Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Hvor går din smertegrænse fagligt og menneskeligt?

Spørgsmålet trænger sig på hos mange tusinde lærere og skoleledere. Skoleleder Morten Fjord mødte sin smertegrænse i december sidste år og sagde sit job op. Han oplever, som mange af os, at der er mere fokus på pengene end på eleverne. Morten Fjord oplevede en skolechef, som bad ham glemme pædagogikkens mål og sætte fokus på pengene.

Nedenstående er hentet fra artiklen:
Artiklen om Morten kan findes i Folkeskolen nr. 2 januar 2017.

På Kolind Centralskole betød den nye model, at de fik et underskud, som i december blev gjort op til 400.000 kroner. For samtidig med at hver elev udløser cirka 60.000 kroner, koster det 200.000 kroner, hvis en elev skal i specialtilbud væk fra skolen.
»Det grimme er, at man går væk fra at se på børnene og give dem det bedste skoletilbud ud fra nogle pædagogiske, didaktiske og psykologiske hensyn.
Den her model gjorde, at vi hele tiden skulle overveje, hvad vi kunne få af lærer- og pædagogkræfter for de penge, vi skulle betale for at sende barnet af sted. Kunne vi måske lige klemme balderne sammen? I en skole med en stærk økonomi er det ikke et problem, men mange skoler har en økonomi, der lige balancerer eller måske er i minus«, siger Morten Fjord og fortsætter.
»Derfor tænkte jeg: Åh nej, skal vi nu også til at have det her. Det er simpelthen for ringe, for det er uetisk, når det er økonomien, der skal afgøre, hvilket skoletilbud barnet skal have. Og det bliver det«, siger Morten Fjord.

Her er tale om et menneske, en skoleleder, som vælger at sige fra. Det kunne man ønske skete over hele landet.
I Folkeskolen.dk og Jobindex er der et ocean af stillings opslag, hvor der søges skoleledere. Ud af 34 annoncer søgers der 8 skoleledere og 3 viceskoleledere. Der er tilsyneladende flere, der har mødt smertegrænsen.
Er der da ingen ende på galskaben?

En tanke der på det sidste ofte har strejfet mig er, at der er aktører i denne reform, der selv har været , eller stadig er lærere, som følger de høje herrer og ikke sætter hælene i. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor stopper I ikke op og vælger fra.

Nu rejser vi til Canada, bruger over 11.mill på det, og bliver stort set ikke klogere, lader måske som om, undskyld.
Så bruges der 17 mill, helt præcist 17.272.117 kroner. Det er den samlede sum, som Undervisnings- og Finansministeriet brugte på indkøb af konsulentydelser til implementering af folkeskolereformen og af lærernes nye arbejdstidsregler, som blev indført med Lov 409.

Nu vender man sig mod Finland, for de har jo topplacering. De har sjovt nok også korte skoledage og rigtige dygtige lærere. Her i Danmark viser det sig jo, at hver 10 underviser, ikke er uddannet lærer. Hvorfor Canada?? Finland ville måske nok virke bedre og billigere 🙂 😉
Nåå, jo, det var der blev Antorini sendt hen i 2012, lige før reformen. Hun skulle hente inspiration!!!!

Ifølge Folkeskolelovens § 28 må 1.-10. klasses elever kun modtage undervisning fra lærere, der har taget en læreruddannelse. Men loven tillader også, at elever må modtage undervisning fra personer »med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag«.

Ud af de 6.688 folkeskolelærere, der mangler en læreruddannelse, har 3.523 en anden højere uddannelse end studentereksamen. De indgår ikke i opgørelsen over »læreruddannede«.

Folkeskolereformen kan have forværret situationen.
Men Niels Egelund er ikke i tvivl om, at andelen af lærere uden læreruddannelse siden 2013 er blevet større, efter at folkeskolereformen er blevet vedtaget.

»Den største lærerflugt var i løbet af skoleåret 2014/15, da skolereformen kom. Det er mit indtryk, at det først var, da skolereformen kom, at folk begyndte at se sig efter andre muligheder. Så jeg er ikke i tvivl om, at det nok er blevet værre – at det står dårligere til, og at der er flere folkeskolelærere uden læreruddannelse, end der var i november 2013,« siger Niels Egelund.

Jeg vil lade dette meget sigende  billedet stå og så kan vi jo tænke over, hvad det er der sker i vores folkeskole.

Billedresultat for skoleelever billeder efter reformen

Næste indlæg kommer til at handle om de 7 aktører, der skal “Slå ring om folkeskolereformen”. Undervisningsministeren “slåes” ud.

Hvidvaskningen af skolereformen……

“Knas i  skolens maskinrum” lyder overskriften i Information af Lektor, cand.pæd., og master i prof.vejl. Iben B. Valentin Jensen.
Kastede mig ivrigt over artiklen og hold da op!!! Måske bedre formuleret og underbygget end mine ord.
Titlen “lektor”, er jo en anden end min “folkeskolelærer”.

Kvinden her har virkelig læst sin lektie og følt pulsen gennemstrømme systemet. Knas i systemet vil jeg kalde det, bare for ikke kopiere hende helt. Tidligere indlæg på min blog omhandler samme sag, da jeg kraftigt har opponeret mod diverse læringsportaler og den retning undervisningen har taget.

Ord som videnskabeliggørelse, akademisering og ekspertbistand. Fyring af lærerne / pædagogerne forårsaget af skattestop. Pengene til “effektivisering” skal jo komme et sted fra. Når en konsulent træder ind på banen, ryger lærerne / pædagogerne ud, der er ikke brug for dem.

Hvidvaskningen af skolereformen, synlig læring, målstyret undervisning, er effektivisering, så lærer/pædagoger yderligere kan få reduceret forberedelsestiden, have flere elever i klassen. Så er der råd til flere forskere, som kan vende og dreje hele scenariet, og til sidst behøver vi slet ikke være her. Undervisningsportaler klarer det hele med programmere-de læringstrategier, der kan selvevaluerer via nationale tests.

På skolerne spares via reducering af lærere/pædagoger , højere klassekvotient og flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Så er det jo ikke så underligt, at stress er en del af hverdagen i skolerne, men stadig et tabu.

Skolelederne sendes på det ene effektiviserings kursus efter det andet – team building, hvordan får vi lærerne til at løbe hurtigere!!!!

Kommunerne spare ligeledes ved at få enkelte kolleger til at udarbejde kompendier. De kompendier sendes ud til fagkollegerne, som så bare skal følge opskriften, igen “effektivisering”, pædagogerne er understøttende (det er jo kun i de små klasser), ikke udskolingen, den må lærerne selv klare.

Læringsportaler som Clio, Dafolo m.fl. bliver hyldet i høje toner- nyt er bedst – fortid og erfaring er dødvægt. Problemet med disse læringsportaler er bare, at andre har lavet dem, du har ikke selv haft fingerne i stoffet. Faglighed, myndighed, pædagogik og metodefrihed forsvinder til fordel for læringsportaler, platforme, og hvad de nu ellers kaldes.

Fakta er, at lærerne bliver syge, stressede, vælger andre job (ikke skole) , siger op, eller får børn (reformbørn). Så er de jo også ude af verden- nye kan komme til, som kan formes efter ønske fra magthaverne. Magthaverne kan styre udviklingen, som det behager dem- og det behager dem i allerhøjeste grad.

Alt imens eleverne, vores børn drukner i fremmedgjorthed.

kilde til understøttelse af blogindlæg.
Seneste artikler af
Lektor, candpæd., master i prof.vejl.
Iben Benedikte Valentin Jensen