Del 3 “Vi er her endnu 2014”

Så er der gået en rum tid en jeg har skrevet sidst. Frustrationerne er ikke blevet færre, tværtimod. Kolleger rundt om mig ser trætte ud og der er langt mellem smilene, selv om vi alle prøver at se det lyset.

Forleden var der klubmøde og flere gav udtryk for frustration og resignation. Det kniber med at se lyset i horisonten. Der er flere, der giver udtryk for, at de er kede af det og har svært ved, at nå den optimale forberedelse til eleverne. Der er også mange, der ikke siger noget, for hvad kan konsekvenserne så blive. Det er ikke ledelsen, det er galt med. Mit indtryk er, at de gør det, de kan, inden for de rammer de har. Jeg har ofte tænkt, at jeg er glad for, jeg ikke er i deres bukser. Det hedder vist, i deres sko

En siger,” Jeg er konstant bagud med planlægning, der er ikke tid nok til at levere en faglig planlagt undervisning” Det kan vi alle nikke genkendende til, desværre.

Jeg kan ikke lide mig selv i den undervisning, jeg giver eleverne. Aldrig har jeg følt mig så uforberedt og usikker. Jeg elsker stadig at undervise, men jeg føler mig ikke ordentlig klædt på, det er stressende og utilfredsstillende. Jeg føler, eleverne mister terræn, at det flow, der normalt har været i mine 10 år som lærer er fraværende en stor del af tiden. Hvor er det synd for både elever og lærere. Flere af os overvejer mere og mere at skifte job, for det er blevet jobbet, der styre vores liv, ikke familien. Lærerne skal normaliseres. Det er ikke muligt at normalisere et job, der har med børn og unge at gøre.

Elever der bliver kede af det og kommer til en og har behov for at snakke lige nu, kan man da ikke give den besked, at du må lige holde ud til i morgen, der har jeg tid. Forældrene må vente, til det bliver, tirsdag, for der er der forældretid. Kontakten mellem skole og hjem fremmes ikke ligefrem i dette koncept.

Nu er der snart projektuge og 9. Klasse skal skrive deres større skriftlige opgave. Endnu en udfordring. Der er ikke lagt en klar plan for den proces. Hvornår skal vi læse deres opgaver, når de har afleveret dem? Hvornår skal vi skrive udtalelser? Fremlæggelserne må vi passe ind, for det har vi en dag til, for vores klasses vedkommende er det 12 grupper.

De afleverer opgaverne og deres produkter fredag kl. 12.00. De skal fremlægges mandag, hvor vi har 8 timer. Der er ingen plan for, hvornår vi skal læse dem, eller om der gives ekstra timer til det. Skal vi læse dem fredag efter kl.12.00 og frem til kl. 18.00 – 19.00.

Jeg føler min frihed er taget fra mig, at der sidder nogle politikere og trækker i nogle tråde, så nu er jeg en marionetdukke. De har ikke den fjerneste ide om, hvad det er, de har sat i gang.

Vores liv som lærer er blevet et overgreb på vores liv og på elevernes faglighed. På en og samme tid er det, som før var en glæde og en livsstil, blevet til diktatur og så skal vi samtidig være glade.

Vi er blevet kørt over, trådt på og vi ligger der endnu og kæmper for at hænge sammen. Ude i den store verden sker der grimme ting, terror på Charlie Hebdo. Moskeer udsættes for overfald, jøder føler sig utrygge og vi råber på retfærdighed, ytringsfrihed og retten til at leve som vi ønsker. Ja, undskyld, men jeg kan ikke lade være at sammenligne. Vi er ikke blevet fysisk udsat for overfald, men vi er psykisk blevet kørt ned. Jeg nægter at udsætte mig selv for sådanne overgreb, derfor må mine tanker nødvendigvis kredse om at finde noget andet, der ikke gør livet til en kamp, en kamp jeg ikke kan vinde med den politik, der ligger bag. Hvor er vi danskere dog selv-retfærdige…..

Skriv et svar