Del 10 og forøvrigt så strejkede vi jo. Det kunne vi jo bare have ladet være med :(

14/3-2016

Dejlige elever og kolleger

Tilbage på jobbet og dejligt var det at møde kolleger, der med oprigtig glæde hilste mig velkommen tilbage. Ej at forglemme eleverne, der med high5, knus og kram lovpriste min tilbagekomst, som en anden stjerne. Det er jo netop en af de mange ting, der gør lærerjobbet fantastisk, trods genstridige elever, belærende forældre og mange timers forberedelse. Sådan var det jo før reformen / arbejdstid osv. , sådan er det stadig, men nu har vi bare ingen tid til det, vi brænder for.

En rigtig god veninde sagde i dag, at når jeg skrev på FB, sagde hendes mand altid ” Så nu tuder hun igen” 🙂 Sagen er den, at han og mange andre ikke fatter en fløjtende prut, trods det han bor sammen med en lærer. Han mener, det handler om, at få de svage lærere ud, og se, så vil hele eventyret ende godt. Regeringen vil få kongeriget og alle prinserne og  prinsesserne i deres hule hånd.

Sjovt nok er min veninde en af dem, der valgte nyt job og hun er bestemt ikke svag eller inkompetent, tværtimod. Hun valgte reform og arbejdstid fra, trods det, at hun stadig brænder for sit gamle job og eleverne. ( Han blev lagt på is i lang tid 🙂 Nu er han ikke den eneste af den mening. Vi lærere har jo laaaang ferie og mange af dem. Ingen problemer med eleverne, alle incl. deres forældre er jo så medgørlige, og forøvrigt så strejkede vi jo. Det kunne vi jo bare have ladet være med 🙁 🙁 Skulle nogen være i tvivl er jeg ironisk nu…..

Som jeg sidst skrev på FB er der, som min veninde, de der vælger nyt job, de der bliver gravide og så dem, der bliver syge.Reformbabyer, det kom ret spontant dette nye ord. Tjaaa, reform og arbejdstid ud og baby ind.Jeg er sikker på at fødselstallet stiger, og at det statistisk kan findes hos lærerne 😉 vi får se. Som jeg bemærkede i forrige indlæg, gik jeg på rundtur i statistikkerne, og 2013 var der meget fødselstallet meget lavt og fra 2014 /15 stiger det igen. Påstand jaaa, måske :).

Jan Hoby , som ligeledes er blogger, har i hans sidste indlæg også set på folkeskolen og udtalt herom. citat: I dag truer nedskæringerne på folkeskoleområdet den moderne udvikling, hvor børnene skal inddrages, arbejde selvstændigt og udfordres, og hvor de selv er med til at skabe et godt læringsmiljø. Samtidig flygter de mest ressourcestærke forældre til privat skolerne. Det truer den helt grundlæggende sammenhængs kraft i samfundet. Færre lærere til flere elever.
Siden 2009, hvor de store nedskæringer i kommunerne begyndte, er der sket et dramatisk fald i antallet af lærere i folkeskolen. Der var i slutningen af 2015 knapt 7000 færre lærere end i 2009. Det er et fald på omkring 12 procent. Faldet kan ikke forklares med elevtallet; det er nemlig kun faldet fire procent i samme periode.

Endvidere er der blevet færre penge til hver elev, men det sagde lærerne jo allerede i starten. Færre penge, flere elever -en besparelse er, hvad denne reform handler om.

En opgørelse af OECD-landenes udgifter til grundskolen i 2011 viste imidlertid, at Danmark blot er nummer 10 på ranglisten over udgifter til grundskolen.  Der var langt op til posten som den dyreste folkeskole i verden. Og siden 2011 er der sket yderligere fald i bevillingerne. Tal fra DLF dokumenterer, at udgiften per undervisningstime per elev er faldet fra 77 kroner i 2009/10 til til 57 kroner i 2014/15. Det er et drastisk fald på 26 procent. Dette skyldes ikke mindst folkeskolereformen, som har givet eleverne flere timer på bekostning af lærernes forberedelsestid.

Så lidt mere at tænke over, mens vi betaler det lån tilbage, vi var tvunget til at tage efter logout´en, fordi vi ingen løn fik. Personligt måtte jeg, som enlig forsørger låne kr.23.000,-. Dem betaler jeg stadig af på §§§§§§

 

 

Del 9 Artikler fra Folkeskolen.dk

Og jeg understreger endnu engang. <3 Jeg elsker mit job p.g.a. eleverne og kollegerne 🙂 <3 Derfor er vi her endnu. 🙂

;)Jeg har været sygemeldt i 7 uger, psykisk stress rammer også fysisk. Hornhindeinfektion (som viste sig at være en skimmelsvamp) på det ene øje, har intet kunne se og temmelig smertefuld oplevelse. Tvunget til at sætte mig ned og tænke tingene i gennem. Vi skal passe på os selv kære kolleger. 🙂

“Lærerne lider af søvnbesvær, manglende korttidshukommelse – de helt klassiske symptomer på overbelastning. De er mest af alt meget trætte, de er triste, har tendens til depression og græder meget. Det er unge som ældre. De oplever at være pressede på tid. De har ikke den fornødne tid til at præstere en anstændig vare. Bare at nå det helt nødvendige er der ikke tid til”.

https://www.folkeskolen.dk/552805/ung-laerers-opraab-blev-facebook-hit-vi-er-for-faa-til-at-loefte-opgaven

Hvor længe skal dette fortsætte. Sygdom, stress og jobskifte er det billede, der tegner sig tydeligere og tydeligere i folkeskolen, og så er der dem, der vælger at blive gravide og det er jo dejligt 🙂  her ses også en stigning!! Lidt en påstand, men alligevel var 2013 et år med nedgang af fødsler, og efter reformen stiger fødselstallet.

I undersøgelsen har lærerne også fået spørgsmålet: »Generelt vurderet, er du da tilfreds med måden, lov 409 og skolereformen påvirker dit arbejde på?« Det svarer 85 procent nej til. Kun syv procent svarer ja.

https://www.folkeskolen.dk/552952/rasmus-alenkaer-laererne-er-pressede-og-stressede

 

DEL 8 ”Øje-bliks” opdatering “Hvorfor føler jeg mig overvåget”

Oprettet af Gina Elisabeth Bach tir, marts 01, 2016 21:30:56 30/1-2016

Føler jeg er træt konstant. Tager en krig at komme ud af sengen. Det kunne selvfølgelig hænge sammen med, jeg sover dårligt. Har stadig hornhindebetændelse, er det nu blevet til, og det trækker godt nok ud. Piller morgen, middag og aften, dråber og salve i en lang strøm dagen i gennem og er meget lyssky, lyssky er det vist. Har faktisk ikke lyst til at vise mig offentligt, skræmmer bare livet af folk, de tror bare Zombierne kommer, he he (et lidt anstrengt he he) Så lyssky kan godt bruges.

Hvad har jeg så lært eller kan lære af det her??

At det ikke kommer an på, hvordan man ser ud, ha ha, nej ikke sjovt. Tålmodighed er en dyd, det vidste jeg godt i forvejen, selv om det ikke er min stærkeste side, og dog det afhænger situationen.

Næææ, det må være noget med at lytte til sig selv, sætte hælene og sige fra. Havde jeg nu ladet være at sætte de kontaktlinser i igen for at holde skole/hjemsamtaler, så sad jeg sikkert ikke her nu med kun et brugbart øje og ligner en zombie. Vi er jo så pligtopfyldende!!!

Læste med et øje i Folkeskolen, at Ozlem Cekic SF, siger undskyld for lockout og reform, at det var en kæmpe fejl, at blande reformtænkning med lærernes arbejdstid. At politikerne skulle have lyttet mere til lærerne på gulvet.

Tja, bedre sent end aldrig, men det gør nu ikke skaden mindre. Der er stadig mange ting, der burde frem i lyset, som f.eks. elevernes vurdering af skoledagens længde. Hvorfor er den stadig mørkelagt??

Så måske en undskyldning til eleverne også vil være på sin plads, og at politikerne også lytter til eleverne, det er trods alt fornuftige unge mennesker og deres læring det handler om.

Lørdag 20/ 2- 2016

Har ikke skrevet længe, kun tænkt, tænkt meget. Ville dette “øje- blik” være sket, hvis alt var som før?

Er stadig sygemeldt på grund af øjet, det er en pine, som ikke kan beskrives. Har været indlagt, fordi lægerne ikke kunne finde “fejlen”. Endelig besluttede de sig for at tage flere podninger og fandt så ud af, at det er en svampeinfektion i hornhinden, udløst en rift fra kontaktlinserne, som jeg beholdt på, til de her før nævnte skole/ hjemsamtaler.

Nå, det er ikke en sygdoms beskrivelse, jeg har tænkt mig at skrive om, selv om det hænger sammen. Nu har jeg været syg så længe, at alle mulige og umulige tiltag bliver sat i gang. Ja, undskyld, jeg er kommet til skade!!! Som det ikke er slemt nok.

Jeg forstår da godt, at der skal tjekkes op på os, vi kunne jo snyde!!!! Hvordan var det nu lige, på 11 år, 6-7 sygedage incl. børns sygdom!!

Lidt som reformen og arbejdstid, enkelte skoler, ledere og lærere levede ikke op til det, de skulle før reformen og vupti, så skulle vi alle straffes. Nu skal jeg udfylde alen lange oplysnings skemaer, som jeg rent faktisk ikke kan “se”, bliver ringet op af kommunen, skal til ” vi tjekker lige op på dig” samtale med ledelsen og en fra kommunen.

Hvorfor føler jeg mig overvåget?

Lægeattest, sygehusattest. Må vi tjekke op på din sygejournal? Hvis du siger nej, gør vi det alligevel, for det har vi ret til. Så lad dog være med at spørge og bare gør det, min samvittighed er ren, selv om jeg kan blive helt usikker på, om jeg nu også er syg nok. Måske kan jeg kravle på arbejde, nej, undskyld, men men men……pligtopfyldende.

01/3-2016

Nu er jeg indkaldt til samtale på jobcentret, har været til samtale på skolen. Det var fint nok. Ledelsen tacklede det pænt. Der var så en kommunal medarbejder med for at overvære samtalen og sikre sig, at jeg nu også er syg nok, eller syg i det hele taget. Nå, men det var der vist ikke nogen, der var i tvivl om. Selv om mit øje er en del bedre så hverken ligner eller virker det optimalt. Alligevel er jeg nu indkaldt til samtale på jobcentret. Hvorfor, spørger jeg, hvorfor??

Hvad vil de snakke med mig om? Jeg har været så uheldig, og jeg vil sku da hellere på arbejde, end i gennem dette helvede. Har ikke brug for at udfylde flere A4 ark, møde til samtaler, samtidig med at møde til kontrol på sygehuset en til to gange om ugen. Hvordan skal jeg komme frem og tilbage? Hvem skal betale?

Jeg har et arbejde. Jeg kommer tilbage. Jeg vil gerne tilbage. Jeg kan godt finde ud af, at komme tilbage, når jeg er klar og kan fungere optimalt og passe mit arbejde, så jeg ikke overanstrenger øjet og skal starte forfra igen. I øvrigt må jeg ikke – kan ikke køre bil med et øje.

Ved med mig selv, for jeg har drøftet det en del med mig selv og andre, at denne her reform/ arbejdstid tager livet af den gode lærer. Sidste år forlod 1600 lærere jobbet og fandt andre veje, og det stopper ikke her. Syge fraværet stiger og mange vikarer kommer i spil. Så ansættes der nye unge lærere, gerne lige færdig uddannet, som kan formes (undskyld unge lærere), men det er sandt, det er jo det, der sker.

Vi som er + 45 er snart en saga blot og folkeskolens traditionelle vej er lukket. Ingen Grundtvig/ Kold eller dannelsestanke, kold og kynisk robotproduktion. Lad os håbe på, at regeringen er ved at indse, at det var kæmpe fejl, de der fik lavet, så både børn/ unge, lærerne og skoletraditionen overlever.

Nok for nu, et “øje-bliks” stilhed fra en sygdoms ramt lærer:)

DEL 7 Lige i ”øjet”, værre end en sten i skoen Oprettet af Gina Elisabeth Bach søn, januar 24, 2016 10:44:07

11/1-2016

Ja, jeg ved godt, jeg ikke skal arbejde hjemme, det undergraver det hele billede, men jeg nægter simpelt hen at lade mit liv styre af inkompetente personer, der ikke har det fjerneste begreb om ,hvad der sker i den virkelige verden.

De stakkels elever, der sidst på dagen kæmper en kamp for at leve op til det, vi vil have dem til. De vil virkelig gerne gøre os tilfredse og det rører mig dybt.

I KBH har en gruppe elever demonstreret mod reformen, og en sådan demonstration skal jo varsles på forhånd. Eleverne havde sendt et brev til ministeriet og den respons, de fik var:

” at de havde bedre af at komme i skole i stedet for at demonstrere, for der var jo en del stavefejl i elevernes brev.”

Respekt, nej, hån, ja. Her udeblev pædagogikken da godt nok klart og tydeligt. Elevernes motto var / er ” de lange dage tager vores fritid, fritids job og fritidsaktiviteter”

Der er intet ,der viser ,at lange dage giver mere faglighed eller flere dygtige elever, tværtimod viser det sig at være modsat. Jeg behøver nu heller ikke hverken en professors udsagn, eller statistikker, jeg ser det hver dag med mine egne øjne og sunde fornuft. Eleverne er så loyale og kæmper en brav kamp. Vi ødelægger deres sunde dømmekraft, selvstændighed og kreativitet, kan vi leve med den viden???

Det er dog underligt. Nu har reform /arbejdstid været i spil siden 2013. Fra starten blev der sagt, at det her holder ikke. Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om reform og arbejdstid. Lange dage og trætte elever og lærere, der skifter job. I 2015 valgte 1600 lærere andre veje og elever flytter til privat – og friskoler. Syge kolleger meldes der om fra forskellige skoler i landet, men hvad sker der!!!! Overgrebene fortsætter og bliver mere og mere tydelige og alligevel vender de ansvarlige ryggen til.

Det er på tide, at flere reagerer, ikke kun elever fra Guldberggades Skole og Frederiksberg, men forældre, lærer og politikere. Det sker heldigvis også, men jeg fornemmer en tildens til, at “de imod tilkendegivelser” bliver sat i skyggen.

22/1- 2016

Det er gået op for mig, hvor meget jeg har presset mig selv, og dermed også min familie for at få det hele til at hænge sammen. Det kan godt være, vi tager det med et smil, men øjnene smiler bare ikke med længere. Mine øjne smiler slet ikke for tiden, nu er jeg ramt, hårdt og ubarmhjertigt. Hornhindebetændelse/ herpes, som udløses af stresstilstande. (har aldrig haft herpes før) Troede faktisk fejlagtigt, det var noget helt andet, altså herpes, he 🙂 he, her tog jeg så gruelig fejl. 🙂 Det udløses af stress og kan rammer der, hvor man er mest udsat. Mit blev øjet, en kontaktlinse skramme. Lang dag, forældre samtaler, trætte og tørre øjne. skifter linse to gange, virker ikke og skaden er sket.

Det første lægen spurgte mig, om da jeg ankom til sygehuset var, om jeg har været under pres / stress en længere periode, det udløser “gaven” her til mig.

I de snart 11 år jeg har været på skolen, har jeg måske sammenlagt haft 7 dages fravær, incl. børns sygdom. Har altid kunnet få det til at hænge sammen, fordi jeg selv kunne planlægge min tid, ikke den vigtigste grund til, at jeg blev lærer, men en af grundene. Det passer til mig som menneske og så arbejder jeg gerne mere, end jeg får betaling for, fordi jeg kan lide det jeg laver, og det er ikke bare et job, men en livsstil,(det fik jeg vist nævnt i starten af disse oplæg), men det blev slået ihjel.

Nu sidder jeg her i min seng, min kæreste har båret min seng ned i stuen, for mit ene øje er så slemt, at jeg ikke kan se noget, det er hævet, ømt og klør, og min navigering rundt i huset kræver næsten en førerhund. Mine to store twizllinger, er heldigvis delvis hjemme og min kæreste , så meget som hans job tillader, ellers var jeg godt på s…….

Holder lige pause, det er ret anstrengende at skrive med et øje. smiley

Ramt blev jeg altså, selv om jeg jo ellers er sååå seejjj og der skal noget til at vælte kvinden. Ja, det blev så en sten i skoen, der blev til en ”Torn” i øjet. 😉

Pas på Jer selv derud, det kommer som lyn fra en klar himmel, og vi er jo ikke i den kategori, hvor vi får 7 års løn for ikke lave noget, vel J J

Peter Loft, Tidligere departementschef når samlet op på syv års løn, selv om han ikke har udført arbejde i den periode.

(beklager fejl og mangler, men jeg orker ikke læse det i gennem mere, mit øje løber i vand og er a..h… til)

DEL 6. Som at have en sten i skoen, man ikke kan få ud!!!

Kære læser af bloggen,

Jeg troede helt ærligt, at jeg var færdig med reformsnak. Det er jeg tydeligvis ikke. Nok færdig med tanker i starten af reformen, men bestemt ikke færdig med reformen 2015/16.

Har brugt to timer af min fredag aften til at skrive karakter ind til mine elever. Det tager mere end to timer, det var “bare” de sidste jeg manglede, som skal være klar til mandag.

I alt har jeg så skrevet karakterer ind til en 7.klasse, to fag (dansk og historie). Fem 8.klasser , 7 hold (krist /hist) og tre 9.klasser, 5 hold (hist/krist) . Selv som ikke matematiklærer kan enhver jo se, at det giver mange hold tilsammen, faktisk (for dem som ikke lige er med her 🙂 ) 14 hold, med et gennemsnit på 25 elever. 🙂 Så det er godt og vel mange 🙂

Igår aftes så jeg en udsendelse Langt fra Borgen. Her blev C. Antorini og Merete Riisager sendt i skole en hel dag.

De skulle følge eleverne fra 8.00 -16.00.

I guder om kvinden er blevet klogere. Jeg tror, hun har et bestemt manus, som følger hende, hun gentager sig selv, som hun har gjort siden reformen blev født. Nej, det var ikke en fødsel, det var et kejsersnit, av av.

Ikke for at fornærme nogen, kejsersnit er ok, her bare en metafor.

Stakkels kvinde, trods det, at hun og vi andre kan se elevernes koncentration daler mod slutningen af dagen, hvor de har tvungen lektiecafe, eller som det kaldes obligatorisk / fordybelsestime, nægter hun at se i øjnene, at eleverne er på randen af sammenbrud.

Antorini, du hører heller ikke, hvad eleverne siger til dig. Du forklare hårdnakket eleverne, at det er jo her, de skal fordybe sig og lære nye og svære ting for at blive dygtige.

Igen må jeg sige, stakkels kvinde, det må være slemt. Har I ikke set udsendelsen , er linket herunder. Til gengæld er der ros til Merete Riisager, hun ser lige tingene lidt mere klart.

Langt fra Borgen

Antorini og Merete Riisager

https://www.dr.dk/tv/se/langt-fra-borgen/langt-fra-borgen-folkeskolen

Danske skoleelever skal lære mere. Derfor skal de gå længere tid i skole, sendes i tvungen lektiecafé og bevæge sig mere. Men er det en god idé? Ask Rostrup inviterer to politikere en tur på skolebænken en hel dag. Hvordan reagerer de, når de møder eleverne og pludselig selv skal i lektiecafe, danse vals og terpe procentregning i matematik?

Del 5. Sidste del af tanker om reformen

Prøver at forklare min leder, at det er helt skævt. “Jeg hører, hvad du siger” . Nej, du gør ej. Du forklarer, at du er bekymret for mig, at jeg virker presset. Whau, det siger du ikke!

Ja, jeg er presset, eleverne er presset, kollegerne er presset, og du hører mig ikke, du hører det, du vil høre, og vi skal skabe en god skole og gode karakter.

Vi er her endnu, ja, men hvor længe? Vi er mennesker, eleverne er mennesker og livet er en læreplads, ikke skolen alene. Nogle af mine kolleger mener, det går fremad, jaaa, alt er jo relativt. Hvis det er så godt, hvorfor har vi så fået 11 nye kolleger??? Hvor forsvandt mine gamle kolleger hen??

Nogen spytter ud og siger, det er noget hø, men alt for mange siger intet, bider tænderne sammen og parere ordre. Det gør os bitre, syge og stressede, det går ikke. Skoleverdenen er som en diktaturstat og nu har vi en regering, som har samme ideologi. Hvad sker der i vores univers?

Nu har også jeg søgt job på en efterskole, får det sikkert ikke, men så har jeg da prøvet, ville nok fortryde, hvis jeg ikke tog chancen. CP min makker, har ligeledes søgt samme sted hen, hun har nok større chance, hun er yngre og det er fysik / naturfag de magler. Så står jeg alene tilbage på skansen og må kæmpe videre selv. Det er slet ikke, fordi jeg er træt af kolleger, elever og skolen, men det er skævt. Jeg finder min egen vej, hvis jeg skal overleve i den form for diktatur, og jeg som ellers er meget omstillingsparat, men der skal bare være en god mening i galskaben.

På forsiden af sidste udgave af “Folkeskolen ” står der meget sigende. ”Reformfeber raser globalt”.

Så er den æra slut , CP fik job på efterskolen, stor sorg for skolen og mig , stort og godt for hende og jeg er glad på hendes vegne, men det bliver kedeligt at undvære hende. Som det nok kendes, fik jeg ikke chancen for noget andet, men har lagt mit CV ind hos Røde Kors som underviser. Her kunne jeg måske gøre en forskel for de mennesker, der ufrivilligt er havnet i Dk og har brug for at forstå vores sprog og kultur.

Der sker dog ting omkring reformen, som giver lidt håb. Fornuftige mennesker har set, at det der sker er helt skævt og ødelægger folkeskolen og de unge menneskers uddannelse / dannelse. Men hold da op, hvor gør det mig frustreret. På FB kan jeg dele opslag og se, at der trods alt er andre kolleger, der er enige og ikke bare stiltiende finder sig i det overgreb, vi udsættes for og den mistillid, vi mærker på vores sjæl og evner.

Har søgt nyt job ved Dansk Flygtningehjælp i Århus. Hvad får mig til at søge job i Århus? Det slog mig for lidt siden, fordi jeg tænkte på en samtale, jeg havde for nogle dage siden med en veninde. Det er en livsstil at være lærer, det er det for mig, arbejde sammen med unge mennesker, at lære dem noget, at snakke med dem, være med til at forme dem. Det giver jeg gerne ekstra timer, min fritid til. Det har reformen sat en stopper for. Jeg må ikke arbejde hjemme, jeg skal være på skolen i 40 timer, hvor af de 25 er lektioner.

Så er der timer til møder, forældre samtaler, elevsamtaler, elevplaner, læringmåls dokumentation ect. Ikke det hele hver uge, bevares, møder, jo,elever der skal snakkes med ,jo og alt det der skal rettes. Kreativiteten og det spontane er væk.

Nå, men tilbage til pointen!

Derfor søger jeg jobbet som underviser og virksomheds-konsulent ved Dansk Flygtningehjælp. Her er der tale om mennesker, unge og ældre som har brug for et nyt liv, som har måttet opgive deres liv og kultur af årsager, som vi her i DK, har svært ved at sætte os ind i. Mennesker som skal starte på et liv i et nyt land, nyt sprog, nyt netværk og arbejde. Jeg ved ikke, om jeg kan udfylde de krav, der stilles, men bliver nødt til at forsøge. Tror på, at jeg kan være med til, at gøre bare lille forskel for de mange flygtninge, der kommer til landet. Den regering vi har, gør det ikke lettere for flygtningene, alle de forfærdelige historier / realiteter vi ser og høre om, kan vi ikke bare lukke øjne og øre for.

Det gør mig alligevel usikker, når jeg kommer på arbejde og bliver mødt af kolleger, der er glade for at se mig, og siger ” Vi den hårde kerne må holde ud” , og jeg ved mine elever vil blive vildt kede af det. Står ved en korsvej og er til tider sikker på, at det er nyt job, og til andre tider, at jeg skal blive i det, jeg er i. Nå, men jeg har jo heller ikke fået det job endnu, så ser tiden an, men det er ikke let, tankerne kører, og hvad er det rigtige at gøre for mig?

Jeg er her endnu, har opgivet det med nyt job. Jeg har et job, hvor mine kolleger er fantastiske mennesker og mine elever er fantastiske elever. Jeg kan stadig gøre en forskel, selv om jeg ikke kan ændre på skolereformen, kan jeg være den, jeg er.

IKKE AT JEG HAR ÆNDRET STANDPUNKT, JEG ER STADIG UENIG I REFORMENS FREMGANGSMÅDE OG BEHANDLING AF LÆRERNE OG ELEVERNE. VI ER MENNESKER IKKE ROBOTTER!!!

Undskyld jeg råbte lidt højt, nu dæmper jeg mig lige lidt. J Mener bare ikke, at der er hold i det, der er sket og sker.

Del 4 Målstyring og arbejdstid

Nu skal vi have målstyret læring, nye elevplaner ect……..

Hvad mon vi har lavet før? Jeg er ikke negativ (frustreret), der er mange gode tiltag og mange forslag til læring, faglig bevægelse i undervisningen, inklusion, dokumentation for at vi gør vores arbejde godt nok.

Problemet er blot, hvornår skal jeg forberede undervise, når jeg skal bruge så meget tid på alt andet. Mine kolleger kæmper en kamp for at holde humøret oppe. Det sker, at der kommer små sammenstød, ikke fordi vi ikke kan arbejde sammen, men fordi vi er frustreret og i tidsnød.

Går computeren ned, virker kopimaskinen eller printer ikke, hvilket sker jævnligt, er frustrationen næsten ubærlig. Men vi tager det fra den humoristiske side. Hvor længe kan vi holde til det?

Hvor længe holder hele dette konfuse koncept, som de politikere, der ikke ved, hvordan hverdagen er ude i den virkelige verden, har sat i gang?De burde skamme sig.

Vi sidder i dag, mange af os med et lån, fordi vi blev lockoutet / fyret. Et lån der ikke kunne dække vores udgifter og som vi de næste mange år hænger på. Og så tror en stor del af befolkningen, at vi strejkede!!!

Hvor er vores menneskerettigheder blevet af i dette land.

Når jeg ser mine yngre kolleger med små børn stakåndet løbe for at nå det hele, bliver jeg ked af det. Er det det samfund vi vil byde vores børn? Hvor er nærheden, skal vi ligne kinesiske forældre, der afleverer deres børn mandag og henter dem igen fredag, så samfundets hjul kan køre rundt på politikernes bud.

Ja, vi vælger selv vores regering, eller gør vi? Der kommer noget ud af deres mund, løfter og søde ord, et spil for galleriet, hvor de er aktørerne og vi er publikum, der skal lægge til og trække fra for at finde ind til det, de i virkeligheden siger.

Lige nu er vores elever i gang med projektopgave, den obligatoriske i 9. Klasse. Hele ugen har de arbejdet flittigt, det fleste af dem, hvor det falder dem rimelig let, at få noget fra hjernen ned på papir. Så er der lige nogen, som ikke har det så let med det faglige, de unge som har noget med i rygsækken, som fylder mere end det faglige.Et hjem der ikke fungerer, indlæringsvanskeligheder, ordblindhed, ADHD, Asberger, eller bare er dårligt opdraget, eller ikke passer ind i den måde skoler nu engang er strikket sammen på.

Ja, det er så let at stå udenfor og give ordre, lægge planer for elever, lærerne og lederne, men virkeligheden, kære politikere, virkeligheden er en anden.

Det er helt ok, at reformerer skolen, det kan vi godt blive enige om, at det trænger den til, bare ikke over natten og måske en rigtig god ide, at tage os med på råd, som rent faktisk kender den verden. Det tager tid, ro og regelmæssighed, som Emma Gad ville sige.

Fagligheden op, helt enig. Dokumentation, ja, med måde. Tests, ja, men ikke på paratviden og ikke for ”facadens” skyld, men på hvordan finder eleverne frem til en løsning. Procesorienteret ikke resultatorienteret. Mere disciplin, også enig, men her spiller forældrene også en stor rolle. Disciplin er ikke negativt, det er en kærlig og bestemt hånd.

15/2-15

Sidder i toget på vej hjem fra Kbh , vinterferien er slut og torsdag måtte jeg logge ind på Jobnet for at melde mig arbejdsløs , for igen lørdag igen gå på Jobnet for at melde mig tilbage på arbejde. Alt sammen pga. Lockout, hvor vi mistede vores job i en måned og derfor også retten i til ferie. Det forfølger os stadig, afbetaling på lån pga. af lockout og hvad så nu? Der er lige nu forhandlinger mellem Kl og lærerne igen. Lønforhandlinger, arbejdsvilkår, arbejdstid / forberedelse. Hvad der ikke kan komme bag på nogen er, at forhandlingerne er gået i hårdknude.

Det er et stykke tid ordene er kommet på skrift, men tro mig, der har bestemt ikke været stille i mit hoved og en del frustrationer har også fundet vej ud gennem min mund.

Vi er en uge fra sommerferien, eleverne havde sidste skoledag fredag og translokation for mine egne elever. Held og lykke ude i den store verden. De skal nok klare sig, seje unge mennesker. Men hvad med de unge mennesker, der ikke er så stærke og ikke holder til presset fra det samfund, vi efterhånden har skabt omkring os.

Skolereformen fylder ikke mindre, skolelærere skifter job, os der er tilbage tænker i samme baner. Måske slet ikke mere være i folkeskolen.

Der har lige været eksamen / afgangsprøver / prøvebevis, ja, selv det skal hedde noget andet . Blandet med undervisning i 7. Og 8. Kl skal der laves prøveoplæg til dansk og historie for mit vedkommende. Kan ikke få klar besked, om jeg får timer eller betaling.

Så skal jeg være censor, så skal der laves vikarplaner og hov, der er da også lige et par møder lagt ind. Blandt andet om den nye undervisningsportal Min uddannelse. MEN vi skulle jo bruge Google drew, alt mit undervisningsmateriale ligger der, for det var jo det vi skulle i fremtiden.

Fremtiden er relativ, ja, men det ville måske være ok, hvis de to portaler gik i spænd, men det gør de ikke Der skal laves nye planer med læringsmål og, og, og. Det kan ikke overføres til Min uddannelse. Ambitiøst , alle skal klare opgaverne indenfor den forberedelsestid, der er sat fra KL.

Inklusion, læringsportaler, møder, prøveoplæg, afgangsprøver og forberedelse til de timer vi ellers skal læse. Mine kolleger forsvinder omkring mig, ikke kun på vores skole, men over hele landet.

God ferie og husk at passe på Jer selv.

<3 Make our life simpler, easier, and more enjoyable. <3

Del 3 “Vi er her endnu 2014”

Så er der gået en rum tid en jeg har skrevet sidst. Frustrationerne er ikke blevet færre, tværtimod. Kolleger rundt om mig ser trætte ud og der er langt mellem smilene, selv om vi alle prøver at se det lyset.

Forleden var der klubmøde og flere gav udtryk for frustration og resignation. Det kniber med at se lyset i horisonten. Der er flere, der giver udtryk for, at de er kede af det og har svært ved, at nå den optimale forberedelse til eleverne. Der er også mange, der ikke siger noget, for hvad kan konsekvenserne så blive. Det er ikke ledelsen, det er galt med. Mit indtryk er, at de gør det, de kan, inden for de rammer de har. Jeg har ofte tænkt, at jeg er glad for, jeg ikke er i deres bukser. Det hedder vist, i deres sko

En siger,” Jeg er konstant bagud med planlægning, der er ikke tid nok til at levere en faglig planlagt undervisning” Det kan vi alle nikke genkendende til, desværre.

Jeg kan ikke lide mig selv i den undervisning, jeg giver eleverne. Aldrig har jeg følt mig så uforberedt og usikker. Jeg elsker stadig at undervise, men jeg føler mig ikke ordentlig klædt på, det er stressende og utilfredsstillende. Jeg føler, eleverne mister terræn, at det flow, der normalt har været i mine 10 år som lærer er fraværende en stor del af tiden. Hvor er det synd for både elever og lærere. Flere af os overvejer mere og mere at skifte job, for det er blevet jobbet, der styre vores liv, ikke familien. Lærerne skal normaliseres. Det er ikke muligt at normalisere et job, der har med børn og unge at gøre.

Elever der bliver kede af det og kommer til en og har behov for at snakke lige nu, kan man da ikke give den besked, at du må lige holde ud til i morgen, der har jeg tid. Forældrene må vente, til det bliver, tirsdag, for der er der forældretid. Kontakten mellem skole og hjem fremmes ikke ligefrem i dette koncept.

Nu er der snart projektuge og 9. Klasse skal skrive deres større skriftlige opgave. Endnu en udfordring. Der er ikke lagt en klar plan for den proces. Hvornår skal vi læse deres opgaver, når de har afleveret dem? Hvornår skal vi skrive udtalelser? Fremlæggelserne må vi passe ind, for det har vi en dag til, for vores klasses vedkommende er det 12 grupper.

De afleverer opgaverne og deres produkter fredag kl. 12.00. De skal fremlægges mandag, hvor vi har 8 timer. Der er ingen plan for, hvornår vi skal læse dem, eller om der gives ekstra timer til det. Skal vi læse dem fredag efter kl.12.00 og frem til kl. 18.00 – 19.00.

Jeg føler min frihed er taget fra mig, at der sidder nogle politikere og trækker i nogle tråde, så nu er jeg en marionetdukke. De har ikke den fjerneste ide om, hvad det er, de har sat i gang.

Vores liv som lærer er blevet et overgreb på vores liv og på elevernes faglighed. På en og samme tid er det, som før var en glæde og en livsstil, blevet til diktatur og så skal vi samtidig være glade.

Vi er blevet kørt over, trådt på og vi ligger der endnu og kæmper for at hænge sammen. Ude i den store verden sker der grimme ting, terror på Charlie Hebdo. Moskeer udsættes for overfald, jøder føler sig utrygge og vi råber på retfærdighed, ytringsfrihed og retten til at leve som vi ønsker. Ja, undskyld, men jeg kan ikke lade være at sammenligne. Vi er ikke blevet fysisk udsat for overfald, men vi er psykisk blevet kørt ned. Jeg nægter at udsætte mig selv for sådanne overgreb, derfor må mine tanker nødvendigvis kredse om at finde noget andet, der ikke gør livet til en kamp, en kamp jeg ikke kan vinde med den politik, der ligger bag. Hvor er vi danskere dog selv-retfærdige…..

Del 2. Så kom næste etape og “Vi er her endnu”

Fortsættelse 🙂 2.del

Vi tog til Christiansborg med godt humør, bannere, en kiste med påskriften Den danske model. Alle lærerne tog på en lang rejse i bus og vi hyggede os, fuld af håb og tro på retfærdighed. Hvor blev vi skuffede. Corydon, du som lige nu er i tv og taler om den nye finanslov. Det bringer minder om en mand, som koldt og kynisk trådte en hel menneskemængde under fode.

 

billed reform

 

Lærerne skal arbejde mere, jamen, vi arbejder meget mere, end vi skal. Lærerne skal højne elevernes faglige niveau på kortere tid og mindre forberedelsestid. Jamen, kan du lave det samme stykke arbejde om en finanslov på halv tid, Corydon. Nu skal jeg ikke give dig hele skylden, de fleste partier var enige med dig. Lærerne skulle normaliseres. Normalisering af lærerne er det samme som at sige, at de skal gøre deres arbejde dårligere, for det er jo netop fleksibiliteten og læreren som menneske, der giver succes.

Livsstilen, at jeg er åben for det, der sker omkring mig. Jeg sidder og ser tv, en udsendelse om en forfatter, en historisk begivenhed eller religiøse diskussioner. Skynder mig at hente pen og papir og noter tid, sted og detaljer. Det kan jeg bruge, det passer som fod i hose til det, jeg underviser i nu. Hov, det må jeg jo ikke. Smid det væk, hvad vil du gøre med den tid, du lige har brugt. Skal jeg tage det af min forberedelsestid? Nej, så mangler jeg den jo senere. Så må jeg arbejde gratis, nej heller ikke, for jeg må ikke arbejde hjemme. Jamen, jamen , nååå ja, kan jo, som min skoleleder siger, kalde det interessetid!!!

Det vil LL min TR ikke bifalde. Gina, det gør du bare ikke, lyder hendes blide stemme i mit baghoved. Har forstået, ok. Men så bliver jeg altså frustreret, for jeg kan mærke, at min undervisning ikke altid er så optimal, som jeg kunne ønske, sammenlignet med sidste skoleår .Der hvor jeg kunne tage hjem, cykle en tur, ride en tur i skoven, lave mad til mine egne børn, snakke , tage brænde ind, tænde op og en kop kaffe. Klar igen, bruge en,to,tre timer og følge det flow, der kom , når hovedet havde fået lidt ro. En søndag kunne jeg bruge til at forbede en hel uge, så var der tid til den elev, der havde brug for en samtale af forskellige grunde. Det kan være socialt, udu i kammeratskabet, for mange lektier, mangel på at få lavet lektier osv.

En elev står med tårer i øjnene og du må sige, desværre jeg har ikke tid nu. Prøv, og du vil finde ud af, at det kan man sku da ikke, hvis man er et ordentligt menneske. Kære elev, du må vente til på onsdag, der har vi tid til samtaler. Hvad er det der sker?

CP og jeg går en tur eller to hver dag, hvis vejret tillader det. Det giver ro og frisk luft. Egentlig må vi ikke forlade skolen, men der er dog lidt menneskelighed til. Vi bliver ikke stoppet og der bliver ikke givet en seddel med hjem, eller ringet til vores forældre. Den tur er vores livline, også selv om jeg har en vane med at falde over alt, til stor morskab for CP, ha ha,ja du griner CP. Jeg husker godt dit “elegante” spring efter renovations -bilen, da du ville kaste dit papir i den, det kunne have gjort sig godt på hjemmevideo.

Vi får vendt mange ting på den tur, både alvorlige frustrationer og småting. Vi snakker om eleverne, vores egne børn, undervisning og alt muligt andet. Vi kan klare verdensordenen på et frikvarter. Derfor skal vi arbejde sammen i team, som jeg har understreget flere gange, også til vores skoleleder. Han smiler og ser overbærende på mig. Det gør han ofte, når jeg ytre mig. Jeg gør det måske også lidt utraditionel , jeg mangler vist autoritetstro i nogle situationer.

I går var vi eller nogen af os på arbejde i 14 timer. Forberedelse, undervisning, lærermøde, skole/ hjem- samtaler og så filmaften. Jeg stod op kl.5.30. tændte op i fyret, fodrede hund og heste og katte. Vækkede mine tvillinger, som skulle på gym. og HF. De kører selv i min søns bil. Det var nødvendigt, at han fik bil ellers kunne vi ikke få det hele til at hænge sammen. Det kunne vi før reformen, da vi kunne koordiner med hinanden. Har ofte ondt af småbørns familierne, det må være besværligt at få det til at hænge sammen, især hvis begge er lærere..

CP fortæller ofte, at det giver problemer hjemme hos dem. Hun har to børn. En på 10 og en på 4. CP’s mand har selv firma , ikke stort, så det kræver man er der, som på ethvert andet job.

I starten mente CP ikke det var så slemt, hun kunne sagtens nå at planlægge undervisning. Jeg tog lidt gas på hende og sagde, at matematik ikke krævede så meget planlægning ,som f.eks. Dansk. Der er nu lidt sandhed i det, selv om hun i starten ikke var helt enig. Det er heller ikke undervisningen, der er problemet, det mener jeg heller ikke.

Det der er problemet er, at der konstant bliver ændret på beskeder, eller vi skal til møde, forældre – samtaler, filmaften, skolefest og kurser. De informationer vi skal have f.eks. i forbindelse med terminsprøver eller lignende kommer en uge før. Jeg føler mig ikke ordentlig påklædt, når mine elever spørger mig, hvornår de skal møde, hvor skal vi være til prøven osv. Vi kan ikke informere forældrene i god tid, så de har måske bestilt tid til læge, tandlæge eller andet vigtigt, som måske kræver planlægning i god tid. Tingene bliver kaosagtige og vi lærere bliver forvirrede, stressede og irriteret.

Medierne har vildt meget fokus på skolen og reformen. Der er fokus på inklusion , der er fokus på lektiehjælp og øget faglighed. Hvordan skal alt det hænge sammen. Jeg forstår ikke, at intelligente mennesker ikke så det komme. Jeg taler om politikerne , hvis nogen skulle være i tvivl om ,hvem de intelligente mennesker er. Vi skal løbe hurtigt for at følge med, eller skal vi??

Vores ellers så sociale lærerværelse, er ikke så socialt længere. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi vi ikke har tid. Vi har 29 min pause om dagen, men kun ,hvis vi har 6 timer. Det vil sige har jeg 5 lektioner, har jeg ikke til pause den dag.

Jeg anser mig selv som et positivt og kreativt menneske. Jeg har overlevet mange ting i mit liv gode og dårlige. Jeg har følt mig fortabt og følt mig fundet. I denne tid føler jeg at jeg bliver Væk, hvis jeg ikke er meget kreativ i min overlevelse. Reformen føles som et overgreb. Helt enig i at fagligheden skal skærpes, det mente jeg også før. Det er også udmærket, at jeg har fri, når jeg kommer hjem, men du har ikke fri, når du sover dårligt, fordi du ikke føler dig ordentlig forberedt til næste dag.

Du skal stå overfor dine elever og ryste halvdelen af din undervisning ud af ærmet . Elevplanerne til de 6 klasser jeg pt har, med 27 elever i hver klasse, som løbende skal skrives. Ja, det er sku løbende, for ellers kan jeg ikke følge med, for der kom lige et lærermøde ind, en elev der havde problemer og kopimaskinen der strejkede.

Ja, det er vores hverdag nu og alligevel er jeg vi her endnu. Hvorfor?? Fordi jeg/vi vil og fordi jeg/vi vil vores elever og vores kolleger. Fordi vi overlever ved at dele glæder og bekymringer og at vi som to skolepiger stikker af i frikvartererne for at få luft i flere betydninger.

ses igen om et par dage <3 Vi er her endnu 🙂

Del 1. Tanker skrevet i starte af reformen!!!

1.del
Året er 2005, er endelig blevet færdig på lærerseminaret. Nu er jeg lærer og glæder mig helt vildt til at komme ud i verden, altså skoleverdenen. Fyldte 50 , 5 børn, hus, enlig og blev samtidig færdig som lærer. Mit liv har bestemt ikke været kedeligt. Hvorfor jeg blev lærer ? Ja, det spørger jeg også mig selv om nu, nu hvor reformen har taget over.

 

Har som sagt 5 børn, alle forskellige og de har også været i gennem skolens labyrint. Forskelligt har de modtaget lærdom, forskellige er de jo, som børn jo er. Skolen opfyldte ikke altid, hverken deres eller mine forventninger om hverken pædagogik eller undervisning. Bestemt har der været rigtige kompetente lærere, som har taget deres job helt ind i livet, forstået og vejledt. At være lærer er en livsstil og et kald, sagde engang en klog mand, som beskæftige sig meget med skoleverdenen. Kunne ikke være mere enig.

Nå, men jeg ville gerne ud den virkelige verden og møde eleverne og havde søgt mange steder. Der gik en måned, ingen job. Der gik endnu en, stadig intet. Så kom opringningen fra en skole i nabobyen. ” Vi skal bruge en vikar, som er bestemt, robust og ikke bange for at møde en lidt hård kerne af elever”, sagde en frisk kvindestemme i den anden ende af røret. Jeg var blevet anbefalet af mit praktiksted, headhuntet, whauu. Tre måneders vikar i en specialklasse med en flok drenge, der bestemt ikke var undervisningsparate. Samtidig en 3.klasse, hvor der var en ADHD elev, en dreng med en social ruin som baggrund, en meget indelukket og særpræget dreng og sidst en dreng, som havde Asberger og resten var helt almindelige børn. Min ilddåb fik jeg og Hej til lærerjobbet og jeg elskede det.

Desværre havde det job en ende, men havde søgt og fået et andet vikariat på en anden skole i nærheden. Her blev det til et år og det år var fantastisk dejligt. Kolleger og børn var bare en oplevelse, som fortalte mig, at jeg havde valgt det helt rigtige job. Håbede på den lærer, som jeg var vikar for ville forlænge sin barsel i laaaaaag tid, men det skete desværre ikke. Skæbnen ville mig det anderledes. Jeg blev ringet op 3 uger før mit vikariat sluttede fra den skole, hvor jeg havde fået min ilddåb. Igen den samme friske stemme. ” Har du lyst til at overtage en 8. Klasse, som er uden lærer fra januar”. Det havde jeg og mine tre linjefag kunne komme i spil. Dansk, historie og kristendom. Har også billedkunst , men bare lad det ligge. Det var mere tvang end lyst.

Det blev så min start på lærergerningen de næste 10 år, i skrivende stund er jeg der stadig.

Min 8. klasse var en blanding,tosprogselever, dygtige elever og mindre faglige elever, men det er jo sådan det er, og skal være. Den blev til en 9. kl og der kom nye kolleger, som var “lidt” yngre end jeg. CP var en af dem og hun var matematiklærer i en 8. kl, hvor de pludselig stod uden en dansklærer. Dansklæreren var gået ned med stress, desværre en risikofaktor i jobbet. Der manglede nu en lærer og der var ikke nogen, der havde tid og lyst til at overtage. Klassen var lidt belastet, igen ikke noget usædvanligt. Sådan er verden skruet sammen. Besluttede så, at jeg godt kunne rumme to klasselærer funktioner. Det var et godt valg. Mit samarbejde med min kollega CP, var fantastisk godt. Vi var et fantastisk makkerpar og det udviklede sig til et tæt venskab samtidig. I en skoleverden med mange forskellige eksistenser er det vigtigt, at man har en sparringspartner, som man har tillid til og kan snakke om alt med. Humor er en vigtig ressource, også lidt galgenhumor.

Hvor CP var den matematisktænkende, var jeg den kommatænkende. Vi havde ikke de store behov for lange møder, vi supplere automatisk hinanden. Vi kunne grine, skælde ud og sladre, alt i alt elskede vi begge det job, vi havde og så var vi kreative sammen.

Vi blev desværre skilt ad, hvorfor fandt vi ikke rigtig ud af. Ja, det vil sige CP blev gravid og af gode grunde senere på barsel. Det måtte jeg leve med, men savnede det samarbejde, som gjorde hverdagen sjov og let. Ikke at jeg ikke havde andre samarbejdspartnere, det havde jeg og rigtige gode, dygtige og dejlige kolleger. Det er lidt som et ægteskab, man vælger jo ikke hvem som helst, vel!! Vi blev ikke sat sammen igen trods ønsket.

Hvorfor ikke? Det må da være i alles interesse, at tingene fungere optimalt, eller ! Nogen gange undres man!!!!

Hvorfor lave om på noget, der fungere godt. Så nu kommer vi til den nye skolereform. Hvorfor ændre så fundamentalt på noget, der fungerede. Ikke dermed sagt, at alt var godt, det berørte jeg angående mine egne børns skolegang. Naiv har jeg vist også været.
Fra min synsvinkel gjorde alle det, de skulle, burde og det endda meget ansvarsfuldt. Den lille håndfuld skoler der, her er et ordsprog vist på sin plads. ” Liden tue kan vælte stort læs”. At der er skoler og lærere, der har sjusket, for at sige det pænt, så jeg ikke omkring mine kolleger og skolen. De arbejdede gerne mere end lønnen og tog sig ansvarsfuldt af alle elever, uanset social baggrund, faglige kompetencer og alle de andre ting, der følger med, når man arbejder med børn og unge, med mennesker.

Tillid er et godt udgangspunkt at begynde med, når man skal arbejde med mennesker. Hvor blev den af, tilliden?

Fortsættes om et par dage 🙂