Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker

quote-a-warrior-lives-by-acting-not-by-thinking-about-acting-nor-by-thinking-about-what-he-carlos-castaneda-57-15-54

En lærer lever af at handle, ikke at tænke på handling, eller tænke på hvad han ville tænke, når han er færdig med at handle.

Ikke helt korrekt oversat, ved jeg godt, men det faldt mig ind, at det faldt i god jord. Så ja, jeg stjal lidt her, men i en god sags tjeneste.

En forældre sendte en mail for et par dage siden.

“Vores datter er træt og frustreret over ikke have tid til skolearbejdet. Hun er træt, når hun kommer hjem og må ind i mellem bruge frikvarteret til at læse lektier. Vi som forældre er frustrerede, vi mener, der blev sagt, at med reformen og den lange skoledag, skulle der ikke være lektier hjemme. Vi er ikke sikre på længere, at vi synes skolereformen er en god ide.” (forkortet og red.)

Jeg er bange for, at rigtig mange glemte at høre efter i timen, da reform og arbejdstid blev lagt på bordet. Reform for sig og arbejdstid for sig, nej det hænger uhjælpeligt sammen, om vi vil det eller ej. Eleverne og forældrene ser ikke sammenhængen, som lærerne gør. Jeg har som beskikket censor rettet flere hundrede stile fra elever over hele landet, og skal rette 3,7 stile på en time (takseret fra UVM).  En klasse med 26 elever / stile tager så, rundt regnet 7,5 timer.

Arbejdsuge på 40 timer, her af 25 undervisningslektioner af hver 45 min +5 min til at skifte lektion. Så er der møder, skolefester, samtaler, det løse og selvfølgelig forberedelse. Mit eget skema er 25 lektioner og det er med 12 hold.

Nu er jeg ikke matematiklærer, så jeg afholder mig fra det store regnestykke, men hvis jeg skal forberede mig optimalt og leve op til inklusion, bevægelse, elevplaner/årsplaner, netværksmøder m.m.  og gøre undervisningen spændende, så holder det bare ikke. Mine elevers blikke i 7. og 8. lektion er utydelige og matte med behov for tændstikker til at holde dem fokuseret på undervisningen. Skal det være med til at fremme elevernes viden og dannelse??? Ja, jeg spørger bare!!!

Citatet fra Carlos Castaneda passer derfor fint på os. Vi skal selvfølgelig lave læringsmål og krav til eleverne, men det gør vi helt naturligt, når vi som autentiske lærere/ mennesker, vil eleverne det bedste, den bedste dannelse på alle planer.

Nu skal alting formuleres skriftligt, dokumenteres, så vi kan bevise, at vi gør noget. Så bliver eleverne testet i den viden, men at tænke selv, lære de godt nok ikke længere. Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker, og selv være med til at bestemme over deres liv.

 

 

Skriv et svar