Del 11 “Som ringe i vandet “

Så opdrag dog jeres børn, forældre

Hvis lærerne brugte mindre tid på opdragelse, kunne de bruge mere tid på at undervisning.

Kære forældre. Vi beder jeres børn om at komme velforberedte til undervisning. De bør kunne forvente det samme af os«, hedder det med hvide bogstaver på et stort grønt banner, som forældre, der kører med toget til og fra arbejde i Gentofte, mødes af.Og noget tyder på, at der også blandt nogle forældre til elever i folkeskolen er brug for at få læst op på det simple budskab om ret og pligt. For ikke så længe siden skrev vi på denne plads, at ingen inklusion er bedre end fejlslagen inklusion. Det er sandt. Men den megen uro i klasselokalerne, som også altid nævnes som en forhindring for at øge faglighed og indlæring, er ikke kun et spørgsmål om, at få elever med særlige behov ødelægger det for de mange.

Ovenstående artikel er fra en leder i Politiken. I første omgang tænkte jeg, YES, lige en højre til forældrene.

Dagen efter da jeg kørte hjem fra arbejde, vendte artiklen tilbage i mit hoved. Politiken er en radikal avis, og er dermed også en fortaler for reformen. Kunne det tænkes, at nu skal forældrene have skylden for at reformen ikke virker efter ”hensigten”. Ikke for at virke paranoid, men det virker da underligt, Der vælter ind med artikler om reformens manglende resultater, tværtimod handler indlæggene om en reform, der ødelægger skolen, børnene og lærerne.

Mit sidste indlæg handlede blandt andet om, at de unge lærere nu også hæver stemmen. De kan ikke følge med, stress og søvnløshed følger i kølvandet.

Enig et langt stykke hen af vejen med hensyn til børnenes opdragelse. Har selv nogle heftige unge mennesker i en 7.klasse, men de lange skoledage gør det nu ikke nemmere. Hvad er det, vi gør ved børnene? Tager vi ikke deres naturlige barndom fra dem alt for tidligt, fordi de skal rustes til en fremtid, som ”robotter”. Charli Chaplin og filmen Moderne tider siger en del, også nu.Eller Fagre nye verden af Huxley. Huxley var forud for sin tid og så tendenser i samfundet udvikling. Chaplin ligeledes. Mon ikke det er på tide, at vi vægter børnenes trivsel, frem for at presset livet og glæden ud af dem.

Korte dage, intens undervisning, billigere skole – ikke kvantitet, men kvalitet og samme pensum vil være nået, er jeg sikker på

Ingen stressede lærere, gladere børn og forældrene kunne være mere sammen med deres børn og det kunne måske hjælpe på opdragelsen.

Link til Politikens leder.

http://politiken.dk/debat/ledere/premium/ECE2253038/saa-opdrag-dog-jeres-boern-foraeldre/