Lærerlockout – 71 millioner kr. blev sparet pr. dag!!

Kontroversen omkring lærer-lockouten fra 2013 i konflikten mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation er genopblusset. Det drejer sig om udgivelsen af en ny bog skrevet af den dobbelte cavlingsprismodtager Anders-Peter Mathiasen, der rummer nye oplysninger fra kilder, der genbekræfter, at der fra begyndelsen af overenskomstforhandlingerne har været et tæt parløb mellem den forhenværende socialdemokratiske regering og KL.
Kilde: https://www.radio24syv.dk/programmer/pakzads-polemik/19589149/laerer-lockout-og-magtens-veto-med-peter-kofod?start=0

Billedresultat for lockout 2013

Det er altså underligt! Der er kommet snavs frem, som var fejet ind under gulvtæppet, men hvorfor er det snavs så ikke blevet renset ud?
Mine forrige indlæg, og indlæg før dem, og før igen – ja, bloggen har handlet om reform/arbejdstid (hænger sammen), at der er noget galt i denne sag.
Da vi gik rundt på Christiansborgs “gårdsplads”, var der bannere, kister med den døde danske model, slogans, t-shirts og meget mere, som fortalte en historie. Vi var allerede klar over, at alt ikke var som det burde.

Trods det kæmpede vi for sagen og var optimistiske, for i Danmark bliver der, da ikke indgået “lokumsaftaler” (det kalder de det altså nu), jeg foretrækker at kalde det diktatur. Lige underligt er det,  uanset hvad det kaldes.

Billedresultat for lærer lockout 2013

“Søren og Mette” bogen, det lyder som en bog fra den tidlige skoletid, “I benlås”, sidste del ændre en del på det billede. I bogen sker der også helt andre ting, end i den bog med “Søren så en sø, Mette så en ål”. Svære ord som “konspirationsteori”, endda i en hel sætning- “Det er ikke længere en konspirationsteori”. Virkeligheden og sandheden kommer for en dag.

For hver dag lærerne ikke går på arbejde, sparer landets 98 kommuner 71 millioner kroner. Det betyder, at kommunerne allerede nu – efter to dages lockout – har optjent 150 millioner kroner på ikke at udbetale løn til lærerne.
Der blev sparet en del på lærernes bekostning. Vi lånte penge for at overleve den måned.

Flere gange blev der nævnt, att pengene skulle bruges til børnene. Hvilke børn? Lærerne arbejder mere, der er flere børn i klasserne og der er mindre forberedelsestid. Så nej, de penge var ikke til skolernes børn.
Hvis vi spørger skoleeleverne, om de er tilfredse og trives med reformen, hvad svare de så?

Afhængig af klassetrin. De ældste elever oplever et stigende pres og mange vikarer. Lærerne er stressede og bliver syge. De mangler fritid og tid til fritidsjob.
Jeg har hvert år haft over 300 elever gennem mine hænder, og ovenstående er min konklusion på, hvad jeg har oplevet i udskolingen ytre. De er trætte og uoplagte efter 6 lektioner. De er helt enige i en korte dag, mere koncentreret undervisning, ikke bevægelse og alt andet fyld.

Så hvor er pengene blevet af?

Hvor blev Corydan afNormalt skal man arbejde sig op gennem rækkerne for at blive partner i McKinsey. Det behøvede Bjarne Corydon dog ikke. Han gik direkte fra politik til en rolle som partner og titlen Gobal Director of McKinsey Center of Government.’

Helle Thorning?
Når Helle Thorning-Schmidt til april starter i sit nye job som direktør for Save the Children International, følger der en klækkelig lønforhøjelse med. Ifølge Ekstra Bladet kan den tidligere danske statsminister se frem til, at hendes løn stiger med omkring en million kroner til godt 2,5 millioner danske kroner om året. 

Anders Fogh?  Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen skal hjælpe et af verdens største konsulentfirmaer med at få flere våbenproducenter og forsvarsministerier i hus som kunder.

Igen underligt – alle de mennesker, der har været involveret i et eller andet, som er blevet fejet under tæppet, forsvinder til job, med skyhøj løn! Det er en helt anden historie og det er ikke nu, men tænk over det.

Jeg lader billedet stå.

-Bag den skjulte dagsorden – “kommer sandheden altid for en dag”???

Billedresultat for lærerne stresserRelateret billede

Overenskomst, lønforhandlinger, arbejdstid, op i tid, ned i tid, løb stærkt, glem livet, glem dagen, glem verden , glem fordybelse og psykisk ilt !!!!!!

Ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forholde mig til disse “nye” afsløringer.
Følelsen af tristhed, forundring, uforstående- er bare nogen af de begreber, der toner frem for mit indre blik. Kunne også sige ” Jeg vidste det jo, og har sagt det det sidste lange stykke tid”, men hvad nytter det?

Læste eller hørte forleden dag en bemærkning sagt af en lærer: Jamen det hjælper nok ikke at strejke”.
Nej, hvis det er tilgangen til forandring, så er der intet der hjælper.

Lige nu vælter det ned fra universet med den ene afsløring efter den anden. Undskyld min b…, men vi skriver 2017,  logouten var 2013 og stadig intet er sket.
Heldigvis er der nogen, der ikke finder sig i det og siger fra.
Flere medlemmer af Danmarks  afleverer en opsigelse til deres skoleleder.

I 2012, før lockout, arbejdstidslov og skolereform havde gjort deres indtog, var der på et år under 900 lærere, der meldte sig ud af Danmarks Lærerforening, fordi de havde fundet et job uden for folkeskolen. Men allerede 1. november 2015 var tallet over 1.600 – en stigning på 87 procent. Siden hen er det nu hver 10 lærer, der forlader folkeskolen.

Henrik Lambrecht Lund er lektor fra Roskilde Universitet og forsker i arbejdsliv. Det overrasker ham ikke, at flere lærere forlader folkeskolen.

»Lov 409 og reformen sætter andre arbejdsbetingelser for lærerne. Flytningerne er et udtryk for, at arbejdslivet ikke er, som de havde forestillet sig. Lærerne havde ikke forestillet sig, at de skulle styres efter industriarbejderprincippet«, siger Henrik Lambrecht Lund.

Det er så trist for de, der forlader lærergerningen gør det jo, fordi de ikke kan leverer en prof undervisning. De har ikke tid til eleverne og forældrene, og slet ikke til at være den autentiske lærer- Ildsjælene forsvinder, der vil blive færre og færre af dem.
NU hedder det “I får hvad vi bliver betalt for”. Produktet bliver derefter! Vi taber fremtiden på gulvet, eller det er jo det, de vil have. Der skal bare produceres arbejds – og hjernepower til fremtiden i en bestemt form. Det er vores børn og børnebørn vi taler om.

Kilde:fra 27 /09-2017
Tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen: Aftalt spil mellem Thorning-regeringen og KL førte til lærerlockout.

https://www.b.dk/politiko/eksminister-indroemmer-aftalt-spil-mellem-thorning-regeringen-og-kl-i-stor

Bogen handler blandt andet om lærerkonflikten. Den er skrevet af den dobbelte cavlingvinder Anders-Peter Mathiasen og udkommer i næste uge.
I bogen, som Ritzau er i besiddelse af, indrømmer Vilhelmsen det aftalte spil. Det gør hun som den første af de centrale personer i Thorning-regeringen, hvor hun blandt andet var erhvervs- og vækstminister.

Hidtil har toppen af den daværende Thorning-regering nægtet, at den havde aftalt en lockout af lærerne med KL.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/professor-om-lock-out-afsloering-derfor-er-det-meget-alvorligt/6845561

Det er meget alvorligt, hvis tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen taler sandt i bogen “Søren og Mette i benlås”, hvor hun fortæller, at  Kommunernes Landsforening (KL) og SRSF-regeringen i 2013 på forhånd havde aftalt at lockoute næsten 50.000 folkeskolelærere.

Det mener to af landets førende arbejdsmarkedsforskere,
men når nu “KL’s chefforhandler tilbage i 2013, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), afviser, at der var tale om aftalt spil mellem regeringen og KL, er det så ikke sandt ???”

Hvordan kan det gå til, at en “lille håndfuld” højt betalte politikere kan styre landet. Det kan de, fordi demokratiet ikke længere er i centrum og fordi magt og penge, er det styrende element.

Der er langt fra toppen til bunden, når det handler om politisk indflydelse i Danmark. Ud af de 1.700 interesseorganisationer, som forsøger at påvirke lovgivningen og den politiske debat, tegner alene ni organisationer sig for en tredjedel af alle organisationernes politiske indflydelse.
( Det konkluderer tre forskere fra Aarhus Universitet i en bog om lobbyisme.)

 Bogen “1984” udgivet 8. juni 1949 – lige efter krigen !!!!!!

 

 

 

“Gid der dog var nogen, der ville begynde at tage ansvar…….Der er noget, der ikke stemmer….

På ét år er danske læreres årlige undervisningstimetal steget med i gennemsnit 121 timer, viser en ny OECD-rapport. Det svarer til næsten 20 procent flere undervisningstimer per lærer. Tallene overrasker ikke Anders Bondo Christensen.
Kilde:
https://www.folkeskolen.dk/615011/rapport-hver-dansk-laerer-har-faaet-121-undervisningstimer-mere-om-aaret

“Gid der dog var nogen, der ville begynde at tage ansvar for, hvordan den enkelte lærer skal lykkedes med opgaven. Det har de i den grad brug for”, opfordrer Anders Bondo Christensen.

Billedresultat for bondo og ziegler
Tjaaa, det ser jo ret tilforladeligt ud Ziegler og Bondo. Corydon var en af hovedarkitekterne bag en række af de store reformer, som den forrige regering gennemførte. Han blev umiddelbart efter skolereformen ansat i McKinsey. Noget af et tilfælde , ikke??

Bjarne Corydon betegnede allerede inden samrådet alle beskyldninger om muligt aftalt spil i forbindelse med et lovindgreb fra regeringens side for rene “konspirationsteorier”.
Samtidig kalder Corydon lærernes arbejdsregler rigide??? Prøv lige at se på den!!!! Hvis der var noget de ikke var, så var det “rigide”
Begrebsforklaring:
Præget af formalisme og faste mønstre, der nødig fraviges om begreb eller person.

Kilde:
https://www.information.dk/telegram/2013/04/corydon-laerernes-arbejdstidsregler-rigide

Her skal finansministeren forsvare sig mod beskyldninger om, at kommunernes lockout sker som led i en koordineret indsats med regeringstoppen, der har til formål at tvinge lærerne til at opholde sig mere i klasseværelserne.

Bjarne Corydon betegnede allerede inden samrådet alle beskyldninger om muligt aftalt spil i forbindelse med et lovindgreb fra regeringens side for rene “konspirationsteorier”.

Finansminister Bjarne Corydon (S) beder om elever og forældres forståelse. efter forhandlingerne med lærerne er brudt endeligt sammen og et lockout er en realitet.
Finansminister Bjarne Corydon (S) beder om elever og forældres forståelse. efter forhandlingerne med lærerne er brudt endeligt sammen og et lockout er en realitet. Foto: Linda Kastrup

Vi betaler i dyre domme for at stå i fagforeningen. Hvad får vi ud af det?  Ja, jeg spørger bare. Og nu mener Anders Bondo , at nogen skal tage ansvar for at lærerne skal lykkedes. Samtidig undre det ham heller ikke, at lærerne underviser meget mere end før.

Det er så her, jeg spørger: Hvor er DLF i denne sag? Der findes en strejkekasse!!!
Folkeskolen er ødelagt, og det vil tage år at rette op på den igen.
Hvem står med ansvaret?

Lærerne flygter stadig fra folkeskolen, eleverne trives ikke, og forældre ved ikke, hvad de skal stille op.

Bondo undre sig ikke, og mener nogen bør tage ansvar. OK, så….og …Vi står alle med ansvaret, så sig dog fra.

Solidaritet
Hvis alle landets lærere kunne samles om en fælles “Nu er det nok” sag. Læg bøgerne på bordet og gå hjem.

Det ville regeringen ikke kunne stille noget op med- ansætte nogle andre??? Ja, så mange kan de ikke stable på benene.
Så kan de jo fyrer lærerne!!
Ja og igen, der er ingen til at overtage. Og lige omkring eksamen, det ville sætte skub i hjulene.

Jeg er så frygtelig træt af at høre om, hvordan det går fremad og børnene er glade bl.a bl.a.    Nej, de er ikke, de overlever, fordi det gør børn/unge. Det betyder ikke, at de er glade, det betyder, at de forsøger at overleve i de rammer, som regeringen har trukket ned over ørerne på dem, forældrene og lærerne. Og frygtelig træt af, at ingen tager ansvar. Anders Bondo , hvad med, at du og DLF tager ansvar nu og træder i karakter.

Du mener godt nok, at nogen skal tage ansvar, hvem er nogen??
Vi har et fælles ansvar. Det handler om små mennesker, vores børn, børnebørn, det handler om fremtiden og samfundet. Skal vores børn vokse op i et produktions- samfund, hvor de er “robotter”.

Kæmp for alt, hvad du har kært. Man kan snakke sig ihjel, Bondo og DLF.

Oplysningen om den stigende tilfredshed blandt forældrene bygger på tal fra foreningen Skole og Forældre, der alene har henvendt sig til forældre, som abonnerer på foreningens blad. Den er altså hel gal med repræsentativiteten her.
Hvad med resten af forældrene???

Men det er jo sådan regeringen gør, og så skabes det billede, der ønskes folket skal se.

Politikernes skønmaleri af folkeskolereformen er langt fra virkeligheden… men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu.

Med afsæt i tal fra SFI hørte vi Antorini sige, at eleverne er »glade for at gå i skole«, ja, de skal ligefrem være blevet gladere, end de var før her. Det er da heller ikke ligefrem løgn.

Danske børn er generelt glade for den skole, de har, for sådan vil vi her til lands, og jovist, de er gladere nu, end de var i reformens første år.
Men hvorfor? Formentlig fordi masser af skoler – under reformpolitikernes vilde protester – har fået lov til at forkorte skoledagene lidt.
Så nu er andelen af elever, der er ’glade for skolen’, næsten lige så stort som før reformen.

Det betyder imidlertid ingenlunde, at eleverne er lige så glade som før reformen. Alt tyder faktisk på det modsatte. SFI meddeler, at andelen af elever, der finder skoledagene alt for lange, er steget fra 43 procent før til 82 procent efter reformen, og omfanget af pjæk på de ældste klassetrin er ifølge PISA næsten fordoblet. I en rundspørge, som Politiken for nylig lavede blandt alle landets børnehaveklasseledere, vurderede fire ud af fem, at reformen har resulteret i generel, massiv mistrivsel blandt børnene.

Kilde: 
https://www.information.dk/debat/2017/05/politikernes-skoenmaleri-folkeskolereformen-langt-virkeligheden

 

 

 

“Fagre nye “kontrol” verden” !

Havde netop tænkt på, hvornår næste tiltag i skoleverdenen ville komme, som lærere, forældre og elever skal forholde sig til.
Det kom så nu!    “AULA”
Havde hørt rygter, sidste skoleår, og lykkelig glemt dem igen. 🙂

Der bliver ingen gradvis overgang fra SkoleIntra til Aula, slår Kombit fast. Skiftet sker i sommeren 2019. Aula er navnet på den samarbejdsplatform, der altså nu udbydes blandt fire konsortier som en del af Brugerportalinitiativet.Aulas vigtigste funktioner

  • At lette kommunikation mellem skole/dagtilbud og hjem og indbyrdes mellem brugere gennem forbedrede dialogmuligheder.
  • At samle og målrette informationer til alle brugerne. De målrettede informationer udstilles blandt andet fra kommunale administrative systemer, læringsplatforme samt nationale data, f.eks. nationale test.
  • At understøtte skolenære behov via visning af relevante informationer, f.eks. plan for dagen, nyheder og aktivitetsplan.”

Jamen , jeg spørger da bare. Kan det overraske nogen, at KL og  KOMBIT A/S står bag, nej vel?
Og ikke overraskende er deres slogan:
“KOMBIT er kommunernes it-fællesskab – vi skaber konkurrence i det kommunale it-marked.”

Når vi skriver 2019, skal det nye system rulles ud over det ganske land.
Skulle det have interesse er der flere informationer på  link nederst på siden.

Advarsler lyder fra “eksperter”, at det vil tage op til 6 år, før det hele er kørt på plads. Det vil koste, at udvikle systemet, 350 millioner kr. Erfaringer fortæller jo, at det nok bliver “lidt”  dyrere, og endvidere skal der bruges tid og penge på, at sætte brugerne ind i systemet.

?? Bliver der afsat tid til det?? Måske hjemmeopgaver, interessetid??

5.5
Brugerne skal bringe sig i stand til at anvende Aula til kommunikation og samarbejde. For medarbejdernes vedkommende sker det gennem uddannelse og efterfølgende træning på egen hånd, som vil være understøttet af kommunikations- og undervisningsmateriale.
For Brugere som Elever, Værger og eksterne aktører så skal de selv blive i stand til at anvende Aula ud fra, dels dens intuitive og brugervenlige brugergrænseflade og dels ved brug af kommunikations- og undervisningsmateriale.
Som Brugere af Aula er det ifm. kravspecifikationen identificeret følgende:
• Pædagogisk personale
• Dagtilbudsbarn
• Elev
• Værge (inkluderer forældre)
• Officielt tilknyttet person (til barnet)
• Relateret person (til barnet)

Aula skal i august 2019 være ude til alle kommunale tilbud omfattet af folkeskoleloven, samt fritidshjem.

Aula vil fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO’er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud i 93 kommuner. Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019.

Implementeringen af Aula indebærer en væsentlig anderledes implementering end KOMBITs hidtidige projekter. Der er tale om ”storskala” Implementering på ca. 1.300 Skoler, i ca. 400 specialskoler og ca. 2.500 Dagtilbud med en stor og forskelligartet brugerskare.
Skoler og Dagtilbud har endvidere forskellige organisationsform og it-modenhed i forhold til processer med kommunikation og samarbejde på institutionerne.

Aula skal afløse SkoleIntra på skoleområdet. På Dagtilbudsområdet skal den dels tilbyde en ny digital kommunikationsløsning og dels erstatte forskellige løsninger, der anvendes i kommunerne. Den er en fælleskommunal løsning til samarbejde og kommunikation. Det er en forretningskritisk løsning for mange opgaver og processer i Skolen og på sigt også i Dagtilbud.

Derfor vil skiftet fra SkoleIntra til Aula ske henover en skolesommerferie med åbning af Aula for Værger og Elever ifm. skolestart og samtidig lukning af SkoleIntra. Denne form for udskiftning betegnes ”cut over” og skal sikre, at processer, kommunikation og data ikke falder mellem to it-løsninger. Dette stiller særligt store krav til forberedelserne og timingen i Implementeringen.

 

Relateret billede

<3 Held og Lykke -2019 <3
Hvornår forsvinder de næste lærere, hvem bliver de næste, der har fået nok?
Pas på Jer selv, hinanden og eleverne <3 og sæt menneskeligheden i fokus.

Link:
http://www.kombit.dk/Aula

  • http://www.kombit.dk/sites/default/files/projekter/Bilag%2012.1.B%20-%20Implementeringsplan.pdf
  • http://nyheder.tv2.dk/business/2017-01-24-skal-erstatte-skoleintra-nyt-kaempe-it-system-paa-vej
  • http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-12-12-2-millioner-danskere-skal-snart-bruge-nyt-it-system-men-der-er-et-problem?

:) Ja, jeg er her endnu ;)

I Danmark havde vi fra 2003 til 2013 ikke færre end tre store skolereformer. De har ofte haft tvivlsomt belæg i forskningen, som ved den seneste reform, hvor elevernes skoledag blev markant længere, helt uden at skolerne blev tilført ekstra ressourcer til at sikre kvaliteten i den lange skoledag. Resultatet blev trætte elever og dårligere forberedt undervisning.
Finland vægter kvalitet i undervisningen frem for kvantitet.

Finland kan lære Danmark en del om at drive skole. Links til de forskellige artikler, jeg har citeret fra, findes nederst på siden.

2007allerede her var der øje rettet mod Finland og deres folkeskole

Den måske mest iøjnefaldende forskel sammenlignet med Danmark er, at lærerne har høj prestige i Finland. Uddannelsen har fuld universitetsstatus, og den er så eftertragtet blandt de unge, at kun omkring ti procent af ansøgerne bliver optaget. Den høje status viser sig også i forældrenes holdning: De blander sig ikke i lærernes arbejde, men holder sig så at sige på respektfuld afstand. Hvis en elev bliver fulgt til skole af en forælder, bliver eleven afleveret ved indgangen. Og lærere bliver ikke ringet op om aftenen af forældre.

Lærerne har adgang til flere former for medhjælp i klassen. De såkaldte undervisningsassistenter er fuldtidsansatte, men lavere uddannet, og de hjælper lærerne med både praktisk og pædagogisk arbejde. Pensionister arbejder frivilligt som hjælpelærere på kontrakt.

2010 – Hovsa, de tog sørme til Canada – ikke Finland

Skolelukninger og -sammenlægninger er ofte en dårlig idé. Skal der spares på skoleudgifterne, er der en anden langt mere hensigtsmæssig vej at gå, skriver dagens kronikør og peger blandt andet på, at der er meget at hente ved at se på den finske folkeskole — og lade være med at skele til USA?s skolevæsen’

2013-  Lærerne lockoutet og tilliden bristede

Mens lockouten fortsætter, og lærerne og KL stadig skændes om arbejdstidsreglerne i folkeskolen, kunne parterne med fordel kigge mod Finland.
Danmarks Lærerforening forsøgte for tre uger siden spontant at sparke den finske model ind i forhandlingerne, men den druknede hurtigt.
I landet højt mod nord er succesopskriften ellers fuldstændig klar. Lærernes arbejdstid er ganske enkelt indrettet med et fast ugentligt antal lektioner i klasselokalet.
Aftalen er, at alle fuldtidsansatte finske lærere underviser 24 lektioner af 45 minutter om ugen.

– Ingen kontrollerer lærernes forberedelsestid. Det er i virkeligheden et meget frit system, hvor lærerne er herre over dem selv, siger Carl-Erik Rusk, kender af de nordiske skolemodeller og chefredaktør for Läraren, det finske fagblad for svensktalende lærere.

2017 – reformen har bidt sig fast og lærer og elever svigtes stadig

I Finland ser de værdien i centrale bestemmelser, der sikrer, at alle lærere har gode rammer, der sætter dem i stand til at løfte deres vigtige opgave. Ingen finsk lærer underviser mere end 24 lektioner om ugen.
Det betyder, at lærerne har sikkerhed for at kunne løse opgaverne i tilknytning til undervisningen, hvilket er forudsætningen for, at de finske elever modtager undervisning af høj kvalitet.
Kun få og korte møder og ingen aftenarrangement.

https://www.b.dk/kommentarer/lad-endelig-folkeskolen-laere-af-finland

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/folkeskolen-kan-l%C3%A6re-af-finland

https://www.dr.dk/nyheder/indland/portraet-af-finlands-folkeskole-verdens-maaske-bedste

https://www.folkeskolen.dk/46261/folkeskole-paa-finsk

 

” Undervisningen” – der blev væk!!!

 

Relateret billede

22.172 besøgende har der været på min blog siden november 2016.
Nogen må jo læse, hvad jeg skriver, og have en mening om skolereform, arbejdstid, inklusion, klassekvotient og undervisning.
Sommerferien synger på sidste strofe, og lærerne skulle gerne have ladet op til en ny runde reform.
Kan huske fra de sidste par år, at sommerferien  ikke var lang nok, nåede aldrig at “falde” helt ned.
De første 14 dage går med at komme ned i gear, så går der 14 dage, hvor man næsten lander, og så skal der tænkes undervisning igen. Det der var “nerven” i arbejdet, planlægning og forberedelse.
Nye klasser, nye navne, nye kolleger og samme reform og arbejdstid, “nerven” – er væk, “undervisningen”, der forsvandt.

Nej, jeg bliver hjemme og skriver på min blog, og laver en blog mere om “livet og tro”, eller hvad den nu kommer til at hedde. Laver mine naturlige møbler, hugger brænde, plukker solbær, ribs og stikkelsbær, hver morgen til morgenmaden og til fryseren. Forbereder vinterens komme. Er vendt tilbage til livet. Godt nok er der færre penge, men hvad betyder det? Nu kan jeg trække vejret, se mig selv i øjnene, når jeg kigger i spejlet.
Jeg vil savne, at fortælle dem om religioner, historie og snakke om romaner, noveller, film og meget mere.
Savne at snakke med dem om, hvad livet byder på, samtaler om, hvad der sker ude i samfundet, og andre nærværende ting i deres og mit liv.
Savne at snakke med mine kolleger, hvis de altså har tid. Det er også blevet en luksus. De fleste dage løber vi forbi hinanden på vej til næste lektion.

Lærerne er ikke bange for sved på panden, ej heller bange for en stor arbejdsbyrde. Det er arbejdstiden, flere elever, mere undervisning, og det gælder  for erfarne lærere, og for de yngre og nye lærere.
Alle har kæmpet for at få tingene til at gå op i en større enhed, men med de betingelser, der er i folkeskolen efter reformen, er det ikke muligt. De lærere der “vælger fra” , vælger faktisk ikke fra , de føler sig nødsaget til at vælge nyt, fordi det ikke er kvalitet, der leveres, siger en større undersøgelse. (link nederst)
Det kan jeg kun sige JA, til.
Jeg elsker at undervise, men kan ikke leverer det, som jeg mener er kvalitet. Der er gennem de senere år kommet en styring og måling af eleverne, som jeg ikke kan leve med. Det er et overgreb på samfundet og demokratiet.

Stress er den største årsag til, at lærerne forlader folkeskolen. Siden 2013 er antallet af lægeerklæringer til Lærernes A-kasse steget støt til 378 ledige lærere sidste år. I løbet af skoleåret 2015/2016 forlod 5180 lærere den danske folkeskole. Det svarer til mere end hver 10. folkeskolelærer. Og det er særligt de erfarne lærere over 35 år, der vælger at se sig om efter et andet arbejde, som ikke er folkeskolen.

Det har ikke så meget at gøre med ledelsen på skolerne, mener flere lærere, der har sagt op.
Topstyring er ikke absolut noget dårligt, tværtimod. Der er mange ting, der gerne må være styrret af ledelsen. Problemet ligger mere i, at den topstyring staten bringer ind i folkeskolen, og som skolelederne skal rette ind efter, ikke går hånd i hånd med børn / unge, undervisning og pædagogik.

Nu starter forhandlinger om fremtiden og en overenskomst skal på plads. Har lige lyttet / læst  til lærernes stemmer og optimismen er ikke rungende, tvætimod.
Der er så stor forskel rundt om i landets kommuner på, hvordan reform og arbejdstid forvaltes.

citat:
https://www.folkeskolen.dk/brugere/524355/mikkel-ammitzboll

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018.
Mange år er gået siden lockouten 2013 og siden aftalen om de 15 punkter ved forhandlingerne OK15. Måske netop derfor, kan jeg blive lidt nervøs for denne kommende forhandling.
Dette er specielt spændende, når man hører Anders Bondo sige, at DLF altid har taget ansvar. I beg to differ, for jeg synes ikke det er at tage ansvar, at lade dele af sin medlemsstab sejle. 
Og hvad mener jeg nu med det ! Der det er tydeligt, at der ikke er lige gode forhold på alle skoler i landet, og her tænker jeg specielt på balancen mellem undervisning og forberedelse. På min nuværende skole, arbejder vi i gennemsnit ca. 25.5 timer,  mens man i nabokommunen i gennemsnit arbejder ca. 28 timer.
Her i kommunen kan jeg flexe, eller omlægge min tid i 3 timer om ugen, mens man på min kollegas arbejdsplads kan omlægge arbejdstid efter behov. Vi bruger her Puls til registrering af al arbejdstid og  andre steder registrere man ikke. På min skole har man stadig skolefest og man har stadig muligheden for at deltage i forældrearrangementer, mens man i nabokommunen på min søns skole ikke kan finde tid til hverken skolefest eller tid til forældrearrangementer.

Kære elever, jeg ønsker jer et godt kommende skoleår. Når det hele bliver for “træls”, så tænk på mig, jeg er her stadig, og har ikke glemt Jer.
Husk på, at I er medbestemmende i Jeres eget liv og har ret til et liv.
Tag ansvar for Jer selv, vær etisk og moralsk bevidste, sæt spørgsmålstegn, når der er ting, I ikke forstår, eller ikke kan lide. Vær ærlige overfor jer selv og andre.
I kender “At behandle andre, som man gerne selv vil behandles”. Det gælder på alle sprog og i alle religioner.
Lær af historien. Selv om det er længe siden har 2.verdenskrig stadig en pointe. Den kolde krig, er den nu slut, eller er den blevet lidt for varm??

Følg med på bloggen – der kommer fremover mere om religioner og andet spændende.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-23-laererne-forlader-fortsat-folkeskolen-saadan-ser-det-ud-i-din-region

 

. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst.

 

 

 

Billedresultat for lærerne lockout

 

 

En klog mand stillede nedenstående spørgsmål. Det vil jeg prøve at besvare med min egen historie.

citat: Et spørgsmål, der trænger sig på, men som jeg ikke kan besvare selv:

Hvorfor går folkeskolelærere ikke sammen om at oprette friskoler med bedre forhold for eleverne og frihed fra den politiske indblanding og statslige styring?

I mange kommuner mangler der fx. også lilleskoler, som modvægt til de store centrale enheder.

Det ville da være et oplagt oprør mod de senere års politiske overgreb på pædagogikken?

En anden havde ligeledes kommenteret. “De (lærerne) er også fanget i hamsterhjulet og kan ikke finde ud….

 

Min egen historie begynder for længe siden.
Ude på landet lå en trelænget gård. Gården var til salg og jeg ville på landet med mine børn. De skulle ikke vokse op i byen, men i frie og sunde omgivelser. Gården blev min, lidt senere, først var vi to, så blev jeg skilt, og det er en anden og længere historie og uvedkommende for min senere pointe. Pointen lige nu er, at få at kunne købe låner man penge i banken og kreditforeninger.

Min gård, hvor jeg kom til at bo alene i 14 år med mine børn, var opvarmet med brænde og koks, en stor og en lille hest, der skulle passes, senere en hund og et par katte. Vedligeholdelse, brænde, der skulle saves og kløves, hus males ect. Udgifter og en indtægt!
Tog så også lige uddannelsen som lærer, lånte penge i huset, SU-lån og SU. Tænkte jeg ville gøre en forskel på skolefronten. Har 5 børn der har oplevet vores skolesystem, og det har ikke altid været en god oplevelse. Så må man jo handle.  Lærer blev jeg jo i 2005.
I det store hele var der en rytme, en puls og en natur og liv.

Børnene skulle køres til skolen, når de ikke cyklede, eller til sports og senere fritidsjob, som det nu er, når man bor på landet. De hadede ind i mellem den lange vej, især i teen-age alderen, men spørger du dem i dag, er jeg sikke på, de ikke ville bytte.

Årstiderne betød meget for, hvordan tingene fungerede. Vinteren krævede en ret systematisk tilstedeværelse, hvis vi ikke skulle komme hjem til et meget koldt hus. Der skulle køres brænde og koks ind til fyret og ovnene i stuerne. Sommeren gav lidt mere frihed, så skulle ovnene ikke passes, kun dyrene og børnene. En livsstil, en rytme, et liv.

Hvorfor valgte jeg så at bo således?
Som sagt ville jeg gerne, at mine børn voksede op i naturen og med respekt for de ressourcer, vi omgives af.
Vandet er ikke uendeligt, penge er kun for at kunne eksisterer, jorden er til at dyrke, og forurening er rigtig dårligt for naturen. Vi har haft ænder, gæs, høns og får. Endda en ko med kalv, fik vi byttet os til. Oplevelser var der masser af.

Kronhjorte, rådyr, ræve, harer og grævlinger. En ørn fik vi i pleje for en tid, den var blevet påkørt. Årstidernes der forandrede sig, kronhjortens brøl i brunsttiden. At liste sig ud på marken om natten, med adrenalin i kroppen i håb om, at se ham stå i månens skær og kalde på hunnerne. Ride ud i skoven efter arbejde og få stresset af.
Mit valg, mit og børnenes liv, en rytme, en livsstil, vores verden.

Alt dette passede fint ind i mit liv som lærer. Brugte gerne en del af min søndage, ferie på at forberede min undervisning. Glædede mig til at komme på arbejde efter weekender og ferier. Kunne sidde og se en udsendelse og få gode ideer til min undervisning, skrive noter ned og efterfølgende skrive side op og side ned. Jeg var så klar til at fylde mine elever med viden og oplevelser, og jeg elskede det. Det gjorde eleverne også.

Min gård købte jeg billigt, det bar den også klart præg af, men frisk og frejdig, fuld af energi og et mål i sigte, kom der skik på tingene. Det kom i det tempo, der nu var penge til, så vi levede primitivt. Når vinduerne skulle skiftes var det ikke nye vinduer, men brugte og vi satte dem selv i. Alt der blev lavet gjorde vi selv. Brændet blev hentet i skoven, kørt hjem, savet, kløvet og stavlet.
Selv om vi levede ”primitivt”, levede vi godt. Jorden kan dyrkes, der er bær i skoven og hø og halm kan man arbejde sig til.  Der er mange måder at leve på, og jeg havde valgt at leve i naturen.

Så kom reformen. Hele korthuset væltede.

Hele min livsstil mistede sit fundament. Kunne ikke nå hjem og fylde på ovnene, dyrene måtte vente med mad, børnene måtte vente på at komme hjem (der kører ikke busser ud til gården).

Pointen med min historie:

Fældet er klappet og banken vil have deres, daginstitutioner koster penge, bilen koster, husleje skal betales, børnene skal have tøj, og der skal mad på bordet ect. ect.

Derfor bliver lærerne på jobbet, selvom vi bliver stresset, syge og slidt på sjæl og legeme. Og fordi vi tænker, at det må da blive bedre.

Det vidste de godt på Christiansborg, da de kom med deres reform, arbejdstid, inklusion og log out.

Det er et totalt overgreb på menneskets frihed og demokratiet. Overgreb på børnenes liv og den måde vi hver især har valgt at leve på. Nu har jeg forsøgt de sidste tre år, at leve med reform og arbejdstid.
Det kan jeg ikke. Det gør ondt i krop og sjæl, at se eleverne trætte og opgivende.
At de bliver stressede og forvirrede. At man tager deres frihed fra dem og gør dem til et produkt.
De sidste lektioner på dagen kræver, at læreren er entertainer, hvis eleverne bare skal kunne huske lidt.
Kolleger stresser forbi hinanden på vej til næste klasse og undervisning. De, der har små børn skal skynde sig hjem og hente dem. De, der ikke har børn får flere timer. Os der har mange timer, og har større børn og børnebørn, skal skynde os, så vi kan nå livet.
Hvad vi alle har tilfældes er, at nogen har sat vores liv og sjæl over styr. Jeg solgte min gård og tænkte, at så måtte det jo gå bedre. Hvor blev mit liv af?
Mit arbejde og mit liv var før i harmoni, og jeg var en knaldgod lærer og vellidt, nej elsket af mine elever. Efter reformen blev jeg mere og mere stresset. Havde ikke samme tålmodighed over for de ”anderledes” elever, havde ikke tid nok.
Min undervisning blev dårligere, jeg blev hurtigere træt og lidt sur, når der var uro, som der kan blive, når man ikke er godt forberedt. Jeg har haft mange hold hvert år, det vil sige 12-16 hold om året, da jeg var en af de få, der havde religioner. Før reformen var det ikke noget problem, det blev det selvsagt efter.

For at sætte lidt perspektiv på.

https://www.folkeskolen.dk/579334/mange-laerere-udsat-for-vold-paa-jobbet

Arbejdstilsynet har fra august til nytår 2015 haft en særlig indsats, hvor de tilsynsførende har besøgt grundskoler rundt i hele landet. Planen var at besøge omkring 150 skoler i den periode. Nogle er blevet udskudt til januar, og her i starten af januar 2016 er der givet 42 påbud på det psykiske arbejdsmiljø på i alt 132 skoler – her i blandt nogle privatskoler. Dertil kommer en række vejledninger til skolerne fra Arbejdstilsynet.

 

Det betyder, at Arbejdstilsynet har oplevet, at skolens hverdag ikke byder på et rimeligt arbejdsmiljø for de ansatte. At de risikerer at blive udsat for vold og trusler, eller at de udsættes for så høje følelsesmæssige krav i deres arbejde, at det ikke er rimeligt. I mange af rapporterne skriver de tilsynsførende, at de ansatte er i risiko for at udvikle angst, depressioner, hjerte/karsygdomme og nogle steder også PTSD – Post Traumatisk Stress Syndrom.

 

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.


Billedresultat for lærerne lockout
2013 – 67.000 lærere – Demokrati -hvor???

 

Giver det mening, at det ikke burde give mening. Når ord og billeder gang på gang taler deres tydelige sprog. Eleverne forlader folkeskolen og lærerne ligeledes.

Billedresultat for mening

Det giver mening, at i dag har vi været ude at købe en brugt motersav. Der ligger 24 rm bøg og fyr, der skal saves, kløves og stables. Hårdt arbejde, det giver mening, at der skal være brænde til vinteren, så vi kan holde varmen.
Det giver mening at tænke på, at vi bør spare på vandet, og at vi ikke vasker bilen, skyller ud i toilettet, tager bad og vander haven med rent drikkevand.
Det gav mening, da jeg boede i Tyrkiet et par år, og her måtte vandre ned til drikkevandshanen og fylde min dunk.
Det gav mening, at til bad, toilet, bil og opvask, brugte man ikke drikkevand.
Det giver mening, at vi bruger tid på at tænke i gennem, hvordan vi bevare vores jord og ikke forurener den.
Det giver mening, at vores børn får en tryg og sikker fremtid.

Det giver mening, at alarmklokerne burde ringe, for er det den fremtid, vi er i gang med at skabe for vores børn og børnebørn?

Der er tendenser i vores samfund, der gør, at børn og unge udsættes for pres.
Hvad betyder det?
Psykiske problemer, belastning af krop og sjæl, eller at er de kommet i klemme???
Nøøøøhh, og alligevel er det nok lidt af det hele. Pres som kommer fra forældrene, som igen føler presset fra samfundet.

Tal viser skræmmende tiltag.

Unge under 18 er i behandling for angst, ensomhed, nervøsitet-koncentrationsbesvær, præstationsangst og meget andet.
2014 = 1.540
2015 = 1.749
2016 = 1.822
Stigning på 18,3 % fra 2014 – til 2016

Tjaaa, det ligner jo en tanke. Hvorfor? – fordi der i 2013 blev vedtaget, at eleverne skulle gå længere i skole. Der skulle være målstyring, og lærerne skulle styres af fast arbejdstid. Kassetænkning, målbare resultater, test og
Bente Boserup fra Børns Vilkår og Børnetelefonen, kalder det et alvorligt samfundsproblem.

Billedresultat for lange skoledage giver stress

Nedenstående er udtalelser fra to unge gymnasiepiger. Det, de siger, har jeg også oplevet elever i folkeskolen ytre, eller oplevet i deres adfærd. Artiklen er fra 2015 og i dag er problemerne bare vokset og skolerne er på vej til undergang.

“Man skal bare være på hele tiden. På i gymnasiet, på på Facebook og på i hverdagen. Og når man gerne vil have gode karakterer for at komme ind på sin drømmeuddannelse, er der bare et konstant pres,” fortæller Lea Maria Bernberg, der går i 2.G på Esbjerg Gymnasium.
“Vi ved selvfølgelig godt, der er meget at lave i 2.G, men nogle gange har vi fem afleveringer på en uge, og man bruger altså rigtig meget af sin tid og mange af sine weekender på dem, for vi skal jo gerne have gode karakterer for at komme ind på vores drømmestudie. På den måde er det jo også samfundet, som er med til at lægge et pres på os, for man vil jo også gerne have, at vi tager en videregående uddannelse bagefter,” fortæller Ditte Christensen, der gerne vil være arkæolog, mens Lea går efter en tilværelse som psykolog efter gymnasietiden.

citat fra: http://esbjerg.lokalavisen.dk/pressede-elever-lider-af-baade-stress-og-praestationsangst-/20141105/artikler/711049162/2015

Siden 1980érne er behovet for støtte til specielle elever steget markant.
Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, som går der, vurderer professor Niels Egelund. Især drenge mistrivis.
Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen.

Lidt imponerende, at det kommer fra Niels Egelund, men han har jo af og til ret.

Relateret billede

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-21-hver-fjerde-elev-mistrives-i-folkeskolen.


Relateret billede
Det giver mening, at det ikke burde give mening. Hvad er det, vi udsætter vores børn for? Så sættes der ind med “forsøg på kortere skoledage” fra den nye undervisningsminister. Indrøm nu bare , at skolereformen er noget hø, inden skolen falder sammen og knuser eleverne. Lærerne må vågne op og slå bremserne i. Forældrene må vågne op og slå bremserne i.
Det giver bare ingen mening overhovedet!!

“Man skal ville noget med det, man laver.”

Kære lærere: Luk så munden op!

Nedenstående ord er sagt / skrevet af  Niels Christian Sauer .

1. Vi kan se i øjnene, at vi ikke kommer nogen vegne med at klynke over forældrene. Som om vi kan opdrage på dem? De forældre her vil da rent ud sagt sk*** på skolen!
2. Skolen skal kunne klare sine disciplin problemer selv – og det kan den, hvis den tør. Det kræver ikke engang lovændringer.
3. Men det kan den ikke, når skolefolket selv glider ind i servicerollen. Når forældrene – hjulpet på vej af konfliktsky, servile skoleledere – får lov til at optræde som besværlige kunder i butikken, og lærerne pålægges at stå med hatten i hånden bag disken med en goddag-hvad-skulle-det-være-attitude.

Jeg må takke manden for at tage bladet fra munden.

Har vist nævnt det et par gange eller 117, at skolereformen, efter min mening og erfaring, ikke fremmer hverken skole, elever eller lærernes trivsel eller udvikling. Har vist også nævnt, at jeg ikke fatter, at vi finder os i dette overgreb.

Man skal ville noget med det, man laver.

I et tidligere oplæg nævner jeg den autentiske lærer. Den lærer, der er der for eleverne, og som brænder for det han / hun gør. Det er den lærer reformen er ved at tage livet af- unge som gamle lærere.

Eleverne er urolige, det skrives der en del om lige  i tiden. Det er de også !! Eller er de??
I folkeskolens sidste udgave, var der et indlæg om urolige elever fra 1950`erne til i dag. Når vi ser tilbage, kommer jeg til at tænke på Sokrates. For godt 2500 år siden, jamrede Sokrates over ungdommens uvaner. Når man tænker på det, står det klart, at der ikke er så meget nyt under solen, og elever er nu engang elever.
Det handler mere om, hvordan vi tackler dem. Ser vi igen på “uro” gennem tiden, er den ikke blevet hverken værre eller bedre, den tilpasser sig tiden og rammerne.
Rammerne er de samme. Et klasseværelse, borde og stole. Lidt fancy interiør er der da blevet plads til. Et smartboard, plads til ophæng af emner (hvis man er heldig). Måske lidt mere gennemsigtighed, glasdøre og flere vinduer, men generelt det samme.

En klassekvotient på 27 -28 elever. Prøv at indrette et klasseværelse så alle får rum og opmærksomhed, hvor du som lærer kan se, og følge med i hvad hver enkelt elev laver, eller bare halvdelen af dem.  Ikke muligt, kan jeg fortælle.
I et rum hvor der er mange mennesker, vil der altid være nogen, der gerne vil sige noget. Ikke altid om det der sker i lokalet, men fra elevernes fælles verden.
Vi “voksne” må indrømme, at vi kan, kede os frygteligt til et lærermøde, et foredrag, hvor vi tænker, “Jamen, det er jo ikke noget nyt”, og det er så her nogen af os har svært ved at holde fokus, og får lyst til at gøre noget, som nogen andre vil kalde “barnligt”, eller “det kan man da ikke”, vi skal jo være så seriøse voksne.
Når vi kan have svært ved det, hvordan kan vi så tro, at elever der har dysleksi, en diagnose ADHD eller noget andet, elever der ikke er boglige, men mere til mekanik, eller bare elever i almindelighed, kan holde fokus fra 7.50 – 15.10. Vi der skal underviser kan heller ikke holde fokus, eller kvaliteten i højsæde, vi har for lidt tid.
Undskyld, ja det glemte jeg. De skal jo bevæge sig. Hvorfor?? Så de kan holde skoledagen ud 🙂

Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!

Sæt skolen i bevægelse, ikke eleverne !!

Så træder undervisningsportalerne til. Portaler der ikke animerer til selvstændig tænkning, men “her er en opskrift ” følg den.
Prøv i stedet med en skoledag på 5 timers kvalitets undervisning. Fokus på projektarbejdsformen og kreativitet. Karakterer kan vi også undvære, det giver nederlag og mindreværdsfølelse. Man skal ville noget med det, man laver. Det skal give mening!!!
Uddannelse handler ikke om karakterer, opskrifter, eksamen, uddannelsesplaner ect. Det handler om motivation, lysten til at lære, at være nysgerrig og kunne se et mål med det. Så gør dog noget- Siger DLF- Folkeskoleloven skal ændres!!
Lærerne, skolerne skal have større frihed og mere luft under vingerne.

Det kommer ikke til at ske lige rundt om hjørnet, alt var planlagt fra starten.

“Slå ring om folkeskolereformen”

“Slå ring om folkeskolereformen” var afslutningen på mit forrige indlæg, og som dette indlæg kommer til at handle om. Hvem er disse aktører, hvad vil de, hvorfor vil de, når vi,  lærerne ikke vil det!!
Aktørerne vil beskytte skolereformen mod undervisningsministeren, altså hende  den nye af slagsen.
Merete Riisager’s forslag om en kortere skoledag, på forsøgs basis, på 50 skoler, bliver manet kraftigt til jorden af disse aktører. Hvem er så disse mennesker, som skal “slå ring om folkeskolereformen”, og hvad menes der med det?
Nedenstående 7 aktører er samlet omkring reformen. Hvor er DLF???
Er de ikke blevet spurgt, om de vil deltage, eller har de sagt nej? 
Når vi ser på KL`s rolle, er det ikke så mærkeligt, at DLF ikke er en del af de 7. 

-Kommunernes Landsforening
KL har allieret sig med bl.a. BUPL (Pædagogernes fagforening) og FOA (Pædagogmedhjælpernes fagforening). Gruppen vil slå ring om skolereformen og sørge for, at der ikke kommer ændringer.
Kommunernes Landsforening er bekymret, fordi den nye undervisningsminister ikke er den mest glødende tilhænger af skolereformen og derfor igangsætter forskellige forsøg, med henblik på at ændre reformen. Bl.a. er ministeren helt klar i spyttet, når hun udtaler sig om, hvem der kan undervise i folkeskolen. Det kan kun lærere.

-Børne- og kultur chefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen er en faglig og kollegial forening for kommunale chefer inden for kultur- og fritid, dagtilbud, grundskole, uddannelse samt børne- og familieområdet.

“Foreningen er med til at sætte dagsordenen og indgår i et bredt samarbejde med ministerier, styrelser, KL og interesseorganisationer. Vi er repræsenteret i en række rådgivende udvalg i KL-regi og i forhold til ministerierne ligesom foreningens medlemmer ofte personligt udpeges til forskellige hverv på børne- og kulturområdet.”

Så deres rolle er selvskrevet, uden deres tilstedeværelse, sker der intet.

-Skole og forældre
DM i skoleudvikling
Skole og Forældre afholder i partnerskab med Danske Skoleelever DM i skoleudvikling. Ideen er at præmiere skoler, som har arbejdet nytænkende med et eller flere elementer i den nye folkeskolereform eller på anden måde med udvikling af folkeskolen. DM i skoleudvikling indsamler og deler de gode eksempler og skaber derved synlighed omkring skolernes best practice. Vinderforløbene kåres d. 18. november i Nyborg med en samlet præmiesum på 100.000 kr.
Er det de ambitiøse og dygtige elevers forældre, vi har siddende her? Hvem repræsenterer de elever, der har svære faglige vanskeligheder? Hvem repræsenterer de elever, der hver dag kæmper for at komme i gennem skoledagen?
Hvem repræsenterer de elever, der kommer fra sociale svære kår?

Verdens bedste skole , har meget svært ved at få ordet over mine læber. Hvad med en skole for alle. En skole der ser det enkelte individ, og at der er plads til det enkelte barn, både i de små, mellem og store klasser.

-FOA
-BUPL
. Begge ovenstående fagforeninger ser en stor mulighed for, at deres medlemmer kan få arbejde i skolen, og derfor kan BUPL
og FOA se fordele ved, at der ikke sker ændringer i reformen, og er derfor en af de 7 aktører.



Danske skoleelever
90% af pædagogerne mener dagen er for lang og børnene er mere trætte og har mindre energi efter en lang skoledag. Det  er jo det samme, vi oplever som lærer i overbygningen, hvor jeg selv underviser. Efter 6. lektion er indgangen til læring stort set blokeret hos 80% af eleverne.

Der er lige en hård kerne, som kan stå distancen, men de kollapser,  når de kommer hjem. Jeg har en del elever gennem et skoleår, 12-14 hold så jeg bygger ikke mine iagttagelser på en eller to klasser, men +300 elever.

Maj 2016 lød disse ord fra eleverne, hvordan lyder de i dag.- stort set det samme.
”Det vi synes er galt med reformen er, at vi går så langt tid i skole. Man bliver stresset og skoletræt”, fortalte en talsmand fra elevinitiativet En Stor Mellemfinger Til Den Nye Skolereform, som havde arrangeret demonstrationen, i en tale uden for Christiansborg.

Skolereformen er en forklædt nedskæring, der ødelægger folkeskolen. Og politikerne tror at vi er sådan nogle computere, som man kan stikke et UBS-stik ind i og overføre viden til. Men vi vil have en ordentlig skole, hvor man gider komme og hvor man har indflydelse”, sagde han, mens Liberal Alliances Anders Samuelsen, kulturminister Bertel Haarder og flere andre politikere så til oppe fra deres vinduer.

Så jeg undre mig, hvilken rolle skal de spille? Er de taget med som en af de 7 aktører, fordi det skal se pænt ud.

 



-Skolelederforeningen
Det er mere bekymrende, at Skolelederforeningen også er en del af denne gruppe aktører. Skolelederforeningen har også en holdningen – “Reformen skal bare have tid, så skal den nok komme til at fungere”.

Det er uhyggeligt, at skolelederforeningen ikke har mere indsigt i virkeligheden. Noget tyder klart på, at Skolelederforeningen og DLF arbejder i 2 forskellige retninger. Hvor mange fantastiske ildsjæle skal forlade skolereformen og finde nye græsgange, før virkeligheden trænger sig på?

Jeg er alvorligt bange for, at det ikke kommer til at ske. Der er dømt reform, sparerunde og glem den pædagogiske og menneskelige del. Heldigvis så vi i januar, Kolind’s skoleleder, sige stop. De søger stadig en ny skoleleder!!!!