Der var engang en lærer, en reform, en arbejdstid og en undervisningsminister.

Denne fortælling er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

En eventyr kom mig for øre forleden dag. Nej, ikke et eventyr, for det er en virkelig fortælling fra vores egen verden- lærernes verden.

Der var engang en lærer. Læreren var utrolig glad, var lige blevet færdig med sin læreruddannelse. Læreren søgte job både her og der. Der blev sendt ansøgninger ud både til nord, syd, øst og vest. Som det jo ofte går, kan det tage lidt tid og ventetiden føles lang. Endelig var der et job.
Læreren jublede og bekendtgjorde sin lykke.
Pyt med, at det var svært at finde en passende bolig og læreren måtte flytte fra det kendte, til noget helt nyt, men hvad gør det, når man har fundet lykken.

Reformen havde gjort sit indtog og havde sat de første kedelige spor. Lærerflugt, sygdom, trætte elever og stress. Forældrene havde stadig ikke opdaget, hvad det betød for deres børns fritid. De fik trætte børn hjem og lektier fulgte med.

Lektier, nej da. Jo, da- ellers kunne lærerne jo ikke nå det pensum, de skulle og eleverne ikke nå at få de skriftlige opgaver, som de havde behov for, for at nå målene. Jo, jo det er den ganske sandhed. Selv om der blev sladret meget rundt i byerne, var det stadig ikke helt gået op for forældrene, at de var blevet ført bag lyset af ”de som lovgiver, de havde svigtet dem, der underviser.”

Læreren fik altså drømmejobbet og var som sagt meget lykkelig. Læreren elskede jobbet, elskede eleverne og syntes livet var dejligt. Læreren så godt, at ude i verden var der kolleger, der gik ned og blev syge. Kolleger der skiftede job til noget helt andet, men for denne lærer var alt godt.

Indtil en dag, så faldt mørket over verden og et skema blev serveret for læreren. I første omgang gik læreren til biddet med håb og styrke. Håbet dalede, styrken blev mindre og læreren måtte ty til magiens verden.

Kære dronning, jeg har brug for mere tid til at forberede mig, hvis jeg skal leve op til pensum, læringsmål og alle de andre ting på skemaet. Her var ikke nogen kære moder / dronning. Hvis du ikke kan få tingene til at gå op i en højere magi, må du jo bruge din fritid. Og forøvrigt skal du ikke beklage dig.

Så revnede ballonen, og læreren faldt ned i et dybt hul, og havde virkelig svært ved at komme op igen. Heldigvis er der i denne verden også gode og fornuftige overhoveder, jeg kender, da et par stykker, som tackler tingene noget anderledes end behandlingen af denne stakkels lærer.

Lærere er et folkefærd for sig og kan ikke behandles, som en ansat på et kontor, ikke at det er dårlig, men lærerne arbejder med børn / unge mennesker og det kan ikke tid sættes fra 8.00 – 16.00.

Lærerne skal kunne tackle mange forskellige diagnoser, konflikter, social sager, misbrugs familier, med andre ord, er skolen en lille verden af samfundet omkring os. Lærerne er engagerede mennesker, de fleste er, ingen regel uden undtagelse.

Læreren er heldigvis på vej op og på ret køl igen, trods ufine metoder og manglende menneskelig forståelse, for at opnå egen vinding som dronning. Så eventyret ender måske godt i den sidste ende, for retfærdighed vinder altid i den sidste ende. Det kan godt være, at den sidste ende er om lang tid, men sådan er det med karma.

Denne historie er ikke et enestående tilfælde, den er en af de mange, vi bare ikke høre om. Nu har vi fået en ny undervisningsminister, og vi så et lille håb forude. Det håb døde i fødslen.

Citat: fra Politikken og Information udtalt af/ om Merete Riisager.
Du har blandt andet sagt om reformen: Jeg kan ikke finde noget godt at sige om folkeskolereformen. Hvordan har du med det i dag?

»Jamen det var korrekt udtalt på det tidspunkt. Men det er klart, når man træder ind som minister, så skal man udvise respekt for det faglige arbejde, som ens kolleger har lavet og så skal man arbejde videre med det. Man er jo ikke enevældig som minister«.

Alt tyder derved på, at privatskolerne skal prioriteres, og hvis det sker, lægger den nye regerings politik på skoleområdet sig i samme spor som store dele af resten af regeringsgrundlaget: nemlig et ønske om øget privatisering af alt fra medier til dele af diverse traditionelle velfærdsopgaver. Citat slut.

Afslutningsvis – tal fra en skole i Jylland

Tallene taler klart for sig selv. Sygefravær pr. skoleår.
2013/2014: 127 gennemsnit 3,4 dage
2014/2015: 197 gennemsnit 5,1 dage
2015/2016: 273 gennemsnit 6,2 dage
2016/2017: 127 gennem 3,3 dage (skoleåret 4 mdr. fra august -november)

Lærernes sygefravær bider sig fast

Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

 

syge-laerere

Lærernes sygefravær bider sig fast
Den overskrift bed sig også fast i mig. Ifølge Danmarks Statistik melder flere folkeskolelærere sig syge efter nye arbejdstidsregler og skolereform.
Vi snupper lige et opdatering af forløbet 2012/13 til 2015/16.


Lockout af ca. 67.000 lærere over hele landet i 25 dage.
50.000 folkeskolelærere, resten ungdomsskolelærere, produktionsskolelærere, sprogskoler, AMU-og voksenuddannelsescetret.

KL er en organisationen, der har til formål at varetage kommunernes fælles interesser og bidrage til, at de politisk og administrativt løser sine opgaver bedst muligt. KL beskæftiger ca. 400 ansatte og har et årligt budget på ca. 400 mio. kr. (2012).
KL
ville have en overenskomst i gennem mellem KL og lærernes centralorganisation

Lockouten, blev født af et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Her kan der jo tilføjes, at der ikke var nogen forhandlinger. Den aftale, der skulle i gennem, var planlagt på forhånd. Sparerunde!!!

2012 rejser Antorini til Canada for at ”studerere” skolesystemet og hente inspiration.
2013 bliver vi alle ”sat” af.
2015/ 16 rejser skoleledere, viseledere, skolekonsulenter m.m til Canada.

Sparerunden var sat i gang. Arbejdsuge på 40 timer på skolen, Inklusion, uddannelsesparatheds vurdering bliver lagt ud til lærerne, en opgave, der før blev varetaget af Uddannelsesvejleder, nyt IT tiltag google drew, senere igen et nyt, Minuddannelse, tests og atter tests, bevægelse i undervisningen, som helst skal være faglig bevægelse, skole-hjemsamtaler, elevsamtaler, forberedelse til undervisningen ect. Ect. Ect.
Alt det vi med glæde gjorde før, de fleste af os.
Og gerne brugte fritid, fordi vi er ildsjæle, og fordi vi gerne vil gøre det godt. Den glæde blev taget fra os.

Lockouten sluttede efter 25 dage, fredag den 26. april 2013, da et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance, vedtog et lovindgreb, baseret på et udspil regeringen havde fremlagt dagen før.
Den 29.april var vi på arbejde igen, fattig på penge,
ære og manglende tillid til fremtiden.
Regeringen ville have en ny skole, det skulle ikke koste en herregård. Det hele for det halve, som en kollega engang sagde til mig, ganske vist i en helt anden kontekst.

Sygefraværet steg- lærerne søgte andre job.

Tallene taler sit tydelige sprog – og det holder ret godt i den virkelige verden. Fra pålidelig kilde ved jeg, at på en skole i min radius, var der før reformen 127 dages sygefravær.
To år efter var tallet steget til 197 dage. Fra skoleårets start i år og til november 2016, samme antal sygedage, som på hele året før. Før reformen havde jeg, på 10 år, 4 sygedage og et par dage, hvor det var børnene, der var syge. Efter reformen har jeg haft flere sygedage på et år, end på 10 år.

Kilde: http://www.folkeskolen.dk/564750/nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014

uddrag:
Nye tal fra Kommunerne og Regionernes Løndata kontor viser, at lærernes gennemsnitlige sygefravær er steget med 13 procent fra kalenderåret 2013 til kalenderåret 2014. Det sker på trods af, at sygefraværet generelt i kommunerne har været faldende i flere år. Opdateret: I en analyse fra Danmarks Lærerforening kun af andet halvår af 2014 – altså reformskoleåret – er sygefraværet steget med hele 26,7 procent.

Lærerne var syge i 12,8 kalenderdage i 2013 og 14,8 kalenderdage i 2014 – en stigning på to sygedage. Lærernes fraværsprocent i 2014 var 4,0 procent og er steget med et halvt procentpoint fra 3,5 procent året før. Trods stigningen er lærernes sygefravær stadig lavere end eksempelvis pædagogernes, der med de nye tal har 17,7 fraværsdage om året og en samlet fraværsprocent på 4,8. Citat Slut

Der skimtes lidt håb forude, da flere kommuner har valgt at være mere fleksible med hensyn til fysisk tilstedeværelse på skolen. Flere kommuner har givet lærerne 5 timer om ugen, hvor de f.eks. kan tage elevernes stile med hjem og rette.
Det er dog langt fra optimalt for lærerne og elevernes trivsel. Det er ikke skolelederne, der er det største problem, det er os selv. Hvorfor lader vi os selv blive syge, stressede, kede af det, mister lysten til jobbet.

Det gør vi, fordi vi har et samfund, som presser på fra alle sider. Et konkurrence samfund, som rammer fremtidens unge gennem os, der underviser dem. Vi skal have løn ind hver måned og det fik regeringen gjort rigtig godt.
Vi er ramt og klemt som en lus mellem to negle.

Kilde: http://www.tv2lorry.dk/artikel/foerste-gang-siden-reform-laerernes-sygefravaer-falder
Hun anerkender dog, at kampen langt fra er slut, når det gælder lærernes sygefravær, siger Pia Allerslev til TV 2 Lorry.

 

 

 

“Canada here we come”– Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

Begrebet reform har været brugt mange gange gennem historien-Resultaterne har været brogede. Nogen gange gode reformer, andre gange bedre med lidt justering og andre helt ude i hampen.

Struense mistede ”overblikket” og hovedet.

Reform pædagogik, Dewye, Vogotsky, Rousseau, laissez-faire, Steiner og så drog de til Canada for at studere. Problemet med rejsen er bare, at der igen, igen, igen blev glemt vigtige faktorer i planlægningen. Disse var yderst vigtige for, at resultatet kunne blive godt. Disse faktorer er lærerne, eleverne og forældrene.

Glæden ved at være lærer er dalende. En af mine elever spurgte mig forleden, om jeg brænder for mit job. (vi talte om elevernes valgmuligheder)
Det fik mig til at tænke igen, og ja, det gør jeg, fordi jeg elsker at undervise og være sammen med ungerne. Nej, fordi reformen/ arbejdstidsaftale tager glæden fra jobbet og fra elevernes engagement. De er trætte og uoplagte. Fra 7.50 til 15.10 hver dag. Her er det vildt sjovt, at være læreren på gulvet mandag og fredag i 7.og 8. lektion. Det kræver sin,i mit tilfælde, kvinde.

traette-elever

At være underholdende nok til, at de ikke falder ned af stolene og de stadig ugen efter kan huske, hvad vi lavede.

Hvad kan Canada, vi ikke kan da???

Så skal jeg da love for, der blev valfartet. Hvor var lærerne så henne, de blev hjemme!!!!

(uddrag)
University College Lillebælts
UCL vil overføre succesfuld canadisk lederuddannelse til Danmark
Skoleledere skal blive endnu bedre til ledelse. Det er målet med et samarbejde, UCL har indgået med en canadisk organisation, der er ekspert i at efteruddanne skoleledere.
Danske skoleledere skal lære af de bedste, så de kan blive en afgørende faktor for at gøre den nye skolereform til en succes. Det er visionen bag et nyt tiltag fra University College Lillebælt (UCL).

Vi har kigget til Ontario-provinsen i Canada, som er internationalt berømt for at have lavet en succesrig omstrukturering af sin folkeskole, siger Steffen Svendsen, prorektor i UCL.
ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform.

UCL udbyder 6 moduler for skoleledere i 2015
Allerede i 2015 udbyder UCL og ISL flere kurser for danske skoleledere. Og forventningerne til kurserne, der bliver opdelt i 6 moduler, er store.

ISL består af forskeruddannede tidligere skoleledere. De har alle stor erfaring med at arbejde med mange af de nye ledelsesprincipper, som er nødvendige i den danske skolereform, siger Steffen Svendsen.

Den nye skolereform stiller store krav til skoleledernes evner til at skabe rammer for lærernes pædagogiske arbejde. Lederne skal i langt højere grad end tidligere kunne organisere lærernes arbejde, så det sikres, at alle elever forbedrer sig fagligt, siger han

ISL har udviklet en række modeller for ledelse, som tager højde for de krav og målsætninger, der er i den nye skolereform. Og så har de ikke mindst evidens for, at modellerne skaber resultater, siger UCL’s prorektor.

Før var det Finland, så New Zealand og nu Canada. Hvad bliver det næste?
Antorini drog til Canada  for at hente modellen hjem.(2012)

http://www.folkeskolen.dk/516745/antorini-vi-tager-inspiration-fra-canada-med-i-folkeskolereformen

Hun kunne godt lære noget om fortolkning og analyse. Hvad hun bragte med hjem, er ikke , hvad Canadierne har opfundet. Kan man kalde det scannet læsning, med fix punkter på besparelse???

http://www.dr.dk/nyheder/indland/725-politikere-har-besoegt-canada-faa-skoleinspiration

725 politikere har besøgt Canada  for at få skoleinspiration
Det har samlet kostet cirka 11,5 millioner kroner over fire år, at sende politikere og embedsfolk til Ontario i Canada, skriver altinget.dk.(2015/16)

Det er svært at blive klog på, hvorfor politikere, skolekonsulenter, skole/ viseledere, børnehaveledere ect. skal på pilgrimsrejse til Mekka, undskyld Canada, og lærerne skal blive på gulvet og bøje nakken.

Det er underlig, for ca, 6 år siden kom et hold Koreanere til vores skole. De fulgte min undervisning, filmede og snakkede med elever, lærere og forældre. Grunden var, at de havde stor sympati for den danske model, såvel pædagogisk som fagligt. De mente, det var værd at tage med tilbage til Korea

korea-1

Dokumentation – Mit klasseværelse – Korea lærer