Del 2. Så kom næste etape og “Vi er her endnu”

Fortsættelse 🙂 2.del

Vi tog til Christiansborg med godt humør, bannere, en kiste med påskriften Den danske model. Alle lærerne tog på en lang rejse i bus og vi hyggede os, fuld af håb og tro på retfærdighed. Hvor blev vi skuffede. Corydon, du som lige nu er i tv og taler om den nye finanslov. Det bringer minder om en mand, som koldt og kynisk trådte en hel menneskemængde under fode.

 

billed reform

 

Lærerne skal arbejde mere, jamen, vi arbejder meget mere, end vi skal. Lærerne skal højne elevernes faglige niveau på kortere tid og mindre forberedelsestid. Jamen, kan du lave det samme stykke arbejde om en finanslov på halv tid, Corydon. Nu skal jeg ikke give dig hele skylden, de fleste partier var enige med dig. Lærerne skulle normaliseres. Normalisering af lærerne er det samme som at sige, at de skal gøre deres arbejde dårligere, for det er jo netop fleksibiliteten og læreren som menneske, der giver succes.

Livsstilen, at jeg er åben for det, der sker omkring mig. Jeg sidder og ser tv, en udsendelse om en forfatter, en historisk begivenhed eller religiøse diskussioner. Skynder mig at hente pen og papir og noter tid, sted og detaljer. Det kan jeg bruge, det passer som fod i hose til det, jeg underviser i nu. Hov, det må jeg jo ikke. Smid det væk, hvad vil du gøre med den tid, du lige har brugt. Skal jeg tage det af min forberedelsestid? Nej, så mangler jeg den jo senere. Så må jeg arbejde gratis, nej heller ikke, for jeg må ikke arbejde hjemme. Jamen, jamen , nååå ja, kan jo, som min skoleleder siger, kalde det interessetid!!!

Det vil LL min TR ikke bifalde. Gina, det gør du bare ikke, lyder hendes blide stemme i mit baghoved. Har forstået, ok. Men så bliver jeg altså frustreret, for jeg kan mærke, at min undervisning ikke altid er så optimal, som jeg kunne ønske, sammenlignet med sidste skoleår .Der hvor jeg kunne tage hjem, cykle en tur, ride en tur i skoven, lave mad til mine egne børn, snakke , tage brænde ind, tænde op og en kop kaffe. Klar igen, bruge en,to,tre timer og følge det flow, der kom , når hovedet havde fået lidt ro. En søndag kunne jeg bruge til at forbede en hel uge, så var der tid til den elev, der havde brug for en samtale af forskellige grunde. Det kan være socialt, udu i kammeratskabet, for mange lektier, mangel på at få lavet lektier osv.

En elev står med tårer i øjnene og du må sige, desværre jeg har ikke tid nu. Prøv, og du vil finde ud af, at det kan man sku da ikke, hvis man er et ordentligt menneske. Kære elev, du må vente til på onsdag, der har vi tid til samtaler. Hvad er det der sker?

CP og jeg går en tur eller to hver dag, hvis vejret tillader det. Det giver ro og frisk luft. Egentlig må vi ikke forlade skolen, men der er dog lidt menneskelighed til. Vi bliver ikke stoppet og der bliver ikke givet en seddel med hjem, eller ringet til vores forældre. Den tur er vores livline, også selv om jeg har en vane med at falde over alt, til stor morskab for CP, ha ha,ja du griner CP. Jeg husker godt dit “elegante” spring efter renovations -bilen, da du ville kaste dit papir i den, det kunne have gjort sig godt på hjemmevideo.

Vi får vendt mange ting på den tur, både alvorlige frustrationer og småting. Vi snakker om eleverne, vores egne børn, undervisning og alt muligt andet. Vi kan klare verdensordenen på et frikvarter. Derfor skal vi arbejde sammen i team, som jeg har understreget flere gange, også til vores skoleleder. Han smiler og ser overbærende på mig. Det gør han ofte, når jeg ytre mig. Jeg gør det måske også lidt utraditionel , jeg mangler vist autoritetstro i nogle situationer.

I går var vi eller nogen af os på arbejde i 14 timer. Forberedelse, undervisning, lærermøde, skole/ hjem- samtaler og så filmaften. Jeg stod op kl.5.30. tændte op i fyret, fodrede hund og heste og katte. Vækkede mine tvillinger, som skulle på gym. og HF. De kører selv i min søns bil. Det var nødvendigt, at han fik bil ellers kunne vi ikke få det hele til at hænge sammen. Det kunne vi før reformen, da vi kunne koordiner med hinanden. Har ofte ondt af småbørns familierne, det må være besværligt at få det til at hænge sammen, især hvis begge er lærere..

CP fortæller ofte, at det giver problemer hjemme hos dem. Hun har to børn. En på 10 og en på 4. CP’s mand har selv firma , ikke stort, så det kræver man er der, som på ethvert andet job.

I starten mente CP ikke det var så slemt, hun kunne sagtens nå at planlægge undervisning. Jeg tog lidt gas på hende og sagde, at matematik ikke krævede så meget planlægning ,som f.eks. Dansk. Der er nu lidt sandhed i det, selv om hun i starten ikke var helt enig. Det er heller ikke undervisningen, der er problemet, det mener jeg heller ikke.

Det der er problemet er, at der konstant bliver ændret på beskeder, eller vi skal til møde, forældre – samtaler, filmaften, skolefest og kurser. De informationer vi skal have f.eks. i forbindelse med terminsprøver eller lignende kommer en uge før. Jeg føler mig ikke ordentlig påklædt, når mine elever spørger mig, hvornår de skal møde, hvor skal vi være til prøven osv. Vi kan ikke informere forældrene i god tid, så de har måske bestilt tid til læge, tandlæge eller andet vigtigt, som måske kræver planlægning i god tid. Tingene bliver kaosagtige og vi lærere bliver forvirrede, stressede og irriteret.

Medierne har vildt meget fokus på skolen og reformen. Der er fokus på inklusion , der er fokus på lektiehjælp og øget faglighed. Hvordan skal alt det hænge sammen. Jeg forstår ikke, at intelligente mennesker ikke så det komme. Jeg taler om politikerne , hvis nogen skulle være i tvivl om ,hvem de intelligente mennesker er. Vi skal løbe hurtigt for at følge med, eller skal vi??

Vores ellers så sociale lærerværelse, er ikke så socialt længere. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi vi ikke har tid. Vi har 29 min pause om dagen, men kun ,hvis vi har 6 timer. Det vil sige har jeg 5 lektioner, har jeg ikke til pause den dag.

Jeg anser mig selv som et positivt og kreativt menneske. Jeg har overlevet mange ting i mit liv gode og dårlige. Jeg har følt mig fortabt og følt mig fundet. I denne tid føler jeg at jeg bliver Væk, hvis jeg ikke er meget kreativ i min overlevelse. Reformen føles som et overgreb. Helt enig i at fagligheden skal skærpes, det mente jeg også før. Det er også udmærket, at jeg har fri, når jeg kommer hjem, men du har ikke fri, når du sover dårligt, fordi du ikke føler dig ordentlig forberedt til næste dag.

Du skal stå overfor dine elever og ryste halvdelen af din undervisning ud af ærmet . Elevplanerne til de 6 klasser jeg pt har, med 27 elever i hver klasse, som løbende skal skrives. Ja, det er sku løbende, for ellers kan jeg ikke følge med, for der kom lige et lærermøde ind, en elev der havde problemer og kopimaskinen der strejkede.

Ja, det er vores hverdag nu og alligevel er jeg vi her endnu. Hvorfor?? Fordi jeg/vi vil og fordi jeg/vi vil vores elever og vores kolleger. Fordi vi overlever ved at dele glæder og bekymringer og at vi som to skolepiger stikker af i frikvartererne for at få luft i flere betydninger.

ses igen om et par dage <3 Vi er her endnu 🙂

Skriv et svar