Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde!!!!!!

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde. Jeg er nok tæt på begge dele. Nu har jeg skrevet på bloggen i et år. Startede med de første frustrationer ifølge af lærerlockout, lån for at overleve lockouten, humør for at overleve lockouten, kæmp for din ret med lockouten.

Intet hjalp, ingen havde sympati nok med lærerne, til at træde så meget  i karakter, at de kunne ændre en regeringsbeslutning. Selvfølgelig kunne ingen ændre på noget, der var aftalt på forhånd mellem KL og regeringen.
Ingen troede på lærerne, når de gav udtryk for, at det var aftalt spil og en sparerunde.
Sandheden kommer altid for en dag, siger et gammelt ordsprog,og det tror jeg på. Det er muligt, det tager sin tid, men det sker.

Så skete det. Helle Thorning slipper en “vind”, som godt nok forsøges manet i jorden igen, men den fik efterladt “lugten”.

citat: Halvandet år efter sin afsked fra dansk politik har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tilsyneladende uforvarende leveret den ”rygende pistol”, der nu bekræfter lærernes nagende mistanke om, at danmarkshistoriens største lockout af 69.000 lærere i 2013 reelt var nøje planlagt og styret fra de centrale regeringskontorer.Citat slut.

Alt hvad der frigives af pressen, er læst i gennem af politikerne før det slippes fri. Så skulle det være en fortalelse, og hun mente noget andet, havde hun nok opdaget det. Det må også være svært, at huske alt det man får sagt, især når man er dikteret.

Og dermed bekræftes lærernes anklager mod den tidligere S-ledede regering om, at den satte den danske model ud af kraft for i stedet, at gennemføre et lovindgreb, ensidigt til fordel for arbejdsgiverne, primært Kommunernes Landsforening. ”Nu er det jo en ren tilståelsessag,” konstaterer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, over for Altinget.

Derfor siger jeg, at jeg ikke ved, om det er tårer eller smil, nærmere smil gennem tårerne, skaden er jo sket, uanset om sandheden kommer frem eller ej. De lærere der nægter at gå på kompromis, har forladt folkeskolen, hvis de ikke er i den alder, at de kan få en reform-baby, eller er blevet syge i forsøget på at tilpasse sig en verden, der ikke er tilpasningsmulig.

“Lærerne stopper i folkeskolen, når tilliden er væk”, sagde Tove Hvid Persson i sin gennemgang af den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse, der er gennemført af Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen. Overordnet har forskerne fundet ud af, at der er fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra:

  1. Forjagede arbejdsmåder
  2. Udefra og ovenfra kommende styring
  3. Tidspres og klokkeslæt
  4. Dårlig ledelse
    Forstenede i ansigterne
    Også deltagerne i salen fik ordet. Christoffer, der er lærer i folkeskolen på 16. år og arbejdsmiljø-repræsentant på sin skole, forsøgte at give et svar på spørgsmålet om, hvad man skal sige til nyuddannede lærere, der kommer ud i folkeskolen med store forhåbninger:

“Desværre bliver de nok rigtig skuffede. Jeg oplever, at de kommer ud og er smilende og glade og vil en hel masse, men efter et halvt år er de helt forstenede i ansigterne og har enormt travlt. Det er især udskolingslærerne, der får tæv og  læringstæsk. Pragmatisk, sker der det, at der kommer mindre engagement, fordi man ikke vil skuffe sig selv. Folk lægger ikke kræfter i det – og ledelsen siger ’skru ned for ambitionerne, kan du ikke tage nogle flere kopier eller finde det på nettet?’ Krisen er, at idealet har trange kår, og det bliver overlevelse”, var den lidt nedslående analyse fra arbejdsmiljørepræsentanten. Kilde:http://www.folkeskolen.dk/594153/forskning-fire-grunde-til-laererflugt-fra-folkeskolen

Interessant som Pisa-testens resultater også dukker op lige nu, hvor hele reformen / arbejdstid er ved at vælte ned over ørerne på regeringen. I 2000 startede Pisa de første test og hvert tredje år har de været en del af skolelivet.
Finland har stort set ligget øverst fra starten- så tankevækkende, at skolelederne, konsulenter ect. rejser til Canada. Det ville være både tættere på og billigere at rejse til Finland.
Nåååå glemte, at Antorini blev sendt til Canada  for at hente inspiration. (se tidligere indlæg)
De danske skoleelever klarer sig bedre end gennemsnittet af OECD-landene. Ny undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog ikke, at de nye tal siger noget om effekten af folkeskolereformen. Hun mener heller ikke, at hun kan begynde at lave om på det hendes forgænger har lavet. Og privatskolerne kan også få mere i tilskud.

Danmarks midterplacering i PISA-test har siden begyndelsen af årtusindskiftet medvirket til voldsomme omlægninger i folkeskolen. Men der er så mange usikkerheder i testresultaterne, at de ikke bør ophøjes til rettesnor for folkeskolens udvikling.
Kilde:https://www.information.dk/debat/2016/12/pisa-resultaterne-diktere-fremtidens-folkeskole

Det er tydeligt, at der er en rød tråd gennem hele dette spil. Jeg har forsøgt, at gennemskue hele denne totalitære måde, vi er blevet behandlet på. I starten var det en fornemmelse, senere blev fornemmelsen bekræftet på egen krop, overgrebet blev mærkbart og afsatte mærker.

Nu begynder sandhedens ansigt, hvor “væmmeligt” det end er, at komme frem. Jeg er ramt, som mange andre kolleger landet over. Nogen af os er så overkørte, at det er svært at komme videre.
Bag mange “fysiske” skavanker ligger der så, den anden sandhed, som mange af os nægter at erkende, stress. Stress fremkaldt af manglende tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og en masse andre ting, som før reformen/arbejdstid, ikke havde samme virkning.

Grunden til det ikke påvirkede os på samme måde var- tillid, anerkendelse, pligtopfyldelse, professionel stolthed, tid og glæde over friheden til at være kreativ og underviser.