Hvidvaskningen af skolereformen……

“Knas i  skolens maskinrum” lyder overskriften i Information af Lektor, cand.pæd., og master i prof.vejl. Iben B. Valentin Jensen.
Kastede mig ivrigt over artiklen og hold da op!!! Måske bedre formuleret og underbygget end mine ord.
Titlen “lektor”, er jo en anden end min “folkeskolelærer”.

Kvinden her har virkelig læst sin lektie og følt pulsen gennemstrømme systemet. Knas i systemet vil jeg kalde det, bare for ikke kopiere hende helt. Tidligere indlæg på min blog omhandler samme sag, da jeg kraftigt har opponeret mod diverse læringsportaler og den retning undervisningen har taget.

Ord som videnskabeliggørelse, akademisering og ekspertbistand. Fyring af lærerne / pædagogerne forårsaget af skattestop. Pengene til “effektivisering” skal jo komme et sted fra. Når en konsulent træder ind på banen, ryger lærerne / pædagogerne ud, der er ikke brug for dem.

Hvidvaskningen af skolereformen, synlig læring, målstyret undervisning, er effektivisering, så lærer/pædagoger yderligere kan få reduceret forberedelsestiden, have flere elever i klassen. Så er der råd til flere forskere, som kan vende og dreje hele scenariet, og til sidst behøver vi slet ikke være her. Undervisningsportaler klarer det hele med programmere-de læringstrategier, der kan selvevaluerer via nationale tests.

På skolerne spares via reducering af lærere/pædagoger , højere klassekvotient og flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Så er det jo ikke så underligt, at stress er en del af hverdagen i skolerne, men stadig et tabu.

Skolelederne sendes på det ene effektiviserings kursus efter det andet – team building, hvordan får vi lærerne til at løbe hurtigere!!!!

Kommunerne spare ligeledes ved at få enkelte kolleger til at udarbejde kompendier. De kompendier sendes ud til fagkollegerne, som så bare skal følge opskriften, igen “effektivisering”, pædagogerne er understøttende (det er jo kun i de små klasser), ikke udskolingen, den må lærerne selv klare.

Læringsportaler som Clio, Dafolo m.fl. bliver hyldet i høje toner- nyt er bedst – fortid og erfaring er dødvægt. Problemet med disse læringsportaler er bare, at andre har lavet dem, du har ikke selv haft fingerne i stoffet. Faglighed, myndighed, pædagogik og metodefrihed forsvinder til fordel for læringsportaler, platforme, og hvad de nu ellers kaldes.

Fakta er, at lærerne bliver syge, stressede, vælger andre job (ikke skole) , siger op, eller får børn (reformbørn). Så er de jo også ude af verden- nye kan komme til, som kan formes efter ønske fra magthaverne. Magthaverne kan styre udviklingen, som det behager dem- og det behager dem i allerhøjeste grad.

Alt imens eleverne, vores børn drukner i fremmedgjorthed.

kilde til understøttelse af blogindlæg.
Seneste artikler af
Lektor, candpæd., master i prof.vejl.
Iben Benedikte Valentin Jensen

 

 

 

Skriv et svar