Sommetider har jeg det, som jeg ikke er fra denne planet.

Har været til samtale hos en sagsbehandler på jobcentret. Er lidt flov over mig selv. Jeg blev en anelse ophidset over at skulle møde op. Frustreret, da jeg er i arbejde. Vred, fordi jeg spiller min tid.

Træt og syg, fordi man sygemelder sig ikke bare. Det er mere kompliceret at sygemelde sig, end det er bare at møde op.
Sagsbehandleren ville vide, hvorfor jeg var syg? Jeg så forbløffet på hende, tog en dyb indånding, og udbrød så med slet skjult harme, at det nok var fordi, jeg skulle rende fra Herodes til Pilatus og tilbage igen. I stedet for at jeg kunne tage hjem og slappe af efter jobbet og være sammen med min kæreste.  Eller besøge min syge mor.

Sandheden er nok mere, at ny skole, nye elever, nye bakterier og så er det influenza tid.

Som før fortalt har jeg et deltids job på en skole i nærheden og mindst frem til jul. Ingen kender dagen før natten er gået. Ikke at planlægning er dårligt, slet ikke, men med plads til forandring. Det er en del af det at være lærer også, og det er her filmen er knækket med reformen og arbejdstid.

Måtte sige nej til 2 vikartimer for at komme til samtalen, en samtale jeg i sidste uge måtte ændre, fordi jeg havde fået arbejde, og samtalen var i arbejdstiden.

Stadig er der ingen, der har forstået, at når jeg som lærer har f.eks. 20 lektioner, er der 6,7 lektioner til forberedelse, sådan rundt regnet. Så med transport frem og tilbage + lektioner og forberedelse er det over 30 timer om ugen.
I samme åndedrag skal du stadig søge 2 job om ugen, uanset. Her blev damen også lidt tavs. Fortalte hende at jeg havde søgt job som musik – og matematiklærer i indskolingen/ mellemtrinnet.
Jeg kan intet af det, jeg er udskolinglærer,og har hverken matematik eller musik som linjefag, men jeg skal jo søge.

Har også søgt job som chef for koordinering af Pcv-rørlægning, er jo også udannet teknisk ass., fortalte jeg hende. Hun så skeptisk på mig, og jeg havde faktisk svært ved at holde masken i de rette folder. Aner ikke om der findes en sådan stilling.

Jamen, du kan da få en tid en torsdag, der har vi længe åbent. Her er der tider til 16.30 og 17.00. Så langt var vi kommet, suk, og hun så helt alvorlig ud.
Det er så her, jeg er lige ved at springe ud af vinduet, hvis der havde været et, og vi ikke var på 3. etage. Det er nok med vilje, at det er vinduesfrit område.

Er her da ingen som helst forståelse for, hvad jeg siger.
NEJ, vi har regler og de gælder for alle. Reglerne skal overholdes.

Min logiske sans siger, at det jo spildt tid at skulle til en samtale. Hvad skal vi tale om? Næ nej, vi skal tale om ingenting. Jo, de skal da lige huske mig på, at hvis jeg ikke har arbejde på 20 timer, eller derover på uge, så står jeg til aktivering i januar 2018. Jeg har været ledig fra 1.oktober til 13.november.

Jeg tror, jeg blev mere og mere rød i ansigtet og tryk avler modtryk, så stemningen blev mildest talt lidt anstrengt. Normalt kan jeg faktisk godt beherske mig, men når meningsløsheden og uretfærdigheden himmelråbende skriger mig i ansigtet, bliver jeg nødt til at reagerer.
Sommetider har jeg det, som jeg ikke er fra denne planet.

Billedresultat for fremmed planet

Gina, nu er det sådan, at reglerne er ens for alle. Ja, præcis det, der er problemet. Jeg behøver ikke en løftet pegefinger for,at du kan beholde dit job og jeg vil ikke spærres inde.

Har faktisk klaret mig selv det meste af mit liv. Arbejdet, fået 5 børn, taget uddannelse, arbejdet, taget uddannelse, passet børnene, taget en uddannelse mere, oplevet livet på meget tæt hold, ungerne er efterhånden fløjet ud i verden, og nu er jeg tæt på pensionsalderen. Hvem tror du vil ansætte mig i et fast job? Her svarede hun ikke, men hendes øjne sagde ”du har ret”. Hvad vil du have, jeg skal gøre?

Kan vi ikke bare afslutte denne samtale og lade mig komme videre i mit liv. Send mig en tid til det næste ”vigtige” møde, så vi kan spilde hinandens tid.

Jamen, sådan er regler nu engang om jeg kan lide det, eller ej, var svaret.Så vær med til at ændre dem, var mit svar. Hjælp dem der har behov og spar pengene. Jeg har selv betalt til min understøttelse gennem flere år.

Der er afsat 30 min. til samtalen.

Den stakkels sagsbehandler tog det nu meget pænt, og det endte da også med, at vi gav hinanden hånden og sagde GOD jul med et skævt smil på læben.

 

 

Mødet med jobcenter og stramme tøjler!

“Du må ikke ryge. Du må ikke tage hunden med. Og du må ikke bære skudsikker vest, hvis du har et ærinde eller møde med en af de ansatte i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.”

Sådan står der på et offentligt opslag på et af jobcentrene på Nørrebro. Det står der godt nok ikke i Skanderborg Kommune, tror jeg da ikke. Tjekker lige næste gang.:)Billedresultat for arbejdssøgning Jeg sidder allerede ned.

Ved snart ikke, hvor jeg skal ende og begynde. Det giver så lidt mening, at det er svært at finde ord. Vil dog forsøge alligevel for det er nu lidt af en oplevelse. Ikke absolut af de bedste, men en oplevelse, som en del danskere er en brik i.
Jeg er trods alt lidt priviligeret, har  en uddannelse, har frivilligt valgt min situation, og lige nu har jeg et deltids vikarjob på en skole.

Mit nye vikarjob er, som det nu er at være lærer.. Relateret billede

Når jeg er på deltid, skal jeg stadig være tilmedt jobcentret. Skal stadig søge 2 job om ugen, (hvad hvis der ikke er nogen ?) Sorry, du skal søge alligevel-

Vi tager det lige en gang til. Melder mig ledig på arbejdsmarkedet 1.oktober. Bliver indkaldt til et 3 timers møde på Fagforening og A-kasse. Her bliver man så skrevet og fortalt, om de regler du SKAL overholde for at få dagpenge.  Dagpenge, som jeg for mit vedkommende, har betalt til i over 15 år.
Fair nok, selvfølgelig skal der være en retning, og en vilje til at komme videre.  Bureaukratiet fylder nu nok mere, end jeg mener er ok og nødvendigt.
Forleden var jeg på Silkeborg Idrætsklinik med mit knæ, endnu engang. Efter lægens dom, skulle jeg tale med en sygeplejerske om min forestående meniskenoperation i januar 2018.

Billedresultat for arbejdssøgningTjaaa, efterløn er for mig “not an option”. Plejehjem, for tidligt, så nyt knæ “it is”!

Vi endte sjovt nok i skolereformen, hun har skolebørn og er ikke begejstret for reformen.
Så en tur omkring jobcentret, hvor hun havde trådt sine sygeplejesko for nogle år siden. Så vi havde en del vi kunne snakke om, og det gjorde vi.

Hun var blevet fyret, nedskæringer på sygehusområdet (hørt før), og gik så hjemme på barsel.
Det gik således, for at gøre en lang historie kort, at hun kunne få sit job igen. Der ville lige gå en måned, så ansættelseskontrakt var klar, og hun ventede bare på, det blev den første arbejdsdag.
Trods det blev der stadig forlangt af hende, at hun skulle søge 2 job om ugen.
Kan vi kalde det manglende flexibilitet? Det kan vi vist godt.

Relateret billede

Hver dag skal jeg tjekke mine jobforslag. Det glemte jeg, eller det vil sige, forvirret, som jeg jo kan blive, var jeg på Jobindex, netflix, Jobnet,Stepstone, eller hvad pokker det nu hedder.

Så skal jeg da hilse og sige, at der med lynets hast kom en mail fra Skanderborg kommune.
“Vi kan se du ikke har tjekket dine jobforslag”, “hvis du stadig skal være berettiget til dagpenge ..bl.a. bl.a   ……”
Ja, undskyld mig, sidder der folk og overvåger mig- nej, selvfølgelig ikke, det er en robot og den sladre.

Billedresultat for arbejdssøgning

“Det siger jeg dem fru. Heilberg, verden er da helt af lave”
Nå, jeg laver en stak små mapper med CV, eksamensbevis, et par udtalelser og kører rundt, to om ugen, til skolerne i oplandet og lidt længere væk.  Tilbyder min erfaring og viden som lærer eller  lærervikar.
Samtidig søger jeg de job, der popper op på Jobnet- det er jo en ordre.

En del af de job, er faktisk ikke relevante for mig.  Trompet- og matematiklærer! Mave-og tarmkirurg! Kemi-og fysiklærer og matematik!

På nuværende tidspunkt har jeg sådan cirka 14 ansøgninger, (har ikke helt styr på det), som er sendt afsted, og som jeg ikke har fået svar på endnu af flere grunde f.eks., at ansøgingsfristen er i december.
Jeg kan “risikerer”, at jeg pludselig har flere job til rådighed – skal jeg så tage dem alle, eller må jeg vælge??

Så har jeg jo også lige været indkaldt til et møde  med en sagsbehandler! Hvorfor kan jeg ikke lige gennemskue. Mødet skal vare i 30 min., og det er meget præcist. Jeg fik skam ros, og at jeg jo var en aktiv ansøger og gjorde det rigtige. Mærkede faktisk en vis , hvad skal jeg kalde det, “beundring”, eller måske bare en lettelse over, at jeg faktisk gjorde mit “arbejde”.
“Jeg tror ikke, han har læst mine ansøgninger, så ville beundringen dale, er jeg sikker på”

Han blev så glad, da han fik skrevet, at alt går godt og jeg kunne jo vende front mod den anden del af landet, det var mod Hammel og søge der også. Men han ville da se frem til næste samtale, det havde jo været en interessant samtale.
Jeg ved ikke, hvad jeg har sagt, men noget godt har jeg åbenbart sagt.

Så da jeg måtte ringe og aflyse næste samtale, fordi jeg havde fået arbejde, blev han helt trist, men sagde selvfølgelig, at han var glad for, at jeg havde fået job. Dejligt med noget ros og bekræftigelse.
Sagsbehandler: “Desværre ,men  du skal komme til næste samtale, den kan vi ikke aflyse. Når du er på deltids ansættelse og fuldtidsunderstøttelse” – OMG-som mine børn og elever ville udtrykke sig.
Mig: “Jamen , jeg er på arbejde!”
Sagsbehandler: “Det må vi se på og finde en tid, der passer!”
Mig: “Vi kan da tage et fyraftensmøde”
Sagsbehandler: stilhed

Brug dog tid, penge og resourcer på de mennesker, der virkelig har brug for det. Det administrative koster en krig.

Jeg kan godt selv finde ud af det, så brug energien andre steder. Arbejde for at få indført borgerløn, kunne være et godt bud.  Det vil være billigere i længden

Hvert år postes der 16 milliarder kroner i det danske beskæftigelsessystem, og er dermed et af verdens dyreste. Samtidig ønsker virksomheder åbenbart, efter sigende, ikke at hente arbejdskraft fra jobcentrene. Måske kan jeg godt følge dem, al initiativ og motivation tages fra folk. Kommer man med en konstruktiv ide, er der 117 regler der skal følges, og så ryger det hele i vasken. Så igen flexibilitet ville være en dejlig ting.

.Relateret billede

Hvad gør vi nu, lille du?

Vi snupper lige et tilbageblik. Fra 2013 og frem til 2017,  med øjnene rettet mod 2018. En ny overenskomst skal forhandles for lærerne. Det store forhandlingsområde bliver nok arbejdstidsaftalen, som blev trukket ned over øjnene på lærerne, sammen med en del andre ting.
I det store hele handlede det om besparelser, og stadig handler det om besparelser. Spændende at følge de kommende forhandlinger OK18.

“Konflikten” har nu kørt i 4 år, og skolernes fundament smuldre, forældrene flytter deres børn til private- og friskoler. Eleverne er trætte af de lange dage og mange vikarer.
Lærerne flygter fra folkeskolen til andre beskæftigelser, en del er blevet stressede og syge. Heldigvis er der stadig lærere i folkeskolen, men nivauet er svært at opretholde.

Lockouten af lærerne var  planlagt af SRSF-regeringen længe før lærernes overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening gik i gang. Resultatet var bestemt på forhånd i form af en folkeskolereform med store forringelser for lærere og elever. Lærernes modstand skulle knækkes. Det var i al hemmelighed besluttet.

Set med historiske øjne var/er lockouten i april 2013 den hidtil største arbejdskamp i det 21. århundredes Danmark. Den varede 25 dage. 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet og 557.000 elever ramt.
Allerede i 2013 var de fleste af os overbevist om, at der var begået et overgreb mod lærerne, og at det hele var planlagt på forhånd.
Dengang var det konspirationsteorier.
Nu er det virkeligheden, der banker på.

Lærerne og folkeskolelever og -forældre stod således over for to hold arbejdsgivere med en skjult og forhåndsaftalt dagsorden. Der har været mistanke om aftalt spil hele vejen igennem. Men Thorning-regeringen og dens ministre har konsekvent løjet  og benægtet det

Så kom indgrebet 2013

Klokken 10 trådte statsminister Helle Thorning-Schmidt, børne- og undervisningsminister Christine Antorini og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen frem bag tre talerstole i Statsministeriets spejlsal med korte jakker og beslutsomme miner. Ifølge medierne havde regeringen siddet om natten og forberedt indgrebet, men det kunne man ikke se på de tre.

Statsministeren indledte:
“Konflikten på lærerområdet har nu varet i næsten fire uger. Situationen er, at der i lang tid ikke har været nogen reel forhandling mellem parterne: Og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig fremadrettet. Samtidig har vores børn og vores unge ikke fået undervisning i næsten fire uger”, lød de velforberedte ord.

Herefter blev selve lovforslaget præsenteret. I korte træk gik indgrebet ud på, at lærerne fra august 2014 ikke længere ville have ret til at forhandle arbejdstidsregler med kommunen. Aldersreduktionen skulle udfases, og lærerne ville få i alt omkring 3.000 kroner årligt i lønforhøjelse

Bornholm, juni 2013:
Finansminister Bjarne Corydon og KL-formand Erik Nielsen præsenterede en økonomiaftale, som blandt andet forudsatte, at hver lærer underviser to timer mere om ugen og jo mere undervisning, jo mindre forberedelsestid, har vi senere konstateret. Hvor blev lønstigningen af? Hovsa, der kom vist også flere elever i klasserne!

Bjarne Corydon blev som finansminister kendt for konflikten med lærerstanden i foråret 2013 og salget af 19% af de statslige aktier i energiselskabet DONG til den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs i starten af 2014
Den 22. december 2015 offentliggjorde Bjarne Corydon, at han forlod dansk politik til fordel for en toppost i konsulentfirmaet McKinsey

23. okt. 2014 – en lærer fortæller – 4 ugers skema
(jeg har valgt de to første uger han har dokumenteret-resten ligner. Jeg kender det selv og kan bekræfte, at det er sandt)

Mandag 1/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 0 minutter.
Tirsdag 2/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 45 minutter.
Onsdag 3/9: Forberedt til 2 lektioner. Forberedelsestid: 15 minutter.
Torsdag 4/9: Nogenlunde forberedt til 2 lektioner. Forberedelsestid: 30 minutter.
Fredag 5/9: Nogenlunde forberedt til 2 lektioner. Forberedelsestid: 0 minutter.

Mandag 8/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 60 minutter.
Tirsdag 9/9: Fuldstændig forberedt. Forberedelsestid: 30 minutter.
Onsdag 10/9: Mangelfuldt forberedt. Forberedelsestid: 15 minutter.
Torsdag 11/9: Nogenlunde forberedt til 1 lektion. Uforberedt til resten. Forberedelsestid: 0 minutter.
Fredag 12/9: Uforberedt. Forberedelsestid: 0 minutter.

Den forberedelsestid, der er anført ud for hver enkelt dag, er den tid, jeg har til at forberede undervisningen den efter­følgende dag. I tilfælde af god tid en dag – det er der sjældent – kan forberedelsestiden også »trække spor« til andendagen, hvis der er tale om et forløb over for eksempel to timer.

Oversigt over min forberedelsestid i september. Listen repræsenterer ikke kun én lærer på én skole, men rigtig mange lærere på rigtig mange skoler. Det er den folkeskole, regeringen og KL har skabt med reformen. Hvad er deres forsvar?

Omprioritering: 9.juni 2015
Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune
Kommunerne skal spare en procent om året i et nyt omprioriteringsbidrag. Det er resultatet af den nyligt indgåede aftale med regeringen om kommunernes økonomi. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at det kan betyde i alt 2.000 færre lærere over de næste fire år. Se hvor mange det drejer sig om i din kommune.

Ellen Trane skal forklare sig om stigende undervisningstimetal
15. apr. 2016
Folkeskolen.dk om stigningen i lærernes undervisningstimer har fået SF’s Jacob Mark til at bede undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om en forklaring i Folketingets spørgetime på onsdag.
Hvad er det, hun skal forklare? At vi /lærerne er blevet snydt i hoved og r..?

10. jan. 2017
OK18: “Vi kommer til at snakke om arbejdstid”
Lærernes arbejdstid skal endnu engang på bordet ved Overenskomst 2018. Men hvordan skal emnet rejses? Det spørgsmål og andre drøfter DLF’s kredsformænd i disse uger på møder over hele landet.

“Vi står med udfordringer i folkeskolen. Skolerne oplever rekrutteringsproblemer. Vi står med forældre, der flytter deres børn væk og over på friskoler. Vi har problemer med arbejdsmiljø en del steder. Stor personalegennemstrømning fylder meget. Vi har brug for at skabe attraktive arbejdspladser. Det skal OK18 altså bidrage til at finde nogle løsninger på”.
Udvalgsformanden mener, at forhandlingerne giver mulighed for at gøre det bedre, end det sker i dag.

“Vi kan ikke klare hele folkeskolens og kommunernes økonomi i overenskomsten, men vi kan godt i højere grad skabe sikkerhed for, at lærernes muligheder for at lykkes med opgaven bliver bedre”, siger han, og understreger, hvorfor det er vigtigt, at DLF allerede nu – mere end et år før forhandlingerne for alvor brager løs – begynder at samle de gode ideer ind.

http://www.dlf.org/nyheder/2017/september/bondo-fortaeller-om-ny-bog-om-lockouten

https://www.folkeskolen.dk/616177/laerer-konflikten-i-2013—og-dens-efterspil

 

 

Lærerlockout – 71 millioner kr. blev sparet pr. dag!!

Kontroversen omkring lærer-lockouten fra 2013 i konflikten mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation er genopblusset. Det drejer sig om udgivelsen af en ny bog skrevet af den dobbelte cavlingsprismodtager Anders-Peter Mathiasen, der rummer nye oplysninger fra kilder, der genbekræfter, at der fra begyndelsen af overenskomstforhandlingerne har været et tæt parløb mellem den forhenværende socialdemokratiske regering og KL.
Kilde: https://www.radio24syv.dk/programmer/pakzads-polemik/19589149/laerer-lockout-og-magtens-veto-med-peter-kofod?start=0

Billedresultat for lockout 2013

Det er altså underligt! Der er kommet snavs frem, som var fejet ind under gulvtæppet, men hvorfor er det snavs så ikke blevet renset ud?
Mine forrige indlæg, og indlæg før dem, og før igen – ja, bloggen har handlet om reform/arbejdstid (hænger sammen), at der er noget galt i denne sag.
Da vi gik rundt på Christiansborgs “gårdsplads”, var der bannere, kister med den døde danske model, slogans, t-shirts og meget mere, som fortalte en historie. Vi var allerede klar over, at alt ikke var som det burde.

Trods det kæmpede vi for sagen og var optimistiske, for i Danmark bliver der, da ikke indgået “lokumsaftaler” (det kalder de det altså nu), jeg foretrækker at kalde det diktatur. Lige underligt er det,  uanset hvad det kaldes.

Billedresultat for lærer lockout 2013

“Søren og Mette” bogen, det lyder som en bog fra den tidlige skoletid, “I benlås”, sidste del ændre en del på det billede. I bogen sker der også helt andre ting, end i den bog med “Søren så en sø, Mette så en ål”. Svære ord som “konspirationsteori”, endda i en hel sætning- “Det er ikke længere en konspirationsteori”. Virkeligheden og sandheden kommer for en dag.

For hver dag lærerne ikke går på arbejde, sparer landets 98 kommuner 71 millioner kroner. Det betyder, at kommunerne allerede nu – efter to dages lockout – har optjent 150 millioner kroner på ikke at udbetale løn til lærerne.
Der blev sparet en del på lærernes bekostning. Vi lånte penge for at overleve den måned.

Flere gange blev der nævnt, att pengene skulle bruges til børnene. Hvilke børn? Lærerne arbejder mere, der er flere børn i klasserne og der er mindre forberedelsestid. Så nej, de penge var ikke til skolernes børn.
Hvis vi spørger skoleeleverne, om de er tilfredse og trives med reformen, hvad svare de så?

Afhængig af klassetrin. De ældste elever oplever et stigende pres og mange vikarer. Lærerne er stressede og bliver syge. De mangler fritid og tid til fritidsjob.
Jeg har hvert år haft over 300 elever gennem mine hænder, og ovenstående er min konklusion på, hvad jeg har oplevet i udskolingen ytre. De er trætte og uoplagte efter 6 lektioner. De er helt enige i en korte dag, mere koncentreret undervisning, ikke bevægelse og alt andet fyld.

Så hvor er pengene blevet af?

Hvor blev Corydan afNormalt skal man arbejde sig op gennem rækkerne for at blive partner i McKinsey. Det behøvede Bjarne Corydon dog ikke. Han gik direkte fra politik til en rolle som partner og titlen Gobal Director of McKinsey Center of Government.’

Helle Thorning?
Når Helle Thorning-Schmidt til april starter i sit nye job som direktør for Save the Children International, følger der en klækkelig lønforhøjelse med. Ifølge Ekstra Bladet kan den tidligere danske statsminister se frem til, at hendes løn stiger med omkring en million kroner til godt 2,5 millioner danske kroner om året. 

Anders Fogh?  Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen skal hjælpe et af verdens største konsulentfirmaer med at få flere våbenproducenter og forsvarsministerier i hus som kunder.

Igen underligt – alle de mennesker, der har været involveret i et eller andet, som er blevet fejet under tæppet, forsvinder til job, med skyhøj løn! Det er en helt anden historie og det er ikke nu, men tænk over det.

Jeg lader billedet stå.

-Bag den skjulte dagsorden – “kommer sandheden altid for en dag”???

Billedresultat for lærerne stresserRelateret billede

Overenskomst, lønforhandlinger, arbejdstid, op i tid, ned i tid, løb stærkt, glem livet, glem dagen, glem verden , glem fordybelse og psykisk ilt !!!!!!

Ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forholde mig til disse “nye” afsløringer.
Følelsen af tristhed, forundring, uforstående- er bare nogen af de begreber, der toner frem for mit indre blik. Kunne også sige ” Jeg vidste det jo, og har sagt det det sidste lange stykke tid”, men hvad nytter det?

Læste eller hørte forleden dag en bemærkning sagt af en lærer: Jamen det hjælper nok ikke at strejke”.
Nej, hvis det er tilgangen til forandring, så er der intet der hjælper.

Lige nu vælter det ned fra universet med den ene afsløring efter den anden. Undskyld min b…, men vi skriver 2017,  logouten var 2013 og stadig intet er sket.
Heldigvis er der nogen, der ikke finder sig i det og siger fra.
Flere medlemmer af Danmarks  afleverer en opsigelse til deres skoleleder.

I 2012, før lockout, arbejdstidslov og skolereform havde gjort deres indtog, var der på et år under 900 lærere, der meldte sig ud af Danmarks Lærerforening, fordi de havde fundet et job uden for folkeskolen. Men allerede 1. november 2015 var tallet over 1.600 – en stigning på 87 procent. Siden hen er det nu hver 10 lærer, der forlader folkeskolen.

Henrik Lambrecht Lund er lektor fra Roskilde Universitet og forsker i arbejdsliv. Det overrasker ham ikke, at flere lærere forlader folkeskolen.

»Lov 409 og reformen sætter andre arbejdsbetingelser for lærerne. Flytningerne er et udtryk for, at arbejdslivet ikke er, som de havde forestillet sig. Lærerne havde ikke forestillet sig, at de skulle styres efter industriarbejderprincippet«, siger Henrik Lambrecht Lund.

Det er så trist for de, der forlader lærergerningen gør det jo, fordi de ikke kan leverer en prof undervisning. De har ikke tid til eleverne og forældrene, og slet ikke til at være den autentiske lærer- Ildsjælene forsvinder, der vil blive færre og færre af dem.
NU hedder det “I får hvad vi bliver betalt for”. Produktet bliver derefter! Vi taber fremtiden på gulvet, eller det er jo det, de vil have. Der skal bare produceres arbejds – og hjernepower til fremtiden i en bestemt form. Det er vores børn og børnebørn vi taler om.

Kilde:fra 27 /09-2017
Tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen: Aftalt spil mellem Thorning-regeringen og KL førte til lærerlockout.

https://www.b.dk/politiko/eksminister-indroemmer-aftalt-spil-mellem-thorning-regeringen-og-kl-i-stor

Bogen handler blandt andet om lærerkonflikten. Den er skrevet af den dobbelte cavlingvinder Anders-Peter Mathiasen og udkommer i næste uge.
I bogen, som Ritzau er i besiddelse af, indrømmer Vilhelmsen det aftalte spil. Det gør hun som den første af de centrale personer i Thorning-regeringen, hvor hun blandt andet var erhvervs- og vækstminister.

Hidtil har toppen af den daværende Thorning-regering nægtet, at den havde aftalt en lockout af lærerne med KL.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/professor-om-lock-out-afsloering-derfor-er-det-meget-alvorligt/6845561

Det er meget alvorligt, hvis tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen taler sandt i bogen “Søren og Mette i benlås”, hvor hun fortæller, at  Kommunernes Landsforening (KL) og SRSF-regeringen i 2013 på forhånd havde aftalt at lockoute næsten 50.000 folkeskolelærere.

Det mener to af landets førende arbejdsmarkedsforskere,
men når nu “KL’s chefforhandler tilbage i 2013, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), afviser, at der var tale om aftalt spil mellem regeringen og KL, er det så ikke sandt ???”

Hvordan kan det gå til, at en “lille håndfuld” højt betalte politikere kan styre landet. Det kan de, fordi demokratiet ikke længere er i centrum og fordi magt og penge, er det styrende element.

Der er langt fra toppen til bunden, når det handler om politisk indflydelse i Danmark. Ud af de 1.700 interesseorganisationer, som forsøger at påvirke lovgivningen og den politiske debat, tegner alene ni organisationer sig for en tredjedel af alle organisationernes politiske indflydelse.
( Det konkluderer tre forskere fra Aarhus Universitet i en bog om lobbyisme.)

 Bogen “1984” udgivet 8. juni 1949 – lige efter krigen !!!!!!

 

 

 

“Gid der dog var nogen, der ville begynde at tage ansvar…….Der er noget, der ikke stemmer….

På ét år er danske læreres årlige undervisningstimetal steget med i gennemsnit 121 timer, viser en ny OECD-rapport. Det svarer til næsten 20 procent flere undervisningstimer per lærer. Tallene overrasker ikke Anders Bondo Christensen.
Kilde:
https://www.folkeskolen.dk/615011/rapport-hver-dansk-laerer-har-faaet-121-undervisningstimer-mere-om-aaret

“Gid der dog var nogen, der ville begynde at tage ansvar for, hvordan den enkelte lærer skal lykkedes med opgaven. Det har de i den grad brug for”, opfordrer Anders Bondo Christensen.

Billedresultat for bondo og ziegler
Tjaaa, det ser jo ret tilforladeligt ud Ziegler og Bondo. Corydon var en af hovedarkitekterne bag en række af de store reformer, som den forrige regering gennemførte. Han blev umiddelbart efter skolereformen ansat i McKinsey. Noget af et tilfælde , ikke??

Bjarne Corydon betegnede allerede inden samrådet alle beskyldninger om muligt aftalt spil i forbindelse med et lovindgreb fra regeringens side for rene “konspirationsteorier”.
Samtidig kalder Corydon lærernes arbejdsregler rigide??? Prøv lige at se på den!!!! Hvis der var noget de ikke var, så var det “rigide”
Begrebsforklaring:
Præget af formalisme og faste mønstre, der nødig fraviges om begreb eller person.

Kilde:
https://www.information.dk/telegram/2013/04/corydon-laerernes-arbejdstidsregler-rigide

Her skal finansministeren forsvare sig mod beskyldninger om, at kommunernes lockout sker som led i en koordineret indsats med regeringstoppen, der har til formål at tvinge lærerne til at opholde sig mere i klasseværelserne.

Bjarne Corydon betegnede allerede inden samrådet alle beskyldninger om muligt aftalt spil i forbindelse med et lovindgreb fra regeringens side for rene “konspirationsteorier”.

Finansminister Bjarne Corydon (S) beder om elever og forældres forståelse. efter forhandlingerne med lærerne er brudt endeligt sammen og et lockout er en realitet.
Finansminister Bjarne Corydon (S) beder om elever og forældres forståelse. efter forhandlingerne med lærerne er brudt endeligt sammen og et lockout er en realitet. Foto: Linda Kastrup

Vi betaler i dyre domme for at stå i fagforeningen. Hvad får vi ud af det?  Ja, jeg spørger bare. Og nu mener Anders Bondo , at nogen skal tage ansvar for at lærerne skal lykkedes. Samtidig undre det ham heller ikke, at lærerne underviser meget mere end før.

Det er så her, jeg spørger: Hvor er DLF i denne sag? Der findes en strejkekasse!!!
Folkeskolen er ødelagt, og det vil tage år at rette op på den igen.
Hvem står med ansvaret?

Lærerne flygter stadig fra folkeskolen, eleverne trives ikke, og forældre ved ikke, hvad de skal stille op.

Bondo undre sig ikke, og mener nogen bør tage ansvar. OK, så….og …Vi står alle med ansvaret, så sig dog fra.

Solidaritet
Hvis alle landets lærere kunne samles om en fælles “Nu er det nok” sag. Læg bøgerne på bordet og gå hjem.

Det ville regeringen ikke kunne stille noget op med- ansætte nogle andre??? Ja, så mange kan de ikke stable på benene.
Så kan de jo fyrer lærerne!!
Ja og igen, der er ingen til at overtage. Og lige omkring eksamen, det ville sætte skub i hjulene.

Jeg er så frygtelig træt af at høre om, hvordan det går fremad og børnene er glade bl.a bl.a.    Nej, de er ikke, de overlever, fordi det gør børn/unge. Det betyder ikke, at de er glade, det betyder, at de forsøger at overleve i de rammer, som regeringen har trukket ned over ørerne på dem, forældrene og lærerne. Og frygtelig træt af, at ingen tager ansvar. Anders Bondo , hvad med, at du og DLF tager ansvar nu og træder i karakter.

Du mener godt nok, at nogen skal tage ansvar, hvem er nogen??
Vi har et fælles ansvar. Det handler om små mennesker, vores børn, børnebørn, det handler om fremtiden og samfundet. Skal vores børn vokse op i et produktions- samfund, hvor de er “robotter”.

Kæmp for alt, hvad du har kært. Man kan snakke sig ihjel, Bondo og DLF.

Oplysningen om den stigende tilfredshed blandt forældrene bygger på tal fra foreningen Skole og Forældre, der alene har henvendt sig til forældre, som abonnerer på foreningens blad. Den er altså hel gal med repræsentativiteten her.
Hvad med resten af forældrene???

Men det er jo sådan regeringen gør, og så skabes det billede, der ønskes folket skal se.

Politikernes skønmaleri af folkeskolereformen er langt fra virkeligheden… men ingen opdager det, fordi den fjerde statsmagt stort set er abdiceret og bruger debatten om folkeskolen som ren underholdning. Sandheden om skolereformen er slet ikke gået op for danskerne endnu.

Med afsæt i tal fra SFI hørte vi Antorini sige, at eleverne er »glade for at gå i skole«, ja, de skal ligefrem være blevet gladere, end de var før her. Det er da heller ikke ligefrem løgn.

Danske børn er generelt glade for den skole, de har, for sådan vil vi her til lands, og jovist, de er gladere nu, end de var i reformens første år.
Men hvorfor? Formentlig fordi masser af skoler – under reformpolitikernes vilde protester – har fået lov til at forkorte skoledagene lidt.
Så nu er andelen af elever, der er ’glade for skolen’, næsten lige så stort som før reformen.

Det betyder imidlertid ingenlunde, at eleverne er lige så glade som før reformen. Alt tyder faktisk på det modsatte. SFI meddeler, at andelen af elever, der finder skoledagene alt for lange, er steget fra 43 procent før til 82 procent efter reformen, og omfanget af pjæk på de ældste klassetrin er ifølge PISA næsten fordoblet. I en rundspørge, som Politiken for nylig lavede blandt alle landets børnehaveklasseledere, vurderede fire ud af fem, at reformen har resulteret i generel, massiv mistrivsel blandt børnene.

Kilde: 
https://www.information.dk/debat/2017/05/politikernes-skoenmaleri-folkeskolereformen-langt-virkeligheden

 

 

 

“Fagre nye “kontrol” verden” !

Havde netop tænkt på, hvornår næste tiltag i skoleverdenen ville komme, som lærere, forældre og elever skal forholde sig til.
Det kom så nu!    “AULA”
Havde hørt rygter, sidste skoleår, og lykkelig glemt dem igen. 🙂

Der bliver ingen gradvis overgang fra SkoleIntra til Aula, slår Kombit fast. Skiftet sker i sommeren 2019. Aula er navnet på den samarbejdsplatform, der altså nu udbydes blandt fire konsortier som en del af Brugerportalinitiativet.Aulas vigtigste funktioner

  • At lette kommunikation mellem skole/dagtilbud og hjem og indbyrdes mellem brugere gennem forbedrede dialogmuligheder.
  • At samle og målrette informationer til alle brugerne. De målrettede informationer udstilles blandt andet fra kommunale administrative systemer, læringsplatforme samt nationale data, f.eks. nationale test.
  • At understøtte skolenære behov via visning af relevante informationer, f.eks. plan for dagen, nyheder og aktivitetsplan.”

Jamen , jeg spørger da bare. Kan det overraske nogen, at KL og  KOMBIT A/S står bag, nej vel?
Og ikke overraskende er deres slogan:
“KOMBIT er kommunernes it-fællesskab – vi skaber konkurrence i det kommunale it-marked.”

Når vi skriver 2019, skal det nye system rulles ud over det ganske land.
Skulle det have interesse er der flere informationer på  link nederst på siden.

Advarsler lyder fra “eksperter”, at det vil tage op til 6 år, før det hele er kørt på plads. Det vil koste, at udvikle systemet, 350 millioner kr. Erfaringer fortæller jo, at det nok bliver “lidt”  dyrere, og endvidere skal der bruges tid og penge på, at sætte brugerne ind i systemet.

?? Bliver der afsat tid til det?? Måske hjemmeopgaver, interessetid??

5.5
Brugerne skal bringe sig i stand til at anvende Aula til kommunikation og samarbejde. For medarbejdernes vedkommende sker det gennem uddannelse og efterfølgende træning på egen hånd, som vil være understøttet af kommunikations- og undervisningsmateriale.
For Brugere som Elever, Værger og eksterne aktører så skal de selv blive i stand til at anvende Aula ud fra, dels dens intuitive og brugervenlige brugergrænseflade og dels ved brug af kommunikations- og undervisningsmateriale.
Som Brugere af Aula er det ifm. kravspecifikationen identificeret følgende:
• Pædagogisk personale
• Dagtilbudsbarn
• Elev
• Værge (inkluderer forældre)
• Officielt tilknyttet person (til barnet)
• Relateret person (til barnet)

Aula skal i august 2019 være ude til alle kommunale tilbud omfattet af folkeskoleloven, samt fritidshjem.

Aula vil fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO’er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud i 93 kommuner. Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019.

Implementeringen af Aula indebærer en væsentlig anderledes implementering end KOMBITs hidtidige projekter. Der er tale om ”storskala” Implementering på ca. 1.300 Skoler, i ca. 400 specialskoler og ca. 2.500 Dagtilbud med en stor og forskelligartet brugerskare.
Skoler og Dagtilbud har endvidere forskellige organisationsform og it-modenhed i forhold til processer med kommunikation og samarbejde på institutionerne.

Aula skal afløse SkoleIntra på skoleområdet. På Dagtilbudsområdet skal den dels tilbyde en ny digital kommunikationsløsning og dels erstatte forskellige løsninger, der anvendes i kommunerne. Den er en fælleskommunal løsning til samarbejde og kommunikation. Det er en forretningskritisk løsning for mange opgaver og processer i Skolen og på sigt også i Dagtilbud.

Derfor vil skiftet fra SkoleIntra til Aula ske henover en skolesommerferie med åbning af Aula for Værger og Elever ifm. skolestart og samtidig lukning af SkoleIntra. Denne form for udskiftning betegnes ”cut over” og skal sikre, at processer, kommunikation og data ikke falder mellem to it-løsninger. Dette stiller særligt store krav til forberedelserne og timingen i Implementeringen.

 

Relateret billede

<3 Held og Lykke -2019 <3
Hvornår forsvinder de næste lærere, hvem bliver de næste, der har fået nok?
Pas på Jer selv, hinanden og eleverne <3 og sæt menneskeligheden i fokus.

Link:
http://www.kombit.dk/Aula

  • http://www.kombit.dk/sites/default/files/projekter/Bilag%2012.1.B%20-%20Implementeringsplan.pdf
  • http://nyheder.tv2.dk/business/2017-01-24-skal-erstatte-skoleintra-nyt-kaempe-it-system-paa-vej
  • http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-12-12-2-millioner-danskere-skal-snart-bruge-nyt-it-system-men-der-er-et-problem?

:) Ja, jeg er her endnu ;)

I Danmark havde vi fra 2003 til 2013 ikke færre end tre store skolereformer. De har ofte haft tvivlsomt belæg i forskningen, som ved den seneste reform, hvor elevernes skoledag blev markant længere, helt uden at skolerne blev tilført ekstra ressourcer til at sikre kvaliteten i den lange skoledag. Resultatet blev trætte elever og dårligere forberedt undervisning.
Finland vægter kvalitet i undervisningen frem for kvantitet.

Finland kan lære Danmark en del om at drive skole. Links til de forskellige artikler, jeg har citeret fra, findes nederst på siden.

2007allerede her var der øje rettet mod Finland og deres folkeskole

Den måske mest iøjnefaldende forskel sammenlignet med Danmark er, at lærerne har høj prestige i Finland. Uddannelsen har fuld universitetsstatus, og den er så eftertragtet blandt de unge, at kun omkring ti procent af ansøgerne bliver optaget. Den høje status viser sig også i forældrenes holdning: De blander sig ikke i lærernes arbejde, men holder sig så at sige på respektfuld afstand. Hvis en elev bliver fulgt til skole af en forælder, bliver eleven afleveret ved indgangen. Og lærere bliver ikke ringet op om aftenen af forældre.

Lærerne har adgang til flere former for medhjælp i klassen. De såkaldte undervisningsassistenter er fuldtidsansatte, men lavere uddannet, og de hjælper lærerne med både praktisk og pædagogisk arbejde. Pensionister arbejder frivilligt som hjælpelærere på kontrakt.

2010 – Hovsa, de tog sørme til Canada – ikke Finland

Skolelukninger og -sammenlægninger er ofte en dårlig idé. Skal der spares på skoleudgifterne, er der en anden langt mere hensigtsmæssig vej at gå, skriver dagens kronikør og peger blandt andet på, at der er meget at hente ved at se på den finske folkeskole — og lade være med at skele til USA?s skolevæsen’

2013-  Lærerne lockoutet og tilliden bristede

Mens lockouten fortsætter, og lærerne og KL stadig skændes om arbejdstidsreglerne i folkeskolen, kunne parterne med fordel kigge mod Finland.
Danmarks Lærerforening forsøgte for tre uger siden spontant at sparke den finske model ind i forhandlingerne, men den druknede hurtigt.
I landet højt mod nord er succesopskriften ellers fuldstændig klar. Lærernes arbejdstid er ganske enkelt indrettet med et fast ugentligt antal lektioner i klasselokalet.
Aftalen er, at alle fuldtidsansatte finske lærere underviser 24 lektioner af 45 minutter om ugen.

– Ingen kontrollerer lærernes forberedelsestid. Det er i virkeligheden et meget frit system, hvor lærerne er herre over dem selv, siger Carl-Erik Rusk, kender af de nordiske skolemodeller og chefredaktør for Läraren, det finske fagblad for svensktalende lærere.

2017 – reformen har bidt sig fast og lærer og elever svigtes stadig

I Finland ser de værdien i centrale bestemmelser, der sikrer, at alle lærere har gode rammer, der sætter dem i stand til at løfte deres vigtige opgave. Ingen finsk lærer underviser mere end 24 lektioner om ugen.
Det betyder, at lærerne har sikkerhed for at kunne løse opgaverne i tilknytning til undervisningen, hvilket er forudsætningen for, at de finske elever modtager undervisning af høj kvalitet.
Kun få og korte møder og ingen aftenarrangement.

https://www.b.dk/kommentarer/lad-endelig-folkeskolen-laere-af-finland

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/folkeskolen-kan-l%C3%A6re-af-finland

https://www.dr.dk/nyheder/indland/portraet-af-finlands-folkeskole-verdens-maaske-bedste

https://www.folkeskolen.dk/46261/folkeskole-paa-finsk

 

” Undervisningen” – der blev væk!!!

 

Relateret billede

22.172 besøgende har der været på min blog siden november 2016.
Nogen må jo læse, hvad jeg skriver, og have en mening om skolereform, arbejdstid, inklusion, klassekvotient og undervisning.
Sommerferien synger på sidste strofe, og lærerne skulle gerne have ladet op til en ny runde reform.
Kan huske fra de sidste par år, at sommerferien  ikke var lang nok, nåede aldrig at “falde” helt ned.
De første 14 dage går med at komme ned i gear, så går der 14 dage, hvor man næsten lander, og så skal der tænkes undervisning igen. Det der var “nerven” i arbejdet, planlægning og forberedelse.
Nye klasser, nye navne, nye kolleger og samme reform og arbejdstid, “nerven” – er væk, “undervisningen”, der forsvandt.

Nej, jeg bliver hjemme og skriver på min blog, og laver en blog mere om “livet og tro”, eller hvad den nu kommer til at hedde. Laver mine naturlige møbler, hugger brænde, plukker solbær, ribs og stikkelsbær, hver morgen til morgenmaden og til fryseren. Forbereder vinterens komme. Er vendt tilbage til livet. Godt nok er der færre penge, men hvad betyder det? Nu kan jeg trække vejret, se mig selv i øjnene, når jeg kigger i spejlet.
Jeg vil savne, at fortælle dem om religioner, historie og snakke om romaner, noveller, film og meget mere.
Savne at snakke med dem om, hvad livet byder på, samtaler om, hvad der sker ude i samfundet, og andre nærværende ting i deres og mit liv.
Savne at snakke med mine kolleger, hvis de altså har tid. Det er også blevet en luksus. De fleste dage løber vi forbi hinanden på vej til næste lektion.

Lærerne er ikke bange for sved på panden, ej heller bange for en stor arbejdsbyrde. Det er arbejdstiden, flere elever, mere undervisning, og det gælder  for erfarne lærere, og for de yngre og nye lærere.
Alle har kæmpet for at få tingene til at gå op i en større enhed, men med de betingelser, der er i folkeskolen efter reformen, er det ikke muligt. De lærere der “vælger fra” , vælger faktisk ikke fra , de føler sig nødsaget til at vælge nyt, fordi det ikke er kvalitet, der leveres, siger en større undersøgelse. (link nederst)
Det kan jeg kun sige JA, til.
Jeg elsker at undervise, men kan ikke leverer det, som jeg mener er kvalitet. Der er gennem de senere år kommet en styring og måling af eleverne, som jeg ikke kan leve med. Det er et overgreb på samfundet og demokratiet.

Stress er den største årsag til, at lærerne forlader folkeskolen. Siden 2013 er antallet af lægeerklæringer til Lærernes A-kasse steget støt til 378 ledige lærere sidste år. I løbet af skoleåret 2015/2016 forlod 5180 lærere den danske folkeskole. Det svarer til mere end hver 10. folkeskolelærer. Og det er særligt de erfarne lærere over 35 år, der vælger at se sig om efter et andet arbejde, som ikke er folkeskolen.

Det har ikke så meget at gøre med ledelsen på skolerne, mener flere lærere, der har sagt op.
Topstyring er ikke absolut noget dårligt, tværtimod. Der er mange ting, der gerne må være styrret af ledelsen. Problemet ligger mere i, at den topstyring staten bringer ind i folkeskolen, og som skolelederne skal rette ind efter, ikke går hånd i hånd med børn / unge, undervisning og pædagogik.

Nu starter forhandlinger om fremtiden og en overenskomst skal på plads. Har lige lyttet / læst  til lærernes stemmer og optimismen er ikke rungende, tvætimod.
Der er så stor forskel rundt om i landets kommuner på, hvordan reform og arbejdstid forvaltes.

citat:
https://www.folkeskolen.dk/brugere/524355/mikkel-ammitzboll

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018.
Mange år er gået siden lockouten 2013 og siden aftalen om de 15 punkter ved forhandlingerne OK15. Måske netop derfor, kan jeg blive lidt nervøs for denne kommende forhandling.
Dette er specielt spændende, når man hører Anders Bondo sige, at DLF altid har taget ansvar. I beg to differ, for jeg synes ikke det er at tage ansvar, at lade dele af sin medlemsstab sejle. 
Og hvad mener jeg nu med det ! Der det er tydeligt, at der ikke er lige gode forhold på alle skoler i landet, og her tænker jeg specielt på balancen mellem undervisning og forberedelse. På min nuværende skole, arbejder vi i gennemsnit ca. 25.5 timer,  mens man i nabokommunen i gennemsnit arbejder ca. 28 timer.
Her i kommunen kan jeg flexe, eller omlægge min tid i 3 timer om ugen, mens man på min kollegas arbejdsplads kan omlægge arbejdstid efter behov. Vi bruger her Puls til registrering af al arbejdstid og  andre steder registrere man ikke. På min skole har man stadig skolefest og man har stadig muligheden for at deltage i forældrearrangementer, mens man i nabokommunen på min søns skole ikke kan finde tid til hverken skolefest eller tid til forældrearrangementer.

Kære elever, jeg ønsker jer et godt kommende skoleår. Når det hele bliver for “træls”, så tænk på mig, jeg er her stadig, og har ikke glemt Jer.
Husk på, at I er medbestemmende i Jeres eget liv og har ret til et liv.
Tag ansvar for Jer selv, vær etisk og moralsk bevidste, sæt spørgsmålstegn, når der er ting, I ikke forstår, eller ikke kan lide. Vær ærlige overfor jer selv og andre.
I kender “At behandle andre, som man gerne selv vil behandles”. Det gælder på alle sprog og i alle religioner.
Lær af historien. Selv om det er længe siden har 2.verdenskrig stadig en pointe. Den kolde krig, er den nu slut, eller er den blevet lidt for varm??

Følg med på bloggen – der kommer fremover mere om religioner og andet spændende.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-23-laererne-forlader-fortsat-folkeskolen-saadan-ser-det-ud-i-din-region

 

. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst.

 

 

 

Billedresultat for lærerne lockout

 

 

En klog mand stillede nedenstående spørgsmål. Det vil jeg prøve at besvare med min egen historie.

citat: Et spørgsmål, der trænger sig på, men som jeg ikke kan besvare selv:

Hvorfor går folkeskolelærere ikke sammen om at oprette friskoler med bedre forhold for eleverne og frihed fra den politiske indblanding og statslige styring?

I mange kommuner mangler der fx. også lilleskoler, som modvægt til de store centrale enheder.

Det ville da være et oplagt oprør mod de senere års politiske overgreb på pædagogikken?

En anden havde ligeledes kommenteret. “De (lærerne) er også fanget i hamsterhjulet og kan ikke finde ud….

 

Min egen historie begynder for længe siden.
Ude på landet lå en trelænget gård. Gården var til salg og jeg ville på landet med mine børn. De skulle ikke vokse op i byen, men i frie og sunde omgivelser. Gården blev min, lidt senere, først var vi to, så blev jeg skilt, og det er en anden og længere historie og uvedkommende for min senere pointe. Pointen lige nu er, at få at kunne købe låner man penge i banken og kreditforeninger.

Min gård, hvor jeg kom til at bo alene i 14 år med mine børn, var opvarmet med brænde og koks, en stor og en lille hest, der skulle passes, senere en hund og et par katte. Vedligeholdelse, brænde, der skulle saves og kløves, hus males ect. Udgifter og en indtægt!
Tog så også lige uddannelsen som lærer, lånte penge i huset, SU-lån og SU. Tænkte jeg ville gøre en forskel på skolefronten. Har 5 børn der har oplevet vores skolesystem, og det har ikke altid været en god oplevelse. Så må man jo handle.  Lærer blev jeg jo i 2005.
I det store hele var der en rytme, en puls og en natur og liv.

Børnene skulle køres til skolen, når de ikke cyklede, eller til sports og senere fritidsjob, som det nu er, når man bor på landet. De hadede ind i mellem den lange vej, især i teen-age alderen, men spørger du dem i dag, er jeg sikke på, de ikke ville bytte.

Årstiderne betød meget for, hvordan tingene fungerede. Vinteren krævede en ret systematisk tilstedeværelse, hvis vi ikke skulle komme hjem til et meget koldt hus. Der skulle køres brænde og koks ind til fyret og ovnene i stuerne. Sommeren gav lidt mere frihed, så skulle ovnene ikke passes, kun dyrene og børnene. En livsstil, en rytme, et liv.

Hvorfor valgte jeg så at bo således?
Som sagt ville jeg gerne, at mine børn voksede op i naturen og med respekt for de ressourcer, vi omgives af.
Vandet er ikke uendeligt, penge er kun for at kunne eksisterer, jorden er til at dyrke, og forurening er rigtig dårligt for naturen. Vi har haft ænder, gæs, høns og får. Endda en ko med kalv, fik vi byttet os til. Oplevelser var der masser af.

Kronhjorte, rådyr, ræve, harer og grævlinger. En ørn fik vi i pleje for en tid, den var blevet påkørt. Årstidernes der forandrede sig, kronhjortens brøl i brunsttiden. At liste sig ud på marken om natten, med adrenalin i kroppen i håb om, at se ham stå i månens skær og kalde på hunnerne. Ride ud i skoven efter arbejde og få stresset af.
Mit valg, mit og børnenes liv, en rytme, en livsstil, vores verden.

Alt dette passede fint ind i mit liv som lærer. Brugte gerne en del af min søndage, ferie på at forberede min undervisning. Glædede mig til at komme på arbejde efter weekender og ferier. Kunne sidde og se en udsendelse og få gode ideer til min undervisning, skrive noter ned og efterfølgende skrive side op og side ned. Jeg var så klar til at fylde mine elever med viden og oplevelser, og jeg elskede det. Det gjorde eleverne også.

Min gård købte jeg billigt, det bar den også klart præg af, men frisk og frejdig, fuld af energi og et mål i sigte, kom der skik på tingene. Det kom i det tempo, der nu var penge til, så vi levede primitivt. Når vinduerne skulle skiftes var det ikke nye vinduer, men brugte og vi satte dem selv i. Alt der blev lavet gjorde vi selv. Brændet blev hentet i skoven, kørt hjem, savet, kløvet og stavlet.
Selv om vi levede ”primitivt”, levede vi godt. Jorden kan dyrkes, der er bær i skoven og hø og halm kan man arbejde sig til.  Der er mange måder at leve på, og jeg havde valgt at leve i naturen.

Så kom reformen. Hele korthuset væltede.

Hele min livsstil mistede sit fundament. Kunne ikke nå hjem og fylde på ovnene, dyrene måtte vente med mad, børnene måtte vente på at komme hjem (der kører ikke busser ud til gården).

Pointen med min historie:

Fældet er klappet og banken vil have deres, daginstitutioner koster penge, bilen koster, husleje skal betales, børnene skal have tøj, og der skal mad på bordet ect. ect.

Derfor bliver lærerne på jobbet, selvom vi bliver stresset, syge og slidt på sjæl og legeme. Og fordi vi tænker, at det må da blive bedre.

Det vidste de godt på Christiansborg, da de kom med deres reform, arbejdstid, inklusion og log out.

Det er et totalt overgreb på menneskets frihed og demokratiet. Overgreb på børnenes liv og den måde vi hver især har valgt at leve på. Nu har jeg forsøgt de sidste tre år, at leve med reform og arbejdstid.
Det kan jeg ikke. Det gør ondt i krop og sjæl, at se eleverne trætte og opgivende.
At de bliver stressede og forvirrede. At man tager deres frihed fra dem og gør dem til et produkt.
De sidste lektioner på dagen kræver, at læreren er entertainer, hvis eleverne bare skal kunne huske lidt.
Kolleger stresser forbi hinanden på vej til næste klasse og undervisning. De, der har små børn skal skynde sig hjem og hente dem. De, der ikke har børn får flere timer. Os der har mange timer, og har større børn og børnebørn, skal skynde os, så vi kan nå livet.
Hvad vi alle har tilfældes er, at nogen har sat vores liv og sjæl over styr. Jeg solgte min gård og tænkte, at så måtte det jo gå bedre. Hvor blev mit liv af?
Mit arbejde og mit liv var før i harmoni, og jeg var en knaldgod lærer og vellidt, nej elsket af mine elever. Efter reformen blev jeg mere og mere stresset. Havde ikke samme tålmodighed over for de ”anderledes” elever, havde ikke tid nok.
Min undervisning blev dårligere, jeg blev hurtigere træt og lidt sur, når der var uro, som der kan blive, når man ikke er godt forberedt. Jeg har haft mange hold hvert år, det vil sige 12-16 hold om året, da jeg var en af de få, der havde religioner. Før reformen var det ikke noget problem, det blev det selvsagt efter.

For at sætte lidt perspektiv på.

https://www.folkeskolen.dk/579334/mange-laerere-udsat-for-vold-paa-jobbet

Arbejdstilsynet har fra august til nytår 2015 haft en særlig indsats, hvor de tilsynsførende har besøgt grundskoler rundt i hele landet. Planen var at besøge omkring 150 skoler i den periode. Nogle er blevet udskudt til januar, og her i starten af januar 2016 er der givet 42 påbud på det psykiske arbejdsmiljø på i alt 132 skoler – her i blandt nogle privatskoler. Dertil kommer en række vejledninger til skolerne fra Arbejdstilsynet.

 

Det betyder, at Arbejdstilsynet har oplevet, at skolens hverdag ikke byder på et rimeligt arbejdsmiljø for de ansatte. At de risikerer at blive udsat for vold og trusler, eller at de udsættes for så høje følelsesmæssige krav i deres arbejde, at det ikke er rimeligt. I mange af rapporterne skriver de tilsynsførende, at de ansatte er i risiko for at udvikle angst, depressioner, hjerte/karsygdomme og nogle steder også PTSD – Post Traumatisk Stress Syndrom.

 

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.

Og skulle du have læst mit forrige indlæg, handler det også om de unges præstationsangst og stress i uddannelsessystemet, både på gymnasiet og i folkeskolen. Og så vælger Christiansborg, at stramme grebet om både elever og lærer, det er uhørt frækt og respektløst. Så mange mennesker der siger, det er forkert, så sker det alligevel.


Billedresultat for lærerne lockout
2013 – 67.000 lærere – Demokrati -hvor???