ikke absolut noget dårligt, tværtimod. Der er mange ting, der gerne må være styrret af ledelsen. Problemet ligger mere i, at den topstyring staten bringer ind i folkeskolen, og som skolelederne skal rette ind efter, ikke går hånd i hånd med børn / unge, undervisning og pædagogik.

Nu starter forhandlinger om fremtiden og en overenskomst skal på plads. Har lige lyttet / læst  til lærernes stemmer og optimismen er ikke rungende, tvætimod.
Der er så stor forskel rundt om i landets kommuner på, hvordan reform og arbejdstid forvaltes.

citat:
https://www.folkeskolen.dk/brugere/524355/mikkel-ammitzboll

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018.
Mange år er gået siden lockouten 2013 og siden aftalen om de 15 punkter ved forhandlingerne OK15. Måske netop derfor, kan jeg blive lidt nervøs for denne kommende forhandling.
Dette er specielt spændende, når man hører Anders Bondo sige, at DLF altid har taget ansvar. I beg to differ, for jeg synes ikke det er at tage ansvar, at lade dele af sin medlemsstab sejle. 
Og hvad mener jeg nu med det ! Der det er tydeligt, at der ikke er lige gode forhold på alle skoler i landet, og her tænker jeg specielt på balancen mellem undervisning og forberedelse. På min nuværende skole, arbejder vi i gennemsnit ca. 25.5 timer,  mens man i nabokommunen i gennemsnit arbejder ca. 28 timer.
Her i kommunen kan jeg flexe, eller omlægge min tid i 3 timer om ugen, mens man på min kollegas arbejdsplads kan omlægge arbejdstid efter behov. Vi bruger her Puls til registrering af al arbejdstid og  andre steder registrere man ikke. På min skole har man stadig skolefest og man har stadig muligheden for at deltage i forældrearrangementer, mens man i nabokommunen på min søns skole ikke kan finde tid til hverken skolefest eller tid til forældrearrangementer.

Kære elever, jeg ønsker jer et godt kommende skoleår. Når det hele bliver for “træls”, så tænk på mig, jeg er her stadig, og har ikke glemt Jer.
Husk på, at I er medbestemmende i Jeres eget liv og har ret til et liv.
Tag ansvar for Jer selv, vær etisk og moralsk bevidste, sæt spørgsmålstegn, når der er ting, I ikke forstår, eller ikke kan lide. Vær ærlige overfor jer selv og andre.
I kender “At behandle andre, som man gerne selv vil behandles”. Det gælder på alle sprog og i alle religioner.
Lær af historien. Selv om det er længe siden har 2.verdenskrig stadig en pointe. Den kolde krig, er den nu slut, eller er den blevet lidt for varm??

Følg med på bloggen – der kommer fremover mere om religioner og andet spændende.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-23-laererne-forlader-fortsat-folkeskolen-saadan-ser-det-ud-i-din-region

 

. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst.

 

 

 

Billedresultat for lærerne lockout

 

 

En klog mand stillede nedenstående spørgsmål. Det vil jeg prøve at besvare med min egen historie.

citat: Et spørgsmål, der trænger sig på, men som jeg ikke kan besvare selv:

Hvorfor går folkeskolelærere ikke sammen om at oprette friskoler med bedre forhold for eleverne og frihed fra den politiske indblanding og statslige styring?

I mange kommuner mangler der fx. også lilleskoler, som modvægt til de store centrale enheder.

Det ville da være et oplagt oprør mod de senere års politiske overgreb på pædagogikken?

En anden havde ligeledes kommenteret. “De (lærerne) er også fanget i hamsterhjulet og kan ikke finde ud….

 

Min egen historie begynder for længe siden.
Ude på landet lå en trelænget gård. Gården var til salg og jeg ville på landet med mine børn. De skulle ikke vokse op i byen, men i frie og sunde omgivelser. Gården blev min, lidt senere, først var vi to, så blev jeg skilt, og det er en anden og længere historie og uvedkommende for min senere pointe. Pointen lige nu er, at få at kunne købe låner man penge i banken og kreditforeninger.

Min gård, hvor jeg kom til at bo alene i 14 år med mine børn, var opvarmet med brænde og koks, en stor og en lille hest, der skulle passes, senere en hund og et par katte. Vedligeholdelse, brænde, der skulle saves og kløves, hus males ect. Udgifter og en indtægt!
Tog så også lige uddannelsen som lærer, lånte penge i huset, SU-lån og SU. Tænkte jeg ville gøre en forskel på skolefronten. Har 5 børn der har oplevet vores skolesystem, og det har ikke altid været en god oplevelse. Så må man jo handle.  Lærer blev jeg jo i 2005.
I det store hele var der en rytme, en puls og en natur og liv.

Børnene skulle køres til skolen, når de ikke cyklede, eller til sports og senere fritidsjob, som det nu er, når man bor på landet. De hadede ind i mellem den lange vej, især i teen-age alderen, men spørger du dem i dag, er jeg sikke på, de ikke ville bytte.

Årstiderne betød meget for, hvordan tingene fungerede. Vinteren krævede en ret systematisk tilstedeværelse, hvis vi ikke skulle komme hjem til et meget koldt hus. Der skulle køres brænde og koks ind til fyret og ovnene i stuerne. Sommeren gav lidt mere frihed, så skulle ovnene ikke passes, kun dyrene og børnene. En livsstil, en rytme, et liv.

Hvorfor valgte jeg så at bo således?
Som sagt ville jeg gerne, at mine børn voksede op i naturen og med respekt for de ressourcer, vi omgives af.
Vandet er ikke uendeligt, penge er kun for at kunne eksisterer, jorden er til at dyrke, og forurening er rigtig dårligt for naturen. Vi har haft ænder, gæs, høns og får. Endda en ko med kalv, fik vi byttet os til. Oplevelser var der masser af.

Kronhjorte, rådyr, ræve, harer og grævlinger. En ørn fik vi i pleje for en tid, den var blevet påkørt. Årstidernes der forandrede sig, kronhjortens brøl i brunsttiden. At liste sig ud på marken om natten, med adrenalin i kroppen i håb om, at se ham stå i månens skær og kalde på hunnerne. Ride ud i skoven efter arbejde og få stresset af.
Mit valg, mit og børnenes liv, en rytme, en livsstil, vores verden.

Alt dette passede fint ind i mit liv som lærer. Brugte gerne en del af min søndage, ferie på at forberede min undervisning. Glædede mig til at komme på arbejde efter weekender og ferier. Kunne sidde og se en udsendelse og få gode ideer til min undervisning, skrive noter ned og efterfølgende skrive side op og side ned. Jeg var så klar til at fylde mine elever med viden og oplevelser, og jeg elskede det. Det gjorde eleverne også.

Min gård købte jeg billigt, det bar den også klart præg af, men frisk og frejdig, fuld af energi og et mål i sigte, kom der skik på tingene. Det kom i det tempo, der nu var penge til, så vi levede primitivt. Når vinduerne skulle skiftes var det ikke nye vinduer, men brugte og vi satte dem selv i. Alt der blev lavet gjorde vi selv. Brændet blev hentet i skoven, kørt hjem, savet, kløvet og stavlet.
Selv om vi levede ”primitivt”, levede vi godt. Jorden kan dyrkes, der er bær i skoven og hø og halm kan man arbejde sig til.  Der er mange måder at leve på, og jeg havde valgt at leve i naturen.

Så kom reformen. Hele korthuset væltede.

Hele min livsstil mistede sit fundament. Kunne ikke nå hjem og fylde på ovnene, dyrene måtte vente med mad, børnene måtte vente på at komme hjem (der kører ikke busser ud til gården).

Pointen med min historie:

Fældet er klappet og banken vil have deres, daginstitutioner koster penge, bilen koster, husleje skal betales, børnene skal have tøj, og der skal mad på bordet ect. ect.

Derfor bliver lærerne på jobbet, selvom vi bliver stresset, syge og slidt på sjæl og legeme. Og fordi vi tænker, at det må da blive bedre.

Det vidste de godt på Christiansborg, da de kom med deres reform, arbejdstid, inklusion og log out.

Det er et totalt overgreb på menneskets frihed og demokratiet. Overgreb på børnenes liv og den måde vi hver især har valgt at leve på. Nu har jeg forsøgt de sidste tre år, at leve med reform og arbejdstid.
Det kan jeg ikke. Det gør ondt i krop og sjæl, at se eleverne trætte og opgivende.
At de bliver stressede og forvirrede. At man tager deres frihed fra dem og gør dem til et produkt.
De sidste lektioner på dagen kræver, at læreren er entertainer, hvis eleverne bare skal kunne huske lidt.
Kolleger stresser forbi hinanden på vej til næste klasse og undervisning. De, der har små børn skal skynde sig hjem og hente dem. De, der ikke har børn får flere timer. Os der har mange timer, og har større børn og børnebørn, skal skynde os, så vi kan nå livet.
Hvad vi alle har tilfældes er, at nogen har sat vores liv og sjæl over styr. Jeg solgte min gård og tænkte, at så måtte det jo gå bedre. Hvor blev mit liv af?
Mit arbejde og mit liv var før i harmoni, og jeg var en knaldgod lærer og vellidt, nej elsket af mine elever. Efter reformen blev jeg mere og mere stresset. Havde ikke samme tålmodighed over for de ”anderledes” elever, havde ikke tid nok.
Min undervisning blev dårligere, jeg blev hurtigere træt og lidt sur, når der var uro, som der kan blive, når man ikke er godt forberedt. Jeg har haft mange hold hvert år, det vil sige 12-16 hold om året, da jeg var en af de få, der havde religioner. Før reformen var det ikke noget problem, det blev det selvsagt efter.

For at sætte lidt perspektiv på.

https://www.folkeskolen.dk/579334/mange-laerere-udsat-for-vold-paa-jobbet

Arbejdstilsynet har fra august til nytår 2015 haft en særlig indsats, hvor de tilsynsførende har besøgt grundskoler rundt i hele landet. Planen var at besøge omkring 150 skoler i den periode. Nogle er blevet udskudt til januar, og her i starten af januar 2016 er der givet 42 påbud på det psykiske arbejdsmiljø på i alt 132 skoler – her i blandt nogle privatskoler. Dertil kommer en række vejledninger til skolerne fra Arbejdstilsynet.

 

Det betyder, at Arbejdstilsynet har oplevet, at skolens hverdag ikke byder på et rimeligt arbejdsmiljø for de ansatte. At de risikerer at blive udsat for vold og trusler, eller at de udsættes for så høje følelsesmæssige krav i deres arbejde, at det ikke er rimeligt. I mange af rapporterne skriver de tilsynsførende, at de ansatte er i risiko for at udvikle angst, depressioner, hjerte/karsygdomme og nogle steder også PTSD – Post Traumatisk Stress Syndrom.

 

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.


Billedresultat for lærerne lockout
2013 – 67.000 lærere – Demokrati -hvor???

 

Giver det mening, at det ikke burde give mening. Når ord og billeder gang på gang taler deres tydelige sprog. Eleverne forlader folkeskolen og lærerne ligeledes.

Billedresultat for mening

Det giver mening, at i dag har vi været ude at købe en brugt motersav. Der ligger 24 rm bøg og fyr, der skal saves, kløves og stables. Hårdt arbejde, det giver mening, at der skal være brænde til vinteren, så vi kan holde varmen.
Det giver mening at tænke på, at vi bør spare på vandet, og at vi ikke vasker bilen, skyller ud i toilettet, tager bad og vander haven med rent drikkevand.
Det gav mening, da jeg boede i Tyrkiet et par år, og her måtte vandre ned til drikkevandshanen og fylde min dunk.
Det gav mening, at til bad, toilet, bil og opvask, brugte man ikke drikkevand.
Det giver mening, at vi bruger tid på at tænke i gennem, hvordan vi bevare vores jord og ikke forurener den.
Det giver mening, at vores børn får en tryg og sikker fremtid.

Det giver mening, at alarmklokerne burde ringe, for er det den fremtid, vi er i gang med at skabe for vores børn og børnebørn?

Der er tendenser i vores samfund, der gør, at børn og unge udsættes for pres.
Hvad betyder det?
Psykiske problemer, belastning af krop og sjæl, eller at er de kommet i klemme???
Nøøøøhh, og alligevel er det nok lidt af det hele. Pres som kommer fra forældrene, som igen føler presset fra samfundet.

Tal viser skræmmende tiltag.

Unge under 18 er i behandling for angst, ensomhed, nervøsitet-koncentrationsbesvær, præstationsangst og meget andet.
2014 = 1.540
2015 = 1.749
2016 = 1.822
Stigning på 18,3 % fra 2014 – til 2016

Tjaaa, det ligner jo en tanke. Hvorfor? – fordi der i 2013 blev vedtaget, at eleverne skulle gå længere i skole. Der skulle være målstyring, og lærerne skulle styres af fast arbejdstid. Kassetænkning, målbare resultater, test og
Bente Boserup fra Børns Vilkår og Børnetelefonen, kalder det et alvorligt samfundsproblem.

Billedresultat for lange skoledage giver stress

Nedenstående er udtalelser fra to unge gymnasiepiger. Det, de siger, har jeg også oplevet elever i folkeskolen ytre, eller oplevet i deres adfærd. Artiklen er fra 2015 og i dag er problemerne bare vokset og skolerne er på vej til undergang.

“Man skal bare være på hele tiden. På i gymnasiet, på på Facebook og på i hverdagen. Og når man gerne vil have gode karakterer for at komme ind på sin drømmeuddannelse, er der bare et konstant pres,” fortæller Lea Maria Bernberg, der går i 2.G på Esbjerg Gymnasium.
“Vi ved selvfølgelig godt, der er meget at lave i 2.G, men nogle gange har vi fem afleveringer på en uge, og man bruger altså rigtig meget af sin tid og mange af sine weekender på dem, for vi skal jo gerne have gode karakterer for at komme ind på vores drømmestudie. På den måde er det jo også samfundet, som er med til at lægge et pres på os, for man vil jo også gerne have, at vi tager en videregående uddannelse bagefter,” fortæller Ditte Christensen, der gerne vil være arkæolog, mens Lea går efter en tilværelse som psykolog efter gymnasietiden.

citat fra: http://esbjerg.lokalavisen.dk/pressede-elever-lider-af-baade-stress-og-praestationsangst-/20141105/artikler/711049162/2015

Siden 1980érne er behovet for støtte til specielle elever steget markant.
Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, som går der, vurderer professor Niels Egelund. Især drenge mistrivis.
Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen.

Lidt imponerende, at det kommer fra Niels Egelund, men han har jo af og til ret.

Relateret billede

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-21-hver-fjerde-elev-mistrives-i-folkeskolen.


Relateret billede
Det giver mening, at det ikke burde give mening. Hvad er det, vi udsætter vores børn for? Så sættes der ind med “forsøg på kortere skoledage” fra den nye undervisningsminister. Indrøm nu bare , at skolereformen er noget hø, inden skolen falder sammen og knuser eleverne. Lærerne må vågne op og slå bremserne i. Forældrene må vågne op og slå bremserne i.
Det giver bare ingen mening overhovedet!!