DEL 8 ”Øje-bliks” opdatering “Hvorfor føler jeg mig overvåget”

Oprettet af Gina Elisabeth Bach tir, marts 01, 2016 21:30:56 30/1-2016

Føler jeg er træt konstant. Tager en krig at komme ud af sengen. Det kunne selvfølgelig hænge sammen med, jeg sover dårligt. Har stadig hornhindebetændelse, er det nu blevet til, og det trækker godt nok ud. Piller morgen, middag og aften, dråber og salve i en lang strøm dagen i gennem og er meget lyssky, lyssky er det vist. Har faktisk ikke lyst til at vise mig offentligt, skræmmer bare livet af folk, de tror bare Zombierne kommer, he he (et lidt anstrengt he he) Så lyssky kan godt bruges.

Hvad har jeg så lært eller kan lære af det her??

At det ikke kommer an på, hvordan man ser ud, ha ha, nej ikke sjovt. Tålmodighed er en dyd, det vidste jeg godt i forvejen, selv om det ikke er min stærkeste side, og dog det afhænger situationen.

Næææ, det må være noget med at lytte til sig selv, sætte hælene og sige fra. Havde jeg nu ladet være at sætte de kontaktlinser i igen for at holde skole/hjemsamtaler, så sad jeg sikkert ikke her nu med kun et brugbart øje og ligner en zombie. Vi er jo så pligtopfyldende!!!

Læste med et øje i Folkeskolen, at Ozlem Cekic SF, siger undskyld for lockout og reform, at det var en kæmpe fejl, at blande reformtænkning med lærernes arbejdstid. At politikerne skulle have lyttet mere til lærerne på gulvet.

Tja, bedre sent end aldrig, men det gør nu ikke skaden mindre. Der er stadig mange ting, der burde frem i lyset, som f.eks. elevernes vurdering af skoledagens længde. Hvorfor er den stadig mørkelagt??

Så måske en undskyldning til eleverne også vil være på sin plads, og at politikerne også lytter til eleverne, det er trods alt fornuftige unge mennesker og deres læring det handler om.

Lørdag 20/ 2- 2016

Har ikke skrevet længe, kun tænkt, tænkt meget. Ville dette “øje- blik” være sket, hvis alt var som før?

Er stadig sygemeldt på grund af øjet, det er en pine, som ikke kan beskrives. Har været indlagt, fordi lægerne ikke kunne finde “fejlen”. Endelig besluttede de sig for at tage flere podninger og fandt så ud af, at det er en svampeinfektion i hornhinden, udløst en rift fra kontaktlinserne, som jeg beholdt på, til de her før nævnte skole/ hjemsamtaler.

Nå, det er ikke en sygdoms beskrivelse, jeg har tænkt mig at skrive om, selv om det hænger sammen. Nu har jeg været syg så længe, at alle mulige og umulige tiltag bliver sat i gang. Ja, undskyld, jeg er kommet til skade!!! Som det ikke er slemt nok.

Jeg forstår da godt, at der skal tjekkes op på os, vi kunne jo snyde!!!! Hvordan var det nu lige, på 11 år, 6-7 sygedage incl. børns sygdom!!

Lidt som reformen og arbejdstid, enkelte skoler, ledere og lærere levede ikke op til det, de skulle før reformen og vupti, så skulle vi alle straffes. Nu skal jeg udfylde alen lange oplysnings skemaer, som jeg rent faktisk ikke kan “se”, bliver ringet op af kommunen, skal til ” vi tjekker lige op på dig” samtale med ledelsen og en fra kommunen.

Hvorfor føler jeg mig overvåget?

Lægeattest, sygehusattest. Må vi tjekke op på din sygejournal? Hvis du siger nej, gør vi det alligevel, for det har vi ret til. Så lad dog være med at spørge og bare gør det, min samvittighed er ren, selv om jeg kan blive helt usikker på, om jeg nu også er syg nok. Måske kan jeg kravle på arbejde, nej, undskyld, men men men……pligtopfyldende.

01/3-2016

Nu er jeg indkaldt til samtale på jobcentret, har været til samtale på skolen. Det var fint nok. Ledelsen tacklede det pænt. Der var så en kommunal medarbejder med for at overvære samtalen og sikre sig, at jeg nu også er syg nok, eller syg i det hele taget. Nå, men det var der vist ikke nogen, der var i tvivl om. Selv om mit øje er en del bedre så hverken ligner eller virker det optimalt. Alligevel er jeg nu indkaldt til samtale på jobcentret. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor??

Hvad vil de snakke med mig om? Jeg har været så uheldig, og jeg vil sku da hellere på arbejde, end i gennem dette helvede. Har ikke brug for at udfylde flere A4 ark, møde til samtaler, samtidig med at møde til kontrol på sygehuset en til to gange om ugen. Hvordan skal jeg komme frem og tilbage? Hvem skal betale?

Jeg har et arbejde. Jeg kommer tilbage. Jeg vil gerne tilbage. Jeg kan godt finde ud af, at komme tilbage, når jeg er klar og kan fungere optimalt og passe mit arbejde, så jeg ikke overanstrenger øjet og skal starte forfra igen. I øvrigt må jeg ikke – kan ikke køre bil med et øje.

Ved med mig selv, for jeg har drøftet det en del med mig selv og andre, at denne her reform/ arbejdstid tager livet af den gode lærer. Sidste år forlod 1600 lærere jobbet og fandt andre veje, og det stopper ikke her. Syge fraværet stiger og mange vikarer kommer i spil. Så ansættes der nye unge lærere, gerne lige færdig uddannet, som kan formes (undskyld unge lærere), men det er sandt, det er jo det, der sker.

Vi som er + 45 er snart en saga blot og folkeskolens traditionelle vej er lukket. Ingen Grundtvig/ Kold eller dannelsestanke, kold og kynisk robotproduktion. Lad os håbe på, at regeringen er ved at indse, at det var kæmpe fejl, de der fik lavet, så både børn/ unge, lærerne og skoletraditionen overlever.

Nok for nu, et “øje-bliks” stilhed fra en sygdoms ramt lærer:)

Skriv et svar