Hvornår siger vi undskyld til lærerne?????????

citat:Theresa Schilhab Universitetslektor, Århus

Det er sket for mig i tre uafhængige samtaler med udenlandske kolleger inden for den seneste måned. Læseforskere, filosoffer, kognitionsforskere, pædagogiske forskere eller skoleforskere; alle har de delt den samme forforståelse af dansk mentalitet – og det danske skolesystem.

Samtalerne var fyldt med sætninger som: ’I danskere er så gode til at tænke selvstændigt og kritisk uden at lade jer styre af emotioner’, ’Alligevel er I gode til at lytte og samarbejde’ og ’Jeres samfundsdebat virker sund’. Der blev også sagt ting som: ’Det er et eksempel til efterfølgelse, at I på nærmest alle samfundsniveauer arbejder ud fra, at alle har lige ret’ og ’I danskere er altid meget smilende, som om I ikke behøver være særligt bekymrede’.

Når samtalen så er faldet på folkeskolereformen, stirrer de samme forskere vantro. ’Hvorfor laver I helt om på et system, som vi andre sukker efter? Det nye lyder jo som det system alle andre har, og som overhovedet ikke virker!!!’.

De ryster fortvivlet på hovedet af historien om flere prøver, alenlange skoledage, topstyringen af lærerstanden, deprimerede elever og lærere, nedtoningen af det pædagogiske forhold i læringen, mere dokumentation osv., osv. Og i luften hænger den uudtalte angst for, at samtalens første del i stigende grad er historieskrivning. “citat slut”

Ordene kunne være mine egne, men nu kommer de altså fra en Universitetslektor ved Århus Universitet og det er da en god ting, at “kloge” mennesker ser det samme, som mange af os har set for længe siden og reagere på.

For 5 år siden fulgte et kamerahold og journalister fra Korea min 9.klasse. De var begejstrede for det danske skolesystem og var ret imponeret over, at jeg vidste så meget om hver enkelt af mine eleveres liv i  og udenfor skolen. De filmede skole/hjemsamtaler, fulgte mig ud på besøg, når eleverne var i praktik, fulgte undervisningen, og de var så forundrede over det nære forhold elever og lærer havde. I Korea er det envejs undervisning og udenadslære. Som Universitetslektor Theresa Schilhab så rammende udtrykker sig, “Hvorfor lave om på et system, som andre sukker efter” Det system, som koreanerne sukkede efter og lavede tv  om, og sendte i Korea.

Jeg lige har set en film om børnesoldater og tænker nu, at det måtte jeg jo egentlig ikke. Mine 7.klasser arbejder med et projekt om børns rettigheder, børnekonventionen, gadebørn, børnearbejde og børnesoldater.Det er jo ikke optimalt, vel.

Måske har min blog være med til at gøre en forskel. Tilsyneladende er der ved at være oprør på havet, lidt bølger har også ret. Min blog blev født i november sidste år og nu er vi i oktober. På det år har 4070 besøgt  min blog. Hvis bare halvdelen har læst den, så er det godt. Hvis alle har læst den, er det fantastisk og under alle omstændigheder, har det sat lidt skub i tankerne.

Jeg er ikke Universitetslektor. Jeg er læreren på gulvet, hver dag, hele ugen, hele året 🙂 Jeg føler , ser og mærker. 🙂

 

Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker

quote-a-warrior-lives-by-acting-not-by-thinking-about-acting-nor-by-thinking-about-what-he-carlos-castaneda-57-15-54

En lærer lever af at handle, ikke at tænke på handling, eller tænke på hvad han ville tænke, når han er færdig med at handle.

Ikke helt korrekt oversat, ved jeg godt, men det faldt mig ind, at det faldt i god jord. Så ja, jeg stjal lidt her, men i en god sags tjeneste.

En forældre sendte en mail for et par dage siden.

“Vores datter er træt og frustreret over ikke have tid til skolearbejdet. Hun er træt, når hun kommer hjem og må ind i mellem bruge frikvarteret til at læse lektier. Vi som forældre er frustrerede, vi mener, der blev sagt, at med reformen og den lange skoledag, skulle der ikke være lektier hjemme. Vi er ikke sikre på længere, at vi synes skolereformen er en god ide.” (forkortet og red.)

Jeg er bange for, at rigtig mange glemte at høre efter i timen, da reform og arbejdstid blev lagt på bordet. Reform for sig og arbejdstid for sig, nej det hænger uhjælpeligt sammen, om vi vil det eller ej. Eleverne og forældrene ser ikke sammenhængen, som lærerne gør. Jeg har som beskikket censor rettet flere hundrede stile fra elever over hele landet, og skal rette 3,7 stile på en time (takseret fra UVM).  En klasse med 26 elever / stile tager så, rundt regnet 7,5 timer.

Arbejdsuge på 40 timer, her af 25 undervisningslektioner af hver 45 min +5 min til at skifte lektion. Så er der møder, skolefester, samtaler, det løse og selvfølgelig forberedelse. Mit eget skema er 25 lektioner og det er med 12 hold.

Nu er jeg ikke matematiklærer, så jeg afholder mig fra det store regnestykke, men hvis jeg skal forberede mig optimalt og leve op til inklusion, bevægelse, elevplaner/årsplaner, netværksmøder m.m.  og gøre undervisningen spændende, så holder det bare ikke. Mine elevers blikke i 7. og 8. lektion er utydelige og matte med behov for tændstikker til at holde dem fokuseret på undervisningen. Skal det være med til at fremme elevernes viden og dannelse??? Ja, jeg spørger bare!!!

Citatet fra Carlos Castaneda passer derfor fint på os. Vi skal selvfølgelig lave læringsmål og krav til eleverne, men det gør vi helt naturligt, når vi som autentiske lærere/ mennesker, vil eleverne det bedste, den bedste dannelse på alle planer.

Nu skal alting formuleres skriftligt, dokumenteres, så vi kan bevise, at vi gør noget. Så bliver eleverne testet i den viden, men at tænke selv, lære de godt nok ikke længere. Vågn op forældre og kæmp for jeres børns fremtid. Lær jeres børn at blive krigere og kæmpe for deres ret til at være mennesker, og selv være med til at bestemme over deres liv.