Hvornår siger vi undskyld til lærerne?????????

citat:Theresa Schilhab Universitetslektor, Århus

Det er sket for mig i tre uafhængige samtaler med udenlandske kolleger inden for den seneste måned. Læseforskere, filosoffer, kognitionsforskere, pædagogiske forskere eller skoleforskere; alle har de delt den samme forforståelse af dansk mentalitet – og det danske skolesystem.

Samtalerne var fyldt med sætninger som: ’I danskere er så gode til at tænke selvstændigt og kritisk uden at lade jer styre af emotioner’, ’Alligevel er I gode til at lytte og samarbejde’ og ’Jeres samfundsdebat virker sund’. Der blev også sagt ting som: ’Det er et eksempel til efterfølgelse, at I på nærmest alle samfundsniveauer arbejder ud fra, at alle har lige ret’ og ’I danskere er altid meget smilende, som om I ikke behøver være særligt bekymrede’.

Når samtalen så er faldet på folkeskolereformen, stirrer de samme forskere vantro. ’Hvorfor laver I helt om på et system, som vi andre sukker efter? Det nye lyder jo som det system alle andre har, og som overhovedet ikke virker!!!’.

De ryster fortvivlet på hovedet af historien om flere prøver, alenlange skoledage, topstyringen af lærerstanden, deprimerede elever og lærere, nedtoningen af det pædagogiske forhold i læringen, mere dokumentation osv., osv. Og i luften hænger den uudtalte angst for, at samtalens første del i stigende grad er historieskrivning. “citat slut”

Ordene kunne være mine egne, men nu kommer de altså fra en Universitetslektor ved Århus Universitet og det er da en god ting, at “kloge” mennesker ser det samme, som mange af os har set for længe siden og reagere på.

For 5 år siden fulgte et kamerahold og journalister fra Korea min 9.klasse. De var begejstrede for det danske skolesystem og var ret imponeret over, at jeg vidste så meget om hver enkelt af mine eleveres liv i  og udenfor skolen. De filmede skole/hjemsamtaler, fulgte mig ud på besøg, når eleverne var i praktik, fulgte undervisningen, og de var så forundrede over det nære forhold elever og lærer havde. I Korea er det envejs undervisning og udenadslære. Som Universitetslektor Theresa Schilhab så rammende udtrykker sig, “Hvorfor lave om på et system, som andre sukker efter” Det system, som koreanerne sukkede efter og lavede tv  om, og sendte i Korea.

Jeg lige har set en film om børnesoldater og tænker nu, at det måtte jeg jo egentlig ikke. Mine 7.klasser arbejder med et projekt om børns rettigheder, børnekonventionen, gadebørn, børnearbejde og børnesoldater.Det er jo ikke optimalt, vel.

Måske har min blog være med til at gøre en forskel. Tilsyneladende er der ved at være oprør på havet, lidt bølger har også ret. Min blog blev født i november sidste år og nu er vi i oktober. På det år har 4070 besøgt  min blog. Hvis bare halvdelen har læst den, så er det godt. Hvis alle har læst den, er det fantastisk og under alle omstændigheder, har det sat lidt skub i tankerne.

Jeg er ikke Universitetslektor. Jeg er læreren på gulvet, hver dag, hele ugen, hele året 🙂 Jeg føler , ser og mærker. 🙂

 

Skriv et svar