DEL 6. Som at have en sten i skoen, man ikke kan få ud!!!

Kære læser af bloggen,

Jeg troede helt ærligt, at jeg var færdig med reformsnak. Det er jeg tydeligvis ikke. Nok færdig med tanker i starten af reformen, men bestemt ikke færdig med reformen 2015/16.

Har brugt to timer af min fredag aften til at skrive karakter ind til mine elever. Det tager mere end to timer, det var “bare” de sidste jeg manglede, som skal være klar til mandag.

I alt har jeg så skrevet karakterer ind til en 7.klasse, to fag (dansk og historie). Fem 8.klasser , 7 hold (krist /hist) og tre 9.klasser, 5 hold (hist/krist) . Selv som ikke matematiklærer kan enhver jo se, at det giver mange hold tilsammen, faktisk (for dem som ikke lige er med her 🙂 ) 14 hold, med et gennemsnit på 25 elever. 🙂 Så det er godt og vel mange 🙂

Igår aftes så jeg en udsendelse Langt fra Borgen. Her blev C. Antorini og Merete Riisager sendt i skole en hel dag.

De skulle følge eleverne fra 8.00 -16.00.

I guder om kvinden er blevet klogere. Jeg tror, hun har et bestemt manus, som følger hende, hun gentager sig selv, som hun har gjort siden reformen blev født. Nej, det var ikke en fødsel, det var et kejsersnit, av av.

Ikke for at fornærme nogen, kejsersnit er ok, her bare en metafor.

Stakkels kvinde, trods det, at hun og vi andre kan se elevernes koncentration daler mod slutningen af dagen, hvor de har tvungen lektiecafe, eller som det kaldes obligatorisk / fordybelsestime, nægter hun at se i øjnene, at eleverne er på randen af sammenbrud.

Antorini, du hører heller ikke, hvad eleverne siger til dig. Du forklare hårdnakket eleverne, at det er jo her, de skal fordybe sig og lære nye og svære ting for at blive dygtige.

Igen må jeg sige, stakkels kvinde, det må være slemt. Har I ikke set udsendelsen , er linket herunder. Til gengæld er der ros til Merete Riisager, hun ser lige tingene lidt mere klart.

Langt fra Borgen

Antorini og Merete Riisager

https://www.dr.dk/tv/se/langt-fra-borgen/langt-fra-borgen-folkeskolen

Danske skoleelever skal lære mere. Derfor skal de gå længere tid i skole, sendes i tvungen lektiecafé og bevæge sig mere. Men er det en god idé? Ask Rostrup inviterer to politikere en tur på skolebænken en hel dag. Hvordan reagerer de, når de møder eleverne og pludselig selv skal i lektiecafe, danse vals og terpe procentregning i matematik?

Skriv et svar