Der var engang en lærer, en reform, en arbejdstid og en undervisningsminister.

Denne fortælling er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

En eventyr kom mig for øre forleden dag. Nej, ikke et eventyr, for det er en virkelig fortælling fra vores egen verden- lærernes verden.

Der var engang en lærer. Læreren var utrolig glad, var lige blevet færdig med sin læreruddannelse. Læreren søgte job både her og der. Der blev sendt ansøgninger ud både til nord, syd, øst og vest. Som det jo ofte går, kan det tage lidt tid og ventetiden føles lang. Endelig var der et job.
Læreren jublede og bekendtgjorde sin lykke.
Pyt med, at det var svært at finde en passende bolig og læreren måtte flytte fra det kendte, til noget helt nyt, men hvad gør det, når man har fundet lykken.

Reformen havde gjort sit indtog og havde sat de første kedelige spor. Lærerflugt, sygdom, trætte elever og stress. Forældrene havde stadig ikke opdaget, hvad det betød for deres børns fritid. De fik trætte børn hjem og lektier fulgte med.

Lektier, nej da. Jo, da- ellers kunne lærerne jo ikke nå det pensum, de skulle og eleverne ikke nå at få de skriftlige opgaver, som de havde behov for, for at nå målene. Jo, jo det er den ganske sandhed. Selv om der blev sladret meget rundt i byerne, var det stadig ikke helt gået op for forældrene, at de var blevet ført bag lyset af ”de som lovgiver, de havde svigtet dem, der underviser.”

Læreren fik altså drømmejobbet og var som sagt meget lykkelig. Læreren elskede jobbet, elskede eleverne og syntes livet var dejligt. Læreren så godt, at ude i verden var der kolleger, der gik ned og blev syge. Kolleger der skiftede job til noget helt andet, men for denne lærer var alt godt.

Indtil en dag, så faldt mørket over verden og et skema blev serveret for læreren. I første omgang gik læreren til biddet med håb og styrke. Håbet dalede, styrken blev mindre og læreren måtte ty til magiens verden.

Kære dronning, jeg har brug for mere tid til at forberede mig, hvis jeg skal leve op til pensum, læringsmål og alle de andre ting på skemaet. Her var ikke nogen kære moder / dronning. Hvis du ikke kan få tingene til at gå op i en højere magi, må du jo bruge din fritid. Og forøvrigt skal du ikke beklage dig.

Så revnede ballonen, og læreren faldt ned i et dybt hul, og havde virkelig svært ved at komme op igen. Heldigvis er der i denne verden også gode og fornuftige overhoveder, jeg kender, da et par stykker, som tackler tingene noget anderledes end behandlingen af denne stakkels lærer.

Lærere er et folkefærd for sig og kan ikke behandles, som en ansat på et kontor, ikke at det er dårlig, men lærerne arbejder med børn / unge mennesker og det kan ikke tid sættes fra 8.00 – 16.00.

Lærerne skal kunne tackle mange forskellige diagnoser, konflikter, social sager, misbrugs familier, med andre ord, er skolen en lille verden af samfundet omkring os. Lærerne er engagerede mennesker, de fleste er, ingen regel uden undtagelse.

Læreren er heldigvis på vej op og på ret køl igen, trods ufine metoder og manglende menneskelig forståelse, for at opnå egen vinding som dronning. Så eventyret ender måske godt i den sidste ende, for retfærdighed vinder altid i den sidste ende. Det kan godt være, at den sidste ende er om lang tid, men sådan er det med karma.

Denne historie er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister, og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

Citat: fra Politikken og Information udtalt af/ om Merete Riisager.
Du har blandt andet sagt om reformen: Jeg kan ikke finde noget godt at sige om folkeskolereformen. Hvordan har du med det i dag?

»Jamen det var korrekt udtalt på det tidspunkt. Men det er klart, når man træder ind som minister, så skal man udvise respekt for det faglige arbejde, som ens kolleger har lavet og så skal man arbejde videre med det. Man er jo ikke enevældig som minister«.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver. Citat slut.

Afslutningsvis – tal fra en skole i Jylland

Tallene taler klart for sig selv. Sygefravær pr. skoleår.
2013/2014: 127 gennemsnit 3,4 dage
2014/2015: 197 gennemsnit 5,1 dage
2015/2016: 273 gennemsnit 6,2 dage
2016/2017: 127 gennem 3,3 dage (skoleåret 4 mdr. fra august -november)

Skriv et svar