“Man skal ville noget med det, man laver.”

Kære lærere: Luk så munden op!

Nedenstående ord er sagt / skrevet af  Niels Christian Sauer .

1. Vi kan se i øjnene, at vi ikke kommer nogen vegne med at klynke over forældrene. Som om vi kan opdrage på dem? De forældre her vil da rent ud sagt sk*** på skolen!
2. Skolen skal kunne klare sine disciplin problemer selv – og det kan den, hvis den tør. Det kræver ikke engang lovændringer.
3. Men det kan den ikke, når skolefolket selv glider ind i servicerollen. Når forældrene – hjulpet på vej af konfliktsky, servile skoleledere – får lov til at optræde som besværlige kunder i butikken, og lærerne pålægges at stå med hatten i hånden bag disken med en goddag-hvad-skulle-det-være-attitude.

Jeg må takke manden for at tage bladet fra munden.

Har vist nævnt det et par gange eller 117, at skolereformen, efter min mening og erfaring, ikke fremmer hverken skole, elever eller lærernes trivsel eller udvikling. Har vist også nævnt, at jeg ikke fatter, at vi finder os i dette overgreb.

Man skal ville noget med det, man laver.

I et tidligere oplæg nævner jeg den autentiske lærer. Den lærer, der er der for eleverne, og som brænder for det han / hun gør. Det er den lærer reformen er ved at tage livet af- unge som gamle lærere.

Eleverne er urolige, det skrives der en del om lige  i tiden. Det er de også !! Eller er de??
I folkeskolens sidste udgave, var der et indlæg om urolige elever fra 1950`erne til i dag. Når vi ser tilbage, kommer jeg til at tænke på Sokrates. For godt 2500 år siden, jamrede Sokrates over ungdommens uvaner. Når man tænker på det, står det klart, at der ikke er så meget nyt under solen, og elever er nu engang elever.
Det handler mere om, hvordan vi tackler dem. Ser vi igen på “uro” gennem tiden, er den ikke blevet hverken værre eller bedre, den tilpasser sig tiden og rammerne.
Rammerne er de samme. Et klasseværelse, borde og stole. Lidt fancy interiør er der da blevet plads til. Et smartboard, plads til ophæng af emner (hvis man er heldig). Måske lidt mere gennemsigtighed, glasdøre og flere vinduer, men generelt det samme.

En klassekvotient på 27 -28 elever. Prøv at indrette et klasseværelse så alle får rum og opmærksomhed, hvor du som lærer kan se, og følge med i hvad hver enkelt elev laver, eller bare halvdelen af dem.  Ikke muligt, kan jeg fortælle.
I et rum hvor der er mange mennesker, vil der altid være nogen, der gerne vil sige noget. Ikke altid om det der sker i lokalet, men fra elevernes fælles verden.
Vi “voksne” må indrømme, at vi kan, kede os frygteligt til et lærermøde, et foredrag, hvor vi tænker, “Jamen, det er jo ikke noget nyt”, og det er så her nogen af os har svært ved at holde fokus, og får lyst til at gøre noget, som nogen andre vil kalde “barnligt”, eller “det kan man da ikke”, vi skal jo være så seriøse voksne.
Når vi kan have svært ved det, hvordan kan vi så tro, at elever der har dysleksi, en diagnose ADHD eller noget andet, elever der ikke er boglige, men mere til mekanik, eller bare elever i almindelighed, kan holde fokus fra 7.50 – 15.10. Vi der skal underviser kan heller ikke holde fokus, eller kvaliteten i højsæde, vi har for lidt tid.
Undskyld, ja det glemte jeg. De skal jo bevæge sig. Hvorfor?? Så de kan holde skoledagen ud 🙂

Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!

Sæt skolen i bevægelse, ikke eleverne !!

Så træder undervisningsportalerne til. Portaler der ikke animerer til selvstændig tænkning, men “her er en opskrift ” følg den.
Prøv i stedet med en skoledag på 5 timers kvalitets undervisning. Fokus på projektarbejdsformen og kreativitet. Karakterer kan vi også undvære, det giver nederlag og mindreværdsfølelse. Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!
Uddannelse handler ikke om karakterer, opskrifter, eksamen, uddannelsesplaner ect. Det handler om motivation, lysten til at lære, at være nysgerrig og kunne se et mål med det. Så gør dog noget- Siger DLF- Folkeskoleloven skal ændres!!
Lærerne, skolerne skal have større frihed og mere luft under vingerne.

Det kommer ikke til at ske lige rundt om hjørnet, alt var planlagt fra starten.

Skriv et svar